FAQ

EUDR er en ny forordning, som stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, skal foregå uden at rydde eller forringe skov på globalt plan samt være foretaget i overensstemmelse med national lovgivning i produktionslandet.  
Den 31. december 2020 er skæringsdatoen for hvornår et produkt kan betragtes som være forbundet med skovrydning eller skovforringelse. Det betyder, at produkter, der er fremstillet ved brug af relevante råvarer, produceret på arealer, hvor der er blevet foretaget skovrydning eller skovforringelse på efter denne dato (31. december 2020), ikke er tilladt på det europæiske marked. 
Forordningen har til formål at garantere forbrugere i EU om, at de produkter, som de køber, ikke bidrager til at verdens skove ryddes eller forringes.

Der er rigtig meget godt læsestof frit tilgængeligt om EUDR. Alt afhængig af hvilken del af EUDR du ønsker at vide mere om kan du læse mere på følgende links: 

Generelt om EUDR

• Forordningen
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs generelle FAQ
• Kommissionens hjemmeside om EUDR
• Kommissionens FAQ
  Kommissionens guidance dokument
  Kommissionens vejledningsdokument med fokus på forskellige virksomheders forpligtelser baseret på virksomhedstype, størrelse og position i forsyningskæden. 

Særligt om Traces

• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs side om Traces
• Kommissionens side om EUDR miljøet i Traces

Særligt om din branche

Der er flere civilsamfunds organisationer der har udgivet vejledende materiale om EUDR og om de risici der kan være forbundet med EUDR relevante råvarer. Derudover anbefaler Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at man kontakter sin brancheorganisation for branchespecifikt vejledningsmateriale. 

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidl. Miljøstyrelsen) har i sommeren 2024 udsendt et informationsbrev til et bredt udsnit af eventuelt omfattede virksomheder registreret i Danmark baseret på et udtræk fra Virk.dk. Formålet er at motivere virksomhederne til at undersøge om de er omfattede af forordningens krav.
Det er i sidste ende virksomheders eget ansvar at undersøge hvorvidt man er omfattet af EUDR og due diligence forpligtelser. Styrelsen foretager ikke denne vurdering for enkeltvirksomheder. Ved tvivl opfordrer Styrelsen til at man kontakter sin brancheforening.

Ja, i december 2024 blev der i EU opnået enighed om at udskyde EUDR’s anvendelsesdato med 12 måneder. Du kan læse beslutningen her. Før enighed om udskydelse af anvendelsesdato ville EUDR for store og mellemstore virksomheder finde anvendelse den 30. december 2024, mens den ville finde anvendelse for mikro- og små virksomheder fra den 30. juni 2025. 
Efter udskydelsen er de nye anvendelsesdato virksomheder skal forholde sig til, er d. 30. december 2025 for store og mellemstore virksomheder, og d. 30. juni 2026 for mikro- og små virksomheder. 

Forordningen blev vedtaget den 31. maj 2023 og trådte i kraft den 29. juni 2023. For store og mellemstore virksomheder finder forordningen anvendelse den 30. december 2025, mens anvendelsesdatoen er forlænget for små- og mikrovirksomheder der senest den 31. december 2020 var etableret som mikrovirksomheder eller små virksomheder. For disse små- og mikrovirksomheder finder forordningen anvendelse den 30.juni 2026.

For produkter der er omfattet af EUTR er der en særlige forhold for så vidt angår forordningens anvendelsesdato. Du kan læse mere om disse under spørgsmålet 'Hvordan overlapper EUDR og EUTR?'. 

Ansvaret for håndhævelsen af denne forordning ligger hos medlemsstaternes kompetente myndigheder. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidl. Miljøstyrelsen) er valgt som den kompetente myndighed i Danmark der skal fører tilsyn med EUDR-omfattede virksomheder (operatører og forhandlere) på det danske marked. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samarbejder i denne sammenhæng både med Fødevarestyrelsen, Toldstyrelsen og andre relevante myndigheder. 

Forordningen skal suppleres af nationale regler om tilsyn og sanktioner. I Danmark er reglerne indsat i naturbeskyttelsesloven ved Lov nr. 1467 af 10/12/2024. Der vil i løbet af 2025 blive offentliggjort en bekendtgørelse, som fastsætter de nærmere bestemmelser for håndhævelse, sanktioner og gebyrer. Bekendtgørelsen forventes baseret på det udkast, som var i ekstern høring i efteråret 2024.

EUDR omfatter virksomheder der importerer, eksporterer eller handler med relevante produkter. 
Et produkt er relevant hvis produktet opfylder begge nedenstående kriterier:

1. 
   Produktet skal indeholde en relevant råvare. Dette vil sige at det omfattede produkt skal indeholde minimum en af følgende råvaregrupper: kaffe, kakao, soja, palmeolie, naturgummi, kvæg og træ.
2. Produktet skal være omfattet af forordningens bilag 1. dvs., at produktets HS-kode (Harmonized System varekode) skal fremgå af forordningen bilag 1.

Virksomheder kan være omfattet af forordningen som henholdsvis operatør og/eller forhandler. Se spørgsmålet ”Er min virksomhed ”operatør” eller en ”forhandler”?

Relevante råvarer omfatter kaffe, kakao, soja, palmeolie, naturgummi, kvæg og træ. En komplet liste over omfattede råvarer og produkter af EUDR findes i bilag 1 i forordningen.
For at en vare er omfattet af forordningen skal begge nedenstående kriterier være opfyldt:

1. 
   Varen skal indeholde en relevant råvare. Dette vil sige at den omfattede vare skal indeholde minimum en af følgende råvaregrupper: kaffe, kakao, soja, palmeolie, naturgummi, kvæg og træ.
2. Varen skal være et produkt, som er omfattet af forordningens bilag 1. dvs., at varens HS-kode (Harmonized System varekode) skal fremgå i forordningen bilag 1 der indeholder en liste over relevante produkter.

Er begge disse kriterier opfyldt vil produktet eller råvaren være omfattet af forordningen. 

