Kort om projektet
Baggrunden for projektet er den stigende produktion af vedvarende energi i Danmark. I de kommende år forventes en væsentlig udbygning, især af solcelleanlæg. Lolland, Falster og Sydsjælland er nogle af de områder, hvor Energinet oplever stor interesse for at tilslutte vedvarende energi til transmissionsnettet. Forbruget i området forventes dog ikke at stige i samme størrelsesorden. Derfor er det nødvendigt at udbygge transmissionsnettet, så nettet kan transportere strømmen videre til andre landsdele, hvor der er brug for den.
Det samlede anlæg består af følgende elementer:
- Etablering af 132 kV kabelforbindelse (dobbelt kabelforbindelse) mellem højspændingsstation Spanager og højspændingsstation Haslev Øst.
- Etablering af 132 kV kabelforbindelse (enkelt kabelforbindelse) mellem højspændingsstation Haslev Øst og højspændingsstation Vordingborg Nord.
- Etablering af 132 kV kabelforbindelse (dobbelt kabelforbindelse) mellem højspændingsstation Vordingborg Nord og højspændingsstation Orehoved over Storstrøm.
- Etablering af nye højspændingsstationer ved Haslev Øst, Vordingborg Nord og Orehoved.
- Fjernelse af udtjent luftledningsanlæg samt partiel kabellægning mellem stationerne Spanager, Haslev og Fensmark
- Fjernelse af eksisterende 132 kV stationer ved Haslev og Orehoved.
Man kan læse mere om projektet på Energinets hjemmeside ved at følge nedenstående link.
Energinets hjemmeside om projektet
Da Energinet er et statsejet selskab, er Miljøstyrelsen myndighed for miljøvurderingen af hele projektet.
Miljøvurderingen bygger på en miljøkonsekvensrapport, som bygherre (Energinet) skal aflevere til Miljøstyrelsen. Miljøkonsekvensrapporten skal beskrive projektets påvirkninger på en lang række miljøparametre, og hvad der gøres for at undgå eller mindske eventuelle væsentlige skadelige virkninger. Energinet skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen kan afgøre, om der kan gives tilladelse til projektet.
Information om den igangværende miljøvurdering af projektet vil løbende være tilgængeligt på denne side.
Proces og status (opdateret den 15. juni 2026)
Sagens dokumenter
Høring af udkast til § 25-tilladelse og bygherres miljøkonsekvensrapport
(2. offentlighedsfase fra den 15. juni 2026 til den 7. august 2026.)
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø igangsætter hermed offentlig høring over vurdering af virkninger på miljøet (miljøkonsekvensrapport) samt udkast til § 25-tilladelse for ny 132 kV kabelforbindelse fra Spanager højspændingsstation på Midtsjælland til Orehoved højspændingsstation på Falster og dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen samt udkast til dispensation fra indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 4 til merudledning af N.
Henvendelse
Høringssvar kan sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på e-mail til mail@sgav.dk med angivelse af "Miljøvurdering - Spanager til Orehoved - 132 kV kabelanlæg” og ”journalnummer 2023-18730”, eller sendes til:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø,
Lerchesgade 35,
5000 Odense C
Bemærkninger skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde senest den 7. august 2026 for at indgå i den endelige vurdering af, om projektet kan gennemføres.
Materialet består af:
- Udkast til § 25-tilladelse
- Bilag 1: Miljøkonsekvensrapport
- MKR Bilag 1: Afgrænsningsnotat
- MKR Bilag 2: Notat om gydebanker og oddere
- MKR Bilag 3: Background report – sediment spill (komprimeret fil)
- MKR Bilag 4: Støjpåvirkning i forbindelse med nedtagning af højspændingsmaster i fuglebeskyttelsesområde
- MKR Bilag 5: Prøvetagning og analyse af marint sediment
- MKR Bilag 6: Figur 3.10 arbejdsareal ved dobbelttracé i stort format
- MKR Bilag 7: Teknisk beskrivelse offshore. ORH-VONØ
- MKR Bilag 8: Natura 2000-rapport
- MKR Bilag 9: Note on underwater cable laying noise emission
- MKR Bilag 10: Habitat- og substrattypekortlægning fra projektområdet (GEUS-rapport)
- MKR Bilag 11: Feltbesigtigelsen Natura 2000
- MKR Bilag 12: 132 kV ORH-VONØ feltnotat 20230707
- MKR Bilag 13: Feltbesigtigelse Ore Strand
- MKR Bilag 14: Feltbesigtigelse – Strandeng ved Storstrømmen – 28. januar 2025
- MKR Bilag 15: Oversigtstabel med underboringer
- MKR Bilag 16: Marinarkæologiske forundersøgelser VIR3049
- MKR Bilag 17: Background report: Hazardous substances - Spill
- MKR Bilag 18: Feltnotat for padder SPA-ORH
- MKR Bilag 19: Ansøgning efter artsfredningsbekendtgørelsen
- MKR Bilag 20: Risikovurdering af borevæskeprodukter (Udkast oktober 2025)
- MKR Bilag 21: Udledning af boremudder fra kystunderboringernes påvirkning på muligheden for målopfyldelse - Vandrammedirektivet
- Bilag 3: Dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen
- Bilag 4: Udkast til dispensation fra indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 4 til merudledning af N
Afgrænsning
Idéfasen
Miljøstyrelsen har igangsat høringsprocessen i 1. offentlighedsfase (13. november – 11. december 2023).