Udvidelse af 400 kV højspændingsstation Trige

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opfordrer alle interesserede til at komme med bemærkninger til indholdet af miljøkonsekvensrapporten for projektet, som omfatter anlægsarbejde og udvidelse af eksisterende 400 kV højspændingsstation Trige, beliggende i Aarhus Kommune. Høringssvar skal være modtaget senest den 14. august 2026.

Kort om projektet

Projektet omfatter en udvidelse af den eksisterende højspændingsstation Trige med tilslutningsfelter mod nord og syd med i alt ca. 10 ha, således at det samlede fremtidige stationsareal udgør ca. 25 ha. I udvidelsesarealet skal der etableres nye tekniske anlæg, og der skal opføres en ny stationsbygning, hvorfra man kan styre og overvåge højspændingsanlægget. Derudover vil der ske omlægning og etablering af interne veje samt etableres trådhegn for at hindre adgang til stationsområdet. I kanten af projektområdet vil der blive etableret ny afskærmende beplantning baseret på en nærmere beplantningsplan, mens dele af den eksisterende beplantning skal fjernes for at give plads til stationsanlæg.

Proces og status (opdateret 30. juni 2026)

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har den 30. juni 2026 sendt miljøkonsekvensrapport, udkast til § 25-tilladelse og Aarhus Kommunes udkast til udledningstilladelse i høring. Udkast til § 25-tilladelse og øvrige dokumenter kan findes herunder. 

Sagens dokumenter

Her findes en samlet liste over de dokumenter, som er offentliggjort i sagen:

Høring af miljøkonsekvensrapport og udkast til § 25-tilladelse

Henvendelse:

Ideer og forslag skal være skriftlige og sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på mail til mail@sgav.dk, mærket med j.nr. 2023-18842 eller alternativt sendes med post til:

Miljøvurdering & Plan
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Lerchesgade 35
5000 Odense C

Anfør venligst dit navn og din adresse samt vores j.nr. 2023-18842 på henvendelsen. Høringssvar til materialet skal være modtaget senest den 14. august 2026.

Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (19. december 2024)

Supplerende idéhøring (10. juli - 14. august 2024)

Annoncering om indkaldelse af supplerende idéer og forslag for udvidelsen af 400 kV højspændingsstation Trige  

Supplerende idéhøring (17. oktober - 7. november 2023)

Idéfasen 

Første skridt i miljøvurderingsprocessen er 1. offentlighedsfasen (idéfase med debatoplæg), hvor man kan komme med idéer og forslag til indholdet og afgrænsningen af den miljøkonsekvensrapport, som bygherre skal udarbejde. Idehøringen starter 7. august 2023. Frem til 21. august 2023 kl. 12 er du velkommen til at sende dine ideer og forslag til miljøvurderingen til Miljøstyrelsen.