Bryrup Langsø har et areal på 38 hektar og er langstrakt i øst-vestlig retning. Selvom søen har en maksimumsdybde på cirka 9 meter, er den kun periodevis lagdelt. Bryrup Langsø ligger i Silkeborg Kommune lige syd for Bryrup. Den overvågningsansvarlige styrelse har undersøgt forholdene i Bryrup Langsø intensivt gennem mange år.
Økologisk og kemisk tilstand
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser bruges til at vurdere søens økologiske og kemiske tilstand. Der anvendes biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer: Planteplankton, anden akvatisk flora, fisk, bunddyr, sigtdybde, iltmætning og næringsstofforhold. Derudover vurderes søerne også på tilstanden for bestemte nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer og den kemisk tilstand på baggrund af en rækker miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU.
Den seneste vurdering af tilstanden i Bryrup Sø er lavet i Vandområdeplan 2021-2027 (VP3). Undersøgelserne viser, at søen samlet er i ’dårlig økologisk’ tilstand. Det udslagsgivende er kvalitetselementet fisk, som er i ’dårlig økologisk tilstand’. Planteplankton, anden akvatisk flora og bunddyr er i henholdsvis ’moderat’, ’god’ og ’høj økologisk tilstand’. For de fysisk-kemiske kvalitetselementer er sigtdybden i ’god økologisk tilstand’, iltmætningen er i ’god økologisk tilstand’ og næringsstofindholdet er i ’ikke-god økologisk tilstand’ for både fosfor og kvælstof.
Miljøkvalitetskravet for nationalt specifikke stoffer er overskredet for arsen, krom, methylnafthalener og vanadium i sediment. Tilstanden for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer er således i ”ikke-god økologisk tilstand”.
Den kemiske tilstand i søen er ”ikke-god”. Dette skyldes, at indholdet af kviksølv i fisk samt nikkel og benz(a)pyren (kulbrinte) i sediment er højere end miljøkvalitetskravene.
Bryrup Langsø lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’ samt at den kemiske tilstand skal være ’god’.
Næringsstoffer
Koncentrationen af fosfor og kvælstof i Bryrup Langsø er faldet i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Faldet skyldes en reduktion i udledningen fra det åbne land og afskæring af spildevand i det område, der leder vand til søen.
Søen er dog stadig påvirket af især fosfor. Det skyldes både det fosfor, der hvert år ledes til søen fra oplandet, og det fosfor som tidligere blev udledt til søen og som er ophobet i søbunden.
Planteplankton, klorofyl og sigtdybde
Siden de første undersøgelser af planteplankton i 1989 og frem til 2007 var planteplankton i Bryrup Langsø domineret af store opblomstringer af blågrønalger hver sensommer. Siden 2008 virker planteplankton i søen forandret, og kiselalger og furealger skiftes med blågrønalgerne til at være den algegruppe, der fylder mest i søen. Forandringen tyder på, at den økologiske tilstand i søen langsomt bliver bedre.
Klorofylniveauet har svinget meget i Bryrup Langsø siden overvågningens start. Det højeste klorofylniveau blev målt i 2007 og 2011, hvor gennemsnittet var på 92 mikrogram pr. liter begge år. Det laveste klorofylniveau på gennemsnitligt 7 mikrogram pr. liter blev målt i 2021. Sigtdybden har generelt ligget på gennemsnitlig 1,5-2 meter i perioden 1989 til 2017. Siden 2019 har sigtdybden været høj hele året, og været på imellem 3-4 meter.
Planter, fisk og bunddyr
Bryrup Langsø har kun få undervandsplanter. I 2023 blev der fundet 8 arter, hvilket er det højeste antal plantearter fundet i søen. Det skyldes perioder med uklart vand om sommeren og derudover, at store dele af søen er relativt dybe. De fleste planter er i den vestlige ende af søen, hvor der er mest lavvandet. Vandpest er den mest almindelige art. I 2023 blev der for første gang fundet sortgrøn brasenføde i søen, hvilket ændrer naturtypen i søen til en lobeliesø. Det er et tegn på, at tilstanden er markant bedre end tidligere.
