Gældende kort over Natura 2000-områder
Se gældende Natura 2000-kort. Kortene opdateres løbende ved ændrede regler eller ny data.
Se gældende kort over Natura 2000Kort til Natura 2000-planer 2022-27
Kortet danner datagrundlag for Natura 2000-planerne 2022-27, og vil ikke løbende blive opdateret.
Se kort og datagrundlag for 3. planperiodeSpørgsmål og svar
Miljøstyrelsens Informationscentret hjælper med svar på dine spørgsmål. Ved politiske spørgsmål, fortolkninger af love samt henvendelser fra pressen henviser vi til den relevante fagenhed.
Find kontaktoplysninger til Miljøstyrelsens InformationscenterLæs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet Natura 2000-handleplan for det terrestriske område.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Nordre Rønner beliggende nord for Læsø er opstået ved landhævning og med koncentrationer af store sten, friskyllet fra istidsaflejringer. Nordre Rønner består af en gruppe stenøer, som ligger for enden af et 8 km langt sandrev, som udgår fra nordkysten af Læsø. På den største af rønnerne, Spirholm står der et fyrtårn, og der har tidligere været beboelse. Vandet i området er generelt lavvandet med dybder under 10 m, enkelte steder dog op til 20 m dybde.
Det centrale revområde er omgivet af sandbund og sandbanker, og i området findes desuden som nævnt en forekomst af boblerev, som er undersøiske formationer dannet af udstrømmende gas. Boblerevene forekommer særligt langs områdets nordlige afgrænsning og har forskellige strukturer med plader, huler, udhæng og hylder. Den terrestriske natur på Nordre Rønner domineres af strandenge og strandvolde med en- og flerårige planter.
Natura2000-området er specielt udpeget for at beskytte naturtyperne rev og boblerev samt fjordterne, marsvin og sæler.
Natura 2000-området ligger i Læsø Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området har et areal på ca. 1.490 ha og består udelukkende af hav. Området ligger i Store Bælt øst for sydspidsen af Langeland. Området er udpeget på grundlag af stenrev, der udgør et areal på ca. 580 ha, samt for en mindre del sandbanker på ca. 80 ha.
Stenrevet løber parallelt med kysten med en top på knap 6 meters vanddybde i den centrale del af Natura 2000-området, og også sten i det nordøstlige hjørne på 20,5 meters og i det sydvestlige hjørne på omkring 13 meters vanddybde. Sandbankerne udgøres af fem små områder på række langs med Langelands kyst og varierer i vanddybde mellem 13 m og 22 m.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Kirkegrund er et havområde i den vestlige del af Smålandsfarvandet med et samlet areal på 1.761 ha. Området er udpeget som habitatområde og er især præget af bugter og vige samt rev, der stiger op over den mere jævne havbund. Der er i mindre omfang registreret sandbanker i området. De mange sten i området danner grundlag for et rigt og varieret dyreliv og undervandsvegetation, hvor især store rødalger og blåmuslinger er dominerende. Området er et vigtigt fødesøgningsområde for fisk og andre marine dyr i Smålandsfarvandet.
Kirkegrund er placeret på vanddybder mellem 5 og 20 m. Området består af en generelt øst-vest orienteret moræneryg med en bredde på 1 til 2 km. I den centrale del af området er der meget lavvandet med kun lidt mere end 2 meters vanddybde, hvor der ses sten i varierende størrelse og tæthed.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Kims top og den kinesiske mur ligger i Kattegat mellem Læsø og Anholt uden for 12-sømilegrænsen og op mod den dansk-svenske grænse og fortsætter på den svenske side i habitatområdet Fladen. Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de to marine naturtyper stenrev og sandbanker, samt boblerev og marsvin. Området er en del af et af de vigtigste områder for marsvin i Nordsøen og Skagerrak.
Området har en meget varierende topografi med vanddybder, der varierer fra omkring 6 meter langs den vestlige del af området og helt ned til 130 m i centrale dele. Dybe kanaler adskiller Kims Top og den kinesiske mur i forskellige ”øer” af strenrev. Stenrevene er ofte omgivet af områder med sand, grus og småsten. Grovkornet sedimenter og sand danner sandbanker på de lavvandede områder.