En operatør er enhver fysisk eller juridisk person, der som en del af deres erhvervsvirksomhed bringer relevante produkter i omsætning eller eksporterer dem. Her betyder ’bringe i omsætning’ den første tilgængeliggørelse af en relevant råvare eller et relevant produkt på EU-markedet.
En forhandler er enhver anden fysisk eller juridisk person i forsyningskæden end operatøren, der som en del af deres erhvervsvirksomhed gør relevante produkter tilgængelige på markedet. Her betyder ’at gøre tilgængelig på markedet enhver levering af et relevant produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag’. 

For at en vare er ”gjort tilgængeligt på markedet” skal begge nedenstående kriterier være opfyldt: 

1. Varen er leveret på EU-markedet med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse til produktion. Dette betyder at produktet eller råvaren skal være fysisk til stede i EU. For varer der er produceret i EU skal der foreligge en aftale mellem to eller flere parter om en overførelse af ejerskab vedrørende produktet    . For produkter der importeres til EU skal disse være henført under toldproceduren ”overgang til fri omsætning”.
2. Varen leveres på markedet med henblik på erhvervsaktivitet. Erhvervsvirksomhed kan være mod eller uden vederlag. Levering af en vare til donation eller velgørenhed er derfor omfattet af forordningen. 

Relevante produkter, der er henført under andre toldprocedurer end ”overgang til fri omsætning” (f.eks. toldoplag, aktiv forædling, midlertidig import eller transit), anses ikke for at være bragt i omsætning i henhold til forordningen. 
Spørgsmål om hvilken toldprocedurer man bør benytte skal rettes til Toldstyrelsen. 

’SMV’ er en forkortelse for Små og Mellemstore Virksomheder. 
Grænseværdierne for de forskellige virksomhedsstørrelser er i Danmark defineret af Erhvervsstyrelsen som senest opdaterede disse værdier i juni 2024. Nedenfor kan du se de størrelsesgrænser, som blev vedtaget for henholdsvis mikro-, små og mellemstore virksomheder:

Mikro-virksomheder er virksomheder, der på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser
for mindst to af følgende tre kriterier:

1. balancesum: 3,5 mio. kr.
2. nettoomsætning: 7 mio. kr.
3. gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 10.

Små virksomheder er virksomheder, der på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser
for mindst to af følgende tre kriterier:

1. balancesum: 55 mio. kr.
2. nettoomsætning: 111 mio. kr.
3. gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 50.

Mellemstore virksomheder er virksomheder, der på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske 
grænser for mindst to af følgende tre kriterier:

1. balancesum: 195 mio. kr.
2. nettoomsætning: 391 mio. kr.
3. gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250

I Danmark benyttes CVR-numre til at definere, hvorvidt en virksomhed anses som en selvstændig virksomhed eller som en del af en større virksomhed. Har en virksomhed et selvstændigt CVR-nummer, vil det i EUDR-sammenhæng betragtes som en selvstændig virksomhed. 

Omfattede råvarer og produkter må kun bringes i omsætning og tilgængeliggørelse på EU-markedet eller 
eksporteres fra EU-markedet, hvis

• Virksomheden kan dokumentere at produkterne ikke har bidraget til skovrydning eller
  skovforringelse efter d. 30. december 2020.
• Virksomheden kan dokumentere at produkterne overholder relevant lovgivning i 
  produktionslandet. Virksomheden har indsendt en due diligence erklæring til EU Kommissionens
  informationssystem (TRACES).

I Danmark benyttes CVR-numre til at definere, hvorvidt en virksomhed anses som en selvstændig 
virksomhed eller som en del af en større virksomhed. Har en virksomhed et selvstændigt CVR-nummer, vil 
det i EUDR-sammenhæng betragtes som en selvstændig virksomhed.

Relevante produkter produceret inden for EU er omfattede af forordningen på lige fod med produkter 
produceret i tredjelande. 

Relevante produkter der eksporteres fra EU er omfattede af forordningen på samme måde som produkter 
der importeres til EU. 

Forordningen omfatter ikke privat forbrug. F.eks. er produkter en person medbringer fra en rejse uden for EU til privat anvendelse eller forbrug er ikke omfattet af forordningen.

Nej der er ikke en ”bagatelgrænse” for hvem der er omfattet af forordningen. Forordningen omfatter fysiske og juridiske personer der som led i erhvervsvirksomhed gør et relevant produkt tilgængeligt på EU-markedet.

Omfattede råvarer og produkter må kun bringes i omsætning og tilgængeliggøres på EU-markedet eller eksporteres fra EU-markedet, hvis: 

• Virksomheden kan dokumentere at produkterne ikke har bidraget til skovrydning eller skovforringelse efter d. 30. december 2020 (Se punkt i FAQ for nærmere detaljer om due diligence)
• Virksomheden kan dokumentere at produkterne overholder relevant lovgivning i produktionslandet (Se punkt i FAQ for nærmere detaljer om due diligence)
• Virksomheden har indsendt en due diligence erklæring til EU Kommissionens informationssystem (Se punkt i FAQ for nærmere detaljer om Informationssystemet Traces). 

Ikke-SMV operatører der bringer et produkt i omsætning som første led i kæden er forpligtet til følgende:

• Etablere en due diligence ordning og minimum på årlig basis revidere denne.
• Udføre due diligence inden relevante produkter bringes i omsætning eller eksporteres.
• Indgive due diligence erklæring i informationssystemet Traces inden relevante produkter bringes i omsætning eller eksporteres.
• Opbevare indhentede oplysninger i 5 år fra indgivelse af erklæring.
• Kommunikere til kompetente myndigheder ved modtagelse eller kendskab til nye oplysninger, om relevante produkter der risikerer ikke at overholde kravene.
• Kommunikere alle relevante oplysninger til operatører eller forhandlere længere nede i forsyningskæden. 

Derudover er der følgende krav til ikke-SMV operatører:

• Krav om uafhængig revisionsfunktion (audit)
• Krav offentliggørelse af rapportering om ens due diligence ordning

Ikke-SMV operatører der bringer et produkt i omsætning længere nede i kæden samt ikke-SMV forhandlere er forpligtet til følgende:

• Etablere en due diligence ordning og minimum på årlig basis revidere denne.
• At forvisse sig om validiteten af due diligence udført længere oppe i forsyningskæden er i overensstemmelse med forordningen eller alternativt udføre due diligence på ny.
• Indgive en due diligence erklæring i informationssystemet Traces, med henvisning til eksisterende due diligence erklæringer, inden relevante produkter bringes i omsætning eller eksporteres. Alternativt kan man indgive en ny due diligence erklæring baseret på egen due diligence.
• Opbevare indhentede oplysninger i 5 år fra indgivelse af erklæring.
• Kommunikere til kompetente myndigheder ved modtagelse eller kendskab til nye oplysninger, om relevante produkter der risikerer ikke at overholde kravene.
• Kommunikere alle relevante oplysninger til operatører eller forhandlere længere nede i forsyningskæden. 

