Beskyttede arter

Mange af de arter, som forekommer i Danmark er beskyttet af lovgivning - først og fremmest af artsbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, jagtloven og fiskeriloven.

Der er også flere EU-direktiver, som vedrører artsbeskyttelse. De er implementeret i dansk lovgivning, og Danmark har desuden tilsluttet sig en række internationale konventioner, som også har betydning for beskyttelsen af arterne. 

Der er flere niveauer af artsbeskyttelse lige fra et fuldstændigt forbud mod at slå arten ihjel til en begrænsning af jagt- og fisketid på arten.

Fredning af arter

Alle vilde pattedyr og fugle er fredede, medmindre jagtloven giver tilladelse til at jage dem, eller de er omfattet af vildtskadebekendtgørelsen, som åbner mulighed for, at man kan søge tilladelse til at regulere skadevoldende vildt.

Fredede dyr og planter må ikke samles ind eller slås ihjel. Nogle fredede arter er derudover særligt beskyttet – de såkaldte bilag IV-arter, der ud over at være beskyttet på individniveau også er omfattet af en levestedsbeskyttelse, der betyder at deres yngle- og rasteområder ikke må fjernes eller ødelægges.

Af særligt beskyttede artsgrupper kan nævnes flagermus (alle arter), padder, insekt- og plantearter, jf. artsfredningsbekendtgørelsens bilag 1 og 2. Læs mere om bilag IV-arternes beskyttelse i afsnittet Beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver.

Man kan søge dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen ved at indsende et udfyldt ansøgningsskema til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på mail mail@sgav.dk

• Skema til ansøgning om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen (word)

Beskyttelse af levesteder

Hovedparten af de dyr og planter, der findes i Danmark, er udbredt langt ud over landets grænser, og selv om en art eventuelt ikke er truet i Danmark, kan det være vigtigt at beskytte dens levesteder her i landet, fordi den kan være truet andre steder i sit udbredelsesområde.

Samtidig bliver visse områder i Danmark beskyttet, fordi nogle arter, som i øvrigt har stor udbredelse, opholder sig der i en væsentlig del af deres livscyklus. Endelig kan der være arter, som af andre grunde (f.eks. kulturelle, æstetiske eller etiske) ønskes beskyttet helt eller i del af deres livscyklus.

Nogle arter kan også være beskyttet i særlige områder. Det gælder fugle og sæler i natur- og vildtreservater og enkelte planter på bestemte lokaliteter. Beskyttelsen kan også være midlertidig f. eks. gennem et forbud mod jagt af dykænder i isvintre i bestemte områder. Der er flere muligheder for at beskytte dyr og planter ved at beskytte deres levesteder. Det kan ske gennem:

• fredning af bestemte arealer
• beskyttelse af bestemte typer af natur i hele landet
• genopretning af naturen

Læs mere om fredninger og vildtreservater

Beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver

Bilag IV-arter og vilde fugle er beskyttede efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver, som blandt andet består af, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver pålægger EU's medlemslande at beskytte og bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er implementeret i Danmark, og forbuddene fremgår af flere forskellige love. Læs uddybende om forbud, undtagelser m.v. i lovteksterne:

• Naturbeskyttelsesloven
• Jagt- og vildtforvaltningsloven
• Artsfredningsbekendtgørelsen
• Æggebekendtgørelsen
• Habitatbekendtgørelsen

Beskyttelse af bilag IV-arter

Bilag IV-arter er de arter, der fremgår af EU´s habitatdirektiv bilag IV. Det er forbudt forsætligt at indfange eller dræbe bilag IV-arter. Der er også forbud mod at opbevare, transportere, handle, bytte, udbyde, overdrage, konservere eller at udstille bilag IV-arter.

De områder, hvor bilag IV-arterne yngler og opholder sig for eksempelvis at overvintre, er også beskyttede. Det kan blandt andet være hule træer, hvor flagermus opholder sig eller ynglevandhuller og kvas for padder. Ligeledes kan bilag IV-arters fødesøgningsområder være beskyttet, såfremt de er nødvendige for artens ynglesucces.

Ovenstående forbud gælder alle: privatpersoner, myndigheder, virksomheder m.v. 

Reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter indebærer, at land- og skovbrug skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes. Reglerne indebærer også, at myndighederne skal sikre sig, at de ikke tillader eller planlægger aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.

Særlig beskyttelse af vilde fugle

For vildtlevende fugle gælder beskyttelsesbestemmelser, som fremgår af fuglebeskyttelsesdirektivet. 

Der er et forbud mod forsætligt at indfange eller dræbe fugle og at besidde levende fugle. Der er også forbud mod at handle, transportere med henblik på handel, opbevare med henblik på handel, udbyde, konservere eller at udstille fugle. Der er dog undtagelser blandt andet for fuglearter, som det er tilladt at jage.

Der er et forbud mod at ødelægge redetræer, træer med hulheder/spættehuller og digesvalereder. Forbuddet beskytter de steder, som fuglene er afhængige af, for eksempel som ynglesteder. Beskyttelsen af hule træer og træer med spættehuller er også til gavn for andre arter, som anvender huller og hulheder.

Der er forbud mod forsætligt at fjerne eller ødelægge reder og æg. Medmindre det er tilladt efter anden lovgivning, er det også forbudt at indsamle, opbevare, besidde, købe, sælge mv. af æg fra de fleste vilde fugle. Forbuddene gælder også tomme æg, dele af æg og produkter af æg.

Der er forbud mod at forstyrre fugle i situationer, hvor en forstyrrelse har skadelig virkning for arten eller bestanden. Ovenstående forbud gælder alle: privatpersoner, myndigheder, virksomheder m.v.

Læs mere: Pas på fuglene og deres reder ved renovering af bygninger