Hvad er Traces?
EU-kommissionen har valgt Traces til at være det informationssystem virksomheder og myndigheder skal benytte i forbindelse med EUDR.
Traces er online platform udviklet af EU, som bruges i forbindelse med import, eksport samt handel inden for EU på flere områder herunder fødevarer, foder og planter. Bemærk, at råvarer/produkter der er omfattet af både EUDR og FLEGT skal håndteres for nuværende i to separate Traces-miljøer.
Traces EUDR er aktivt pr. december 2024, dog er omfattede virksomheder først pålagt krav om indsendelse af due diligence erklæringer til Traces fra 30. december 2026.
Traces EUDR tilgås på dette link.
Anden anvendelse af Traces end EUDR ?
Skal du i stedet tilgå Traces-miljøet til FLEGT benyttes dette link. Du læse mere om FLEGT og blive vejledt i TRACES-miljøet til FLEGT ved at klikke her.
Ønsker du at vide mere om Traces i forbindelse med samhandel i EU og ved import og eksport af dyr, foder, animalske biprodukter eller fødevarer fra lande uden for EU henviser vi til Fødevarestyrelsen.
Links til Traces EUDR
Der findes to miljøer af EUDR Traces, det officielle EUDR Traces og Traces acceptance miljø, som er en træningsversion som virksomheder kan bruge til at blive fortrolige med informationssystemet.
Det officielle EUDR Traces: Due diligence erklæringerne indsendt i den officielle EUDR version er juridisk bindende hvorfor indsendte due diligence erklæringer vil kunne indgå i Styrelsens tilsyn med forordningen. Indsendelse af en due diligence erklæring i den officielle EUDR version bør kun gøres for produkter der skal placeres på EU-markedet eller eksporteres efter anvendelsesdatoen d. 30. december 2026. Få adgang til den officielle version her.
Traces ACCEPTANCE: Træningsmiljø, som kan bruges frit til at blive fortrolig med systemet. Erklæringer indsendt via træningsversionen har ingen juridisk værdi. Få adgang til Traces ACCEPTANCE (testmiljøet) her.
Læs mere
Du kan læse meget mere om Traces EUDR på EU-kommissionens hjemmeside. Her finder du både en brugervejledning til EUDR-miljøet og træningsmateriale.
Tekniske problemer?
Virksomheder der oplever tekniske problemer eller fejl bedes rette henvendelse til EU-kommissionens Traces supportteam (helpdesk) via email på SANTE-TRACES@ec.europa.eu.
FAQ vedr. Traces EUDR
Nedenstående FAQ omhandler udelukkende Traces EUDR. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet denne FAQ til at vejlede virksomheder og organisationer påvirket af EUDR. Der kommer fortsat løbende afklaringer fra EU-Kommissionen på spørgsmål til forordningen, hvorfor Styrelsen tager forbehold for løbende ændringer.
For branchespecifikke spørgsmål anbefaler vi virksomheder at tage fat i deres brancheforening.
FAQ'en er opdelt i følgende afsnit:
- Generelle spørgsmål om Traces
- Spørgsmål vedrørende oprettelse i Traces
- Spørgsmål vedrørende indsendelse af due diligence erklæringer i Traces
- Spørgsmål om Geolokation
Se også vores generelle FAQ vedr. EUDR