Ved fiskeundersøgelserne bliver følgende fem arter altid fundet i Bryrup Langsø: aborre, gedde, hork, rudskalle og skalle. Derudover er der nogle år registreret ål, rimte, sandart, knude og regnbueørred. Den mest almindelige fiskeart i søen i 2023 er både i antal og vægtmæssigt aborre. Tidligere var der næsten lige så mange skaller, som var med til at fastholde søen i dårlig tilstand, men siden søen er klaret op, er der kommet markant flere aborrer og tilstanden er dermed forbedret.
I forbindelse med en undersøgelse af bunddyr i 2017 observerede Miljøstyrelsen for første gang vandremusling Dreissena polymorpha i Bryrup Langsø. Vandremuslingerne har bredt sig til at dække store områder af bunden i Bryrup Langsø på nær i vestbassinet og de dybeste områder af søen. Den høje sigtdybde i søen fra 2019 og fremhænger sandsynligvis sammen med den markant øgede forekomst af vandremuslinger i søen.
Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2025. Af graferne viser indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver, der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2023. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer og ilt, 'Vandets klarhed' og 'Planteplankton'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Bryrup Langsø er en langstrakt sø med et areal på 38 hektar. Middeldybden er 4,6 meter, og den største dybde i søen er 9 meter. Se dybdekort over søen.
Søen ligger i en østvest-vendt tunneldal, som blev dannet under sidste istid, og er derfor temmelig vindeksponeret. Da den største del af søen endvidere er forholdsvis lavvandet, opbygger søen sjældent en stabil lagdeling med koldt vand i bunden og varmere vand i de øverste vandlag. Dog vil der i perioder med varmt og roligt vejr kunne etableres en lagdeling i de dybere områder af søen. Det gælder for eksempel det sted, hvor prøvetagningsstationen er, som er det dybeste sted i søen. Særligt i de år, hvor der kun er en ganske svag temperaturlagdeling i søen, bliver der ofte hvirvlet en del dødt planteplankton op fra bunden. Dette forringer sigtdybden.
Dybdekort over Bryrup Langsø med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.
Bryrup Langsø ligger i Silkeborg Kommune tæt på Bryrup. Byen strækker sig helt ned til søens nordvestlige side. Jordbunden i søens opland er hovedsageligt lerede og sandede moræneaflejringer. Størstedelen af oplandet er opdyrket. Umiddelbart rundt om søen er der dog en del uopdyrket plantage og hede.
De nærmeste omgivelser mod syd er skovklædte bakker med spredte helårshuse og fritidshuse. Hovedtilløbet er Nimdrup Bæk, som løber til søen fra sydøst. Bryrup Å fortsætter som afløb i søens vestende til Kvindsø og Kulsø og videre herfra ud i Salten Å-systemet, som ender i Gudenåen syd for Gammel Rye. Foruden Nimdrup Bæk løber en række mindre vandløb til søen, blandt andet Kringel Bæk og Kaldal Bæk.
Kort over oplandet til Bryrup Langsø samt søens placering i Danmark.
Der findes ingen større byer i søens opland, men søen er tilbage i 1970’erne og 1980’erne blevet forurenet af spildevand fra mindre byer. Denne forurening er ophørt efter afskæring af spildevandet. Søen er dog stadig påvirket af de store mængder fosfor, der tidligere blev udledt til søen. Fosforen er ophobet i søbunden og kan frigives, når der er iltfrie forhold ved bunden, hvilket ofte sker om sommeren i varmt og vindstille vejr. Fosforen kan desuden frigives ved kraftig vind, hvor søbunden bliver hvirvlet op. Der bliver også stadig ledt fosfor til søen fra spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og landbrug i søens opland.
Den rekreative udnyttelse af Bryrup Langsø er stor, fordi den ligger tæt på en by. Der bliver badet, sejlet og lystfisket i søen. Det kræver dispensation at sejle med motor på søen.
Søbadet ved Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen
Tilløb fra Karl Sø i østenden af Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.
Ændret planktonsamfund
Den biologiske mangfoldighed af planteplankton i den næringsrige Bryrup Langsø er meget høj. Miljøstyrelsen har enkelte år registreret op imod 200 forskellige arter og i alt over 600 forskellige arter af planteplankton igennem årene.
Siden de første undersøgelser af planteplankton i 1989 og frem til 2007, var planteplankton i Bryrup Langsø domineret af store opblomstringer af blågrønalger hver sensommer.
