Basisanalyser for vandområdeplanerne 2027-2033

Basisanalyserne udgør sammen med resultater af vandmiljøovervågningen i det nationale overvågningsprogram NOVANA det faglige grundlag for vandplanlægningsmyndighedens revurdering og ajourføring af vandområdeplanerne og de ledsagende indsatsprogrammer. Basisanalyserne er dermed et arbejdsredskab for vandplanlægningsmyndigheden.

Basisanalyser for vandområdeplanerne 2027-2033

Basisanalyserne udgør sammen med resultater af vandmiljøovervågningen i det nationale overvågningsprogram NOVANA det faglige grundlag for vandplanlægningsmyndighedens revurdering og ajourføring af vandområdeplanerne og de ledsagende indsatsprogrammer. Basisanalyserne er dermed et arbejdsredskab for vandplanlægningsmyndigheden.

Hvad indeholder en basisanalyse?

En basisanalyse omfatter en analyse af vandområdedistriktets karakteristika, en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og en økonomisk analyse af vandanvendelsen. Basisanalysen skal revurderes og om nødvendigt ajourføres hvert sjette år.

Basisanalyserne for vandområdeplanerne 2027-2033 ajourfører således de analyser og vurderinger, der blev foretaget forud for planperioden 2021-2027. Der er siden dengang tilvejebragt ny viden om belastninger af vandmiljøet og den risiko for overfladevandets og grundvandets tilstand, som påvirkningerne herfra indebærer.

Den ny viden bruges sammen med resultater fra vandmiljøovervågningen til at vurdere risikoen for, at de allerede planlagte indsatser ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde miljømålene i 2033. Basisanalyserne og overvågningen udgør dermed det faglige grundlag for tilrettelæggelse af eventuelle yderligere indsatser, der skal gennemføres med vandområdeplanerne 2027-2033, og som skal offentliggøres senest den 22. december 2027.

Læs: Basisanalysen for vandområdeplaner 2027-2033 – Vandområdedistrikt Jylland og Fyn

Læs: Basisanalysen for vandområdeplaner 2027-2033 – Vandområdedistrikt Sjælland

Læs: Basisanalysen for vandområdeplaner 2027-2033 – Vandområdedistrikt Bornholm

Læs: Basisanalysen for vandområdeplaner 2027-2033 – Internationalt vandområdedistrikt

Læs: Retningslinjer for udarbejdelse af basisanalysen for vandområdeplaner 2027-2033

 

Kortbaseret visning af risikovurdering

Basisanalyserne præsenteres i MiljøGIS som en række interaktive kort, der giver et visuelt overblik over risikovurderinger og støttedata for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Kortene er organiseret i overordnede temaer, der dækker fra oplandsdata til vurdering af risikoen for ikke at opfylde miljømålene i 2033.

Den faglige baggrund for temaerne er uddybet i basisanalyserne for de fire vandområdedistrikter.

Se basisanalysens MiljøGIS

 

Økonomisk analyse af vandanvendelsen

Som en del af basisanalyse er den økonomiske analyse af vandanvendelsen, som blev udarbejdet i 2019, blevet ajourført og tillige udbygget med en række yderligere analyser. Rapporten er udgivet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) under Københavns Universitet.

Læs: Økonomisk analyse af vandanvendelsen