Søby Sø er en pæreformet, relativt lavvandet sø og med et areal på 74 hektar. Søen ligger i Herning Kommune 10 kilometer sydøst for Herning. Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i Søby Sø intensivt gennem mange år.
Økologisk tilstand
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Søby Sø.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er høj økologisk tilstand for planter, hvilket er den bedste tilstand. Tilstanden for fisk og plankton er god, hvilket er den næstbedste tilstand. Samlet set er den økologiske tilstand i Søby Sø ’god’.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Søby Sø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.
Næringsstoffer
Indholdet af fosfor og kvælstof i Søby Sø er lavt og stort set uændret i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Fugle har i perioder tilført søen især fosfor, dog uden at miljøtilstanden er blevet permanent dårligere.
Planteplankton, klorofyl og sigtdybde
Sammenlignet med andre danske søer er der i Søby Sø mange arter af planteplankton og de har en lav biomasse. Den lave biomasse er tegn på, at miljøtilstanden i Søby Sø er god. Men planktonsamfundet har forandret sig, og det er et udtryk for, at balancen i Søby Sø er forstyrret, og miljøtilstanden kan være under forandring.
Niveauet af klorofyl har siden overvågningens start generelt ligget lavt i Søby Sø. Med indhold på mellem 3 og 12 mikrogram pr. liter kan Søby Sø betegnes som en ren sø efter danske forhold.
I Søby Sø har vandets klarhed siden overvågningens start ligget på omkring 3-4 meter. I 2021 var sigtdybden i gennemsnit 3,5 meter.
Planter, fisk og bunddyr
Søby Sø er en såkaldt lobeliesø med sjældne grundskudsplanter som tvepibet lobelie og sortgrøn brasenføde. Der er dog også mange andre arter af undervandsplanter i søen. Undervandsplanterne vokser i en stor del af søen. Det er muligt, fordi vandet er så klart, at lyset ofte kan nå bunden i hele søen.
Fiskesamfundet har ændret sig i Søby Sø siden 1989. Antallet af arter er steget fra tre, aborre, gedde og ål, til syv arter ved de seneste undersøgelser, nemlig aborre, gedde, ål, skalle, suder, hork og regnløje. Især er der kommet mange flere skaller. Skallen udgør nu over en fjerdedel af fiskebestanden målt i vægt.
Der blev ved undersøgelsen i 2017 fundet 60 arter af bunddyr i søens bredzone, hvilket er et højt antal for danske søer.
Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2023. Af graferne viser indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver, der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer og ilt, 'Vandets klarhed' og 'Planteplankton'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Søby Sø er pæreformet og har et areal på 74 hektar. Middeldybden er 2,8 meter, og søen er 6,5 meter på det dybeste sted.
Kort over søen
Dybdekort over Søby Sø med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.
Søby Sø ligger i Herning Kommune 10 kilometer sydøst for Herning ved byen Kølkær. Søen ligger i et hedeområde med gamle vandfyldte brunkulsgrave, men er selv en naturlig, klarvandet og næringsfattig sø.
Søens opland er ikke særlig stort, da der ikke findes egentlige tilløb til søen. Søens afløb findes i den vestlige ende, hvor søen afvander til Søby Å, der er en del af Skjern Å-systemet.
Kort over oplandet til Søby Sø samt søens placering i Danmark.
De nærmeste omgivelser er domineret af hedemose, som i varierende omfang er tilgroet med birk og nåletræer. I oplandet nord og øst for søen er der en blanding af hede, nåletræsbeplantning og opdyrkede marker.
Jordbunden i søens opland er hovedsageligt grovsand.
Søen har ingen tilløb i form af bække eller åer, men grundvandskilder strømmer ind i bunden af søen. Ved let isdække om vinteren kan man se våger i isen over de steder, hvor de største kilder er. Hvis vinteren er hård og isen bliver tykkere, kan der være stor forskel på, hvor tyk isen på søen er. Selvom isen virker solid og sikker inde ved bredden, kan den godt være usikker længere ude.
Vandføringen i afløbet fra søen er så stor, at Miljøstyrelsen antager, at grundvandsoplandet er indtil flere gange større end vandoplandet.
Halvanden kilometer syd for søen ligger en losseplads. I perioder har der på Søby Sø været mange rastende måger, som har søgt føde på lossepladsen.
