Tranemose er en brunvandet og sur sø på 7 hektar. Den ligger mellem Holstebro og Skive. Vandets farve minder om en kop te, og surhedsgraden er pH 4-5. Søen er lavvandet. Den er i gennemsnit 0,6 meter dyb og 1,4 meter dyb på det dybeste sted. Vandstanden i søen svinger dog meget hen over året. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har undersøgt søen intensivt siden 2011.
Økologisk og kemisk tilstand
Resultater fra styrelsens undersøgelser bruges til at vurderer søens økologiske og kemiske tilstand. Der anvendes biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer: planteplankton, anden akvatisk flora, fisk, bunddyr, sigtdybde, iltmætning og næringsstofforhold. Derudover vurderes søerne også på tilstanden for bestemte nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer og den kemisk tilstand på baggrund af en rækker miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU.
Den seneste vurdering af tilstanden i Tranemose er lavet i Vandområdeplan 2021-2027. Data, som bruges til vurderingen, er indsamlet i perioden 2014 til 2020. Undersøgelsen viste at søen samlet er i ’moderat økologisk tilstand’.
Planteplankton er i ’god økologisk tilstand’ og makrofyter er i ’høj økologisk tilstand’. For de fysisk-kemiske kvalitetselementer er sigtdybden i ’høj økologisk tilstand’, iltmætningen er i ’god økologisk tilstand’ og næringsstofindholdet er i ’god økologisk tilstand’ for fosfor og i ’ikke-god økologisk tilstand’ for kvælstof.
Miljøkvalitetskravet for nationalt specifikke stoffer er overskredet for arsen, krom og methylnafthalener i sediment. Tilstanden for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer er således i ”ikke-god økologisk tilstand”.
Den kemiske tilstand i søen er god. Dette skyldes, at ingen af de EU prioriterede stoffer overskrider miljøkvalitetskravene. Tranemose lever ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’, grundet mangel på målopfyldelse for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer. Dog opfylder søen kravet for at være i en ’god’ kemisk tilstand.
Næringsstoffer
Efter en lang periode med et lavt indhold af både fosfor og kvælstof i Tranemose skete der en stigning i indholdet slutningen af 2010’erne og starten af 2020’erne. Et tilsvarende højere farvetal tyder på en større udsivning af humusstoffer og næringsstoffer fra oplandet.
Planteplankton, klorofyl og sigtdybde
Planteplanktonet i Tranemose er domineret af arter der kan klare sig med meget lidt lys. Slimalger, gulalger og rekylalger med flageller, der kan bevæge sig op og ned i vandet, er eksempler på disse. I perioder med flere næringsstoffer i vandet kan der være store opblomstringer af forskellige alger.
Indholdet af klorofyl i Tranemose var generelt ret lavt i perioden 2012-2017, men både i 2021 og 2023 var der gennemsnitligt over 50 mikrogram klorofyl pr. liter vand, som en følge af mere næring i vandet.
Sigtdybden er lav, hovedsageligt på grund af vandets brune farve, og ligger lidt under 1 meter. Sigtdybden var i 2023, 2021 og i perioden 2006-2011 endnu lavere, fordi der var mere planteplankton i vandet.
Planter, fisk og bunddyr
Der er ganske få arter af vandplanter i søen. Det skyldes det brune vand og den lave pH. Tørvemosslægten dominerer fuldstændig, og med tiden vil søen gro til i mosser og blive til mose igen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ikke fundet fisk i Tranemose. Det skyldes den lave pH, og at der ikke er nogen tilløb og afløb, der forbinder søen til andre søer.
Der er udtaget 2 bunddyrsprøver i søen, i stedet for de sædvanlige 4. Det skyldes, at størstedelen af søens bredzone er sumpet og fyldt med tørvemosser, og derfor ikke egnet som prøvetagningssteder. I søens østlige side er der dog fundet et område med fast sandet bund. Her blev der fundet 38 bunddyrsarter, hvilket er et moderat antal for danske søer. De fordeler sig på 10 vårfluer, 9 guldsmede, 5 dansemyg, 4 vandtæger, 3 vandbiller og 7 arter i mindre grupper.
Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2025. Af graferne viser indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver, der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2023. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer og ilt, 'Vandets klarhed' og 'Planteplankton'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Tranemose er en brunvandet sø på 7 hektar. Den er i gennemsnit 0,6 meter dyb. På det dybeste sted er søen 1,4 meter. Der kommer kun vand til søen i form af nedbør og sivning fra de nærmeste omgivelser. Vandstanden svinger derfor meget mellem sommer og vinter.
Dybdekort over søen samt placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.
Tranemose ligger mellem Holstebro og Skive i Holstebro Kommune 5 kilometer nordøst for byen Vinderup. Søen ligger i området ved Havris Hede og er omkranset at hede- og kærområder med blandt andet blåtop, lyng, pors og fyrretræer. Søen opstod for over 100 år siden, i forbindelse med at der blev gravet tørv.
Søens vand er som i mange andre tørvegravssøer brunt og surt. Vandets brune farve kommer fra det vand der siver til søen fra oplandet. Dette vand indeholder meget opløst organisk stof. Søer regnes som brunvandede, når farvetallet overstiger 60. Det svarer cirka til farven på en tynd kop te. I Tranemose ligger farvetallet typisk omkring 200, hvilket svarer til en tynd kop kaffe.
Søens lave pH på mellem 4 og 5 skyldes opløste organiske syrer, som også kommer fra oplandet.
Tranemoses opland er cirka 190 hektar og består mest af hede, mose og plantage samt enkelte dyrkede marker.
Tranemose har ingen tilløb, men der er mulighed for afløb mod vest til Tværmose gennem en gravet kanal. Kanalen er dog udtørret store dele af året, hvor vandstanden i Tranemose er lav.
Jordbunden i søens opland er hovedsageligt sandet.
Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af fosfor og kvælstof i Tranemose medfører derfor en høj produktion af planteplankton.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.
Karakteristisk plankton fra en mose
Tranemose er med sit brune og sure vand et meget anderledes levested for plankton end de fleste andre danske søer. Der mangler lys hele året, og det betyder, at det er vandets temperatur, der bestemmer, hvor meget og hvilket plankton der er i vandet.
Slimalger
I 2023 var der en totaldominans af slimalgen Gonyostomum, der en stor flagellat. Algen er typisk dråbeformet og kan bevæge sig i vandet ved hjælp af en flagel. Den er særligt god til at tilpasse sig forholdene i små, brune og sure søer, da den kan flytte sig efter optimale lys og næringsforhold.
Gulalger
Sure og brunvandede søer som Tranemose har ofte mange af de fascinerende gulalger. Gulalger er en encellet organismer, der hver har en kort og en lang flagel, som de bruger til at bevæge sig op og ned i vandsøjlen.
Gulalger har ofte smukke skæl eller skaller, som gør, at man kan kende dem fra hinanden. Gulalger kan optage opløst organisk stof. Derfor er de ikke fuldstændig afhængige af lys for at kunne vokse. Det er en fordel i brunvandede søer. I Tranemose lever arter af gulalgeslægten Ochromonas og Mallomonas.
I 1992 var gulalger den dominerende algegruppe. I 2012 og 2017 udgjorde gulalger en betydelig del af biomassen om vinteren.
Rekylalger
Der er mange rekylalger af slægten Cryptomonas i Tranemose hele året. Sådan har det været alle de år, hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidl. Miljøstyrelsen) har undersøgt søen.
I de fleste andre danske søer dominerer rekylalgen kun om vinteren og efteråret. Rekylalger har to flageller og kan svømme. De kan også skyde nogle små tråde pludseligt ud af en lomme i cellen, så den med rekyleffekt ryger i den modsatte retning i vandet. På den måde kan de undvige dyreplankton, som vil æde dem.
Rekylalger kan ligesom gulalger leve af opløst organisk stof i vandet, hvis der er for mørkt til fotosyntese. Rekylalger formerer sig hurtigt, og der er tit mange rekylalger i lavvandede søer.
Koblingsalger
Den type af grønalger, der kaldes koblingsalger eller desmidiacéer, vokser mest i næringsfattigt og surt vand som Tranemosens og er sjældne i Danmark.