Derudover er der følgende krav til ikke-SMV operatører:

• Krav om uafhængig revisionsfunktion (audit)
• Krav offentliggørelse af rapportering om ens due diligence ordning

Såfremt relevante produkter eller råvarer ikke har været genstand for due diligence tidligere, skal operatører udføre due diligence i overensstemmelse med kravene i forordningen. 

SMV-operatører skal udføre due diligence, inden relevante produkter bringes i omsætning på EU-markedet eller eksporteres, når de bringer et relevant produkt i omsætning som første led på EU-markedet.
I disse tilfælde er SMV operatøren forpligtet til følgende:

• Etablere en due diligence ordning og minimum på årlig basis revidere denne.
• Udføre due diligence inden relevante produkter bringes i omsætning eller eksporteres
• Indgive due diligence erklæring i informationssystemet Traces inden relevante produkter bringes i omsætning eller eksporteres
• Opbevare indhentede oplysninger i 5 år fra indgivelse af erklæring.
• Kommunikere til kompetente myndigheder ved modtagelse eller kendskab til nye oplysninger, om relevante produkter der risikerer ikke at overholde kravene.
• Kommunikere alle relevante oplysninger til operatører eller forhandlere længere nede i forsyningskæden.  

I tilfælde af at det relevante produkt allerede har været genstand for due diligence, dvs. der allerede har været foretaget due diligence for det indgående relevante produkt, har SMV-operatøren ikke en egentlig due diligence forpligtelse. SMV operatøren der bringer relevant produkt i omsætning hvor der allerede har været udført due diligence er forpligtet til:

• Modtage due diligence referencenummeret fra leverandør længere oppe i forsyningskæden
• Opbevare due diligence referencenummeret i 5 år
• Oplyse due diligence referencenummer til operatører og forhandlere længere nede i forsyningskæden, og på opfordring oplyse samme til de kompetente myndigheder.
• Kommunikere til kompetente myndigheder ved modtagelse eller kendskab til nye oplysninger, om relevante produkter der risikerer ikke at overholde kravene.
• Såfremt operatøren bringer relevante produkter eller råvarer i omsætning der ikke har været genstand for due diligence tidligere, skal operatøren selv udføre due diligence i overensstemmelse med kravene i forordningen.

Store forhandlere (ikke-SMV forhandlere) har de samme forpligtelser som Ikke-SMV operatører længere nede i forsyningskæden.

SMV-forhandlere har ikke en egentlig due diligence-forpligtigelse. Dog skal de, før de gør et relevant produkt tilgængeligt være i besiddelse af nedenstående oplysninger:

• Navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mailadresse og eventuel webadresse på de operatører eller forhandlere, som har leveret de relevante produkter til dem, samt referencenumrene på de due diligence-erklæringer, der er knyttet til disse produkter
• Navn, registreret firmanavn eller registreret varemærke, postadresse, e-mailadresse og eventuel webadresse på de operatører eller forhandlere, som de har leveret de relevante produkter til.

Det er et krav at oplysningerne bevares i 5 år.  SMV forhandleren kommunikerer til kompetente myndigheder ved modtagelse eller kendskab til nye oplysninger, om relevante produkter der risikerer ikke at overholde kravene.

EUDR stiller ikke specifikke krav til hvordan forhandlere eller operatører vælger at opbevare data, blot at oplysningerne kan fremlægges til den kompetente myndighed efter anmodning.
Operatører skal opbevare indsamlede oplysninger i 5 år fra datoen hvor det relevante produkt bringes i omsætning eller eksporteres. Operatører skal ligeledes føre et register over deres due diligence erklæringer i fem år fra datoen for indgivelse af erklæringen gennem informationssystemet Traces.

Due diligence oversættes bedst til ‘fornøden omhu’. Helt overordnet handler due diligence i en EUDR-sammenhæng om, at sikre at der er ingen eller en ubetydelig risiko for, at relevante råvarer og relevante produkter har medført skovrydning eller skovforringelse i både EU og tredjelande, samt at disse er produceret i overensstemmelse med relevant lovgivning i produktionslandet.
For at sikre skovrydningsfrie og lovlige produkter, skal virksomheder arbejde med ’due diligence’ på følgende måde: 

1. Indsamling af oplysninger om produkterne iht. Forordningens artikel 9
2. Risikovurdering på baggrund af de indsamlede oplysninger for at sikre at der kun er en ubetydelig risiko for at produkterne ikke overholder EUDR. Se undtagelse her for på spørgsmål om lempet due diligence.
3. Risikobegrænsende tiltag som følge af overordnede risikovurdering med mindre risikovurderingen viser at der ikke er nogen eller kun ubetydelig risiko.

Overstående skal beskrives i virksomhedens due diligence ordning, der beskriver proces for indsamling af oplysninger, risikovurdering og de foranstaltninger der sikrer at produkterne de bringer i omsætning overholder forordningen. 