I søens østlige ende er der anlagt en badeplads med offentlig adgang.
Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det lave indhold af fosfor og kvælstof i Søby Sø medfører derfor en lav produktion af planteplankton.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år over det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.
Voldsomt forandret planktonsamfund
Søby sø er en af Danmarks rene og klarvandede søer, og den biologiske mangfoldighed i søen er høj. Miljøstyrelsen finder omkring 100 forskellige arter af planteplankton på et typisk år, og i alt er der registreret næsten 600 forskellige arter i søen siden 1989.
Planteplankton i Søby Sø var fra 1990 til 2004 stabilt domineret af bestemte arter af gulalger og nogle få furealger. Den type planktonsamfund er meget typisk for en næringsfattig sø. I 2004 så Miljøstyrelsen for første gang en lidt svagere dominans af gulalger, og i 2005 begyndte grønalger at udgøre en betydelig andel af plankton sammen med gulalgerne.
I 2008 mistede gulalgerne for første gang dominansen i Søby Sø, og grønalgerne vandt frem. I 2012 spillede blågrønalger for første gang en stor rolle i søens planktonsamfund, og i 2017 var der en kæmpe opblomstring af kiselalger og kun meget få gulalger.
Billedet viser gulalgen Dinobryon divergens. Hver celle sidder i en lille skal, og skallerne sidder sammen i en forgrenet koloni. Foto Planktontax Økolab
Gulalger
Rene og næringsfattige søer som Søby Sø har ofte mange af de fascinerende gulalger. Gulalger er encellede, men vokser ofte i kolonier. Hver celle har en kort og en lang svingtråd, og de har ofte smukke skæl eller skaller. Gulalgecellerne i kolonien svømmer i fællesskab op og ned i vandsøjlen ved hjælp af deres svingtråde. I Søby Sø har arter af gulalgeslægten Uroglena og i mindre grad slægten Dinobryon domineret plankton i mange år. Siden 2006 har gulalgen Mallomonas akrokomos været mere almindelig end Uroglena og Dinobryon.
Billedet viser en gulalge af slægten Mallomonas. Den har skæl og lange pigge. Foto Planktontax Økolab.
Grønalger og blågrønalger
Grønalger uden svingtråde, de coccale grønalger, findes næsten overalt, hvor der er vand. Det er et dårligt tegn, når der er mange af dem i en ellers næringsfattig sø. Det er ofte et tegn på for mange næringsstoffer i søen, hvis der er for store mængder af disse grønalger i lavvandede søer. De kan ikke svømme, men har ofte torne og spidse former som beskyttelse mod at blive ædt af dyreplankton. Nogle arter danner kun torne, hvis der er dyreplankton i nærheden, når de deler sig.
Det er også et dårligt tegn at se mange blågrønalger i en næringsfattig sø. I moderat næringsrige søer danner blågrønalger ofte opblomstringer i sensommeren. Mange arter af blågrønalger kan være giftige, også Limnothrix, som havde en kort opblomstring i Søby Sø i 2012.
Sammenlignet med andre danske søer er der mange arter af planteplankton og en lav samlet biomasse i Søby sø. Det giver søen dens klare vand med høj sigtdybde. Den lave biomasse er tegn på, at søens miljøtilstand er god. Det forandrede og ustabile planktonsamfund er imidlertid et varsel om, at balancen i Søby sø er forstyrret, og miljøtilstanden kan være under forandring.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.
Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.
Indholdet af klorofyl i Søby Sø har siden overvågningens start i 1989 generelt været lavt. Der har dog været nogle udsving gennem årene. Det højeste indhold af klorofyl blev målt i 1999, hvor gennemsnittet lå på knap 12 mikrogram pr. liter. I denne periode var der blevet tilført ekstra næringsstoffer til søen fra mange måger.
Efter 2011 har indholdet af klorofyl ligget på et stabilt lavt niveau. I 2021 var gennemsnittet for klorofyl 6 mikrogram pr. liter.
Punkterne viser koncentrationen af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Søby Sø.
Miljøstyrelsen måler også indholdet af klorofyl intensivt i 14 andre danske søer. Undersøgelserne viser, at indholdet i Søby Sø er meget lavere end gennemsnittet.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Søby Sø.
