Kort om projektet
Havvindmølleparken (Nordsøen I-A3) planlægges placeret i Nordsøen, 20-80 km fra Jyllands vestkyst ud for Ringkøbing. Herfra føres strømmen via søkabler i land ved Vedersø Klit og tilsluttes kabler på land.
Dette projekt går ud på at etablere det landanlæg (stationer og kabler), der bliver forbundet med havvindmølleparken, Nordsøen I – A3, herunder at udarbejde miljøkonsekvensrapport og potentielt opnå endelig § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven.
Projektet omfatter etablering af et ca. 31 km kabelanlæg samt 2 nye stationer, en kompenseringsstation, som placeres øst for Husby og en koblingsstation, som placeres tæt ved den eksisterende højspændingsstation ved Idomlund. Fra den nye koblingsstation etableres 400 kV kabler ind til den eksisterende Idomlund højspændingsstation, hvor de tilsluttes det eksisterende elnet.
Du kan læse mere om Nordsøen I-projekterne på Energinets hjemmeside.
Af nedenstående figur fremgår placeringen af projektet. Den præcise placering af ilandføringspunkt, stationer og kabeltracé kan ses på Energinets interaktive kort, som kan findes på Energinets hjemmeside nævnt ovenfor.
Proces og status (opdateret den 11. juli 2024)
Sagens dokumenter
Afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold (11. juli 2024)
- Miljøstyrelsens udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold for landanlæg til Nordsøen I - A3
- Bilag 1 - Bygherres projektbeskrivelse - Nordsøen I - A3
- Bilag 2 - Høringsnotat for idéfasen - Nordsøen I - A3
Supplerende idehøring (15. april - 6. maj 2024)
Annoncering om indkaldelse af supplerende idéhøring for Landanlæg til Nordsøen I-A3
Idéfase
Annoncering om indkaldelse af idéer og forslag til Landanlæg til Nordsøen I-A3