En due diligence ordning er et sæt nedskrevne procedurer for hvordan en virksomhed systematisk indsamler information, foretager risikovurderinger og risikobegrænser til ingen eller ubetydelig risiko.
En due diligence ordning kan se ud på mange måder, alt efter ens forsyningskæde, handlede produkter, produktionsland mv. Af denne årsag har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke en skabelon man som virksomhed kan bruge.
Virksomheder skal opretholde og minimum årligt evaluere den due diligence-ordning den anvender. Der henvises til forordningens artikel 12 for yderligere krav en virksomheds due diligence ordning.
 Der er 3 hovedelementer som skal indgå i en virksomheds due diligence ordning: 
1. Indsamling af information
Due diligence ordningen bør beskrive indsamlingen af oplysninger om kilderne til relevante råvarer eller relevante produkter. Herunder er der krav til indsamling af de eksakte geografiske koordinater, det vil sige geolokaliseringen.
Disse oplysninger har til formål at dokumentere overholdelse af kravet om at relevante råvarer og relevante produkter ikke har bidraget til skovrydning eller skovforringelse og overholder gældende lovgivning i produktionslandet. Relevante information der skal indgå i proceduren for indsamling af information fremgår af forordningens artikel 9.
2. Risikovurdering
Risikovurderinger bør blandt andet basere sig på ovenstående oplysninger, samt oplysninger om udbredelsen af, skovrydning, skovforringelse og korruption i produktionslandet samt kompleksiteten i forsyningskæden mm. Relevante punkter der skal være indgå i procedure for risikovurdering fremgår af forordningens artikel 10 stk. 2. 
Proceduren bør gøre virksomheden i stand til at foretage systematiske risikovurderinger for at analysere og evaluere risikoen for, at de relevante råvarer eller relevante produkter er skovrydnings- og skovforringelsesfrie og er produceret i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor de er fremstillet.
3. Risikobegrænsning
Med mindre risikovurderingen tydeligt påviser, at der er ingen eller kun ubetydelig risiko for at de relevante produkter ikke lever op til kravene i forordningen, er det et krav at virksomheden begrænser denne risiko til der kan opnås ingen eller kun en ubetydelig risiko for at produktet ikke lever op til forordningen. 
Proceduren for risikobegrænsning og foranstaltninger er beskrevet i forordningens artikel 11, og jf. artikel 11 stk. 1 kan den indeholde følgende:

• krav om yderligere oplysninger, data eller dokumenter (fra leverandør, forsyningskæde i øvrigt.)
• Uafhængige undersøgelser eller revisioner (audits af leverandør)
• Andre foranstaltninger vedrørende oplysningskravene (artikel 9)

Overstående tiltag skal reducere risikoen til ingen eller ubetydelig risiko for at de relevante produkter ikke overholder forordningen, for at virksomheden kan bringe relevante råvarer og relevante produkter i omsætning eller eksportere dem.

En due diligence-erklæring er en erklæring der skal indsendes i informationssystemet (Traces) for de relevante produkter der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet eller eksporteres. I erklæringen indgives oplysninger om produktet og erklæringen er en bekræftelse fra operatøren om at due diligence er udført samt at der ikke blev konstateret nogen eller ubetydelig risiko for manglende overholdes af forordningen. Operatøren, som indsender due diligence erklæringen har det juridiske ansvar for, at det relevante produkt er lovligt at bringe i omsætning, gøre tilgængeligt på markedet eller eksportere.
Kravene til indholdet i en due diligence erklæring er beskrevet i forordningen bilag 2. 

En due diligence reference eller et due diligence referencenummer, er et nummer på den indsendte due diligence-erklæring. Due diligence referencenummeret genereres i informationssystemet (Traces) og kan bl.a. bruges ved import af relevante produkter og relevante råvarer, hvor dette referencenummer skal fremgå af tolderklæringen. Dette referencenummer skal ligeledes formidles videre til forhandlere og operatører længere nede i forsyningskæden. 

Jf. art. 13 i forordningen kan virksomheder have en lempet due diligence forpligtelse. Lempet due diligence forpligtigelse betyder at virksomheden ikke behøver at opfylde forpligtigelserne vedrørende risikovurdering og risikominimering. For at have en lempet due diligence forpligtelse skal følgende være opfyldt:

• 
  Relevant råvare eller relevant produkt skal være produceret i et lavrisikoland.
• Operatøren skal have vurderet kompleksiteten af forsyningskæden og kan bekræfte at der ikke er risiko for blanding med produkter af ukendt oprindelse eller produkter med oprindelse i høj eller standard risikolande. 

Der er derudover krav om at virksomheden har pligt til at reagere, såfremt de får kendskab til relevante oplysninger eller begrundet mistanke om, at forordningens krav ikke bliver overholdt herunder straks at meddele informationer til den kompetente myndighed (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø). 

Virksomheder kan udpege en bemyndiget repræsentant til at indgive due diligence-erklæringer, på deres vegne. I sådanne tilfælde bærer virksomheden fortsat ansvaret for, at det relevante produkt overholder kravene i forordningen. Ønsker man som virksomhed at benytte en bemyndiget repræsentant skal der foreligge en fuldmagt. Du kan læse mere om bemyndigede repræsentanter i forordningens artikel 6. 

En due diligence ordning bør tage højde for kompleksiteten af den enkelte virksomheds forsyningskæder, herunder kompleksiteten af det relevante produkt, væsentlige forhold i produktionslandet og virksomhedens rolle i forsyningskæden. Styrelsen udarbejder derfor ikke en skabelon til hvordan en due diligence ordning bør se ud, i stedet opfordrer vi virksomheder til, at I rette henvendelse til rådgivere eller brancheorganisationer.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilbyder ikke konkret sparring på en virksomheds due diligence ordning. Vi opfordrer i stedet virksomheder til, at I rette henvendelse til rådgivere eller brancheorganisationer.

Alle lande vil af EU-kommissionens landbenchmarking blive inddelt i en af tre risikokategorier:

• Højrisiko
• Lavrisiko
• Standardrisiko

Såfremt at et land klassificeres som f.eks. lavrisiko jf. artikel 29, vil denne kategorisering være gældende for alle omfattede råvarer og produkter fra dette land.
Der er lempede krav til due diligence, hvis et relevant produkt er produceret af relevante råvarer der udelukkende kommer fra et lavrisikoland såfremt det er belyst at der ikke er yderligere risici (Se spørgsmål et ”Hvad menes der med lempet due diligence forpligtigelse”). 
EU-kommissionens landebenchmarking har betydning for hyppigheden af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilsyn. Styrelsen vil årligt føre tilsyn med 9% af alle indsendte due diligence erklæringer, hvor oprindelseslandet er kategoriseret som højrisiko, 3% af alle indsendte due diligence erklæringer, hvor oprindelseslandet er kategoriseret som standard risiko og 1 % af alle indsendte due diligence erklæringer, hvor oprindelseslandet er kategoriseret som et lavrisiko land.

EU-kommissionen forventes at offentliggøre deres landebenchmarking i juni 2025, hvoraf det forventes at majoriteten af verdenslande som vil klassificeres som lavrisiko. Landebenchmarking vil blive håndteret som en selvstændig retsakt.