Links
Find data om klorofyl i Søby Sø på Danmarks Miljøportal
Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Data og oplysninger om planteplankton stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og betyder dermed noget for, hvor dybt undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er betingelserne for væksten af undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.
Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Dermed er sigtdybden påvirket af tilførslen af næringsstoffer.
Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer, kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder, at vandkvaliteten er dårlig.
Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Søby Sø 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.
Billedet viser en hvid skive nedsænket i vandet på Søby Sø. Foto Miljøstyrelsen
Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybden over en årrække i Søby Sø
Søby Sø er generelt en klarvandet sø. Den største sigtdybde er blevet målt i 1990, hvor gennemsnittet var 4,5 meter. Den mindste gennemsnitlige sigtdybde på 2,2 meter blev målt i 1995. Der er en meget god sammenhæng mellem sigtdybde og klorofyl. De tidspunkter, hvor indholdet at klorofyl er lavt, er vandet meget klart.
I 2021 var den gennemsnitlige sigtdybde 3,5 meter.
Links
Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Søby Sø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Det er vigtigt at kende indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og især fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Fosfor er det næringsstof, der i de fleste søer er den mest begrænsende faktor for væksten af planteplankton. Det vil generelt sige at jo mindre fosfor jo mindre planteplankton.
Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.
I Søby Sø undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra perioden 1989 til 2015 blev der taget prøver hvert år.
Fosfor i Søby Sø
Indholdet af fosfor i Søby Sø har været ret lavt i hele den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen. I perioden 1995 til 2000 var der dog lidt mere fosfor, og det skyldes sandsynligvis mange måger på søen. Før 2002 var der et udendørs komposteringsanlæg uden overdækning på lossepladsen 1 kilometer syd for søen. Flere tusinde fugle, især sølvmåger, fandt føde på lossepladsen og rastede efterfølgende på Søby Sø. Optællinger viste op til 3500 sølvmåger på Søby Sø ad gangen. Anlægget blev i 2002 dækket til, så fuglene ikke kunne komme til det.
Fosforindholdet i søen har efterfølgende ikke ændret sig væsentligt og ligger de fleste år mellem 0,01 og 0,02 milligram pr. liter. Dog er der variationer fra år til år, som blandt andet kan skyldes klimatiske forhold. Søens indhold af fosfor er fortsat så lavt, at søens tilstand er god.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Søby Sø.
Kvælstof i Søby Sø
I hele den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget Søby Sø, har indholdet af kvælstof været ret lavt. Der er variationer i indholdet af kvælstof fra år til år, som blandt andet skyldes klimatiske forhold. Indholdet af kvælstof er fortsat så lavt, at søens tilstand er god.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Søby Sø.
Iltforhold i Søby Sø
Der er for det meste gode iltforhold i Søby Sø. I korte perioder kan der godt opstå et lavt iltindhold tæt på bunden. Det sker i perioder med varmt og stille vejr, hvor der dannes et temperaturspringlag i 4-5 meters dybde. Organisk materiale på bunden af søen bliver nedbrudt af bakterier, og hertil bruges ilt. Da temperatur-springlaget forhindrer, at der kan komme mere ilt fra de øvre vandlag, falder iltindholdet i bundvandet. De korte perioder med lavt indhold af ilt betyder dog ikke, at der bliver frigivet fosfor i nævneværdigt omfang. Det skyldes, at søbunden har et højt indhold af jern, som sikrer, at fosfor ikke så nemt frigives til vandet.
Links
Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Søby Sø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget planteplankton og klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.
Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Søby Sø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 12 linjer i søen.
Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Søby Sø.
Undervandsplanter
Søby Sø er en lobeliesø med et meget mangfoldigt og veludviklet samfund af undervandsplanter. Der findes således både grundskudsplanter, langskudsplanter, mosser og kransnålalger i søen.
De sjældneste undervandsplanter er grundskudsplanter, som for eksempel tvepibet lobelie, der har lagt navn til søtypen lobeliesø. I Søby Sø er der gennem tiden fundet fem arter af grundskudsplanter. Det er tvepibet lobelie, sortgrøn brasenføde, nålesumpstrå, strandbo og undervandsformen af liden siv. Grundskudsplanterne står typisk langs søens bred. Miljøstyrelsen har dog fundet nålesumpstrå ud til 3,8 meters dybde.
