Vesterborg Sø har et areal på 19,6 hektar. Søen er 2,9 meter dyb på det dybeste sted og har en middeldybde på 1,4 meter. Søen er derfor lavvandet og aldrig lagdelt. Vesterborg Sø ligger i Lolland Kommune. Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i Vesterborg Sø intensivt gennem mange år.
Økologisk tilstand
Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Vesterborg Sø.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er moderat tilstand for planteplankton og ringe tilstand for planter og fisk. Samlet set er den økologiske tilstand i Vesterborg Sø ringe.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Vesterborg Sø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.
Næringsstoffer
Koncentrationen af fosfor er faldet i starten af den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Faldet skyldes en mindre udledning fra det åbne land og at spildevand fra søens opland nu sendes til rensningsanlæg. Søen er dog stadig påvirket af fosfor. Det skyldes både det fosfor, der hvert år ledes til søen fra oplandet, og det fosfor som tidligere blev udledt til søen og som er ophobet i søbunden. I 2021 blev der målt det laveste niveau af fosfor i søen i overvågningsperioden.
Koncentrationen af kvælstof har overordnet ikke ændret sig i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. I år med meget nedbør er der stor udvaskning fra oplandet, og derfor er der i de år mere kvælstof i vandet.
Planteplankton, klorofyl og sigtdybde
Mængden af klorofyl er faldet i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger i Vesterborg Sø. Faldet er sket samtidig med, at der i starten af perioden også er målt mindre fosfor i søens vand.
Sigtdybden er steget i samme periode. Stigningen er sket i de første 10 år af den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger, men efterfølgende i en lang årrække er der ikke sket nogen ændring i sigtdybden. Dog siden 2019 er sigtdybden steget markant og var i 2021 på 1,7 meter.
Planter, fisk og bunddyr
Før 2019 har der været meget få undervandsplanter i Vesterborg Sø. De dårlige lysforhold og den meget bløde bund har gjort det svært for planter at etablere sig i søen.
Efter undersøgelsen af undervandsplanter i 2019 kom der senere på året mange hornblad og kruset vandaks, som dækkede næsten hele søen. Det hænger sandsynligvis sammen med den gode sigtdybde i 2019.
Ved fiskeundersøgelserne bliver følgende seks arter altid fundet: aborre, brasen, gedde, rudskalle, skalle og ål. Derudover er der nogle år fundet karuds, løje og suder. Den mest almindelige fiskeart er skalle efterfulgt af aborre. De mange skaller fastholder søen i en tilstand med for høj vækst af planteplankton.
Undersøgelse af bunddyr kræver en hård bund. På grund af en meget blød bund i Vesterborg Sø undersøger Miljøstyrelsen ikke søen for bunddyr.
Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2023. Af graferne viser indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver, der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer og ilt, 'Vandets klarhed' og 'Planteplankton'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Vesterborg Sø har et areal på 20,8 hektar. Middeldybden er 1,4 meter, og søen er 2,9 meter på det dybeste sted. Se dybdekort over søen (link).
Søen ligger nordøst-sydvest, og en del af sø-fladen ligger i læ af skov. Det gælder også det dybeste sted, hvor prøvetagningsstationen ligger. I den del af søen, der er udsat for vind, bliver der hvirvlet materiale op fra bunden. Dette gør sigtdybden ringere.
Søen er meget lavvandet, så der opbygges aldrig et stabilt springlag i søen. Det betyder, at vandsøjlen er mere eller mindre ensartet. I varme perioder kan der dannes et falsk springlag i den øverste halve meter vand. Der er altid rigeligt med ilt på bunden af hele søen.
Vesterborg Sø ligger i Lolland Kommune nordøst for Nakskov. Jordbunden i oplandet er domineret af sandblandet ler og ren ler. Cirka 70 procent af oplandet er intensivt dyrket. Umiddelbart rundt om søens vestlige ende er der skov.
Vesterborg Sø ligger i den øvre ende af en smeltevandsdal. Hovedtilløbet er Højvads Rende. Det næststørste tilløb til søen er Åmoserenden. Afløbet fra Vesterborg Sø er Halsted Å, som ender i Nakskov Indrefjord via et pumpeværk. Tæt ved afløbet ligger Lollands største vandværk, som forsyner hele det sydlige Lolland. Der er derfor meget stor indvinding af grundvand i søens umiddelbare nærhed.
Der findes ingen større byer i søens opland, men søen er tilbage i 1970’erne og 1980’erne blevet forurenet af spildevand fra mindre byer. Denne forurening er stoppet, da spildevandet nu bliver sendt til rensningsanlæg. Søen er dog stadig påvirket af de store mængder fosfor, der tidligere blev udledt til søen. Fosforen er ophobet i søbunden.
