Lavbundsprojekter

Tilskudsordningen til udtagning af lavbundsjord bliver administreret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Tilskudsordningen er EU-medfinansieret og dækker 100 procent af udgifterne til både tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser og selve etablering af lavbundsprojekterne.

Lavbundsprojekter bidrager til udtagningsindsatsen og det nationale mål i Grøn Trepart om at udtage 140.000 ha lavbundsjord.

Hvem kan søge?

Kommuner og Naturstyrelsen kan søge om tilskud til lavbundsprojekter. Private lodsejere, som indgår i lavbundsprojekter, bliver kompenseret for de økonomiske tab, der opstår som følge af ekstensiveringen af landbrugsdriften. Du kan læse mere om de økonomiske forhold ved at indgå i et lavbundsprojekt ved at følge linket til styrelsens tilskudsguide for Vand- og klimaprojekter.

Hvordan virker det?

Projekterne skal ligge på kulstofrige lavbundsjorde. Reduktionen af drivhusgasser opstår, når drænede lavbundsjorder får genoprettet de naturlige hydrologiske forhold. Det sker ved at lukke dræn og grøfter og ophøre med at dyrke arealerne. På den måde bliver jorden iltfattig, og den mikrobielle nedbrydning af jordens kulstof sker langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

Projekter der har høj prioritet

Projekter, der ligger i et kystvand-delopland med et behov for reduktion af kvælstof jævnfør de statslige vandplaner eller ligger i tilknytning til et Natura 2000 område, har særlig stor betydning og bliver derfor prioriteret højt.

Hvad gives der tilskud til?

Man kan få tilskud til både forundersøgelse og til udgifter forbundet med etableringen af projektet. Forundersøgelsen består af en ejendomsmæssig del og en teknisk del.

Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal klarlægge om lodsejerne i området er interesserede og vil indgå i projektet.

Den tekniske forundersøgelse skal afklare, om en gennemførelse af projektet vil give de tilsigtede effekter, og indeholder en vurdering af projektets konsekvenser for omgivelserne, herunder de nødvendige myndighedstilladelser.

Forundersøgelsen skal resultere i to rapporter: en rapport, der vedrører de ejendomsmæssige forhold, og en, der indeholder de tekniske forhold. Rapporterne indgår herefter i ansøgningen om tilskud til etablering af lavbundsprojektet.

Se gældende bekendtgørelse og vejledning vedrørende krav til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter under menuen "Vejledning" længere nede på siden.

Administration af tilskudsordningen

Ansøgning om tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter skal ske digitalt via MARS. MARS er styrelsens IT-værktøj til multifunktionel arealregistrering.

Styrelsen foretager statslige opkøb, salg af projektjorder og jordfordeling i de projekter, hvor dette er relevant for projektets gennemførelse.

Læs mere herom i styrelsens tilskudsguide for Vand- og klimaprojekter.

Vejledninger, data, lovstof mv.

Der er en række vejledninger, beregningsmetoder og tekniske anvisninger, som skal benyttes ved ansøgning om tilskud til lavbundsprojekter. Find disse og tilhørende GIS-data i menuerne nedenfor.

Vejledninger for kvælstofreduktion og kvantificering af fosfortab er fælles for lavbundsprojekter og vådområdeprojekter.

Bestemmelse af drivhusgasudledningen er specifik for lavbundsprojekter. Miljøstyrelsen har i 2023 udarbejdet en beregningsmetode til estimering af drivhusgasemissionen ved udtagning af kulstofrige lavbundsjorder i samarbejde med Aarhus Universitet (CO2-regneark). Beregningsarket til denne metode findes i menuen "Beregningsark" her på siden.

Kortgrundlag og GIS-filer til brug ved bestemmelse af drivhusgasreduktion
Aarhus Universitet (AU) har opdateret kortet over kulstofrige jorder i Danmark. Kortet har navnet Kulstof2022 og vil blive brugt i administrationen af tilskudsordningen for Vand- og klimaprojekter, Lavbundsprojekter.
Se rapporten fra AU, der omhandler det nye kort, via dette link.

Information om supplerende kulstofprøver og effektberegninger findes i vejledningen "Bestemmelse af drivhusgasemissionen fra lavbundsjorde_ver_3", som kan findes under "Beregningsark" her på siden. Bemærk at vejledningen fortsat er målrettet det tidligere Teksturkort2014, og at vejledningen fortsat henviser til kortet Prøvepkt_2015.

Med Kulstof2022 kortet findes der ikke forhåndsudpeget prøvepunkter for supplerende kulstofprøver, som der gjorde i tilknytning til Tekstur2014 kortet. Når der skal tages supplerende kulstofprøver som supplement til Kulstof2022 kortet, kan de supplerende kulstofprøver f. eks tages inden for områder med 3-6 % tørveindhold jf.Kulstof2022 kortet. Prøvetagningspunkterne bør udlægges, så de er repræsentative for områderne i forhold til arealanvendelse og jordbundsforhold. Der skal som udgangspunkt tages 1 prøve pr. hektar.

Ud over ændringerne i kortgrundlaget, som netop beskrevet, skal prøvetagningen og den efterfølgende beregning af et areals kulstofindhold, foregå efter proceduren beskrevet i vejledningen (se afsnit "Jordbundsklassificering af jorder udenfor Tekstur2014-kortet" med tilhørende vejledning)

Du kan åbne kortet i MiljøGIS (https://miljoegis3.mim.dk/spatialmap?profile=vandprojekter). For at se kortet skal du folde gruppen ”Jordbundsforhold” ud og tænde for kortlaget ”Kulstof 2022 (lavbundskort)”.
Du kan også downloade kortlaget til lokal enhed her fra siden under menuen ”Kort og data (GIS)”.