Den sjældne tvepibet lobelie vokser langs bredden i Søby Sø. Foto Miljøstyrelsen
På dybere vand står langskudsplanter, som er forskellige arter af vandaks, hårtusindblad og vandpest. Rundt i søen findes desuden en række planter, som ikke har rodfæste. Det gælder for eksempel slank og almindelig blærerod, der også regnes for undervandsplanter. Miljøstyrelsen har registreret i alt 32 arter af langskudsplanter og ikke rodfæstede undervandsplanter i Søby Sø.
Billede af langskudsplanten hjertebladet vandaks. Foto Miljøstyrelsen
Kransnålalger regnes på trods af navnet for undervandsplanter. I Søby Sø er der fundet syv arter af kransnålalger. De mest almindelige er bugtet glanstråd, skør kransnål og almindelig kransnål. Den sjældne brodspidset glanstråd er genfundet i søen både i 2017 og 2019 efter sidst at være fundet i 1994. Kransnålalgerne vokser i Søby Sø typisk på mellemdybt vand, omkring 2-3 meter. Det er et tegn på, at vandkvaliteten er god.
Der er fundet fem forskellige arter af mosser i Søby Sø, hvoraf de fleste vokser langs sydbredden. Her er bredzonen flere steder sumpet, hvilket tilgodeser mosserne. Den eneste mos, som er fundet på dybere vand, er almindelig kildemos. Den er fundet ud på 4,2 meters dybde.
Udbredelse af undervandsplanter
Gennem alle de år, hvor Miljøstyrelsen har overvåget undervandsplanterne i Søby Sø, har de dækket store dele af bunden. Det er muligt, fordi vandet ofte er så klart, at der kommer lys ned på bunden af hele søen. Der har dog været betydelige udsving, hvor især 2012 var et dårligt år for vandplanterne. Dette år var sigtdybden i juli måned meget lav. Derfor dækkede undervandsplanterne kun 23 procent af bunden, og kun få af dem voksede på over 3 meters dybde.
I 2019 dækkede undervandsplanterne et større areal af bunden, nemlig 56 procent, og planterne voksede ud til en dybde på 5,7 meter.
Punkterne viser Relativt Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.
Punkterne viser den største dybde hvor Miljøstyrelsen har fundet planter i Søby Sø.
Dybdegrænsen for vandplanterne varierer mellem fire meter og søens maksdybde, hvilket efter danske forhold er meget godt.
Vandpest, tornfrøet hornblad og græsbladet vandaks er de mest udbredte arter af undervandsplanter i Søby Sø gennem hele den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen. Efter 2012 er bændel-vandaks desuden indvandret og er blevet en dominerende art.
Flydebladsplanter
Miljøstyrelsen har registreret svømmende vandaks, gul åkande, frøbid og liden andemad som flydebladsplanter i søen. De er ikke særlig udbredte og vokser primært i den vestlige ende af søen. Frøbid er dog ofte fundet langs hele søens bred.
Billede af flydebladsplanten frøbid. Foto Miljøstyrelsen
Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Søby Sø.
Links
Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan være årsag til manglende målopfyldelse i søen.
Miljøstyrelsen undersøger fisk i Søby Sø cirka hvert sjette år.
Garn sættes sidst på eftermiddagen og tages op tidlig morgen. I løbet af de dage der fiskes, vil Miljøstyrelsen typisk være at finde tæt på søen, hvor garnene røgtes, og fiskene måles og vejes. Foto Miljøstyrelsen
Fiskearter
Fiskesamfundet i Søby Sø har udviklet sig gennem den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget søen. Fra 1989 til 2000 blev der kun fundet tre arter i søen, nemlig aborre, gedde og ål. I 2006 var skalle indvandret til søen, og i 2012 havde skallen fået selskab af suderen. Ved den seneste fiskeundersøgelse i 2017 blev artslisten suppleret af hork og regnløje, så der i alt er fanget syv arter af fisk i Søby Sø.
Aborren udgør vægtmæssigt stadigt den største del af fiskebestanden i Søby Sø. Foto Miljøstyrelsen
Fiskebestanden
Der er sket markante ændringer i sammensætningen af fisk i Søby Sø. Skalle var den mest almindelige art i søen ved den seneste undersøgelse 2017. Denne art udgjorde 64 procent af de fangne fisk. Ved undersøgelsen i 2006 udgjorde skallen blot 3 procent.