Ja man kan som virksomhed godt begynde at udføre due diligence forud for at EU-kommissionens landebenchmarking offentliggøres. 
Læs mere om due diligence under overskriften ’Spørgsmål om due diligence’. 

EUDR trådte i kraft 29. juni 2023, men finder først anvendelse fra 30. december 2025 for store og mellemstore virksomheder og d. 30. juni 2026 for mikro- og små virksomheder der senest den 31. december 2020 var etableret som mikrovirksomheder eller små virksomheder, denne periode kaldes overgangsperioden.

I overgangsperioden er der ikke nogle due diligence forpligtelser, med undtagelse af visse træ- og træprodukter som på nuværende tidspunkt er omfattet af EUTR (se spørgsmål om EUTR). 
Hvis et produkt er blevet placeret på markedet før anvendelsesdatoen men bringes i omsætning efter denne dato, er det ikke være omfattet af forpligtelserne i forordningen. 
For relevante produkter der er bragt i omsætning efter overgangsperioden (30. december 2025 / 30. juni 2026), og som er udelukkende består af råvarer eller produkter, der først blev bragt i omsætning i overgangsperioden (fra 29. juni 2023 indtil 30. december 2025 / 30. juni 2026), vil der ligeledes ikke være nogle EUDR-forpligtelser. Dog skal der foreligge tilstrækkelig og verificerbar dokumentation for, at produktet oprindeligt blev placeret på EU-markedet i overgangsperioden.

Overgangsperioden er forlænget for små- og mikrovirksomheder der senest den 31. december 2020 var etableret som mikrovirksomheder eller små virksomheder og gælder derfor frem til den 30. juni 2026.
Se også de spørgsmål vedrørende krav til handel med produkter i overgangsperioden

Operatører og forhandlere skal indsamle tilstrækkelig overbevisende og verificerbar dokumentation for at det relevante produkt oprindeligt blev bragt i omsætning i overgangsperioden.
Store eller mellemstore virksomheder der handler med produkter der oprindeligt blev gjort tilgængelige i den forlængede overgangsperiode af mikro eller små virksomheder, skal indsamle tilstrækkeligt overbevisende og verificerbar dokumentation for at den relevante råvare eller produkt anvendt til at producere det relevante produkt oprindelig blev bragt i omsætning før den 30. juni 2026.
Se Kommissionens FAQ spørgsmål 9.1 for yderligere eksempler og information.

Mikro virksomheder eller små virksomheder kan opgive en y-kode i tolderklæringen som undtager produkter fra at skulle have et due diligence referencenummer i overgangsperioden. Du kan læse mere om y-koder i vores FAQ. Ved øvrige spørgsmål om told henvises til Toldstyrelsen. 

EUDR gælder ikke for relevante produkter og råvarer, der er produceret før 29. juni 2023.

Forordningen kræver, at de kompetente myndigheder foretager risikobaserede tilsyn og kan fastsætte nationale kriterier. Det forventes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil tage udgangspunkt i de indgivne due diligence erklæringer i informationssystemet (Traces) samt EU-kommissionens landebenchmarking.

Jf. forordnings artikel 16 skal antallet af tilsyn fastlægges med udgangspunkt i EU-kommissionens landebenchmarking.

• 
  For høj risikolande fører Styrelsen, tilsyn med mindst 9 % af de operatører der tilgængeliggør, eksporterer eller bringer relevante produkter i omsætning, som indeholder eller er fremstillet af relevante råvarer, der helt eller delvist er produceret i et højrisikoland.
• For standardrisikolande fører Styrelsen tilsyn med 3 % af de operatører der tilgængeliggør, eksporterer eller bringer relevante produkter i omsætning, som indeholder eller er fremstillet af relevante råvarer, der helt eller delvist er produceret i et standardrisikoland.
• For lavrisikolande fører Styrelsen tilsyn med 1 % af de operatører der tilgængeliggør, eksporterer eller bringer relevante produkter i omsætning, som indeholder eller er fremstillet af relevante råvarer, der helt eller delvist er produceret i et lavrisikoland.

Ovenstående procentuelle mål skal opfyldes individuelt for hver af de relevante råvarer.
Styrelsens tilsyn med EUDR-omfattede virksomheder kan desuden ske ved hjælp af stikprøvekontroller udvalgt på baggrund af indsendte due diligence erklæringer, særlige indsatsområder eller på baggrund af begrundet mistanke.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tilsyn vil omfatte en gennemgang af virksomhedens due diligence-ordning i henhold til forordningens artikel 12, kontrol af relevant due diligence erklæring indsendt af virksomheden samt evt. kontrol af stikprøve af relevant råvare/produkt.
I løbet af tilsynet skal Styrelsen sikre sig at virksomheden reelt anvender deres due diligence ordningen til at overholde kravene i forordningen. Der spørgers derfor blandt andet indtil hvad virksomheden gør i forbindelse med indsamling af information, risikovurdering, og risikobegrænsning.
Forordningen giver Styrelsen mulighed for at foretage uanmeldte tilsyn. Styrelsen planlægger i forbindelse med opstart at langt hovedparten af tilsyn vil blive varslet.   

I forordningen defineres ”relevant lovgivning i produktionslandet” som de love, der finder anvendelse i produktionslandet vedrørende den retlige status med hensyn til:

• Brugsrettigheder til jord
• Miljøbeskyttelse
• Skovrelaterede regler, herunder regler om skovforvaltning og bevarelse af biodiversitet, hvis de er direkte knyttet til træhugst.
• Tredjemands rettigheder
• Arbejdstagerrettigheder
• Menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til folkeretten
• Princippet om frit, forudgående og informeret samtykke (’Free, Prior and Informed Consent’ (FPIC)), som fastsat i FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder.
• Skatte-, antikorruptions-, handels- og toldbestemmelser

Se detaljeret beskrivelse i Kommissionens guidance dokument

Der er et krav om geolokalisering, geografisk placering, for alle jordlodder, hvor en relevant råvare er blev produceret. Den geografiske placering skal angives med koordinater med 6 decimaler eller mere.
Det er i alle tilfælde produktionsområdet for den relevante råvare, som produktet indeholder eller fremstillet ved brug af, der skal angives. For jordlodder større end 4 hektar skal et polygon angives mens der for jordlodder mindre end 4 hektar skal angives et punkt. 
I tilfælde af at et produkt indeholder, eller er fremstillet af, en relevant råvare der er blevet produceret på flere jordlodder, skal geolokaliseringen for hver enkelt jordlod angives.
Særligt for Kvæg: For produkter, der indeholder eller er fremstillet ved brug af kvæg, skal geolokaliseringen omfatte alle bedrifter, hvor kvæget er opdrættet fra fødested inden slagtning. For kvæg skal geolokationen kun angives som et punkter, og ikke polygoner.

