Gældende kort til Natura 2000
Se gældende Natura 2000-kort. Kortene opdateres løbende ved ændrede regler eller ny data.
Se gældende kort til Natura 2000Kort til Natura 2000-planer 2016-21
Kortet danner datagrundlag for Natura 2000-planerne 2016-21, og vil ikke løbende blive opdateret.
Se kort og datagrundlag for 2. planperiode
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 2182 ha, hvoraf ca. 1915 ha består af hav. Området ligger på den nordlige del af halvøen Hindsholm og består af de kystnære dele af farvandet omkring Fyns Hoved, stenrevsområdet Lillegrund samt de to beskyttede lavvandede kystlaguner Lillestrand og Fællesstrand med de mange øer og halvøer. Her findes havskabte landskabsformer med klinter, krumodder, tanger, drej, strandvolde, strandenge og strandsøer. På grund af landhævningen findes her også bevarede kystskrænter længere inde i landet. Havområdet omkring Fyns Hoved er stærkt eksponeret og kysterosionen er betydelig, der er derfor store forekomster af sten på lavt vand langs Fyns Hoveds kyster. De mange nuværende og tidligere øer indeholder relativt store kalkoverdrev, som specielt på Mejlø og Bogø er veludviklede.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på 13.161 ha hvoraf ca ¾ består af hav og ¼ består af land. Æbelø, Dræet og Ejlinge er dannet som morænebakker under sidste istid. Ved havets aflejringer dannes stadig nye øer og på læsiden af øerne dannes krumodder og strandvolde. Nordkysten af Fyn har været en fliget kyst med en vrimmel af øer og fjorde, men i slutningen af forrige århundrede blev flere af øerne forbundet med diger og de bagvedliggende områder blev afvandet og opdyrket. Nogle af de inddæmmede arealer henligger dog som strandenge, ferske enge og moser.
Havområdet udgøres af vidstrakte lavvandede sandflader, stenrev, dybe sedimentationsbassiner samt en række strandsøer og kystlaguner, hvoraf den lavvandede Nærå Strand er den største i området. En stor del af de lavvandede flader er blotlagte ved ebbe. Området har således en stor variation af naturtyper og er bl.a. et vigtigt raste- og fourageringsområde for ande- og vadefugle samt yngleområde for flere fuglearter.
Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområderne Odense Fjord og Lillebælt.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 4328 ha og består af det 4005 ha store havområde mellem Romsø og Hindsholm samt af 323 ha land, hvoraf øen Romsø udgør 109 ha.
Havområdet er stærkt påvirket af vind, strøm og bølgepåvirkninger, og kysterosionen er tydelig både på Hindsholm og Romsø. Der findes således store forekomster af sten på lavt vand. På dybere vand findes stadig forekomster af sten, selvom en stor del af disse tidligere er blevet fjernet ved stenfiskeri. Ud for Romsøs sydvestlige spids findes det markante stenrev ”Vestrev”
Hovedparten af øen består af moræneaflejringer fra sidste istid og dens kyster domineres af stejle klinter og stenstrande. Romsø har en stor variation af naturtyper. Den sydvestlige del af øen består af det store strandengsområde Maden, der er dannet ved marine aflejringer.
Den centrale del af øen består af skov, som omgives af overdrev, og hele øen afgræsses af dådyr. Den østlige del af Natura 2000 området udgør et snævert stykke land langs Hindholms kyst.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området består af den vestlige del af Odense Fjord, afgrænset mod øst af en linje mellem Lindøværftet og spidsen af Enebærodde. Fjorden blev dannet under sidste istid som en smeltevandsslette. Den oprindelige fjord strakte sig langt mod vest, men alle de lavvandede dele mod vest er blevet inddiget, afvandet og opdyrket. Mod nord afgrænses fjorden af Enebærodde, som er Fyns eneste større hedeområde. Natura 2000 området består af 4136 ha hav og 912 ha land.
Den inderste del af Odense Fjord, Seden Strand er en lavvandet bugt med en middeldybde på mindre end 1 meter. Yderfjorden er også lavvandet, men dog med en middeldybde på 2,7 meter. En smal sejlrende vedligeholdes fra Odense havn og ud gennem fjorden. Flere småøer er opstået ved oplæg af fyld fra oprensninger af sejlrenden.