Siden 2008 virker planteplankton i søen forandret, og kiselalger og furealger skiftes med blågrønalgerne til at være den algegruppe, der fylder mest i søen. Forandringen kan tyde på, at den økologiske tilstand i søen langsomt bliver bedre.
Blågrønalger
Blågrønalger overvintrer på bunden af søer og kan på kort tid danne ubehagelige opblomstringer. Der er stadig blågrønalger i Bryrup Langsø, og i 2017 dannede arter af Microcystis igen en stor opblomstring sidst på sommeren,
Især arter af den kolonidannende Microcystis gjorde i mange år søen meget grøn og uigennemsigtig om sommeren. En koloni af Microcystis består af mange hundrede celler, som ligger sammen i klumper af gelé. Blågrønalger kan ligge så tæt, at vandet ligner grøn maling. De kan bevæge sig op og ned i vandet ved hjælp af luftbobler, så de klarer sig godt i varmt og stille vejr, hvor andre alger synker til bunds. Microcystis kan som mange andre blågrønalger være giftige for dyr og mennesker.
Blågrønalger overvintrer på bunden af søer og kan på kort tid danne ubehagelige opblomstringer. Der er stadig mange blågrønalger i Bryrup Langsø, og i 2017 dannede arter af Microcystis igen en stor opblomstring sidst på sommeren, men i 2023 sås kun en mindre opblomstring.
Billedet viser kolonier af blågrønalgen Microcystis. Mange hundrede encellede organismer ligger sammen i geléklumper. Foto Planktontax Økolab.
Kisealger
Hos kiselalger ligger hver celle inde i en hård skal af silicium-salte. Hver skal består af to halvdele, som skilles ad, når den deler sig. Så danner den nye celle en ny halvdel, hvis kant ligger inden for den gamle cellehalvdels kant. Kiselalger kan ikke bevæge sig i vandet, så de har fordel af, at der er omrøring i søen, så de ikke synker mod den mørke bund.
Kiselalger har deres storhedstid om foråret, før blågrønalger overtager søen. Nogle år bliver de ved med at dominere hele året. I Bryrup Langsø er der rigtig mange af de skiveformede alger af slægten Stephanodiscus. Også de aflange kiselalger Ulnaria acus og Asterionella formosa fylder meget nogle år. Når der er rigtig mange kiselalger, er vandet brungrønt og uigennemsigtigt. Kiselalger er ikke giftige.
Furealger
I 2015 var der en masseforekomst af furealgerne Ceratium rhomvoides og Ceratium hirundinella i Bryrup Langsø.
Furealger er meget større end de fleste andre slags alger. Hver celle har to svingtråde og en slags øje, og de kan godt æde andre alger og bakterier. På den måde er de ikke fuldstændigt afhængige af at få sollys at leve af. De encellede organismer af slægten Ceratium kan vandre op og ned i vandet og få lys oppe ved overfladen og næring ved bunden.
I Danmark er der flest Ceratium i næringsfattige søer, så en opblomstring af Ceratium er en god nyhed for Bryrup Langsø, der viser at søens tilstand er blevet bedre igennem de senere år.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Klorofylniveauet har svinget meget i Bryrup Langsø siden overvågningens start. Det højeste niveau af klorofyl blev målt i 2007 og 2011, hvor sommergennemsnittet begge år var 92 mikrogram pr. liter. Et lavt klorofylniveau på gennemsnitligt 11 mikrogram pr. liter blev målt i 1995, efter at klorofylniveauet var faldet markant igennem en årrække. Faldet hænger sammen med, at der også skete et fald i søvandets indhold af fosfor i den første del af overvågningsperioden indtil 1995. I 2019, 2021 og 2023 var sommergennemsnittet for klorofyl på samme lave niveau som i 1995, nemlig cirka 10 mikrogram pr. liter.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Bryrup Langsø.
Resultater fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø. (Se under faneblad Vandområdeplan)
Links
Find data om klorofyl i Bryrup Langsø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Data og oplysninger om planteplankton stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart eller gennemsigtigt vandet er. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets mulighed for at trænge ned i søvandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er livsbetingelserne for undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter, når man skal vurdere undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.
Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Sigtdybden er påvirket af tilførslen af næringsstoffer.
Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder at vandkvaliteten er dårlig.
Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Bryrup Langsø 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer. Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybde over en årrække i Bryrup Langsø.
Den mindste sigtdybde på cirka 1,2 meter blev målt i 2011, hvor den højeste koncentration af klorofyl også blev fundet.