Certificeringsordninger kan indgå i virksomheders arbejde med due diligence. Benytter en virksomhed sig af en certificeringsordning betyder det ikke at virksomheden automatisk overholdeler kravene i forordningen. Omfattede virksomheder skal fortsat udarbejde og vedligeholde en due diligence ordning, samt indsende due diligence erklæringer til informationssystemet (Traces). 
Du kan læse meget mere om certificeringsordninger i Kommissionens guidancedokument

Emballage er omfattet af forordningen, hvis dette bringes i omsætning som et selvstændigt produkt (’in its own right’) hvis den pågældende HS-kode kan findes i forordningens bilag I. Dette vil sige, at indkøbes emballage som et selvstændigt produkt er det omfattet af EUDR også selvom emballagen købes med det formål at indpakke et andet (relevant eller ikke relevant)  produkt.
Se særskilt afsnit om emballage i Kommissionens guidancedokument

Virksomheder skal skelne imellem om det relevante produkt:

• Bringes i omsætning i EU for første gang eller
• Allerede er blevet gjort tilgængeligt på EU-markedet

Bringer en virksomhed et produkt i omsætning for første gang på EU-markedet, så er virksomheden at betragte som operatør. Dette gælder også hvis virksomheden importerer et produkt for at benytte det i egen produktion eller til videreforarbejdning.. 
Hvis en virksomhed derimod køber et produkt der allerede er tilgængelig på EU-markedet, og anvender det i egen virksomhed eller bruger det til at fremstille et nyt produkt der ikke er omfattet af forordningen, så er virksomheden ikke omfattet af forordningen. 
Du kan læse mere om dette og finde flere eksempler på hvordan det i praksis skal forstås i Kommissionens FAQ pkt. 2.10. 

Den Kombinerede Nomenklatur (CN) er EU's otte-cifret kodningssystem, der omfatter det Harmoniserede System (HS) koder med yderligere EU-underafdelinger. I forordningens bilag I findes en oversigt over EUDR-omfattede CN/HS-koder.
For at et produkt er omfattet, skal det således indeholde en af de syv omfattede råvarer, samt kunne identificeres blandt de CN/HS-koder i forordningens bilag I. Du kan læse mere om HS på Toldstyrelsens hjemmeside. 

Y-koder er såkaldte certifikatkoder der benyttes i Toldmæssige sammenhænge. Der findes dedikerede koder for EUDR. Y-koder er f.eks. relevante for små- og mikrovirksomheder i den forlængede overgangsperiode samt virksomheder der importerer og eksporterer et produkt med en omfattet HS-kode som ikke indeholder en relevant råvare. I TARIC, EUs fælles toldtarif, findes en liste med EUDR-relevante Y-koder. Der henvises til Toldstyrelsen for øvrig information om Y-koder. 

Relevante produkter, der er inkluderet i forordningens bilag I, som ikke indeholder eller ikke er lavet af en relevant råvare, er ikke omfattet af forordningen. Med andre ord så er produktet omfattet, hvis følgende to kriterier opfyldt:

• Produktet skal kunne findes i forordningen bilag 1
• Produktet skal indeholde en relevant råvare kaffe, kakao, soja, palmeolie, naturgummi, kvæg og træ

Står der ”ex” foran en HS-kode i bilag 1, indikerer det at produktet kun er omfattet såfremt produktet indeholder en relevant råvare at produktet er omfattet af forordningen. 
F.eks. er produkter under ”ex 9401 Siddemøbler” kun omfattet, hvis produktet indeholder en den relevante råvare træ, mens siddemøbler der udelukkede består af metal ikke er omfattet. 
For spørgsmål angående kategorisering af varer i forhold til toldkoder henvises til toldmyndighedernes hjemmeside.

EU Observatory on Deforestation and Forest Degradation er etableret med blandt andet det formål, at give myndigheder og virksomheder en viden om ændringer i det globale skovdække samt hvilke faktorer, der bidrager til den globale skovrydning. 
I EUDR sammenhænge har EU Observatory on Deforestation and Forest Degradation udviklet et kort over det globale skovdække i 2020, hvilket er det afgørende år ift. at vurdere om et produkt er forbundet med skovrydning i en EUDR sammenhæng. 
Bemærk, at kortet og dets analyser ikke er juridisk bindende i henhold til EUDR, men skal nærmere ses som et supplement og værktøj til virksomheders due diligence arbejde i forbindelse med informationsindsamling og risikovurdering.  
Du kan læse mere om EU Observatory on Deforestation and Forest Degradation her.

Grønland og Færøerne er ikke medlemmer af EU og betragtes i EUDR sammenhængene som tredjelande Også selvom det er en dansk virksomhed der har afdelinger i Grønland eller Færøerne. 

EØS-lande bliver betragtet som tredjelande indtil der evt. er forhandlet en aftale mellem EØS-landene og EU.  

I tilfælde af at et relevant produkt indeholder flere relevante råvarer, vil der foreligge en due diligence forpligtelse på den råvare der findes under produktets HS kode i bilag 1. Der er ikke en due diligence forpligtelse på øvrige relevante råvarer i produktet. 

Relevante produkter der handles i bulk kræver at virksomheder sikrer sig, at alle jordlodder, der indgår i en forsendelse er identificeret og at råvaren ikke blandes med produkter der ikke lever op til forordningen.  Geolokaliseringen skal dermed afspejle alle mulige jordlodder en relevant råvare er blevet produceret på. 