Der er to beboede øer og ca. 25 små holme i fjorden. Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområdet Odense Fjord.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området ligger på Nordvestfyn ud til Lillebælt og har et areal på ca. 178 ha. Området består hovedsagelig af skov og agerjord, men indeholder desuden flere arealmæssigt små lysåbne habitatnaturtyper.
Områdets jordbund består af plastisk ler, hvilket præger kystlandskabet. Der er således stejle skrænter, kløfter og skred mod kysten.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Ca 280 km 2 består af hav og 70 km 2 er land. Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde.
Der er 3 større beboede øer og 7 holme. Karakteristisk for området er de mange store og små kystlaguner, der er værdifulde levesteder for bundfauna- og flora, samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle.
Langs kysten og på øerne er der værdifulde strandenge og overdrev, der er levesteder for sjældne fugle- og plantearter.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Naturstyrelsen – Odense fremlægger Natura 2000-plan for Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose (Natura 2000-område nr. 113). Området dækker et areal på ca. 102 ha, som udgøres af 2 parallelle dalsystemer nord for Langeskov. Af udpegningsgrundlaget kan fremhæves de meget artsrige rigkær, som er voksested for mygblomst og flere andre arter af orkideer. Området rummer desuden forekomster af avneknippemose og store arealer med elle- og askesump.
Natura 2000 planen fastlægger mål for de udpegede naturtyper og arter i området, og stiller krav til den indsats, der skal til for at imødegå trusler mod naturtyperne og arterne.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på 303 ha. Det omfatter hovedparten af Fyns største vandløb, Odense Å, fra Arreskov Sø til Åsum, store dele af de betydende tilløb Lindved Å, Hågerup Å og Sallinge Å, samt nedre dele af visse mindre tilløb. Natura 2000 området er hovedsagelig snævert afgrænset til vandløbene. Kun omkring Odense Å er nogle af de vandløbsnære arealer medtaget.
Både vandløbene og de omkringliggende naturarealer rummer et forholdsvis rigt og alsidigt plante- og dyreliv, herunder med forekomst af sjældne og temmelig sårbare arter.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området "Østerø Sø" er beliggende yderst på Knudshovedhalvøen i Storebælt. Det 57 ha store område består af marint forland, som er dannet efter sidste istid. Med tiden er der ved havets sedimentaflejringer dannet et vinkelforland, som har afsnøret kystlagunen Østerø Sø. Kystlagunen er omgivet af strandenge, vandhuller, strandvolde og skov. Kystlagunen har et rigt fugleliv, og strandengene har en artsrig vegetation.
Natura 2000 området ligger inden for vandplanområdet Storebælt.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området består af de to tidligere Natura-2000 områder nr. 165, Sprogø og Halsskov Rev og nr. 116, Vresen samt et nyt udpeget område langs Storebæltsbroen, der alene er udpeget af hensyn til beskyttelse af marsvin. Planlægning for det ny/udvidede område vil først ske i 2. planperiode. Naturplanen for 1. planperiode omfatter således kun de tidligere Natura 2000-områder Sprogø og Halsskov Rev samt Vresen. Disse områder har et samlet areal på 8.692 ha hvoraf størstedelen udgør hav(8.572 ha).
I havet findes der især på lavt vand store forekomster af sten og muslingebanker. Forholdene i vandmasserne er meget dynamiske, som følge af mødet mellem salt vand fra Kattegat og ferskere vand fra Østersøen.
Sprogø, Vresen og de mange tilstødende stenrev udgør en fortsættelse af det nord-syd-gående bakkestrøg, der løber gennem Langeland og videre i en bue fra Lohals til Korsør. Sprogø er en moræneknold, der efter anlæggelsen af Storebæltsbroen er ændret meget. Vresen var oprindelig en bakkeø, men er ved erosion og aflejringer omdannet til en lav ø bestående af strandvolde og sand. Lejsø-området er opstået ved materialevandring, der har dannet en lagune og strandeng, som er omkranset strandvolde. I havområdet er der udpeget naturtypen rev, mens landområderne ikke er en del af udpegningsgrundlaget.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Kajbjerg Skov ligger på Østfyn ud til Storebæltskysten. Området har et areal på ca. 294 ha og består hovedsagelig af skov domineret af løvtræsbevoksninger, som stedvis har en artsrig bundflora.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 36 ha. Området består af 2 adskilte, kystnære arealer. Det nordlige område ved Tårup Strand består af en campingplads med 5 vandhuller. Den sydlige del af området ved Klintholm er et tidligere indvindingsområde for kalk – Klintholm Kalkgrave. Som det eneste sted på Fyn kommer Danien-kalken helt op i jordoverfladen. Kalkgravningen har efterladt en række rentvandede og kalkrige søer med undervandsvegetation, herunder kransnålalger. Her findes søtyperne næringsrig sø og kransnålalge-sø.
