Udvidelse af 400 kV højspændingsstation Idomlund

Kort om projektet

Projektet omfatter en udvidelse af den eksisterende højspændingsstation Idomlund mod øst og vest med i alt ca. 8,5 ha således, at det samlede fremtidige stationsareal udgør ca. 45 ha. Arealet, der er omfattet af projektet for den aktuelle udvidelse, er på ca. 23 ha.

Den eksisterende højspændingsstation Idomlund er beliggende i Holstebro Kommune sydøst for Idomlund.

Myndighedsroller og bygherreroller

Energinet er bygherre for projektet. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er ansvarlig for at meddele en §25 tilladelse til udvidelsen i henhold til Miljøvurderingsloven.

Området er aktuelt beliggende i landzone og delvist omfattet af eksisterende lokalplan. Holstebro Kommune udarbejder en ny lokalplan for projektområdet ved Station Idomlund, der skal vedtages, før der kan gives en tilladelse til projektet efter miljøvurderingsloven. Lokalplanen og kommuneplantillægget omfatter et større areal end projektområdet, idet lokalplan og kommuneplantillæg skal rumme hele det eksisterende lokalplanområde.

Oversigtskort med beliggenhed af højspændingsstation Idomlund i den centrale del af Holstebro Kommune.

Proces og status (opdateret 5. september 2025)

Offentlig høring for udvidelse af 400 kV højspændingsstation Idomlund (5. september 2025 - 6. oktober 2025)

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø igangsætter hermed offentlig høring over vurdering af virkninger på miljøet (miljøkonsekvensrapport) samt udkast til § 25-tilladelse for udvidelse af 400 kV højspændingsstation Idomlund og udkast til dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen.

Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 6. oktober 2025. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil herefter tage endelig stilling til, om projektet kan tillades. 

Henvendelse

Indsigelser og bemærkninger til materialet kan sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på e-mail til mail@sgav.dk med angivelse af journalnummer 2023-68634 eller sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C. 

Bemærkninger skal være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde senest den 6. oktober 2025 for at indgå i den endelige vurdering af, om projektet kan gennemføres.

Materialet består af:

 

Den videre proces

Når den offentlige høring er afsluttet, vil de indkomne forslag og bemærkninger blive behandlet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Herefter besluttes, om der kan meddeles tilladelser til projektet og der annonceres på Styrelsen for Grøn Arealomlægnings hjemmeside.

Klagevejledning vil fremgå af afgørelserne.