Vægtmæssigt er det dog stadig aborre, som dominerer, da den udgjorde 56 procent af biomassen i 2017. Det viser, at der findes en god bestand af store aborrer i søen. Hvis udviklingen fortsætter hen mod en sø, der er domineret af skaller, kan det betyde, at den overordnede miljøtilstand bliver dårligere.
Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste undersøgelse i Søby Sø i 2017.
Skallerne er antalsmæssigt blevet dominerende i Søby Sø. Foto Miljøstyrelsen
Fangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige antal fisk pr. garn, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i kilo. Fangsten opdeles ligeledes i størrelsesgrupper med længde over og under 10 cm. Antallet og placeringen af garn er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.
Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angives som CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn mål som antal eller biomasse målt i gram.
Sammenlignet med andre danske søer er både biomassen og antallet af fisk i Søby Sø generelt lavt. I 2012 blev der fanget markant flere fisk i søen end de øvrige år. Samme år var der færre planter i søen og perioder med dårligere sigtdybde, hvilket tyder på, at der dette år var for mange næringsstoffer i Søby Sø, selvom det ikke kunne ses på vandprøverne fra søen. Miljøstyrelsen kender ikke årsagerne, men store flokke af sangsvaner kan være en forklaring. I 2017 var biomassen af fisk på niveau med tiden før 2012. Antallet af fisk var dog stadig højere end inden 2012, hvilket viser, at fiskene er blevet mindre.
Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Søby Sø.
Links
Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.
I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder.
Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.
Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.
Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.
Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Søby Sø.
Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Søby Sø.
Antal arter og dyr i bredzonen
Ved undersøgelsen i 2017 fandt Miljøstyrelsen 60 arter af bunddyr i bredzonen i Søby Sø. De fordeler sig på 13 arter af vårfluer, 8 dansemyg, 8 snegle, 6 døgnfluer og 25 arter i mindre grupper. 60 arter af bunddyr er et højt antal for danske søer.
Undersøgelsen viste, at der lever flest arter ved søens sydlige bred, hvor der er fundet 37 arter. Langs søens øvrige bredder er der hvert sted indsamlet 22 arter, dog med forskelle i sammensætningen af arter. Samme forhold gælder for antallet af dyr, som også er størst langs søens sydlige bred.
Det større antal af arter og dyr ved søens sydlige bred hænger ganske givet sammen med, at bunden er mere varieret med vandplanter hist og her og flere sten og mere grus end på de andre undersøgte steder i søen.
Den mere vekslende bund giver flere levesteder for bunddyrene. I andre områder af Søby Sø er bunden af sand og dækket enten af vandplanter eller rørskov.
Generelt er der ikke mange dyr af hver art i Søby Sø. Undtagelsen er enkelte arter, som der er mange af. Døgnfluer er den gruppe med absolut flest dyr efterfulgt af snegle. Resten af bunddyrene er der mere eller mindre få af.
Bredzonens mest almindelige arter er døgnfluerne; Centroptilum luteolum, Cloeon dipterum, Caenis loctuosa og Leptophlebia vespertina, orme, blæresnegl Physa fontinalis og ærtemusling Pisidium.
Døgnfluen Leptophlebia vespertina er en af de karakteristiske døgnfluer i Søby Sø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium
De mange bunddyr i bredzonen, heriblandt mange døgnfluer, skyldes sandsynligvis, at der er så mange vandplanter i søen, og at den er så ren.
Dyrene er alle vigtige for omsætningen af organisk stof i bredzonen, hvor nogle dyr sønderdeler plantemateriale og andre enten er sedimentædere, filtratorer eller skrabere. De fleste snegle er for eksempel fundet på målestationen mod øst med mest rørskov og sammenskyllede kviste og blade. Snegle lever af at skrabe alger på planter, grene og sten, hvilket stemmer overens med bundens beskaffenhed på dette sted.
Karakteristiske arter
I Søby Sø lever den husbyggende vårflue Nemotaulius punctatolineatus, der er på den danske Rødliste over sårbare arter. Som larve bygger denne vårflue sit karakteristiske hus af plantedele og blade. Nemotaulius punctatolineatus lever også i andre rene søer i Jylland, blandt andet Hampen Sø.