’Declaring in excess’ kan løst oversættes til "at erklære i overskud". Begrebet beskriver virksomheders mulighed for, at indgive geolokationskoordinater på flere jordlodder end de der er blevet brugt i produktionen af et specifikt produkt. Virksomheder, der benytter sig af ’declaring in excess’, påtager sig fuldt ansvar for alle angivne jordlodder og at disse overholder kravene i EUDR.
’Declaring in excess’ er kun tilladt, hvis der er tale om bulk varer, hvor der er fuld sporbarhed på alle jordlodder og hvor råvaren ikke er iblandet råvarer med ukendt oprindelse. Hvis et af jordstykkerne, der er angivet 'in excess', viser sig ikke at opfylde kravene i forordningen, vil alle de jordstykker, som det er blevet indgivet sammen med, også blive betragtet som ikke-overensstemmende med forordningen.
’Declaring in excess’ er kun en mulighed på begrænsede arealer. Metoden bør f.eks. ikke bruges på regional eller lande skala. 

For silovarer eller andre typer opbevaring hvor der sker en sammenblanding af varer fra flere lokationer kan anvendes én af følgende principper:

• For silovarer skal geolokalisering opgives for alle de mulige jordlodder der kan have bidraget til siloens indhold siden sidste tømning af siloen.
• Såfremt man arbejder med et first-in-first-out princip er det tilladt at angive geolokationen for de tidligere varer der er tilført siloen svarende til minimum 200% af siloens kapacitet.

Jf, EU FAQ spørgsmål 1.17 kan dette princip også anvendes for varer der opbevares i tanke, bunker, stabler etc. 

Forordningen gælder ikke for produkter der udelukkende er produceret af materialer, der har afsluttet deres livscyklus og ellers ville være blevet kasseret som affald (se definition i artikel 3, nr. 1, i direktiv 2008/98/EF). 
Indeholder et produkt nye materialer, er produktet omfattet af forordningen og dele af produktet der består af nye materialer skal der blandt andet foretages geolokalisering på. 

En råvare er produceret når den er blevet høstet, fældet eller i tilfældet med kvæg, født. Produktionsdato og -sted henviser til det tidspunkt/sted, hvor en råvare er produceret.
Produktionsperioden er den periode hvor råvaren er høstet eller fældet. 
For kvæg refererer produktionsdatoen til fødselstidspunktet. 

EUTR eller EU's Tømmerforordning er en forordning som trådte i kraft i år 2013. EUTR erstattes af EUDR. Du kan læse om EUTR på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs EUTR side.

EUTR ophæves med virkning fra d. 30. december 2025, hvor EUDR finder anvendelse. EUTR vil dog fortsætte med at være gældende indtil 31. december 2028, for træ og træprodukter, som er fremstillet før EUDR trådte i kraft (den 29. juni 2023). Dette gælder alle træ og træprodukter, som er defineret i EUTRs artikel 2, litra a). 

FLEGT står for Forest Law Enforcement, Governance and Trade. FLEGT blev vedtaget i 2005 med det formål at bremse import af ulovligt fældet træ til EU. Du kan læse om FLEGT på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs FLEGT side. 

Hvad betyder en FLEGT-licens i forbindelse med EUDR?
En FLEGT-licens garantere i forbindelse med EUDR at det konkrete produkt er blevet produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet. 
Selvom et produkt har en FLEGT-licens er der fortsat et behov for bl.a. at sikre at produktet ikke har ledt til skovrydning eller skovforringelse samt at geolokationen for produktet kendes .
FLEGT-licenser håndteres via Informationssystemet Traces, hvori Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø foretager valideringer af danske FLEGT-licenser. 
Bemærk, at FLEGT tilgås i et separat Traces miljø (Traces NT) og altså ikke i det samme miljø som EUDR Traces tilgås i. Virksomheder skal derfor have to forskellige adgange.

Produkter lavet af bambus er ikke omfattet af EUDR da bambus (jf. FAO’s definition) kategoriseres som en græsart og ikke en træart. Dette fremgår ligeledes i EU-kommissionens FAQ nr. 2.12. 

Nedenstående definitioner fremgår af forordningens artikel 2

1) »relevante råvarer«: kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, soja, træ og gummi

2) »relevante produkter«: produkter opført i bilag I, som indeholder, er blevet fodret med eller er blevet fremstillet ved brug af relevante råvarer

3) »skovrydning«: omlægning af skov til landbrugsmæssig anvendelse, uanset om den er menneskeskabt eller ej

4) »skov«: arealer på over 0,5 ha med træer af en højde på mere end 5 m og et kronedække på over 10 % eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse

5) »landbrugsmæssig anvendelse«: anvendelse af arealer til landbrugsformål, herunder til landbrugsplantager og braklagte landbrugsarealer og til opdræt af husdyr

6) »landbrugsplantage«: arealer med træbevoksninger i landbrugsproduktionssystemer, f.eks. frugtplantager, oliepalmeplantager, olivenplantager og skovlandbrugssystemer, hvor afgrøder dyrkes under trædække; dette omfatter alle plantager af relevante råvarer, bortset fra træ; landbrugsplantager er ikke omfattet af definitionen af »skov«

7) »skovforringelse«: strukturelle ændringer af skovdække i form af omlægning af:

a) primærskove eller naturligt foryngende skove til plantageskove eller andre træbevoksede områder, eller

b) primærskove til plantede skove

8) »primærskov«: naturligt forynget skov med hjemmehørende træarter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad

9) »naturligt foryngende skov«: skov, som overvejende består af træer, der er etableret ved naturlig foryngelse; herunder én eller flere af følgende:

a) skove, hvor det er umuligt at skelne mellem, om de er plantede eller naturligt foryngede

b) skove med en blanding af naturligt foryngede hjemmehørende træarter og plantede eller såede træer, og hvor de naturligt foryngede træer forventes at udgøre størstedelen af den voksende bestand ved bevoksningsmodenhed

c) lavskov fra træer, der oprindeligt blev etableret ved naturlig foryngelse

d) naturligt foryngede træer af indførte arter

10) »plantet skov«: skov, der overvejende består af træer, der er etableret ved plantning og/eller tilsåning, forudsat at de plantede eller såede træer forventes at udgøre mere end 50 % af bestanden ved modenhed; det omfatter lavskov fra træer, der oprindeligt blev plantet eller sået