Et højt antal af arter af koblingsalger i den type søer er et udtryk for en lav belastning med næringsstoffer. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fundet næsten 50 forskellige arter af koblingsalger i Tranemose gennem årene af de i alt 300 arter, deraf 20 arter i 2017. Det er en usædvanlig høj andel af koblingsarter.
Billedet viser koblingsalgen Xanthidium antilopaeum. Koblingsalger består af to ens delceller, som er spejlvendte. Foto Planktontax Økolab.
Søens udvikling
Tranemose har været igennem dårlige perioder med for mange næringsstoffer. Det viste sig som store opblomstringer af alger i 2023, 2012 og 2006.
I 2017 var der flere arter af koblingsalger, og der var flere gulalger. Det var et tegn på, at søens tilstand i denne periode var god.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Tranemose er før 2011 kun ekstensivt overvåget.
I 2020’erne er der sket en markant stigning i indholdet af klorofyl i Tranemose i forhold til tidligere år. Både i 2023 og 2021 var indholdet af klorofyl over 50 mikrogram pr. liter vand. Det kan skyldes fældning af plantageskov i søens opland, der frigiver især fosfor og humusstoffer, og som langsomt siver til søen.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl over en årrække i Tranemose.
Resultater fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Tranemose. (Se under faneblad Vandområdeplan)
Links
Find data om klorofyl i Tranemose på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Data og oplysninger om planteplankton stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og betyder dermed noget for, hvor dybt undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er betingelserne for væksten af undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.
Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Dermed er sigtdybden påvirket af tilførslen af næringsstoffer.
Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer, kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder, at vandkvaliteten er dårlig.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø måler sigtdybde i Tranemose 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.
Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybden over en årrække i Tranemose.
Sigtdybden i Tranemose er generelt lav, typisk under 1 meter. Vandets høje indhold af opløste organiske stoffer, de såkaldte humusstoffer, farver vandet brunt og gør sigtdybden ringe.
I 2023 var sigtdybden omkring 0,8 meter. Generelt er der ikke store udsving i sigtdybde over årene, men i 2015 var søen klarest med ca. 1 meters sigtdybde. I perioden før 2012 var sigtdybden markant lavere, 0,6-0,7 meter, på grund af flere alger i vandet.
Links
Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Tranemose på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Næringsstofferne fosfor og kvælstof er interessante, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.
I Tranemose undersøger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra 2011 til 2015 blev der taget prøver hvert år. Før 2011 blev Tranemose overvåget ekstensivt med kun 7 prøver om året i udvalgte år.
Fosfor i Tranemose
Indholdet af fosfor i Tranemose er stigende siden 2017, og i 2023 er det højeste af alle måleårene. En forklaring kan være at der i midten af 2010’erne er fældet et større område af plantagen i søens opland, hvilket frigiver næringsstoffer. Der er ingen reelle tilløb, så fosfor siver kun langsomt til søen, og derfor er der en forsinkelse på effekten. Da der er lav vandudskiftning i Tranemose, og da der er meget lidt vand i søen, er den meget følsom over for tilførsel af næringsstoffer.
Tidligere har der været problemer med andefodring i søen. I 2002 konstaterede Ringkøbing Amt andefodring fra en platform ude i søen. Fodringen har tilført næringsstoffer til søen og er sandsynligvis skyld i det høje indhold af fosfor i 2006. Der er ikke efterfølgende observeret andefodring i Tranemose.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Tranemose.
Kvælstof i Tranemose
Indholdet af kvælstof i Tranemose følger generelt samme udvikling som fosfor. I starten af 2020’erne er indholdet højere end i årtiet før, hvilket kan skyldes fældningen af en del af plantagen i søens opland.
Derudover kommer der meget kvælstof til Tranemose fra luften. Derfor er indholdet af kvælstof sandsynligvis stadig for højt til, at søen kan holde sig i god økologisk tilstand.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Tranemose.
Iltforhold i Tranemose
Iltforholdene i Tranemose er gode. Søens lave dybde, dens lille indhold af planteplankton og de mange mosser betyder, at Miljøstyrelsen aldrig har registreret lavt iltindhold i vandet.