Sigtdybden har siden overvågningens start ligget på 1,5-2 meter i Bryrup Langsø. Siden 2019 er situationen helt anderledes, eftersom sigtdybden er blevet markant højere end tidligere.
I 2021 er den højeste gennemsnitlige sigtdybde på 3,9 meter målt i søen. Denne udvikling skyldes formodentlig især, at der siden 2017 er registreret mange vandremuslinger i søen. Desuden er det generelt reducerede fosforindhold også medvirkende til at søen er blevet mere klarvandet.
Måling af vandets klarhed. Målingen foretages ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden. Foto Miljøstyrelsen
Links
Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Bryrup Langsø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Det er vigtigt at kende indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og især fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Fosfor er det næringsstof, der i de fleste søer er den mest begrænsende faktor for væksten af planteplankton. Det vil generelt sige at jo mindre fosfor jo mindre planteplankton.
Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.
I Bryrup Langsø undersøger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra perioden 1989 til 2015 blev der taget prøver hvert år.
Fosfor i Bryrup Langsø
Indholdet af fosfor i Bryrup Langsø er faldet mest i starten af overvågningsperioden, hvilket skyldes afskæring af spildevand til søen fra oplandet. Fosforindholdet i søen har derefter ikke ændret sig væsentligt i mange år udovervariationer fra år til år, som skyldes klimatiske forhold. Siden vandremuslinger kom i søen fra 2017 har fosforniveauet ligget på et forholdsvis lavt niveau på ca. 0,03 mg/l.
Søens fosforniveau har tidligere været for højt til, at søens tilstand kan blive god. Det skyldes både det fosfor, der hvert år ledes til søen fra oplandet, og det fosfor som tidligere blev udledt til søen og som er ophobet i søbunden. Det fosfor, som er ophobet i søbunden bliver frigivet til søvandet under iltfrie forhold især om sommeren. Frigivelsen af fosfor er dog reduceret betydeligt i de senere år. Det er sket i takt med, at mængden af bundet fosfor i søbunden er blevet mindre.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Bryrup Langsø.
Billedet er taget fra det sted midt i søen, hvor Miljøstyrelsen blandt andet udtager vandprøver og måler iltindholdet i vandet. Foto Miljøstyrelsen.
Kvælstof i Bryrup Langsø
Indholdet af kvælstof i Bryrup Langsø er faldet i løbet af overvågningsperioden, hvilket skyldes, at der bliver tilført mindre kvælstof til søen. Der er variationer i indholdet af kvælstof fra år til år i Bryrup Langsø. Dette skyldes især klimatiske forhold.
Søens niveau af kvælstof er fortsat for højt til, at søens tilstand kan blive god og indholdet har været stigende siden 2015, men er dog faldet lidt igen i 2023. Hovedparten af kvælstoffet i Bryrup Langsø forekommer som nitrat med de højeste koncentrationer i vinterhalvåret og faldende koncentrationer gennem sommeren til hen på efteråret.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Bryrup Langsø.
Iltforhold i Bryrup Langsø
Sedimentet i Bryrup Langsø er ret næringsrigt. Der er meget organisk materiale i form af dødt planteplankton på bunden, som skal nedbrydes af bakterier, og hertil bruges ilt. Det giver et stort iltforbrug i sommerhalvåret, og derfor falder iltindholdet i bundvandet i løbet af sommeren.
I perioder med varmt og stille vejr bliver der dannet temperatur-springlag i Bryrup Langsø. I sådanne perioder bliver der ofte helt iltfrit i bundvandet, da der ikke tilføres ilt fra de øvre vandlag. Resten af året er iltforholdene i søen gode.
Links
Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Bryrup Langsø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget indhold af planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.
Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Bryrup Langsø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 21 linjer i søen.
Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Bryrup Langsø.
Undervandsplanter
I 2004, hvor Miljøstyrelsen lavede de første undersøgelser af planter i Bryrup Langsø, blev der fundet fire forskellige arter i søen: almindelig vandpest, butbladet vandaks, kruset vandaks og strandbo.
Fra 2012 er liden vandaks også kommet i søen. Ved den seneste planteundersøgelse i 2019 blev butbladet ikke fundet i søen.
Almindelig vandpest er den oftest forekommende undervandsvandplante i danske søer og i Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.
Kruset vandaks voksede i 2017 helt op til overfladen på over 3 meters dybde i Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.
Udbredelse af undervandsplanter
Der er kun få undervandsplanter i Bryrup Langsø. Det skyldes perioder med uklart vand om sommeren. Desuden er store dele af søen relativt dyb. Her kan der med den nuværende klarhed af vandet ikke gro planter, fordi planter skal have lys for at kunne leve.
Undervandsplanter dækkede i 2004 cirka 1,1 procent af bunden, og planterne voksede ud til maksimalt 2,6 meters dybde. I nogle år, hvor sigtdybden har været meget lav om sommeren, har undervandsplanterne dækket endnu mindre områder af bunden, og planterne har kun vokset ud til cirka 1,8 meters dybde. I 2017 var dækningen af planter i søen øget til 2 procent, vandpest og kruset vandaks havde bredt sig i søen, og de voksede nu ud på 3,5 meters dybde i midterbassinet. I 2019 var dækningen faldet til et lavt niveau som i 2015 på trods af at sigtdybden i Bryrup Langsø var rigtig god i hele 2019. Det kan eventuelt skyldes at vandremuslinger dækkede det meste af søbunden, så muligheden for at planter kunne finde plads til at vokse var reduceret.
I juni 2021 optog Miljøstyrelsen denne video fra Bryrup Langsø med en undervandsdrone (ROV), hvor der ses, hvordan vandremuslinger fuldstændig dækker bunden, og hvor planter står meget spredt og fåtalligt på bunden.
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.
Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år.
Planten strandbo, som er et tegn på, at søen tidligere har været mindre næringsrig, vokser kun i to små områder langs sydsiden helt inde ved bredden. Dens forekomst er truet, og nogle år er den slet ikke registreret.
Som noget nyt i 2023 blev sortgrøn brasenføde fundet i samme område som strandbo. Det er et tegn på, at tilstanden er markant bedre end tidligere. Fundet af sortgrøn brasenføde i søen karakteriserer Bryrup Langsø til at være en ’lobeliesø’ som sønaturtype. Tidligere har søen ellers haft sønaturtypen ’næringsrig sø’.
Flydebladsplanter
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har registreret gul og hvid åkande, vandpileurt samt liden andemad som flydebladsplanter i søen. De er ikke særlig udbredt i søen og findes primært i den vestlige ende af søen.
Billede af åkander i den vestlige ende af Bryrup Langsø. Foto Miljøstyrelsen.
Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.
Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø undersøger fisk i Bryrup Langsø cirka hvert sjette år.
Fiskearter
Der er ved den seneste fiskeundersøgelse i 2023 fundet seks arter i Bryrup Langsø. Det er aborre, gedde, hork, rudskalle,skalle og rimte. I 2015 blev der også fundet ål. Tidligere er der også fanget sandart, knude og regnbueørred. Brasen findes højst sandsynligt ikke i søen. Antallet af arter i søen placerer Bryrup Langsø lidt under gennemsnittet for danske søer.
Fiskebestanden
Den mest almindelige art i søen ud fra antal fisk og vægten af fisk, som blev fanget i 2023, er aborre efterfulgt af skalle. Der er markant flere og større aborrer i søen i 2023 i forhold til tidligere undersøgelser, hvilket er et godt tegn på at søens tilstand er forbedret. Der er nemlig brug for en god bestand af rovfisk for at holde bestanden af skaller nede.
Bestanden af ål er relativt god sammenlignet med andre søer, hvor ålene ikke bliver sat ud. Især i forholdsvis dybe søer med skrænter er ålene tit på dybere vand, end man kan nå dem med elfiskeri. Det er måske grunden til, at de ikke blev registreret i 2017 og 2023.
Øvrige arter som hork, rudskalle, rimte og gedde varierer noget med hensyn til bestandens størrelse, men den er normal for søtypen.
Der er brug for rovfisk for at holde bestanden af skaller nede. Men rovfiskenes vægtmæssige andel af fiskebestanden i Bryrup Langsø er ikke ændret nævneværdigt gennem de seneste cirka 15 år. Det betyder, at den stadig er for lav til at kontrollere bestanden af skalle. De mange skaller fastholder søen i en tilstand med for høj vækst af planteplankton i sensommeren.
Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2023.
Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal garn, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.