Området ligger inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Herthas Flak er beliggende ca. 15 km sydøst for Skagen. Området dækker vanddybder mellem 10 og 30 meter. Herthas Flak er sandsynligvis skabt som glacialt opskudte rygge, som er løftet over den omgivende havbund. Stenrevene i området har en varieret topografi med toppe på kun 10 m dybde, og med hurtige fald til det resterende rev, som hovedsageligt ligger på omkring 20 m dybde. Hele flak området er omgivet af flad havbund bestående af sand og silt. Revet rejser sig fra den omgivende sandbund og består af relativt stejle sider dannet af mellemstore og store stenblokke. Kun ganske få stenrev i de indre danske farvande har lignende stenforekomster. I den centrale del af området, danner boblerev en stor sammenhængende struktur. Både stenrev og boblerev rummer et meget artsrigt dyreliv.
Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de to typer af rev: stenrev og boblerev samt sandbanker og marsvin. Området udgør en mindre del af et af de vigtigste områder for marsvin i Kattegat og Skagerrak.
Området ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn mht. målfastsættelse og indsatsplanlægning for den kemiske tilstand. Området ligger desuden inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Læsø Trindel og Tønneberg Banke er beliggende ca. 12 km nordøst for Østerby Havn på Læsø. Området er udpeget for at beskytte de to typer af rev: stenrev og boblerev. Endvidere er området udpeget for at beskytte sandbanker og marsvin. Området udgør en stor del af et af de vigtigste områder for marsvin i Nordsøen og Skagerrak.
Området er kendetegnet ved en række stenrev omgivet af sand- og grusbund. I forbindelse med et genopretningsprojekt i perioden 2006-2013 blev stenrevet hævet så det nu på sit højeste punkt ligger ca. 1 meter under havoverfladen. Revet strækker sig ned til cirka 18 meters dybde. Det lidt mindre stenrev Tønneberg Banke ligger ca. to kilometer nord for Læsø Trindel på 10-15 meters dybde. Ca. 1,8 km nordøst for Læsø Trindel ligger der en tydelig boblerevsstruktur på 16 meters dybde, dette boblerev løfter sig 2,5 meter op over bundniveau.
På stenrevene finder man tangskove med høj artsrigdom. Området med boblerev udgør et unikt levested for hårdbundplanter og dyr, og fremstår som en mosaik af søjler, uregelmæssige flader og talrige huler i alle størrelser.
Området ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn mht. målfastsættelse og indsatsplanlægning for den kemiske tilstand. Området ligger desuden inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Store Middelgrund er udpeget som habitatområde. Området ligger i den sydøstlige del af Kattegat mellem Gilleleje og Anholt, knap 50 km nord for Gilleleje. Selve det lavvandede område, der udgør Store Middelgrund, strækker sig ind i svensk farvand. Habitatområdet er 2147 ha.
Området er placeret på vanddybder mellem 8 og 25 meter med flere indslag af lavvandede områder tæt besat med mellemstore til store sten. Havbunden de øvrige steder består af mindre stenrev med mellemstore til større sten i mosaik med stenblandet sandbund. Stenrevene ligger på mellem 6-21 meter. Separat fra stenrenene ligger en sandbanke på 12-21 meters dybde. Områdets boblerev findes på dybder ned til 22 meter i overgangen fra stenrev til sandbanke. Området har desuden store forekomster af marsvin, og benyttes blandt andet af voksne hunner i sommerhalvåret.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Mejl Flak er beliggende ved Århus Bugt mellem Helgenæs og Samsø og har en størrelse 3409 ha.
Naturtypen bugter og vige udgør den største naturtype i området. Områdets bund er stenet og sandet og indgår i mosaikker med hinanden. I den centralt-vestlige del af området ligger en større sandbanke på en dybde mellem 5 og 12 meter. Stenrevene ved Mejlgrund ligger på en dybde lavere end 5 meter og ved Lillegrund på cirka 9 meters dybde. Det tredje rev i den nordlige ende af området ligger på omkring 10 meters dybde. Revene har en unik natur, og store dele af området har en blandet ralbund, hvor diversiteten i bundforholdene er høj. Ud over stenrevene er der fundet to biogene rev i området.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Gilleleje Flak og Tragten er udpeget som habitatområde og er beliggende ud for kysten ved Sjællands nordlige kyststrækning. Arealet er samlet på 15.113 ha.
Den geologiske/geomorfologiske opbygning viser, at Nordsjællandskysten består af moræne, der på dybere vand omgives af en blanding af senglacialt ishavsler og moræneler med mellemliggende sandflader. Vanddybderne i dette område varierer mellem 0 og 25 meter. Den kystnære dynamiske zone samt den østlige del af området udgør hovedsagelig sandbanker med kystrevler, mens størstedelen af den vestlige del af området er domineret af stenrev samt grovkornede sedimenter. I den nordlige del af området er bunden blød. Der er desuden i 2013 fundet ét boblerev i området, hvilket dog ikke er på udpegningsgrundlaget endnu.