Herudover har Fyns Amt gennem årene etableret en del mindre vandhuller, således at området ved Klintholm rummer i alt godt 20 søer og vandhuller. Tilbageblevne kalkdepoter og det beskedne tilbageblevne areal med det oprindelige terræn har udviklet sig til kalkoverdrev med en artsrig vegetation. Området afgrænses mod vest af et stort affaldsdepot, som modtager affald fra 7 kommuner og Kommunekemi.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området ligger umiddelbart nordøst for Nr. Broby på Midtfyn og har et areal på ca. 27,5 ha, som hovedsagelig består af mose. Storelung er en aktiv / nedbrudt højmose, som ligger omgivet af landbrugsland. Den er præget af tidligere tørvegravninger, og der ses rester af de gamle tørvegrave og dræningskanaler. Bl.a. forløber der en N-S gående kanal igennem mosen, og mosen omgives desuden af en ringkanal. Storelung har centralt en stor åben moseflade, og tørvelaget har stedvis en tykkelse på op til 3,5 m. Vegetationen er i store dele af lokaliteten identisk med en typisk aktiv højmosevegetation med dominans af tørvemosser (sphagnum). Andre dele af mosen domineres af blåtop eller er vokset til med dun-birk eller pil. Samtidig er planter fra andre mosetyper ved at brede sig ind i området.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 2.575 ha. Området udgør en del af det centralfynske dødislandskab med mange små afløbsløse lavninger.
Området domineres af godset Brahetrolleborg med dets udstrakte løv- og nåleskove, samt især de 2 store søer Brændegård Sø og Nørresø.
Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområderne Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på 657 ha. Området ligger lige nord for Svanninge Bakker på Sydfyn og domineres af Fyns største sø Arreskov Sø. Søen er dannet under sidste istid som et dødis-område. Der er flere små søer og vandløb i området, hvortil der er knyttet væsentlige biologiske interesser.
Specielt mod nord og vest omgives Arreskov Sø af udbredte enge, rigkær, elle- og askeskove samt skovbevoksede tørvemoser. Nærmest søen er disse enge og moser opstået på gammel søbund, idet vandstanden i Arreskov Sø er sænket ca. 75 cm i 1924-25.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området har et areal på ca. 16 ha. Området består af 3 separate arealer i et skovrigt område af "De fynske Alper" tæt på Fåborg. Området er et randmorænelandskab som er præget af en næringsfattig jordbund.
Den brunvandede Sortesø er en lille, forholdsvis dyb sø med et areal på 1,2 ha. Store Øresø er en lavvandet sø med et areal på 6,4 ha, mens Iglesø er en lille mose udviklet ud fra en sø. Området udgør et vigtigt naturområde med naturtyper og plantearter som er relativt sjældne på Fyn.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 114 ha. Bøjden Nor er beliggende på en halvø, Horneland, i det sydvestlige Fyn. Noret adskilles fra Lillebælt af lave strandvolde og afgrænses mod land af enge såvel som kratklædte klinter. Noret er et 36 ha stort lavvandet vandområde delt i en nordlig og en sydlig del af en vejdæmning til Bøjden Færgehavn. Vandområdet er overvejende mindre end 1 meter dybt og har en saltholdighed på 8 - 16 promille. Noret har tidligere været en lavvandet bugt, men marine aflejringer i form af strandvolde har efterhånden helt afskåret forbindelsen mellem noret og havet. Kun i forbindelse med kraftigt højvande og blæst skyller havvandet ind over strandvoldene. Bag strandvoldene aflejres fint materiale, hvorpå der er udviklet en forholdsvis artsrig strandengsvegetation.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 2045 ha, hvoraf ca. 1696 ha består af hav og 349 ha er land.
På land domineres Natura 2000 området af den ca. 3 km 2 store Maden, som er et tidligere havområde, der nu er inddæmmet og afvandes via kanaler og pumpe. Den vestlige del af Maden består af et stort strandvoldssystem med strandenge og næringsfattige søer i lavningerne. Maden indeholder desuden både dyrkede marker, rigkær, kalkoverdrev og ferske enge. Den nordlige del af Natura 2000 området består af stejle kystskrænter og en markant ås – Halen, hvor der er stor forekomst af overdrev.