I Bryrup Langsø er der ingen tydelige udviklingstendenser i forhold til, om antallet eller vægten af fisk ændrer sig. Når CPUE antal stiger, er det tegn på, at der er mange små fisk, hvilket har været tilfældet i Bryrup Langsø i flere år. En god økologisk tilstand i søen kræver, at der kun er få små fisk. Det skyldes, at små fisk spiser dyreplankton, så der er færre dyreplankton til at spise planteplankton.
I 2023 er CPUE antal faldet markant, hvilket tyder på at der er komme flere større aborrer i Bryrup Langsø, hvilket betyder, at der er mere dyreplankton og nok til at kontrollere mængden af planteplankton.
Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.
Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.
Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.
I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.
Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.
Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.
Bunddyr i bredzonen anvendes i vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning undersøger bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Bryrup Langsø.
Antal arter og dyr i bredzonen
Ved undersøgelsen i 2023 er der fundet 52 arter af bunddyr i søens bredzone. De fordeler sig på 10 arter af snegle, 13 vårfluer, 6 tovinger og 23 arter i mindre grupper. I 2017 blev der fundet 69 arter, hvilket er et højt antal for danske søer. Arterne fordelte sig lidt anderledes i 2017, hvor der var flere arter af døgnfluer, guldsmede, dansemyg og snegle. Der blev i 2017 desuden fundet 5 arter af igler, hvorimod der i 2023 ingen igler blev fundet.
Generelt er der ikke mange dyr af hver art, bortset fra enkelte arter som findes i større mængder. Orme er den gruppe i 2023 med flest dyr efterfulgt af dansemyg, snegle og muslinger. I 2017 var der flest storkrebs efterfulgt af næsten de samme grupper af bunddyr som i 2023. Bredzonens mest almindelige arter er vandbænkebider Asellus aquaticus, ferskvandstangloppe Gammarus pulex, orme som fimreorm Planaria torva, ærtemusling Pisidium, bønnemusling Sphaerium, døgnflue Caenis horaria og dyndsnegl Potamopyrgus antopodarium.
Dyrene er alle vigtige for omsætningen af organisk stof i bredzonen, hvor nogle dyr sønderdeler plantemateriale og andre enten er sedimentædere, filtratorer eller skrabere. Især søens mange arter af snegle fortæller om en varieret grad af algebegroning i søens bredzone.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2023, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2023, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Karakteristiske Arter
Ferskvandstangloppen i Bryrup Langsø er Gammarus pulex, der normalt lever i strømvand og ikke Gammarus lacustris, der almindeligvis lever i søer. Strømvandsformen af ferskvandstangloppe kendes blandt andet fra flere rene og klarvandede grusgravsøer.
Langs søens nordøstlige kyst lever flere bunddyr med høje krav til vandets iltindhold. Heriblandt de husbyggende vårfluer Notidobia ciliaris og den rørboende vårflue Lype phaeopa. De er i vandløb alle karakteriseret som rentvandsarter. At der lever arter med høje krav til miljøet hænger sammen med breddernes karakter af brændingskyst. Det betyder nemlig gode leveforhold med en varieret bund, blotlagte sten og iltet vand. I søens østligste ende tilløber Nimdrup Bæk, hvor flere af de arter, der kræver rent vand, lever og muligvis kan være indvandret fra.
Langs søens vindpåvirkede bredder findes gulstribet åvandkalv Platambus maculatus, der er udbredt lokalt i Jylland.
Vårfluen Goera pilosa med sit karakteristiske hus lever i bredzonen i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
Den affladede døgnflue Kageronia fuscogrisea er en af de karakteristiske døgnfluer i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
Invasive arter
I forbindelse med undersøgelsen af bunddyr i 2017 er det første gang, at Miljøstyrelsen ser vandremusling Dreissena polymorpha i søen. Arten er invasiv og findes i dag vidt udbredt i danske søer og vandsystemer. Vandremuslingen fortrænger de naturlige bestande af snegle fra søens skalbanker.
I bredzonen sætter de sig på de hjemmehørende dammuslinger og malermuslinger på en måde, så muslingerne bliver kvalt. Når der er mange vandremuslinger, kan de påvirke søen ved at filtrere alger fra vandet, som derved bliver klarere.