Fosforen kan frigives ved kraftig vind, hvor søbunden bliver hvirvlet op. Der ledes stadig fosfor til søen fra spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og landbrug i søens opland.
Links
Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Vesterborg Sø i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland
Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Vesterborg Sø medfører derfor en høj produktion af planteplankton, især om sommeren.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året cirka hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.
Stabilt planktonsamfund
Planteplankton i Vesterborg Sø er præget af, at søen er lavvandet og næringsrig. Den biologiske mangfoldighed er høj. Miljøstyrelsen observerer omkring 130 forskellige arter af planteplankton i løbet af et typisk år. Miljøstyrelsen har i alt registreret cirka 580 forskellige arter i Vesterborg Sø igennem årene. Især er der mange forskellige arter af grønalger.
Søen er typisk domineret af små runde kiselalger, rekylalger og grønalger i skiftende mængder hele året rundt. En gang imellem er der en opblomstring af blågrønalger om sommeren. I halvfemserne kunne planteplankton blive så tæt, at vandet var uigennemsigtigt som grøn maling. Det er stadig de samme arter, der dominerer søens plankton, men de har ikke den samme voldsomme tæthed, og i dag er der sjældnere og svagere opblomstring af blågrønalger end tidligere.
Kiselalger
I Vesterborg Sø er der mange små runde kiselalger hele året rundt. Hos kiselalger ligger hver celle inde i en hård skal af silicium-salte. Hver skal består af to halvdele, som skilles ad, når den deler sig. Så danner den nye celle en ny halvdel, hvis kant ligger inden for den gamle cellehalvdels kant. Kiselalger kan ikke bevæge sig i vandet, så de har fordel af, at der er omrøring i søen, så de ikke synker mod den mørke bund.
I Vesterborg Sø er der rigtig mange af de små skiveformede encellede alger af slægten Stephanodiscus. Der er også en anden slags kiselalger, slægten Melosira, hvor de cylindriske celler ligger sammen i tråde som perlekæder.
Rekylalger
Det meste af året er der rigtig mange rekylalger af slægten Cryptomonas i Vesterborg Sø. Rekylalger har to svingtråde og kan svømme. De kan også skyde nogle små tråde pludseligt ud af en lomme i cellen, så de med rekyleffekt ryger i den modsatte retning i vandet. På den måde kan de undvige dyreplankton, som vil æde dem. De kan leve af opløst organisk stof i vandet, hvis der er for mørkt til fotosyntese. Rekylalger formerer sig hurtigt, og der er tit mange af dem i lavvandede søer.
Grønalger
Den type grønalger, som giver det meste af farven til Vesterborg Sø, er grønalger uden svingtråde, de coccale grønalger. Coccale grønalger formerer sig ved, at hver modercelle kloner sig selv til firlinger, som ofte ligger sammen, indtil de selv bliver til moderceller. De kan ikke svømme, men har ofte torne og spidse former som beskyttelse mod at blive ædt af dyreplankton. Nogle arter danner kun torne, hvis der er dyreplankton i nærheden, når de deler sig. I Vesterborg Sø er der rigtig mange coccale grønalger af slægten Scenedesmus. En gang imellem er der opblomstringer af den anden type grønalger, som har svingtråde og kan svømme.
Blågrønalger
I Vesterborg Sø har der om sommeren med mellemrum været kortvarige opblomstringer af blågrønalger af slægterne Dolichospermum og Woronichinia. Dolichospermum er tråde af kuglerunde eller lidt aflange celler, der hænger sammen som perlekæder.
Nogle arter har spiralsnoede former. Hos Woronichinia danner cellerne en hul kugle, hvor de sidder helt tæt sammen i overfladen. Blågrønalger overvintrer på bunden af søer og kan danne opblomstringer på kort tid.
Billedet viser blågrønalgen Dolichospermum planctonicum. De encellede organismer sidder sammen i en kæde. Denne slægt kan være giftig. Foto Planktontax Økolab
Udvikling
De stigende temperaturer som følge af klimaforandringer kan give en risiko for højere tæthed af grønalger, rekylalger og kiselalger. Samtidig kan der ske hyppigere og mere voldsomme opblomstringer af blågrønalger i Vesterborg Sø.
Vesterborg Sø bliver i 2023 undersøgt for planteplankton.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.
Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Vesterborg Sø.
Fra 1989 til 2009 har der været et betydeligt fald i mængden af klorofyl i Vesterborg Sø. Faldet skyldes, at der samtidig skete et fald i søvandets indhold af fosfor. Siden 2009 har mængden af klorofyl ikke ændret sig væsentligt, men i 2019 blev der målt den laveste mængde klorofyl siden 1989 på 20 mikrogram pr. liter.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Vesterborg Sø. (Se under faneblad Vandområdeplan)
Links
Find data om klorofyl i Vesterborg Sø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Data og oplysninger om planteplankton stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart eller gennemsigtigt vandet er. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets mulighed for at trænge ned i søvandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er livsbetingelserne for undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter, når man skal vurdere undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.
Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Sigtdybden er påvirket af tilførslen af næringsstoffer.
Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder at vandkvaliteten er dårlig.
Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Vesterborg Sø 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.
Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybde over en årrække i Vesterborg Sø.
Sigtdybden er blevet bedre i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger i Vesterborg Sø. Ligesom for klorofyl og fosfor er forbedringen især sket i den første del af perioden. I en lang årrække er der ikke sket nogen væsentlig forandring. Her har sigtdybden ligget på omkring 0,7 meter. Dog siden 2019, hvor der er kommet undervandsplanter i søen og færre alger (lavere klorofyl), er sigtdybden øget markant og var i 2021 på 1,7 meter.
Links
Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Vesterborg Sø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Det er vigtigt at kende indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og især fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Fosfor er det næringsstof, der i de fleste søer er den mest begrænsende faktor for væksten af planteplankton. Det vil generelt sige at jo mindre fosfor jo mindre planteplankton.
Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.
I Vesterborg Sø undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra perioden 1989 til 2015 blev der taget prøver hvert år.
Fosfor i Vesterborg Sø
Mængden af fosfor i Vesterborg Sø er faldet voldsomt fra 80’erne til midt 90’erne, hvilket skyldes, at spildevandet fra oplandet nu bliver sendt til rensningsanlæg. Fosforindholdet i søen har ikke ændret sig væsentligt de sidste mange år. I 2021 blev der dog målt det laveste niveau af fosfor i søen i overvågningsperioden. Der er desuden variationer fra år til år, som skyldes klimatiske forhold.
Søens indhold af fosfor er fortsat for højt til, at søens tilstand er god. Dette skyldes sandsynligvis, at fosfor, som er ophobet i søbunden efter tidligere tiders udledninger, stadig bliver frigivet til søvandet. Der er dog blevet frigivet mindre fosfor i de senere år. Det sker i takt med, at mængden af fosfor, som er bundet i søbunden, er blevet mindre.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Vesterborg Sø.
Kvælstof i Vesterborg Sø
Mængden af kvælstof har overordnet ikke ændret sig i den periode, hvor Miljøstyrelsen har målt i søen. Der er dog markante udsving i mængden af kvælstof fra år til år, hvilket især skyldes skift i nedbøren. Det ser man tydeligt i sommeren 2010, som var meget våd i maj og juni, tør i juli og med mange tordenbyger i august. Tilsammen bevirkede det en stor udvaskning fra oplandet i til Vesterborg Sø den sommer.
Selv om der kommer mindre kvælstof fra tilløbene til Vesterborg Sø, så kommer der stadig lige så meget kvælstof til søen. Det skyldes nedbøren. I vinterhalvåret bliver der tilført store mængder kvælstof til søen, som dog meget hurtigt bliver skyllet ud af søen igen på grund af høj vandføring. Kvælstoffet opholder sig med andre ord meget kort i søen om vinteren. Om sommeren kommer der kun lidt kvælstof til søen. Til gengæld bliver det længe i søen.
Tilførslen af kvælstof om sommeren har ikke ændret sig i den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen. Men tilførslen af kvælstof i sommerperioden er meget afhængig af nedbøren.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Vesterborg Sø.
Iltforhold i Vesterborg Sø
Sedimentet i Vesterborg Sø er ret næringsrigt. Der er meget organisk materiale i form af dødt planteplankton på bunden, som skal nedbrydes af bakterier. Det kræver ilt, og derfor er der et stort iltforbrug i sommerhalvåret, og derfor falder iltindholdet i bundvandet i løbet af sommeren. Vesterborg Sø er dog så lavvandet, at ilten ikke helt forsvinder på bunden.
Links
Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Vesterborg Sø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget indhold af planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.
Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Vesterborg Sø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 10 linjer i søen.
Kortet viser, hvilke linjer og punkter Miljøstyrelsen undersøger for undervandsplanter i Vesterborg Sø.
Undervandsplanter
Før 2019 var der meget få undervandsplanter i Vesterborg Sø.
Der er siden 2004 fundet almindelig kildemos, og kun i et enkelt sted i søens sydøstlige hjørne. Derudover har Miljøstyrelsen siden 2014 set enkelte planter af tornfrøet hornblad og kruset vandaks. Ringe lysforhold og den meget bløde bund har gjort, at undervandsplanter har svært ved at etablere sig i søen.
Efter undersøgelsen af undervandsplanter i 2019 kom der senere på året mange hornblad og kruset vandaks, som dækkede næsten hele søen. Det hænger sandsynligvis netop sammen med den bedre sigtdybde i 2019.
