Ulv

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land. Kun den brune bjørn er større. Den var næsten udryddet i Europa, men er nu i fremgang, primært fordi den er blevet fredet i EU.

0

Ulven i Danmark

Efter knapt 200 års fravær er ulven genindvandret til Danmark. Det blev konstateret med sikkerhed i november 2012, da en ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland. Ulven er strengt beskyttet i henhold til EU´s habitatdirektiv (bilag IV) og dermed også beskyttet af dansk lovgivning.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overvåger udviklingen i ulvebestanden nøje. Overvågningen bliver varetaget af Den Nationale Ulveovervågning, som er et samarbejde mellem Naturhistorisk Museum Aarhus og DCE, Aarhus Universitet. 

Læs mere på ulveovervågningens hjemmeside ulveatlas. 

Har du set en ulv - indberet det til overvågningen

Det er vigtigt for myndighederne at følge med i udviklingen i ulvebestanden. Derfor er det en stor hjælp, at du indberetter din observation til ulveovervågningen, hvis du har set en ulv - gerne med fotodokumentation. 

Følg vejledningen her og indberet til overvågningen

Hvis du møder en ulv

Hvis dine husdyr bliver angrebet af en ulv

Ulven i Danmark

Ulvens biologi

Regler for regulering af ulv

Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, som forbyder forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser og med dispensation fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Læs om de ekstraordinære situationer, hvor ulv kan reguleres