Vandremusling Dreissena polymorpha, der er invasiv og lever vidt udbredt i bredzonen og skalbanker i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
Vandremusling Dreissena polymorpha findes nu vidt udbredt i Bryrup Langsø. Enkelte steder vokser der en vandplante som vandpest op imellem de mange vandremuslinger. (Foto Miljøstyrelsen)
Bunddyr i søens dybere områder
Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004-2006 i Bryrup Langsø, hvor undersøgelserne blev foretaget i de dybere områder af søen.
Ved undersøgelserne er der fundet mellem 9 og 12 arter af bunddyr. Mest almindelig er orme og glasmyggen Charoborus flavicans. Derudover optræder flere arter af dansemyg, heriblandt Chironumus plumosus, der er hårdfør overfor ringe iltindhold i bundvandet.
Bunddyrene på de dybere dele af søen er hårdføre arter, som er almindelige i søer, hvor der i perioder er dårlige iltforhold ved bunden.
Som bunddyr er glasmyggen speciel, da den om natten vandrer mod overfladen og æder på dyreplankton. Om dagen er den ”let” nedgravet og beskyttet fra fiskenes rov i den dyndede bund, oftest hvor lyset ikke når ned.
Data og oplysninger om bunddyr stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Bryrup Langsø er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver blandt andet vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand. Derudover anvendes fysisk-kemiske understøttende indikatorer. Tilstanden for nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer anvendes også i den samlede tilstandsvurdering og kan falde i tilstandsklasserne god eller ikke-god.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra fire biologiske kvalitetselementer, tre fysisk-kemiske indikatorer samt nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer. De anvendte kvalitetselementer er:
• Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
• Anden akvatisk flora. Herunder vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks – DSVI) og Fytobenthos (Dansk fytobenthosindeks) For søtyper hvor der endnu ikke kan anvendes anden akvatisk flora, benyttes delelementet makrofytter alene.
• Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)
• Bunddyr (Revideret makroinvertebratindeks til danske søer – DLMI
• Sigtdybde
• Iltmætning
• Næringsstofforhold
• Nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer
Det kvalitetselement, som er i den laveste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand.
Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af dybdeforhold, alkalinitet, salinitet og vandets farve. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl, de fysisk-kemiske indikatorer og nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer kan dog anvendes for alle søtyper.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Bryrup Langsø
Bryrup Langsø er karakteriseret som søtype 9, det vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet sø.
Den økologiske tilstand i Bryrup Langsø er ’dårlig’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver af de biologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer samt tilstanden for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenede stoffer.
For de biologiske kvalitetselementer er planteplankton i ’moderat økologisk tilstand’, anden akvatisk flora i ’god økologisk tilstand’, fisk i ’dårlig økologisk tilstand’ og bunddyr er i ’høj økologisk tilstand’. For de fysisk-kemiske kvalitetselementer er sigtdybden i ’god økologisk tilstand’, iltmætningen er i ’god økologisk tilstand’ og næringsstofforholdet er i ’ikke-god økologisk tilstand’ for både fosfor og kvælstof.
Miljøkvalitetskravet for nationalt specifikke stoffer er overskredet for arsen, krom, methylnafthalener og vanadium i sediment. Tilstanden for de nationalt specifikke miljøfarlige forurenende stoffer er således i ”ikke-god økologisk tilstand”.
Den kemiske tilstand i søen er ”ikke-god”. Dette skyldes, at indholdet af kviksølv i fisk samt nikkel og benz(a)pyren (kulbrinte) i sediment er højere end miljøkvalitetskravene.
Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’ samt at den kemiske tilstand skal være ’god’.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i såvel Bryrup Langsø som i en stor del af de øvrige søer i Danmark, er, at der bliver tilført for meget fosfor.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs beregning viser, at Bryrup Langsø får tilført 651 kilo fosfor pr. år. For at opnå ’god økologisk tilstand’ i Bryrup Langsø skal tilførslen af fosfor fra oplandet reduceres med cirka 99 kilo fosfor pr. år.
I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn indeholder indsatsprogrammet jf. vandområdeplanerne 2021-2027 frem mod 2027 følgende indsatser, som skal nedbringe belastningen til søerne: etablering af fosforvådområder, opkøb af dambrug, samt til udvalgte søer reduktion af tilførsel fra regnbetingede overløb. På tilsvarende vis, er der for de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, på landsplan opgjort et netto-indsatsbehov på cirka 110 tons fosfor pr. år.
Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Silkeborg Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Bryrup Langsø.