Afgørelse om, at etablering af højspændingsstation og kabelanlæg mellem Gentofte, København og Gladsaxe ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV, tidligere en del af Miljøstyrelsen) har afgjort at Energinet A/S ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for etablering af 2 stk. 132 kV kabelanlæg (HK13040 GLN‐OCE og HK13041 OCE‐AMV) samt en 132 kV højspændingsstation Oceankaj (OCE). Projektet er beliggende hhv. Gladsaxe, Gentofte og Københavns Kommune.

Projektet omfatter etablering af et ca. 12 km 132 kV kabelanlæg (HK13040 GLN-OCE) mellem Glentegård Højspændingsstation (GLN) i Gladsaxe og Gentofte Kommune og Oceankaj Højspændings-station (OCE) i Københavns Kommune med ca. 8,6 km landkabel og 3,4 km søkabel. Derudover omfatter projektet etablering af et ca. 10,9 km 132 kV kabelanlæg (HK13041 OCE-AMV) mellem Amagerværket Højspændingsstation (AMV) og Oceankaj Højspændingsstation (OCE), begge beliggende i Københavns Kommune, med ca. 2,4 km landkabel og 8,5 km søkabel samt opførsel af en 132 kV højspændingsstation, Oceankaj Højspændingsstation (OCE), på Nordhavn, Københavns Kommune.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

Sagen har journalnr. 2023-92225

Offentliggørelse

Afgørelser fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i SGAV’s sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt.

 Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 4. marts 2025.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.