Kort om projektet
Evida CO2 A/S ønsker at etablere en rørledning med tilhørende delanlæg til transport af CO2 fra Aalborg og til Purhus.
Anlægget består af en nedgravet rørledning fra Aalborg og til Purhus, en strækning på ca. 89 km. Derudover etableres en højtrykskompressorstation øst for Aalborg samt en række linjeventilstationer langs rørledningen. I Aalborg etableres desuden en rørforbindelse til Aalborg Havn.
Myndighedsroller og bygherreroller
Evida CO2 A/S har anmodet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om at igangsætte en miljøvurderingsproces for et projekt, som omhandler etablering af nedgravet rørledning fra Aalborg til Purhus samt tilhørende delanlæg. Rørledningen skal kunne transportere CO2 fra Aalborg og til Purhus.
Af nedenstående figur ses afgrænsning af projektet.
Anlægget består af en højtrykskompressorstation med en samlet kapacitet på 1,4 – 1,6 millioner ton CO2 pr år og herefter en ca. 88 km lang nedgravet rørledning med en kapacitet på 5 millioner ton CO2 pr år. I forbindelse med rørledningen etableres 6 linjeventilstationer. Derudover videreføres rørledningen til Aalborg Havn til modtagelse af CO2.
Da Evida CO2 A/S er statsejet selskab, er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) myndighed for miljøvurderingen af anlægget.
Miljøvurderingen bygger på en miljøkonsekvensrapport, som Evida CO2 A/S skal aflevere til SGAV. Miljøkonsekvensrapporten skal beskrive projektets påvirkninger på en lang række miljøparametre, og hvad der gøres for at undgå eller mindske eventuelle væsentlige skadelige virkninger. På baggrund af miljøkonsekvensrapporten, kan SGAV afgøre om der kan gives tilladelse til projektet.
På Evida CO2 A/S’s hjemmeside findes der flere oplysninger med generel information om næreværende projekt.
Af nedenstående figur fremgår placeringen af projektet.
Kortoversigt
Evida CO2 A/S har udarbejdet en hjemmeside for projektet, hvor man kan se detailkort over projektområdet og læse mere om projektet ved at følge dette link: Forside - CO2 Hub Northern Denmark - Evida
Proces og status (opdateret 19. januar 2026)
Sagens dokumenter
Idéfasen (19. januar 2026 til 24. februar 2026)