Området har desuden høj betydning for Bælthavspopulationen af marsvin.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området er på ca. 439 ha, og består udelukkende af hav. Ryggen ligger cirka 5 km øst for Hindsholm på Fyn på vanddybder er mellem ca. 7 og 25 meter.
Midt i området findes der stenrev med en enestående bestand af brunalger. Derudover findes der også biogene rev i området. Revområdet er omgivet af sand, groft sand og grus. I det nordvestlige hjørne af området findes et område med sandbanke.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als har et areal på 65.212 ha og er afgrænset som vist på kortet. Området er udpeget som habitatområde nr. 173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als og fuglebeskyttelsesområde nr. 64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor. Størstedelen af området ligger i Sønderborg Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. En mindre del ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn med hensyn til målfastsættelse og indsatsplanlægning for den kemiske tilstand, og en meget lille del i den sydøstlige del indgår ikke i vandplanlægning. Hele området ligger desuden inden for Havstrategidirektivets marin-baltiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Hatter Barn er udpeget som habitatområde. Det ligger i farvandet mellem Samsø og Sejerø i Samsø Bælt og er på 636 ha. Hatter Barn består af mindre og velbevarede stenrevsområder (bankestruktur) omgivet af fint sand, groft sand og spredte sten. Den laveste del af revet er cirka 5 meter dybt, mens de dybeste dele er på cirka 25 meter. Stenrevene er dækket af en frodig algevegetation med mange arter og høj dækningsgrad på alle dybder. Også epifaunadækningen er høj i området.
I området finder man også mange marsvin, da de trækker mellem Storebælt og Kattegat hovedsageligt øst for Samsø. Man finder også lejlighedsvis store koncentrationer af edderfugle i området, dog er det kun stenrev, der er på udpegningsgrundlaget.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Lønstrup Rødgrund er beliggende i den sydlige del af Skagerrak, ca. 15 km syd for Hirtshals.
Området er udelukkende udpeget for naturtypen stenrev der udgør over 60 % af hele habitatområdet. Der er tre kendte stenrevsområder i området, som findes på dybder mellem 6 meter og 18 meter. Stenrevene er huledannende der giver stor variation i levesteder for epifauna. Størstedelen af områdets stenrev domineres af rødalger og store brunalger ned til 13 m. I de dybere dele af stenrevene forekommer ingen makroalger, her findes kun epifauna domineret af dødningehåndkoral.
Området ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn og Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Knudegrund ligger i Jammerbugten i den sydlige del af Skagerrak, ca. 1 km vest for Hirtshals.
Natura 2000-området er udpeget for at beskytte de to marine naturtyper stenrev og sandbanker. Vandybderne i området varierer mellem 8-22 m. Knudegrund er domineret af stenrev omringet af sand- og grusaflejringer. Stenrevet består af moderat til store sten med nogle huledannende strukturer, hvilket giver stor variation til levesteder for epifauna. Algevegetationen på revet er særdeles sparsom. Derimod er der en rig fauna med store forekomster af mosdyr, dødningehåndkoral samt sønellike på de dybeste dele af området.
Området ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn og Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Schultz og Hasten Grund samt Briseis Flak ligger i den sydvestlige del af Kattegat mellem Sjællands Odde og Djursland, cirka 26 km øst for Grenå og har et areal på 20.833 ha.
Området Schultz og Hasten Grund ligger op ad den dybe Bælthavs rende og er væsentlig mere påvirket af strøm end Briseis Flak. På dybere vande ligger de biogene rev. Revenes epifauna består af arter af pighuder, dyriske svampe, havbørsteorm og polypdyr. De biogene rev er repræsenteret med bløddyr, pighuder, havbørsteorme og andre ledorme. Makroalgesamfundet på revene er artsrigt. Sandbankerne er helt uden fastsiddende vegetation og med en artsfattig epifauna- og infaunasammensætning.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Munkegrund ligger mellem Samsø og Sjællands Odde cirka 18 km øst for Nordby på Samsø og har et samlet areal på 1.334 ha.
Området er primært karakteriseret ved dets store areal af stenrev, heriblandt huledannende rev, og i noget mindre omfang af sandbanker. På relativt lav vand finder man stenrevene. Både vegetations- og epifaunasammensætningen på stenrevene er artsrig. Ligeledes har sandbankerne et relativt artsrigt makroalge- og epifaunasamfund.
Området har desuden stor betydning for Bælthavsbestanden af marsvin, som vurderes til at have en stabil bestand i området.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Stevns Rev ligger ud for Stevns kyst på Sjælland og er udpeget som habitatområde. Det samlede areal er på 4.664 ha. Heraf udgør stenrev 2.541 ha, sandbanker 86 ha og biogene rev 52 ha.
Revet er meget eksponeret med hensyn til strøm og bølger. Dybden falder hurtigt til et par meter, for herefter at falde jævnt ud til ca. 20 meters dybde. Bunden består mest af kridt, stenplader og sten i alle størrelser fra 2-50 cm. Sand forekommer også, men decideret sandbund forekommer kun enkelte steder i området.
Området er præget af rørhinde på det lave vand, mens rødalger og blåmuslinger dominerer på det dybere vand. Enkelte steder hvor havbunden tillader det, ses tætte bede af ålegræs. Det omliggende havområde er den vestlige Østersø, hvori saliniteten er mellem 5-18‰. Der er derfor også iagttaget karakterarter for brakke vande, nemlig toplettet kutling og havkarusse i området i forbindelse med vegetationsundersøgelser.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Lysegrund er udpeget som habitatområde og ligger midt i det sydlige Kattegat cirka 10 kilometer nord for den lille ø Hesselø og omkring 35 kilometer nord for Nykøbing Sjælland, Odsherred. Habitatområdet har et areal på 3.173 ha og består af lavvandede sandbanker og stenrev.
Lysegrund er en sandbanke skabt under sidste istid og skabt af smeltevandsaflejringer, som er delvist overlejret af dynd. Her er epifaunadækningen repræsenteret med få arter, hvorimod infaunaen rummer en gennemsnitlig artsdiversitet i områder på dybt vand med sandbund. Vegetationen på sandbankerne består udelukkende af få røde skorper. På stenrevet er den glaciale havbunden i høj grad strømpåvirket. Her lever en række dyr mellem en høj dækningsgrad af makroalger.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Bøchers Grund er et havområde i Hjelm Bugt nær sydøstkysten af Møn med et samlet areal på 1.105 ha.
Området er udpeget som habitatområde og består af stenrev på dybder mellem 5 og 15 meter og er levested for store, fastsiddende alger, som udgør grundlag for en rig fiske- og bundfauna.
Området er karakteristik ved de mange sten af meget varierende størrelser, der stedvis er helt overgroet af blåmuslinger. Enkelte steder findes huledannende rev, udelukkende med store sten, men overvejende er stenene mere eller mindre jævnt fordelt ud over havbunden. Mellem de store sten findes i varierende forhold sand, grus og små sten.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Davids Banke er et havområde beliggende i Østersøen 10 km nordvest for Hammershus på Bornholm med et samlet areal på 884 ha. Området er udpeget som habitatområde og består af et langstrakt stenrev på dybder mellem 15 og 50 meter. Revet udgør et vigtigt fødesøgningsområde for fisk og andre marine dyr i den østlige del af Østersøen.
Revet består hovedsageligt af prækvartær grundfjeld med morænebund langs randen, mens der inden for revområdet også forekommer større sandområder. I dette varierede undersøiske landskab ses blåmuslinger at dominere med en dækning på op til 100 % af stenene.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Hvideodde Rev er et havområde beliggende langs Bornholms vestkyst netop nord for Rønne med et samlet areal på 836 ha. Området er beskyttet som habitatområde og omfatter foruden selve Hvideodde Rev også Kasgård Rev og Nykler Rev.
Havbunden er meget kuperet og består af sedimentært grundfjeld i form af sandsten og aflejrede stendynger afvekslende med sandflader. Vanddybderne strækker sig fra 0,5 meter over de centrale dele af Hvideodde og Nykler Rev til ca. 20 meter i områdets vestlige del.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Bakkebrædt og Bakkegrund er et havområde med et samlet areal på 301 ha omkring 10 km syd for Rønne. Området består af rev og sandbanker på dybder mellem 5 og 20 meter og er et vigtigt fødesøgningsområde for fisk og andre marine dyr i den vestlige del af Østersøen.
Havbunden består her hovedsagelig af grundfjeld med områder, hvor den mesozoiske bavnodde-grønsand træder igennem. I den vestlige del af området findes Bakkebrædt, og i områdets nordøstlige hjørne ligger Bakkegrund. Revene domineres af tætte bestande af blåmuslinger.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Sandbanker ud for Thyborøn er udpeget som habitatområde og ligger i Vesterhavet, cirka 10 km vest for Limfjordens udmunding på kanten af israndslinjen og har et samlet areal på 6352 ha.
Områdets vanddybder varierer mellem 18 og 33 meter. Dets sandbanker er mobile og bevæger sig overordnet mod nord på grund af den kraftige Jyllandsstrøm. Sandbankerne har ingen vegetation, og epifaunaen knyttet hertil er meget sparsom i antallet af individer. Infaunasamfundet på sandbankerne er registreret med 25 forskellige arter, hvoraf havbørsteorme er de mest artsrige. Stenrevene har ligeledes ingen vegetation, men en mere artsrig epifaunasammensætning.
Området har desuden en middel betydning for Nordsøen/Skagerrak-bestanden af marsvin, som vurderes til at have en stabil bestand i området.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Sandbanker ud for Thorsminde er udpeget som habitatområde og ligger i Vesterhavet knap 2 km vest for Nissum Fjord og har et areal på 6391 ha. Området har dybder, der varierer mellem 12,5 og 25 meter.
Området i Nordsøen ud for Thorsminde er præget af den næstsidste istid, Saale Istiden, hvor det formodes, at stenrevene er bragt til området. Retningen af sandbankerne relaterer sig til strømforholdene i området, som er domineret af Jyllandsstrømmen. På sandbankerne er der fundet en række havbørsteorme, knivmuslinger og krebsdyr. Både på sandbankerne og revene lever søstjerner, krabber, eremitkrebs og muslinger, men hvor epifaunaen er både individ- og artsrig på revene med endnu flere arter end de nævnte, er den fattig på sandbankerne. Der vokser ingen vegetation på nogle af naturtyperne.
Området er alene udpeget pga. den marine naturtype "sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand" og består af flere adskilte sandbanker på cirka 10-20 meters vanddybde. Sandbankerne udgør et areal på ca. 20 km 2.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Ebbeløkke Rev ligger på nordsiden af Sjællands Odde ud mod Kattegat, og er et stenrev på dybder mellem 6 meter og 13 meter. Området har et areal på 141 ha. Hele området er udpeget som stenrev.
Stenrevet er flere steder opragende, mens det også fremstår huledannende på enkelte lokaliteter. Dets epifaunadækning er lav og artsfattig. Der er observeret havkarusser, kutlinger og dyriske svampe. Vegetationsdækningen er i modsætning til epifaunaen høj og artsrig, hvor særligt rødalger dominerer i området.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Ålborg Bugt, østlige del er udpeget som fuglebeskyttelsesområde og er samlet på ca. 1781 km². Området ligger umiddelbart øst for Natura 2000-område 14, Ålborg bugt, nordlige del, som er beskrevet i sin egen basisanalyse.
Hele området er marint med vanddybde på mellem 10 og 15 meter. Der befinder sig en sejlrende der gennemskærer området og hvor der foregår en hyppig trafik af større skibe.
Området benyttes af særligt mange trækfugle i vinterperioden, dog også i sensommeren under fuglenes fældningsperiode. På udpegningsgrundlaget finder man fuglene lysbuget knortegås, edderfugl, fløjlsand og sortand.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Sydlige Nordsø har et areal på 247.314 ha og er afgrænset som vist på kortet. Området er udpeget som habitatområde nr. 255 Sydlige Nordsø og fuglebeskyttelsesområde nr. 113 Sydlige Nordsø. En lille del af området ligger inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn med hensyn til målfastsættelse og indsatsplanlægning for den kemiske tilstand. Resten af området ligger længere en 12 sømil fra kysten og indgår derfor ikke i vandplanlægningen. Hele området ligger desuden inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Thyborøn Stenvolde er et habitatområde beliggende cirka20 km vest for Thyborøn. Områdets dybde varierer mellem 17 og 36 meter, hvoraf de opragende stentoppe kan hæve sig op mod 8 meter over den omkringliggende bund. Arealet er på 7837 ha.
Området har nogle meget markante og stejle stenrev, som er faunadominerende. Stenrevene befinder sig på de lavere dybder, dvs. ca. 21-24 meters dybde. Området er desuden meget bølgeeksponeret og sandede områder ses med tydelige bølgeribber. Epifaunaen knyttet til stenrevene er artsrig, mens stenrevenes placering på dybt vand resulterer i manglende vegetation, da lyset ikke når derned.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Jyske Rev, Lillefiskerbanke er udpeget for at beskytte naturtypen stenrev. Stenrevene er sandsynligt vist opstået ved gletsjerfremstød i løbet af den sidste istid.
