Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet udkast til afgørelse om, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for et lavbundsprojekt ved Kragskovhede i Frederikshavn Kommune.
Udkast til afgørelse, om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Om projektet
Projektet omfatter genskabelse af den naturlige hydrologi på drænede kulstofrige jorder, ved at lukke dræn og grøfter i projektområdet. Det medfører at vandstanden i projektområdet stiger og dermed, at den mikrobielle omsætning af den kulstofrige jord helt eller delvis ophører. Derved sker en reduktion i udledningen af kuldioxid og en samlet drivhusgasreduktion fra området. Projektområdet er samlet 77,5 ha og ejes af Kragskovhede Statsfængsel. Der er ingen bebyggelse eller befæstede arealer inden for projektområdet.
Her finder du materialet
- § 21-afgørelse
- Bilag 1.1 – Bygherres ansøgning
- Bilag 1.2 – Detailprojekt
- Bilag 1.3 – kort med projektafgrænsning
- Bilag 1.4 – opdateret væsentlighedsvurdering
- Bilag 1.5 - Notat om miljøvurdering
- Bilag 1.6 -Naturudtalelse Frederikshavn Kommune
- Bilag 1.7 – Regulering af vandløb
- Bilag 1.8 – N/P vekselkurs
- Bilag 1.9 – Projekttiltag kort uden spuns
- Bilag 2.0 – Notat med supplerende oplysninger
Journal nr.: 2024 - 12062
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.