Transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm

Energiselskabet Energinet ønsker at etablere et transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm.

Kort om projektet

Energiselskabet Energinet ønsker at etablere et transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm.

Anlægget består af nedgravede elkabler og en ny højspændingsstation på det sydlige Bornholm.
Fra Bornholm etableres et ca. 350 km langt søkabel med op til to kabelsystemer på havbunden til Køge Bugt på Sjælland, hvor den producerede strøm tilsluttes de nye el-tekniske anlæg på Sjælland.
På Sjælland vil de nye anlæg bestå af nedgravede elkabler, eventuelt forstærkninger af det eksisterende højspændingsnet og en ny højspændingsstation, der kobler strømmen fra vindenergi ved Bornholm til 400 kV transmissionsnettet.
Både på Bornholm og på Sjælland vil højspændingsstationerne være såkaldte omformerstationer, der kan omforme strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm og omvendt.

J.nr. 2022-11277

Myndighedsroller og bygherreroller

Energinet har anmodet Miljøstyrelsen om at igangsætte en miljøvurderingsproces for et projekt, som omhandler etablering af nedgravede kabler og højspændingsstation ved Sose Bugt i Bornholms Regions Kommune, søkabel mellem Bornholm og Sjælland ved ilandføring i Køge Bugt, samt nedgravede kabler fra Køge bugt til ny højspændingsstation i Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner. Formålet med projektet er at muliggøre opkobling af vindenergi ved Bornholm med det eksisterende danske el-transmissionsnetværk. 

Energinets hjemmeside kan man se detailkort over projektområdet på land ved at følge nedenstående link. Her er det muligt at søge på en konkret adresse og se dennes placering i forhold til projektområdet.

Da Energinet er statsejet selskab, er Miljøstyrelsen myndighed for miljøvurderingen af anlægget på land. Miljøstyrelsen er ligeledes miljøvurderingsmyndighed for søkablet, der forbinder Bornholm med Sjælland efter delegation fra miljøministeren på ansøgningstidspunktet.

Miljøvurderingen bygger på en miljøkonsekvensrapport, som Energinet skal aflevere til Miljøstyrelsen. Miljøkonsekvensrapporten skal beskrive projektets påvirkninger på en lang række miljøparametre, og hvad der gøres for at undgå eller mindske eventuelle væsentlige skadelige virkninger. Energinet skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen kan afgøre, om der kan gives tilladelse til projektet. 

Information om den igangværende miljøvurdering af projektet vil løbende være tilgængeligt på denne side.

Status (Opdateret den 15. januar 2026)

Bygherres miljøkonsekvensrapport og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs udkast til § 25 tilladelse har været i høring fra den 6. november 2025 til den 5. december 2025. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet afgørelse den 15. januar 2026.

Offentliggørelse

Afgørelser fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i SGAVs sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 12. februar 2026.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.

Sagens dokumenter

Her findes en samlet liste over de dokumenter, som offentliggøres i sagen.

Afgørelse 

§ 25-tilladelse

Bygherres Miljøkonsekvensrapport for Landanlæg til Transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm (MKR)

2. offentlighedsfase (høring fra den 6. november til den 5. december 2025)

Bygherres Miljøkonsekvensrapport for Landanlæg til Transmissionsanlæg til opkobling af vindenergi ved Bornholm (MKR)

Borgermøde

Onsdag den 19. november 2025 fra kl. 19.00-21.30 (dørene åbner kl. 18.30) i Møbelfabrikken, Gl Rønnevej 17A, 3730 Nexø.

Torsdag den 20. november 2025 fra kl. 19.00-21.30 (dørene åbner kl. 18.30) i Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup.

Der er ingen tilmelding til borgermøderne. 

Supplerende 1. offentlighedsfase (høring fra den 8. juni til den 25. juni 2023)

1. offentlighedsfase (høring fra den 7. november til den 5. december 2022)

Annonceringer i forbindelse med miljøvurderingen