Links
Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Tranemose på Danmarks Miljøportal
Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Tranemose cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 19 linjer i søen.
Undervandsplanter
Det sure og stærkt brunfarvede vand i Tranemose tillader ikke udvikling af et artsrigt samfund af undervandsplanter. Der er derfor ganske få arter i søen, og tørvemosslægten er meget dominerende.
De mange mosser betyder, at søen gradvist vil blive fyldt op igen og vandspejlet vil blive mindre. Søen vil derfor med tiden blive til en rigtig mose igen.
Afgravning af tørvelaget har stedvist blotlagt et sandlag i bunden af Tranemose. På disse steder har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø blandt andet fundet undervandsformen af liden siv.
Udbredelse af undervandsplanter
Undervandsplanterne i Tranemose dækker en stor del af bunden. Ved den sidste undersøgelse dækkede de omkring 60 %. Der er dog sket et fald fra 2019 til 2023, hvilket kan forklares med mere næring og flere alger i vandet i 2023. I 2006 dækkede undervandsplanterne også kun 60 procent. Det skyldes givetvis, at der blev fodret ænder i søen i årene op til. Det medførte, at der kom flere næringsstoffer til søen, og sigtdybden blev lavere.
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.
Alle Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs undersøgelser har vist, at undervandsplanterne vokser ud til søens dybeste område. Når der er forskel fra år til år på, hvor dybt planterne vokser ud, er det alene udtryk for, at vandstanden er forskellig ved de enkelte undersøgelser.
Punkterne viser den største dybde, hvor der er fundet planter det pågældende år.
Flydebladsplanter og rørskov
Der findes kun ganske få flydebladsplanter i Tranemose. Enkelte steder langs den vestlige bred er der spredte forekomster af vandpileurt.
Rørskoven i Tranemose er også meget begrænset. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fundet få eksemplarer af tagrør langs den vestlige bred, og almindelig sumpstrå står spredt rundt omkring i søen.
Det er karakteristisk for brunvandede, næringsfattige søer som Tranemose, at der hverken er flydebladsplanter eller rørskov i særlig stort omfang.
Links
Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er ofte domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø ofte domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan være årsag til manglende målopfyldelse i søen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø undersøger fisk i Tranemose cirka hvert sjette år.
Fiskebestanden
Der er ikke fanget fisk overhovedet i Tranemose ved styrelsens fiskeundersøgelser i 2009, 2015 og 2023. Da søen er meget sur med en pH på cirka 4,5, har mange fiskearter svært ved at overleve. Lav pH begrænser fiskenes mulighed for at gyde og gør det vanskeligt for fiskeyngel at overleve. Ål og aborre er dog to fiskearter, som potentielt kan findes i sure søer som Tranemose.
Da afløbet fra Tranemose til Tværmose er en meget tilgroet grøft, som der kun er vand i ved meget højvande, er det sandsynligvis kun ål, der kan indvandre til Tranemose. Søens isolerede beliggenhed forhindrer derfor også fiskene i at etablere sig i søen.
En sur sø uden fisk som Tranemose har ofte et rigt liv af insekter, da de ikke har så mange fjender. I 2009 fandt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø blandt andet rigtig mange vandkalve i fiskeundersøgelsens ruser.
Bunddyr
Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.
I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand, mudder og tørv.
Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.
Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.
Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største. Modsat vil der i en sø uden fisk, som Tranemose, findes et rigt insektliv.
Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Tranemose.
Styrelsen har i 2023 undersøgt bunddyrene på to målestationer ved bredden af Tranemose.
Arter og dyr i bredzonen
Ved undersøgelsen i 2023 er der fundet 38 arter af bunddyr i bredzonen i Tranemose. De fordeler sig på 10 vårfluer, 9 guldsmede, 5 dansemyg, 4 vandtæger, 3 vandbiller og 7 arter i mindre grupper. 38 arter af bunddyr er et moderat antal for danske søer.
