Gældende kort over Natura 2000-områder
Se gældende Natura 2000-kort. Kortene opdateres løbende ved ændrede regler eller ny data.
Se gældende kort over Natura 2000Kort til Natura 2000-planer 2022-27
Kortet danner datagrundlag for Natura 2000-planerne 2022-27, og vil ikke løbende blive opdateret.
Se kort og datagrundlag for 3. planperiodeSpørgsmål og svar
Miljøstyrelsens Informationscentret hjælper med svar på dine spørgsmål. Ved politiske spørgsmål, fortolkninger af love samt henvendelser fra pressen henviser vi til den relevante fagenhed.
Find kontaktoplysninger til Miljøstyrelsens InformationscenterLæs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området er primært karakteriseret ved de store og vidtstrakte ådale med lysåbne naturtyper, skove, vandløb og større søer samt betydelige arealer med marine og kystnaturtyper. Det strækker sig fra Limfjorden og Lovns halvøen i vest op gennem ådalene langs med de fire store vandløb Lerkenfeld, Simested, Skals og Nørreå til de store mosearealer ved Øster Bjerregrav, skovene ved Fussingø samt Fussing- og Glenstrup søer mod øst. Området rummer især væsentlige forekomster af kildevæld, rigkær, hængesæk, surt overdrev, enekrat og tør hede, men også fine kalkoverdrev og tidvist våde enge. Skovnaturen domineres af stilkege-krat, skovbevokset tørvemose, bøg på muld, ege-blandskov samt elle- og askeskov. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord udgør den marine del af området, hvor vand- og vadefladerne fungerer som raste- og fourageringsplads for bl.a. hvinand og sangsvane.
Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte de mange naturtyper i ådalene med tilknyttede arter som blank seglmos, gul stenbræk, odder, stor vandsalamander, bæklampret og grøn kølleguldsmed m.fl. samt kyst- og havnaturtyper samt de tilknyttede yngle- og trækfugle.
Natura 2000-området har et areal på 24.572 ha, hvoraf 42 % udgøres af fjord og større søer.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Kås Hoved er et sammenhængende naturområde med en mosaik af skov, sø, hede og græssede overdrev og strandenge, stejle kystklinter, samt vandhuller. Langs kysten findes strandvolde med sjældne planter. Kås Skov udgør en af Danmarks ældste og antagelig mest oprindelige skove, og flere arter indikerer lang skovkontinuitet. Kås Sø er en 61 ha stor kystlagune, der er adskilt fra Limfjorden af en lav landtange.
Natura 2000-området har et areal på 396 ha, og er privat ejet.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Sønder Lem Vig er en tidligere fjordarm som nu er en sø omgivet af lavtliggende landområder. Sønder Lem Vig er afskåret fra Limfjorden med en dæmning og afvandes med pumpe. Søen er omgivet af en sammenhængende stor og tæt rørsump, samt kulturenge med mindre partier med rigkær. Der findes desuden flere regulerede vandløb i området.
Geddal Strandenge er tidligere forsøgt drænet og opdyrket, men efter et naturgenopretningsprojekt i 90'erne henligger det i dag som genskabte strandenge med et meget rigt fugleliv. Ud mod Venø Bugt er der et lavt dige. Dette sikrer, at engene ikke bliver oversvømmet i fuglenes yngletid. Ved normale vinterstorme går vandet fra fjorden over diget og oversvømmer engene. Her vokser derfor planter, der er tilpasset den saltholdige jord.
Natura 2000-området har et areal på 1.127 ha, hvoraf den åbne vandflade af Sønder Lem Vig udgør 257 ha.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Tjele Langsø og Vinge Møllebæk er en del af Skals Å systemet, og omfatter både et habitatområde og et fuglebeskyttelsesområde. Habitatområdet domineres arealmæssigt og landskabeligt helt overvejende af selve Tjele Langsø på 404 ha med tilgrænsende ellesumpe. Rundt om søen ligger flere større eller mindre arealer med rigkær, der i varierende grad er under tilgroning. Den sydøstlige del af habitatområdet omfatter Vinge Mølle med mølledam og omkringliggende stejle overdrevsskrænter. Langs Vinge Møllebæk findes en række meget vigtige rigkærs-, kildevælds- og overdrevslokaliteter med sjældne arter, herunder bl.a. blank seglmos.
Natura 2000-området har et areal på 739 ha.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Brandstrup Mose er den sidste rest af et stort sammenhængende moseområde, som for størsteparten er drænet, afvandet og opdyrket. Højmosen ligger i en fordybning i et bakket morænelandskab og er dannet ved tilgroning af en sø. Store dele af højmosen har været anvendt til tørveindvinding, og der findes i dag kun to mindre områder med intakt tørveprofil. Den eksisterende nedbrudte højmose har stort potentiale for regeneration, hvis de negative påvirkninger ophører.
Via et LIFE-højmose projekt er der nu gennemført vandstandshævning og rydning af en del tilgroede arealer og dermed er der skabt forudsætning for genskabelse af den tidligere aktive højmose, som er særligt truet på EU-niveau. I flere af tørvegravene er der god genvækst af tørvemos og dermed begyndende aktiv tørvedannelse/sekundær højmosedannelse.
Natura 2000-området har et areal på 55 ha.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området er beliggende umiddelbart sydvest for Viborg. Området består af den op mod 31 m dybe Hald Sø, kilder, småbække og de omgivende bakker, der i dag enten er skovbevoksede eller fremstår som heder og overdrev. Flere steder i de vidtstrakte løvskovsarealer findes veludviklet flora og fauna, der vidner om lang skovkontinuitet. Området rummer store arealer med veludviklede habitatnaturtyper med dertil knyttede arter. I området findes endvidere en lille, sur tørvemose.
Natura2000-områdets samlede areal er 1.597 ha og består af ca. 340 ha sø. 2/3 af området ejes af Naturstyrelsen.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Rosborg Sø ligger i den øvre ende af Mønsted Ådal. Arealet indgår næsten i fuld udstrækning i Finderup Øvelsesterræn og er således alt overvejende ejet af Forsvarsministeriet. Den tidligere Rosborg Sø, der flere gange gennem årene er forsøgt afvandet, udgør hovedparten af området. Resten af den tidligere søbund er i dag domineret af en kompleks mosaik af forskellige typer rigkær, kildevæld og kildevældsbetinget hængesæk. Store dele af den tidligere søbund og randarealerne er under tilgroning med især pil. Mønsted Å gennemløber området fra syd til nord.
Natura 2000-området har et areal på 78 ha, hvoraf 70 ha er statsejet.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om Området
Natura 2000-området omfatter den afvandede Bredsgård Sø i den øvre del af Fiskbæk Ådal. Fiskbæk Å løber gennem området fra øst mod nord. Området rummer en rig og varieret natur og særligt i den sydlige ende af området findes store områder med artsrige rigkær og kildevæld i mosaik med hængesæk, og med flere sjældne karplanter og mosarter, heriblandt gul stenbræk og blank seglmos. På de sandede skrænter findes tørre naturtyper, bl.a. surt overdrev.
Natura 2000-området har et areal på 167 ha.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området strækker sig fra Daugbjerg og Mønsted i syd og forløber nordpå primært langs Mønsted og Jordbro ådalene indtil Liebes og Dalgas Plantager mod nord. I området ligger de to gamle kalkgruber Mønsted og Daugbjerg, der er væsentlige overvintringslokaliteter for flagermus. Områdets ådale indeholder stedvis nogle botanisk meget betydningsfulde rigkær og kildevæld og på kanterne af de stejle ådale findes arealer med artsrige sure overdrev og tørre heder. I den nordlige del af området ligger et større område med heder og hedemoser samt lobeliesøen Birkesø og den tidligere højmose Bredmose.
Natura 2000-området har et areal på 755 ha.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området udgøres af de to store hedepartier Kongenshus og Hessellund Heder, der bindes sammen af Karup Ådalen. Området omfatter hele strækningen fra Karup til Skive. Kongenshus Hede udgøres primært af den fredede Kongenshus Mindepark og er en meget stor, tør flade med lynghede. Hedefladen deles af flere dalsænkninger og i en af disse løber Resen Bæk omgivet af lave fugtige partier med en samlet set meget divers flora. Hessellund Hede ligger op til Karup Flyveplads og omfatter en del af et stort militært øvelsesområde. Også denne hede udgøres primært af store ret tørre flader med hedelyng.
Karup Å og ådalen er fredet fra Karup by til nedstrøms Hagebro og meget store dele af ådalen på dette stræk henligger i dag som eng- og mosearealer. Spredt over hele dette forløb findes mange små vældprægede områder, rigkær og hængesække. Åens uregulerede forløb har gennem tiden efterladt mange afsnørede mæandere, der nu fremstår som små, ofte meget våde terrænsænkninger med forskellige mosetyper. På de nedre dele fra Vridsted til Skive er åen reguleret og over et langt stræk fra syd for Skive by til udløbet er åen fastholdt bag diger.
Natura 2000-området har et areal på 3.952 ha.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø er beliggende mellem Holstebro og Skive. Det store område er et varieret, naturligt næringsfattigt naturområde med oprindelig natur i form af højmoser, kildevæld og egekrat i vekselvirkning med kulturlandskabselementer med lang kontinuitet som græssede sure overdrev og rigkær. Store arealer henligger som tørre heder og vidner om kulturhistorien på stedet. De store søer i området udgør vigtige fourageringsområder for bl.a. fiskeørn, der yngler i området. Området rummer en stor biodiversitet med en række sjældne arter.
Natura 2000-området har et areal på 2.272 ha, hvoraf 673 ha er vandflade i søerne.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området består af Skørsø, hvor 8 ha er søflade, mens resten af arealet udgøres af en bredzone som søen periodisk oversvømmer, især i vintermånederne og de tidlige forårsmåneder. Søen er beliggende i et smeltevandsområde nordvest for Vinderup, og er antageligt dannet i et dødishul. Skørsø er en lav- og klarvandet lobeliesø uden egentlige tilløb og afløb. De nærmeste omgivelser består hovedsageligt af fugtig hede med spredte bevoksninger af træer og buske.
Natura 2000 området har et areal på 12 ha og er privatejet.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området er beliggende nordvest for Vinderup og består af Skånsø mod syd og Tranemose i den nordlige del.
Skånsø udgør et område på 12,5 ha og er dannet i et dødishul. Oplandet på kun 110 ha er domineret af plantage samt våd og tør hede samt mindre arealer med tørvelavning.
Skånsø er en lobeliesø med forekomster af karakteristiske rødlistede arter
Tranemose er en af resterne af et tidligere meget stort mosekompleks vest for Flyndersø. Mosen fremstår i dag i meget ringe tilstand forårsaget af dårlige hydrologiske forhold. I midten af mosen findes en sekundær brunvandet sø dannet i forbindelse med tørvegravning omkring århundredeskiftet.
Natura 2000-området har et areal på 88 ha.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Venø er 8 km lang, op til 1,5 km bred og beliggende umiddelbart nord for Struer i den sydvestlige del af Limfjorden. I Natura 2000-området indgår hovedsageligt marine områder samt strandenge og klitnaturtyper ved Humlum og langs Venøs vestkyst og nordspids, mens langt hovedparten af selve Venø ikke er inddraget i området.
Habitatområdet er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområdet. Dette er udpeget af hensyn til ynglefuglene klyde, havterne og dværgterne, der primært findes i området ved Nørskov Vig, samt lysbuget knortegås, der ofte fouragerer på strandengene for- og efterår.
Natura 2000-området har et areal på 2.957 ha, hvoraf de marine områder udgør ca. 95 %.
Natura 2000-handleplan
Naturstyrelsen, har udarbejdet en Natura 2000-plejeplan for deres arealer.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Sdr. Feldborg Plantage er beliggende nord for Herning mellem Karup og Holstebro. Området består dels af nåletræsplantage og dels af lysåbne arealer. Store dele af arealet er rester af et større gammelt moseområde, Hammersmose, der delvist er drænet og opdyrket til enten landbrugs- eller skovbrugsformål. Området rummer arealer med meget veludviklet våd hede og sphagnumhængesæk med flere sjældne og karakteristiske arter for disse næringsfattige, våde naturtyper. Området er af stor bevaringsmæssig værdi på grund af de stedvis ikke udgravede moseflader. Omkring de brunvandede søer i området findes mere eller mindre veludviklet hængesæk af varierende udstrækning. I tilknytning til mosearealerne forekommer våd hede evt. i mosaik med tør hede. Arealmæssigt udgør den lysåbne del, der i dag indeholder habitatnatur og levesteder ca. 38 ha.
Natura 2000-området har et areal på 121 ha, og er ejet af Naturstyrelsen.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området er sammensat af to habitatområder. Habitatområde H225 omfatter Ormstrup Hede og Idom Å der afgrænser heden mod øst. Habitatområde H57 består af mange geografisk adskilte arealer, herunder bl.a. Nørre- og Sønder Vosborg Heder og Vind Hede.
Hele natura 2000-området er domineret af indlandsklitter som er opstået ved sandflugt i slutningen af sidste istid. Flere steder inden for området findes der endnu aktive klitter. Indlandsklit-naturtyperne ligger i mosaik med tør hede og små arealer med våd hede og tørvelavninger. De lysåbne arealer i Natura 2000-området ligger omkranset af plantager.
I den sydlige del af Vind Hede findes en række egekrat, som menes at være nogle af de sidste rester af de skove, der engang dækkede hele området.
Natura 2000-området har et areal på 3.452 ha, hvoraf størstedelen er statsejet.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Nissum Fjord ligger som en lavvandet brakvandslagune bag den smalle klittange, Bøvling Klit. Fjorden er opdelt i tre bassiner, Ydre Fjorde (Yder Fjord og Bøvling Fjord), Mellem Fjord og Felsted Kog, der afviger i økologiske kår og biologi. Ved Thorsminde har Nissum Fjord forbindelse til Nordsøen via en sluse. Området nord for Thorsminde fremtræder i dag som en mosaik af saltpåvirkede eller ferske græsningsarealer, høslætarealer samt ubenyttede områder, der henligger med højt græs, rørskov eller strandrørsump. Langs fjordens nord- og østside findes rørsump og strandrørsump i varierende bredde hvor især tagrør og strandkogleaks indgår. Indfjorden og Felsted Kog er omgivet af udstrakte rørskove. Fjanne Grønne, syd for Thorsminde, består af strandeng, strandrørsump og strandoverdrev. Området indeholder også mindre partier med klitnatur øst for Thorsmindevejen hvor vejen gennemskærer nogle af de østligste klittunger af Bøvling Klit. Mere klitnatur findes forskellige steder mellem Nørre Fjand og Felsted Odde samt på Fjandø i forbindelse med gamle strandvoldsdannelser. Ved Nørre Fjand ligger et mindre hedeareal. Syd for Bøvlingbjerg ligger fire søer, Indfjorden, Tangsø, Byn og Søndersund omgivet af ferske enge og rørsump. De fire søer huser i danske sammenhænge en meget artsrig undervandsflora.
Natura 2000-området har et areal på ca. 11.061 ha, hvoraf Nissum Fjords vandflade udgør 6.313 ha og de store ferske søer 250 ha.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord er karakteriseret ved sine fire store vandflader, der i kraft af sin beliggenhed lige midt i fuglenes trækrute langs kysten udgør et meget vigtig raste og fourageringsområde for en lang række træk- og ynglefugle. Det drejer sig om kystlagunerne Stadil Fjord og Søndre Dyb de to næringsrige søer Mellem- og Nordre Dyb, der tilsammen udgør Vest Stadil Fjord.
Stadil Fjord er et tidligere fjordområde men betragtes i dag som en lagune. I Stadil Fjord findes en langstrakt ø, Hindø, der medvirker til at lagunen naturligt er inddelt i 2 bassiner beliggende henholdsvis syd og nord/vest for selve øen. Stadil fjord afvander til Ringkøbing Fjord via Vonåen. Denne forbindelse betyder at især Stadil Fjords sydlige bassin periodisk påvirkes af indstrømmende saltholdigt vand fra Ringkøbing Fjord. Stadil Fjord er botanisk set et enestående laguneområde og hører til et af Danmarks mest artsrige vandområder.
Natura 2000-området har et areal på 6.947 ha, hvoraf 2124 ha er vandflader.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Fredskovsarealerne er offentligt ejet. Naturstyrelsen har udarbejdet en Natura 2000-plejeplan for egne arealer.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Borris Hede tilhører Forsvaret og anvendes som skydeterræn. Området omfatter landets største sammenhængende hedeareal, som består af en stor hedeflade med mange moser og kær, hvor kun nogle få bakker hæver sig et par meter op over terrænet. De dominerende naturtyper er tør og våd hede.
Mod syd og vest gennemstrømmer Omme Å området på en ca. 7 km lang, ureguleret strækning.
Borris Hede er levested for flere truede hedefugle. Der findes en lille bestand af ynglende tinksmed. I området findes endvidere en større bestand af rødrygget tornskade og natravn og en mindre bestand af hedelærke. Senest er havørn i 2012 begyndt at yngle inden for området.
Natura 2000-området har et areal på 4783 ha.
Natura 2000-skovhandleplan
Bemærkninger til høringssvar (hvidbog)
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Skjern Å ligger i en ådal, som blev dannet efter sidste istid af smeltevand fra den østlige isbræ. Åen er Danmarks vandrigeste og afvander 11 % af Jylland. Den udspringer nord for Vejle, løber mod vest og udmunder med delta i Ringkøbing Fjord. Langs åen findes arealer med især overdrev-, tidvis våd eng, hængesæk og rigkær. Området er udpeget til fuglebeskyttelsesområde primært af hensyn til en lang række vandfugle. Skjern Å er et område af national og international betydning bl.a. på grund af forekomsten af den nationalt sjældne og globalt truede planteart vandranke. Herudover yngler Skjern Å-laksen, som tilhører den oprindelige laksestamme, i hele hovedløbet.
Natura 2000-området har et areal på 2689 ha hvoraf 2/3 er statsejet.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Ringkøbing Fjord består af en stor lavvandet brakvandsfjord omgivet af bl.a. store strandengsarealer, især ved Værnengene og Tipperne der danner en halvø ud i den sydlige ende af fjorden. Her er landskabet fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af loer og enkelte grøfter. På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. I områdets vestside findes flere store arealer med forskellige klitnaturtyper, bl.a. Bjålum Klit samt arealer vest for Nymindestrømmen. I den østlige del af Ringkøbing Fjord ligger øen Klægbanken, der overvejende er bevokset med høje tagrør. I fjordens østside har Skjern Å sit udløbsdelta.
Fjorden udgør et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for en lang række vandfugle. Fuglene er knyttet til fjorden og de omkringliggende arealer på vidt forskellig vis. Tipperhalvøens store engarealer er et af landets allervigtigste områder for ynglende engfugle.
Natura 2000-området har et areal på 28.185 ha, heraf er 21.543 ha selve fjorden. Ca. 1/5 er statsejet, heraf store arealer ved udløbet af Skjern Å, på Tipperne og ved Nymindestrømmen.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Mose ved Karstoft Å er beliggende i Karstoft Ådal vest for Karstoft Å. Området er en rest af et tidligere meget stort sammenhængende moseområde, der bestod af henholdsvis højmose og kær. Karstoft Mose er en gammel højmoserest, som i høj grad er præget af tidligere tørvegravning og tørveafskrabning. I nogle af de gamle tørvegrave er der i dag udviklet dels lysåbne sekundære tørvelavninger og dels hængesæk. Mosen rummer nedbrudt højmose, der til dels er skovbevokset.
Natura 2000-området har et areal på 27 ha.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Kimmelkær Landkanal er beliggende på gammelt marint forland og har et kanaliseret forløb med blød sandet bund. Kanalen har udløb i Tim Engsø. Kanalens samlede længde er ca. 2,7 km.
Vandranke dominerer i det nedre løb af Kimmelkær Landkanal. Vandranke er en sjælden vandplante som i Danmark kun findes i Vestjylland og som er opført som akut truet på den danske rødliste. Arten er også sjælden og truet i Europa, og den er omfattet af EF-habitatdirektivet.
Natura 2000-området har et areal på 3 ha.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området består af Husby Sø på 168 ha og Nørresø på 118 ha samt umiddelbart omkringliggende mose- og engarealer. Nørresø ligger syd for Husby Sø. Søerne er store lavvandede søer beliggende på gammelt marint forland syd for Nissum Fjord. Søerne er omkranset af en rørskovbevokset bredzone. Søernes opland består overvejende af afvandede landbrugsarealer. Vandet fra disse landbrugsarealer pumpes ind i søerne via pumpestationer. Desuden modtager søerne vand fra en række små tilløb. Der er i dag anlagt et okkerrensningsanlæg i forbindelse med stærkt okkerbelastede grøfter nord for Nørresø. Søerne er udpeget til fuglebeskyttelsesområde især af hensyn til fugle tilknyttet områdets udstrakte rørskove.
Natura 2000-området har et areal på 355 ha, hvoraf 1,4 ha er ejet af Naturstyrelsen.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området Lønborg Hede er særligt udpeget for at beskytte forekomster af revling-indlandsklit og de tørre og våde heder som er arealmæssigt dominerende. Området er beliggende på Ølgod Bakkeø omkring 10 km sydvest for Skjern. Området domineres af sandede moræne- og smeltevandsaflejringer fra næstsidste istid, og ligger i den atlantiske region vest for israndslinjen. Lønborg Hede har et relativt stort indslag af klokkelyng fordi klimaforholdene i sydvest Danmark er relativt oceaniske. Den høje nedbør i området bevirker, at klokkelyng også er i stand til at vokse på højtliggende terræn, hvor arten forekommer spredt mellem hedelyng og revling.
Igennem Bredkær lavningen løber Styg Bæk. Der er kortlagt flere mindre søer på den fugtige del af heden. Søerne har høj naturkvalitet med næringsfattigt vand og forekomst af sjældne plantearter.
Natura 2000-området har et areal på 420 ha.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Om området
Natura 2000-området Husby Klit udgør en 14 km lang strækning langs den jyske vestkyst i området mellem Nissum Fjord i nord og Vest Stadil Fjord i syd. Husby Klit er et vindskabt landskab dannet på hævet havbund, og fremstår som et langstrakt og dynamisk bælte af kystklitformationer. Klitterne er stedvis under naturlig omdannelse på grund af havets erosion og vinden der omlejrer sandet, hvor dette er blottet.
Natura 2000-området er karakteriseret ved forholdsvis store arealer af grå/grøn klit og klithede, mens forklit, hvid klit, havtornklit, grårisklit, enebærklit og klitlavning er mindre dominerende. Naturtyperne indgår ofte i småskala mosaik med hinanden.
Natura 2000-området Husby Klit har et areal på 658 ha.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Fredskovsarealerne er offentligt ejet. Naturstyrelsen har udarbejdet en Natura 2000-plejeplan for egne arealer.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området består af vidtstrakte hedearealer gennemskåret af vandløbene Kvindebækken, Hallundbæk og Holtum Å. I området forekommer tillige næringsfattige hedemoser og blåtopdominerede våde heder, samt plantage. I lavbundsområderne findes en række småsøer. Der forekommer flere højmoser, hvoraf Ulvemosen er den største, med dels aktive, dels nedbrudte partier. Området ligger umiddelbart vest for isens hovedopholdslinie under sidste istid. Området omfatter både bakkeøer og smeltevandssletter. Flere steder bærer området præg af sandflugt og der er flere steder markante indlandsklitter.
Natura 2000-området har et samlet areal på 2.468 ha, hvoraf mere end 90% er statsejet.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Den lavvandede Selde Vig ud mod Fur Sund udgør den marine halvdel af området, hvor vand- og vadefladerne i perioder fungerer som raste- og fourageringsplads for en række vandfugle. Selde Vig omkranses af vidtstrakte strandenge, der flere steder især i den vestlige del er under tilgroning med tagrør. Strandengene afgrænses stedvis af dyrkede arealer, stedvis af gamle kystskrænter fra istiden og disse er et par steder kortlagt som overdrev. Neden for skrænten er der kortlagt arealer med rigkær, som bl.a. er voksested for den rødlistede art sort skæne. Yderst mod kysten ligger der strandvolde i varierende bredde.
Natura 2000-området har et areal på 326 ha, hvoraf godt halvdelen udgøres af marine naturtyper i Limfjorden.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Fredskovsarealerne er offentligt ejet. Naturstyrelsen har udarbejdet en Natura 2000-plejeplan for egne arealer.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området er beliggende i Klosterhede Plantage, som er et af de største skovområder i Danmark. Området er beliggende på en hedeslette, der er dannet under sidste istid ved aflejringer af grus og sand. Plantagen gennemskæres i nord-syd-gående retning af Flynder Å i en ret bred ådal. Desuden findes en lang række mindre vandløb i smeltevandsdalene. I flere af smeltevandsdalene er der kunstigt opstemmede småsøer, hvoraf Møllesøen er den største. Området er udpeget til fuglebeskyttelsesområde bl.a. af hensyn til en lille bestand af ynglende fiskeørne. I 1999 blev der udsat 18 bævere i Flynder Å-systemet. De har nu formeret sig til en større vestjysk bestand, og en del af dem sætter sit tydelige præg på landskabet i slugterne i Klosterheden Plantage. De bygger dæmninger og fælder træer, hvilket giver området en hel særlig dynamik.
Natura 2000-området har et areal på 759 ha, hvoraf 4/5 er statsejet.
Natura 2000-handleplan
Kommunen har udarbejdet en Natura 2000-handleplan.
Natura 2000-plan og miljøvurdering
Dette område har ikke modtaget høringssvar
Basisanalyse
Om området
Natura 2000-området domineres af et stort hedelandskab med spredte plantageområder. Store områder domineret af fugtigbundsarter som klokkelyng og/eller smalbladet kæruld vidner om et ubrudt allag.
Heden afgrænses mod nord af et engområde, der gennemskæres af det uregulerede vandløb Røjen Bæk. Ovstrup Hede består af betydelige arealer med veludviklet hedevegetation, og store partier er domineret af hedelyng, klokkelyng eller revling. På de lavereliggende arealer findes blåtopdominerede plantesamfund samt en del små vandhuller og småsøer. Langs Røjen Bæk findes områder med Sphagnum-hængesæk. I Sunds Nørreå lever odder og bæklampret.
Natura 2000-området Ovstrup Hede har et areal på 494 ha.
Jylland Nord
Se plandokumenter for Jylland NordJylland Vest
Se plandokumenter for Jylland VestJylland Øst
Se plandokumenter for Jylland ØstJylland Syd
Se plandokumenter for Jylland SydFyn
Se plandokumenter for FynSjælland Nord og Bornholm
Se plandokumenter for Sjælland Nord og BornholmSjælland Syd
Se plandokumenter for Sjælland SydMarine områder
Se plandokumenter for Marine områder