11) »plantageskov«: en plantet skov, der forvaltes intensivt, og som ved plantning og bevoksningsmodenhed opfylder alle følgende kriterier: en eller to arter, ensartet aldersklasse og regelmæssig afstand; det omfatter plantager med kort rotation til træ, fibre og energi, men omfatter ikke skove, der er plantet med henblik på beskyttelse eller genopretning af økosystemer, samt skove, der er etableret ved plantning eller såning, og som ved deres bevoksningsmodenhed ligner eller vil komme til at ligne naturligt foryngende skoveDA L 150/220 Den Europæiske Unions Tidende 9.6.2023

12) »andre træbevoksede områder«: arealer på over 0,5 ha, som ikke er klassificeret som »skov«, med træer af en højde på mere end 5 m og et kronedække på 5-10 % eller træer, der kan nå disse tærskler på stedet, eller med en kombineret dækning af krat, buske og træer på over 10 %, med undtagelse af arealer, der overvejende anvendes til landbrug eller bymæssig bebyggelse

13) »skovrydningsfri«:

a) at de relevante produkter indeholder, er blevet fodret med eller er blevet fremstillet ved brug af relevante råvarer produceret på arealer, som ikke har været udsat for skovrydning efter den 31. december 2020, og

b) i tilfælde af relevante produkter, som indeholder eller er fremstillet ved brug af træ, at træet er fældet i skoven uden at forårsage skovforringelse efter den 31. december 2020

14) »produceret«: dyrket, fældet, høstet, frembragt eller opdrættet på relevante jordlodder eller, hvis der er tale om kvæg, på bedrifter

15) »operatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed bringer relevante produkter i omsætning eller eksporterer dem

16) »bringe i omsætning«: første tilgængeliggørelse af en relevant råvare eller et relevant produkt på EU-markedet

17) »forhandler«: enhver anden person i forsyningskæden end operatøren, der som led i erhvervsvirksomhed gør relevante produkter tilgængelige på markedet

18) »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et relevant produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

19) »som led i erhvervsvirksomhed«: med henblik på forarbejdning, distribution til kommercielle eller ikkekommercielle forbrugere eller til brug i operatørens eller forhandlerens egen forretning

20) »person«: en fysisk person, en juridisk person eller enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes at have rets- og handleevne

21) »person, der er etableret i Unionen«:

a) for så vidt angår en fysisk person: enhver person, der har bopæl i Unionen

b) for så vidt angår en juridisk person eller en sammenslutning af personer: enhver person, som har sit hjemsted, sit hovedsæde eller et fast forretningssted i Unionen

22) »bemyndiget repræsentant«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som i overensstemmelse med artikel 6 har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en operatør eller en forhandler til at handle på dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af specifikke opgaver vedrørende operatørens eller forhandlerens forpligtelser i henhold til forordningen

23) »oprindelsesland«: et land eller område som omhandlet i artikel 60 i forordning (EU) nr. 952/2013

24) »produktionsland«: det land eller område, hvor den relevante råvare eller den relevante råvare, der er anvendt i produktionen af eller er indeholdt i et relevant produkt, er produceret

25) »produkter, der ikke overholder kravene«: relevante produkter, der ikke overholder artikel 3

26) »ubetydelig risiko«: det risikoniveau, der gælder for relevante råvarer og relevante produkter, når disse råvarer eller produkter på grundlag af en fuldstændig vurdering af både produktspecifikke og generelle oplysninger og om nødvendigt anvendelse af passende risikobegrænsende foranstaltninger ikke giver anledning til bekymring med hensyn til ikke at være i overensstemmelse med artikel 3, litra a) eller b)

27) »jordlod«: et areal inden for en ejendom som anerkendt i produktionslandets lovgivning med tilstrækkeligt ensartede forhold til, at det samlet set er muligt at vurdere den risiko for skovrydning og skovforringelse, der er forbundet med relevante råvarer, der er produceret på det pågældende areal

28) »geolokalisering«: et jordlods geografiske placering beskrevet ved hjælp af bredde- og længdegradskoordinater, der svarer til mindst ét bredde- og ét længdegradspunkt med mindst seks decimaler; for jordlodder på over fire hektar, der bruges til produktion af andre relevante råvarer end kvæg, angives dette ved hjælp af polygoner med tilstrækkelige bredde- og længdegradspunkter til at beskrive hvert jordlods perimeter

29) »bedrift«: enhver lokalitet, struktur eller, hvis der er tale om frilandslandbrug, omgivelser eller sted, hvor der midlertidigt eller fast holdes husdyrDA 9.6.2023 Den Europæiske Unions Tidende L 150/221

30) »mikro-virksomheder og små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: mikro-virksomheder samt små og mellemstore virksomheder som defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 19 )

31) »begrundet mistanke«: en behørigt begrundet påstand baseret på objektive og verificerbare oplysninger vedrørende manglende overholdelse af denne forordning, som kan kræve intervention fra de kompetente myndigheders side

32) »kompetente myndigheder«: de myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 14, stk. 1

33) »toldmyndigheder«: toldmyndigheder som defineret i artikel 5, nr. 1), i forordning (EU) nr. 952/2013

34) »toldområde«: det område, som er defineret i artikel 4 i forordning (EU) nr. 952/2013

35) »tredjeland«: et land eller område uden for Unionens toldområde

36) »overgang til fri omsætning«: den procedure, der er fastsat i artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013

37) »eksport«: den procedure, der er fastsat i artikel 269 i forordning (EU) nr. 952/2013

38) »relevante produkter, der indføres på markedet«: relevante produkter fra tredjelande, der er henført under toldproceduren »overgang til fri omsætning«, og som er bestemt til at blive bragt i omsætning på EU-markedet, og som ikke er bestemt til privat anvendelse eller forbrug inden for Unionens toldområde

39) »relevante produkter, der forlader markedet«: relevante produkter, der er henført under toldproceduren »eksport«

40) »relevant lovgivning i produktionslandet«: de love, der finder anvendelse i produktionslandet vedrørende produktionsområdets retlige status med hensyn til:

a) brugsrettigheder til jord

b) miljøbeskyttelse

c) skovrelaterede regler, herunder regler om skovforvaltning og bevarelse af biodiversitet, hvis de er direkte knyttet til træhugst

d) tredjemands rettigheder

e) arbejdstagerrettigheder

f) menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til folkeretten

g) princippet om frit, forudgående og informeret samtykke, herunder som fastsat i FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder

h) skatte-, antikorruptions-, handels- og toldbestemmelser.