I 2023 laves der en ny planteundersøgelse.
Udbredelse af undervandsplanter
Der findes kun undervandsplanter et enkelt sted i Vesterborg Sø. Det er et lille område på cirka 2-4 kvadratmeter, hvor planterne gror ud til en dybde på op til 1,5 meter.
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund som er dækket med planter.
Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år.
Flydeplanter
I Vesterborg Sø er hvid åkande den dominerende flydebladsplante. Knap 10 procent af søens overflade er dækket af åkander. Ud over hvid åkande er der enkelte gul åkande og lidt liden andemad.
Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Vesterborg Sø.
Link
Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.
Miljøstyrelsen undersøger fisk i Vesterborg Sø cirka hvert sjette år.
Fiskearter
Der er ved den sidste fiskeundersøgelse i 2017 fundet syv arter i Vesterborg Sø. Det er aborre, brasen, gedde, karuds, løje, rudskalle og skalle. Nogle år er der også fanget regnløje, suder og ål. At de ikke blev fanget i 2017, er ikke tegn på, at de er forsvundet fra søen.
Fiskebestanden
Den mest almindelige fiskeart er skalle efterfulgt af aborre. De mange skaller betyder, at søen bliver ved med at have høj vækst af planteplankton.
Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017.
Der har i Vesterborg Sø tidligere været en stor bestand af brasen. Denne bestand er gennem årene aftaget, og det er godt for søens miljøtilstand. Når brasen søger føde, ophvirvler den nemlig sedimentet, og derved bliver der frigivet næringsstoffer til søvandet. Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal garn, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.
Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.
Når CPUE gram pr. garn og CPUE antal pr. garn følger hinanden, eller CPUE antal pr. garn øges mere end CPUE gram pr. garn, er det tegn på, at der er mange små fisk. En god økologisk tilstand i søen kræver, at der kun er få små fisk. Det skyldes, at de små fisk spiser dyreplankton, som igen spiser planteplankton. De alt for mange små fisk i Vesterborg Sø betyder, at der ikke er dyreplankton nok til at kontrollere mængden af planteplankton.
Rovfiskenes vægtmæssige andel af fiskebestanden har ikke ændret sig væsentligt. Den ligger på knap 20 procent og er for lav til at kontrollere bestanden af skaller. Rovfiskenes vægtandel skal helst ligger over 50 procent.
Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Vesterborg Sø.
Links
Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Undersøgelse af bunddyr kræver en hård bund. På grund af en meget blød bund i Vesterborg Sø undersøger Miljøstyrelsen ikke søen for bunddyr.
Vesterborg Sø er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:
- Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
- Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
- Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)
Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.
Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Vesterborg Sø
Vesterborg Sø er karakteriseret som søtype 9, det vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet sø.
Den økologiske tilstand i Vesterborg Sø er ’dårlig’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver enkelt af de tre biologiske kvalitetselementer, hvor planteplankton er i ’moderat økologisk tilstand’, vandplanter i ’ringe økologisk tilstand’, og fisk i ’dårlig økologisk tilstand’. Tilstanden for fisk er derfor udslagsgivende for, at søens samlede økologiske tilstand er ’dårlig’. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.
Den kemiske tilstand i Vesterborg Sø er ’ikke god’. Dette er vurderet på baggrund af indholdet af det miljøfarlige forurenende stof kviksølv i fisk, som overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav. Søen lever således heller ikke op til vandrammedirektivets krav om ’god kemisk tilstand’.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i såvel Vesterborg Sø som i en stor del af de øvrige søer i Danmark, er, at der bliver tilført for meget fosfor.
Miljøstyrelsens beregning viser, at Vesterborg Sø får tilført 444 kilo fosfor pr. år. For at opnå ’god økologisk tilstand’ i Vesterborg Sø skal tilførslen af fosfor fra oplandet reduceres med cirka 149 kilo fosfor pr. år, hvilket svarer til cirka 34 procent.
På tilsvarende vis, er der for de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.
For at reducere tilførslen af fosfor til Vesterborg Sø frem mod 2021 kan følgende virkemidler bringes i spil:
- Etablering af fosforvådområder
Derudover vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre søens tilstand. Det gælder for eksempel øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes opstrøms søen.
I Vandområdedistrikt Sjælland er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 0,94 tons. Det svarer til cirka 5 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Lolland Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Vesterborg Sø.
Den kemiske tilstand i Vesterborg Sø er ’ikke god’. På den baggrund skal der foretages en indsats overfor de miljøfarlige forurenende stoffer ved, at de berørte miljømyndigheder (statslige myndigheder, regioner, kommuner) indenfor deres ansvarsområde foretager opsporing af kilder til de forurenende stoffer, der hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.