Området ligger 75-105 km vest og nordvest for Thyborøn og har vanddybder på 20 til 55 m, da Jyske Rev ligger på grænsen til det dybe Skagerrak mod nord, er revet dybest i den nordvestlige del. Da revene ligger dybt er lysniveauet begrænset og der er findes ingen makroalger på Jyske Rev. Derimod er der mange dødningehåndkoraller, trekantsorm og bredbladet mosdyr, samt stimer af torsk og sej.
Området ligger inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Store Rev er udpeget for at beskytte naturtyperne stenrev og boblerev samt marsvin. Boblerevene i området er den eneste kendte formation af boblerev i den danske del af Nordsøen. Området har væsentlig betydning for marsvin bestanden i Nordsøen og Skagerrak.
Området ligger ca. 30 km vest-nordvest for Hirtshals og har vanddybder mellem 30 og 40 meter i den østlige og sydlige del og stiger til mellem 40 og 90 meter i den nordvestlige og vestlige del. Området indeholder et større stenrev samt en række mindre stenrev, imellem disse findes sammenhængende stenområder. Der er konstateret boblerev i området med hylder, udhæng og huler der giver et stor variation i levesteder til epifauna. Da revene ligger dybt er lysniveauet begrænset og der er stort set ingen alger på stenene, derimod er faunaen mangfoldig. Den domineres af trekantsorm, dødningehåndkoraller og bladmosdyr. Derudover observeres en række polypdyr herunder søanemoner, søpunge samt søpindsvin, almindelig søstjerne, pigget søstjerne slangestjerne og eremitkrebs. På boblerevene observeres endvidere særligt mange sønelliker og dødningehåndskoraller samt både sort og troldhummer. Området huser også en række fiskearter.
Området ligger inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Gule Rev er udpeget for at beskytte naturtypen stenrev samt marsvin. Området ligger 20-40 km nordvest for Hanstholm og har vanddybder mellem 15 og 55 meter. Området består af en række markante stenrev afvekslende med sandede og stenede områder. Da revene ligger dybt er lysniveauet begrænset og der er stort set ingen alger på stenene. Derimod er der mange trekantsorm, dødningehåndkoraller samt registreringer af søpunge, søanemoner og søpindsvin. Der findes derudover en række fiskearter i området, f.eks. torsk, lange og havkarusser.
Området ligger inden for Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Femern Bælt er et havområde beliggende ca. 15,5 km vest for Rødby Havn på Lolland. Området har et samlet areal på 11.504 ha og består af et habitatområde med store mosaikagtige forekomster af sandbanke og rev på vanddybder mellem 0 og 20 m. Området er af væsentlig betydning som fourageringsområde for Bælthavspopulationen af marsvin.
Femern Bælt udgøres af en central glacial knold, hvoraf den nordøstlige lavvandede del af området er præget af en stenet bundmoræne, mens den vestlige og centrale del udgøres af en afsmeltningsmoræne, som er karakteristisk ved at indeholde færre og mindre sten og ofte med et pletvist tyndt sanddække. En stor del af området består af biogene rev.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Adlers Grund og Rønne Banke er et større havområde i Østersøen sydøst for Bornholm med et samlet areal på 32.124 ha. Området er beskyttet som habitatområde og består primært af rev og sandbanker. Det udgør et vigtigt yngleområde for mange fiskebestande, ligesom det har stor betydning som fødesøgningsområde for Østersøpopulation af marsvin, der særligt benytter området om vinteren.
Området er primært karakteriseret ved et stort stenrevsområde, som strækker sig ind over den tyske grænse. På den tilstødende tyske side fortsætter området, hvor det ligeledes er udpeget som habitatområde samt fuglebeskyttelsesområde. Stenrev strækker sig over 4 km og er repræsentativt for stenrev i de åbne dele af Østersøen.
Jylland Nord
Se plandokumenter for Jylland NordJylland Vest
Se plandokumenter for Jylland VestJylland Øst
Se plandokumenter for Jylland ØstJylland Syd
Se plandokumenter for Jylland SydFyn
Se plandokumenter for FynSjælland Nord og Bornholm
Se plandokumenter for Sjælland Nord og BornholmSjælland Syd
Se plandokumenter for Sjælland SydMarine områder
Se plandokumenter for Marine områder