Foto af rødlistet vårflue Nemotaulius punctatolineatus. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium
Spredt langs søens bredder lever døgnfluen Leptophlebia vespertina. Denne døgnflue lever i tilknytning til vandplanter, sten og træ og har høje krav til vandets iltindhold. Når denne døgnflue lever i vandløb, er det tegn på, at vandløbet er rent.
Samtidig lever ferskvandstangloppen Gammarus pulex i Søby Sø. Denne tangloppe lever normalt i strømvand. Derimod er tangloppen Gammarus lacustris ikke fundet i Søby Sø, selv om den ellers er almindelig i søer. Strømvandsformen af ferskvandstangloppe er blandt andet kendt fra flere rene og klarvandede grusgravsøer.
Når flere bunddyr med høje krav til vandets iltindhold lever i Søby Sø, hænger det givetvis sammen med, at søen er så ren.
Miljøstyrelsens undersøgelse i 2017 viser også, at flere guldsmede lever i søen, heriblandt blå mosaikguldsmed Aeshna cyanea, rødøjet vandnymfe Erythromma najas og arter af blåpil Orthetrum.
Blå mosaikguldsmed Aeshna cyanea er blandt flere guldsmede, der lever i Søby Sø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Bunddyr i søens dybere områder
Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004 og 2005 i Søby Sø, hvor undersøgelserne blev foretaget i de dybere områder af søen.
Ved undersøgelserne blev der fundet 14 til 17 arter af bunddyr. Mest almindelig er ærtemusling Pisidium, orme og dansemyggen Chironomus riparius. Omkring halvdelen af arterne er dansemyg.
Derudover lever glasmyggen Chaoborus flavicans, muslingekrebs Ostracoda, bønnemusling Sphaerium og det ene år blæresnegl Physa fontinalis og almindelig mosesnegl Radix balthica.
Bunddyrene på de dybere dele af søen er fortrinsvis hårdføre arter, som er almindelige i søer, hvor der i perioder er dårlige iltforhold ved bunden. Et godt eksempel er dansemyggen Chironomus riparius, der er specialiseret til livet med lavt iltindhold.
Undersøgelserne viser samtidig, at antallet af arter er højt i forhold til andre søer, og flere arter fra ved søbredden blander sig med de traditionelle bunddyr på de dybere dele af Søby Sø. Søens relativ lave dybde og gode iltforhold ved bunden er formodentlig forklaringen på dette.
På bunden af søen lever glasmyggen Chaoborus flavicans, der som bunddyr er speciel, da den om natten vandrer op mod overfladen og æder dyreplankton. Om dagen er den ”let” nedgravet og beskyttet fra fiskenes rov i den dyndede bund, oftest hvor lyset ikke når ned.
Links
Data og oplysninger om bunddyr stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Søby Sø er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:
- Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
- Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
- Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)
Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.
Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Søby Sø
Søby Sø er karakteriseret som søtype 9, det vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet sø.
Den økologiske tilstand i Søby Sø er ’god’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver enkelt af de tre biologiske kvalitetselementer, hvor planteplankton er i ’god økologisk tilstand’, vandplanter i ’høj økologisk tilstand’, og fisk i ’god økologisk tilstand’. Søens samlede økologiske tilstand er derfor ’god’. Søen lever således op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.
Den kemiske tilstand i Søby Sø er ’ikke god’. Dette er vurderet på baggrund af indholdet af det miljøfarlige forurenende stof, kviksølv i fisk, som overskrider det fastsatte miljøkvalitetskrav. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om ’god kemisk tilstand’.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i en stor del af søerne i Danmark, som oftest er, at der bliver tilført for meget fosfor. For de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, er der på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.
Miljøstyrelsens beregning viser, at Søby Sø får tilført 61 kilo fosfor pr. år. Da søen er i ’god økologisk tilstand’, er der er ikke behov for at reducere tilførslen af fosfor fra oplandet yderligere.
I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Herning Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Søby Sø.
Den kemiske tilstand i Søby Sø er ’ikke god’. På den baggrund skal der foretages en indsats overfor det miljøfarlige forurenende stof kviksølv ved, at de berørte miljømyndigheder (statslige myndigheder, regioner, kommuner) indenfor deres ansvarsområde foretager opsporing af kilder til forurenende stoffer, der hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.