Havområdet er mindre end 20 m dybt og strækker sig i hele Helnæs længde fra Halen i nord til det sydligste punkt på Helnæs. En lavvandet bugt følger kyststrækningen fra Halen til Lindehoved. Et stenrev strækker sig fra ca. 2 til 6 m vanddybde i bugten, mens det går helt ind til kysten ved Lindehoved og syd herfor. Sedimentet er sandet skiftende til mere siltet på dybere vand.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området har et areal på ca. 124 ha, som overvejende består af agerjord, strandeng og strandsøer. Den nordvestlige del af området består af en mosaik af strandenge og strandsøer dannet ved, at havet i tidens løb har aflejret sand, sten og grus i et system af strandvolde, som efterhånden har afsnøret dele af havet. De to største strandsøer er Hovedsø og Skanodde Sø. Bag strandvoldene aflejres fint materiale, og her ses udbredte strandenge.
Den sydøstlige del af området er landbrugsland med flere mindre vandhuller.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området består af de centrale dele af øhavet fra Thurø i nord til Sydlangeland, Ærø og Marstal Bugt i syd. I alt ca. 450 km 2 . Havområdet i selve øhavet er meget lavvandet med enkelte dybe render og bassiner, Marstal Bugt er en del af den åbne Østersø.
Der er indenfor området 5 beboede småøer (uden fast forbindelse) og ca. 30 større og mindre holme. I kystområderne på Thurø, Langeland og Ærø er der større strandengsarealer og mange lagunesøer (nor), hvoraf dog en større del er inddæmmet og afvandet.
Der er foretaget naturgenopretning af Nørreballe Nor i sammenhæng med Tryggelev Nor samt af områder på sydspidsen af Langeland.
Natura 2000 området ligger indenfor vandplanområderne Det Sydfynske Øhav, Lillebælt og Storebælt.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området har et areal på 125 ha. Svanninge Bakker udgør en del af De fynske Alper. Landskabet blev dannet i form af bl.a. en randmoræne i slutningen af den sidste istid. Efterfølgende har smeltevand og nedbør skåret dybe kløfter i bakkerne. Svanninge Bakker rummer sammen med øvrige dele af De fynske Alper og Egebjerg Bakker nogle af de væsentlige tilbageværende arealer med indlandsoverdrev i den fynske region. Frem til slutningen af 1800-tallet henlå området som hede, overdrev og ekstensivt dyrkede marker. Tilplantning har efterfølgende ændret store arealer til nåleskovsplantager, men centralt findes stadig et større kompleks af lysåbne naturarealer.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 41 ha og udgør en del af Egebjerg Bakker, der er dannet som en randmoræne af Nordøstisen under den sidste istid. Den centrale del af Natura 2000 området består af Svinehaverne, der er et ca. 7 ha stort overdrev. Svinehaverne er et af de største og det bedst udviklede overdrev på Fyn. Der er tale om et biologisk og kulturhistorisk meget interessant område, som har været udnyttet til græsning igennem århundreder. På udskiftningskortet fra 1798 er området vist med lyngsignatur, og det har før udskiftningen antagelig udgjort en del af et større fælles græsningsareal for den nærliggende landsby Rødme. Hovedparten af det øvrige areal består af permanent afgræsset agerjord, der er under udvikling mod overdrev.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området har et areal på ca. 163 ha. Området består af den sydøstlige del af Thurø samt det nærmeste havområde med den undersøiske del af Thurø Rev. Området er dan-net som et vinkelforland, hvor havet har aflejret materiale langs både syd- og østkysten. Igennem flere hundrede år har havet aflejret strandvolde udenpå hinanden, og i læ af strandvoldene er der dannet en veludviklet strandeng med tidevandsrender og flere strandsøer. Myretuer og store sten i jordoverfladen vidner om et meget gammelt græsningsareal.
Jylland Nord
Se plandokumenter for Jylland NordJylland Vest
Se plandokumenter for Jylland VestJylland Øst
Se plandokumenter for Jylland ØstJylland Syd
Se plandokumenter for Jylland SydFyn
Se plandokumenter for FynSjælland Nord og Bornholm
Se plandokumenter for Sjælland Nord og BornholmSjælland Syd
Se plandokumenter for Sjælland SydMarine områder
Se plandokumenter for Marine områder