Der er kun udtaget bunddyrsprøver 2 steder i Tranemose, i stedet for de sædvanlige 4, idet bredzonen generelt er sumpet og fyldt med tørvemosser. I søens østlige side er der fundet fast, sandet bund med kun ubetydelige mængder silt og tørv, hvorfor det har været muligt at udtage 2 prøver her.
Undersøgelsen viste, at det sydligste prøvested indeholdt markant flere arter end det nordligste, særligt med hensyn til vårfluer og dansemyg. Det kan skyldes, at bundforholdene er mere gunstige mod syd, hvilket også er afspejlet i, at der her fandtes substrat til udtagning af pilleprøve, mens det ikke var muligt at finde substrat til pilleprøve ved det nordlige prøvested. Større variation i bundforholdene giver generelt større variation i de arter, der kan leve der.
Generelt er der ikke mange dyr af hver art i Tranemose. Undtagelsen er enkelte arter, som der er mange af. Døgnfluer er den gruppe med absolut flest dyr, efterfulgt af dansemyg og herefter vårfluer og flere forskellige guldsmede.
Lille kærguldsmed. Foto: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Guldsmedelarver findes generelt oftere i søer med lavere pH og i søer med få eller ingen fisk. Larverne af guldsmed er ofte et yndet byttedyr for fisk grundet deres store størrelse. Der er et enkelt fund af lille kærguldsmed i Tranemose, og disse larver er særligt sårbare som byttedyr for fisk, idet de er dagaktive og mindre tilbøjelig til at gemme sig i substratet.
Der er ikke fundet arter af snegle og muslinger i Tranemose, hvilket stemmer overens med søens lave pH, idet disse behøver calcium til opbygning af deres huse og skaller.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2023, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2023, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Tranemose er omfattet af Vandområdeplanen 2021-2027 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver blandt andet vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. Derudover anvendes fysisk-kemiske understøttende indikatorer. Tilstanden for nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer anvendes også i den samlede tilstandsvurdering og kan falde i tilstandsklasserne god eller ikke-god.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra fire biologiske kvalitetselementer, tre fysisk-kemiske indikatorer samt nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer. De anvendte kvalitetselementer er:
- Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
- Anden akvatisk flora. Herunder vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks – DSVI) og Fytobenthos (Dansk fytobenthosindeks) For søtyper hvor der endnu ikke kan anvendes anden akvatisk flora, benyttes delelementet makrofytter alene.
- Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)
- Bunddyr (Revideret makroinvertebratindeks til danske søer – DLMI
- Sigtdybde
- Iltmætning
- Næringsstofforhold
- Nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer
Det kvalitetselement, som er i den laveste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand.
Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af dybdeforhold, alkalinitet, salinitet og vandets farve. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl, de fysisk-kemiske indikatorer og nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer kan dog anvendes for alle søtyper.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Tranemose
Tranemose er karakteriseret som søtype 5, det vil sige en kalkfattig, brunvandet, fersk og lavvandet sø.
Den økologiske tilstand i Tranemose er samlet vurderet til ’moderat’. Data, som bruges til vurderingen, er indsamlet i perioden 2014 til 2020. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver af de biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer samt tilstanden for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenede stoffer.
For de biologiske kvalitetselementer er planteplankton i ’god økologisk tilstand’, makrofytter i ’høj økologisk tilstand’ og både fisk og bunddyr er i ’ukendt tilstand’. For de fysisk-kemiske kvalitetselementer er sigtdybden i ’høj økologisk tilstand’, iltmætningen er i ’god økologisk tilstand’ og næringsstofforholdet er i ’god økologisk tilstand’ for fosfor og i ’ikke-god økologisk tilstand’ for kvælstof.
Miljøkvalitetskravet for nationalt specifikke stoffer er overskredet for arsen, krom og methylnafthalener i sediment. Tilstanden for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer er således i ”ikke-god økologisk tilstand”.
Den kemiske tilstand i søen er god. Dette skyldes, at ingen af de EU prioriterede stoffer overskrider miljøkvalitetskravene. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’, men opfylder kravet om at ’god kemisk tilstand’.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Tilstand i Tranemose bestemmes til ’moderat økologisk tilstand’, grundet manglende opfyldelse for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer.