Ulv

Ulven har siden 1992 været fredet i henhold til EU's habitatdirektiv. Fredningen er implementeret i dansk lov i jagt- og vildtforvaltningsloven. Den forbyder at jage eller indfange ulve, og det kan medføre bøder og fængsel i op til to år, hvis man skyder en ulv. Det er dog muligt at få tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til at regulere – det vil sige skyde – en bestemt ulv i helt særlige situationer.

Forvaltningsplan for ulv

Den første forvaltningsplan for ulv trådte i kraft i juni 2014, og den er stadig gældende. Forvaltningsplan for ulv indeholder blandt andet en kompensationsordning for husdyrholdere, der mister husdyr eller får skadet på grund af ulveangreb. Forvaltningsplanen er dynamisk og kan tilrettes i takt med, at der indsamles mere viden om ulvens udbredelse og færden i Danmark.

Læs forvaltningsplan for ulv (2014)

Vildtforvaltningsrådet, som har til opgave at rådgive miljøministeren om spørgsmål vedrørende jagt og vildtforvaltning, har på eget initiativ udarbejdet et forslag til en ny forvaltningsplan for ulv. Forslaget er udarbejdet af en særlig arbejdsgruppe (ulvegruppen) under Vildtforvaltningsrådet og blev offentliggjort den 15. marts 2021. Visse elementer i planen er nu implementeret i forvaltningen af ulv.

Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum Aarhus overvåger ulven i Danmark for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Hvert kvartal udgiver forskerne bag den nationale ulveovervågning en statusrapport, som bl.a. fortæller, hvor mange ulve, der sandsynligvis har befundet sig i Danmark i den pågældende periode, og hvor de færdes. 

• Læs statusrapporterne
• Følg med i den nationale overvågning af ulve på overvågningens hjemmeside ulveatlas.dk

I Danmark bliver der med jævne mellemrum indsamlet DNA-spor fra bidmærker på dræbte husdyr og fra ulvelignende ekskrementer for at afgøre, om det er en ulv, der har nedlagt dyret. DNA-prøverne analyseres på et laboratorium.

Prøverne bliver brugt til at artsbestemme og så vidt muligt også individbestemme dyret, hvis det viser sig at være en ulv. Prøverne sammenlignes med et internationalt register over den centraleuropæiske bestand. I Tyskland har man siden 1990’erne registeret ulve, der er indvandret til landet fra eksempelvis Polen og Rumænien.

Hybrider skal aflives

Ulven og tamhunden, som nedstammer fra ulven, er så nært genetisk beslægtet, at de kan få unger med hinanden. I sådanne tilfælde bliver afkommet hybrider af både ulv og hund.

Ulven er beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv, men det er hybrider ikke. Hybrider skal derimod aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider. Baggrunden er, at hybrider genetisk set kan true ulven som art. Der kan desuden være det problem med hybrider, at de ikke er lige så sky over for mennesker, som rigtige ulve.  

Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe rådgiver miljø- og fødevareministeren i spørgsmål om forvaltning af ulven i Danmark. Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe består af en formand, der udnævnes af miljø- og fødevareministeren, og en række medlemmer, der repræsenterer følgende interesseorganisationer:

• Landbrug & Fødevarer
• Danmarks Jægerforbund
• Danmarks Naturfredningsforening
• Dansk Ornitologisk Forening
• Dansk Skovforening
• Dyrenes Beskyttelse
• Friluftsrådet

Læs mere: Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe

Den første ulv, som blev observeret her i landet i nyere tid, blev set i Nordjylland i 2012, hvor den senere på året blev fundet død i Nationalpark Thy. Det var første gang i næsten 200 år, der med sikkerhed er konstateret ulv i Danmark. Ulven var ellers udryddet ved Estvadgård syd for Skive i 1813.

Efter sin død blev Thyulven obduceret og DNA-testet, og det blev fastslået, at den stammede fra Lausitz-området i Tyskland. Dermed har den vandret 850 kilometer fra sin fødeegn til sit sidste levested i Thy.

Siden 2012 er der kommet flere ulve til, og ulvepar har etableret sig i flere revirer i Danmark, hvor de har fået hvalpe, og ved udgangen af 2022 var der ifølge den nationale ulveovervågning formentlig 29 ulve i landet.

Næsten udryddet over alt

I det meste af Vesteuropa blev ulven lige som i Danmark efterstræbt og udryddet i løbet af det 18. og 19. århundrede. Ulven overlevede kun i mindre bestande i det nordlige Europa, på Den Iberiske Halvø og enkelte steder i Italien.

Ulvene blev først og fremmest udryddet, fordi de angreb mindre husdyr. Angrebene steg i takt med, at ulvenes naturlige fødegrundlag forsvandt under krigene mellem landene i Europa, hvor soldater ofte måtte leve af det råvildt, kronvildt, kaniner og harer, de kunne nedlægge.

I det sydlige England var ulven stort set udryddet ved brug af fælder og jagt allerede i slutningen af 1400-tallet. Fra 1500-tallet fandtes der kun ulve ved grænsen til Skotland, hvor den sidste ulv formentlig blev dræbt i 1680. Der har dog været enkelte tvivlsomme observationer af ulv så sent som i slutningen af det 18. århundrede i Skotland.

I Tyskland blev ulven udryddet i det 18. århundrede, og selvom ulve forsøgte at genindvandre til det tidligere Østtyskland fra Polen i det 20. århundrede, så var en egentlig bestand først en realitet efter, at ulven blev totalfredet i hele Tyskland i 1990 efter genforeningen.

Genindvandret østfra

Ulven genindvandrede til Tyskland fra Polen i 1990'erne, og det første ulvepar etablerede sig i år 2000. Ulvekobbel nummer to var en realitet i 2005, og i 2009 var der i alt seks ulvekobler i det sydlige Tyskland. Det tog altså ti år fra de første observationer af ulv i Tyskland, til der var et ynglende ulvepar på tysk jord.

I Tyskland lever ulve typisk i nærheden af militære øvelsesområder og minedriftsområder med store arealer med nåleskov, egeskov og hede og kun meget lidt trafik.

Siden har ulvene bredt sig yderligere i Europa. Strejfende tyske ulve er fundet mod øst i Ukraine, mens strejfende ulve fra Alperne er fundet i Nordspanien. Gentest af de midtsvenske ulve viser, at de stammer fra de finsk-russiske ulvebestande.

Den danske ulvebestand betragtes som en del af den centraleuropæiske bestand, da ulve kan vandre over store afstande og strejfe mellem landene. De kan løbe op til 40-45 kilometer i timen under jagt eller flugt og kan derfor ubesværet tilbagelægge flere hundrede kilometer i løbet af få døgn. Ulve er desuden meget tilpasningsdygtige og har i nyere tid udbredt sig i hele Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Asien.