Skovstatistik

Ved at foretage målinger i felten på en række udvalgte prøveflader indsamles en lang række data om de danske skove. Disse data anvendes til at give et indblik i skovenes udvikling på en lang række parametre. Resultatet udgives i en samlet skovstatistik.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) følger udviklingen i de danske skove gennem den nationale skovovervågning. Skovovervågningen følger af § 35 i skovloven, hvor styrelsen har ansvar for at overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner. Styrelsen skal også drage omsorg for, at der løbende indsamles landsdækkende statistiske data og udarbejdes rapporter om de danske skoves tilstand og udvikling. Her på siden kan du læse mere om styrelsens arbejde med selve skovstatistikken. Vil du vide mere om feltarbejdet og dataindsamlingen kan du læse det her. 


Feltdata udgør det vigtigste grundlag for skovstatistikken, som sammen med data, der er indsamlet andre steder, fx fra Danmarks Statistik, præsenterer opgørelser om de danske skove. Statistikken bidrager til at øge den generelle viden om skovene og deres anvendelse, og giver mulighed for mere avancerede analyser og forskning. Skovstatistikken er fx grundlag for internationale rapporteringer til bl.a. EU og FAO, ligesom data fra statistikken indgår i klimarapporteringer. Endelig kan skovstatistikkens opgørelser udgøre en del af grundlaget for drøftelser blandt politikere og interessenter om skovenes fremtidige udvikling. 

Hvad indeholder skovstatistikken?

Skovstatistikken indeholder emner, der knytter sig tæt til skovens økosystemtjenester. I skovstatistikken er det således muligt at se oplysninger om skovenes ressourcer, fx i form af areal, vedmasse, kulstoflager samt tilvækst og hugst. I skovstatistikken er der også oplysninger om skovenes træartssammensætning, struktur og udvikling i forhold til sundhed, biodiversitet og dødt ved. Derud over er der emner om skovenes beskyttende funktioner og samfundsøkonomiske forhold. Disse opgøres i forhold til internationalt anvendte indikatorer for bæredygtig skovforvaltning.

Skovens økosystemtjenester

Produktion: Skovene er grundlag for produktion af træ til fx byggeri, møbler og bioenergi, men også juletræer og pyntegrønt.


Velfærd: De fleste kender skoven fra skovture og skovene bidrager derigennem til vores mentale og fysiske sundhed.


Natur: Skovene indeholder både almindelige og sjældne eller truede dyr, planter, svampe, mosser og laver og er derfor vigtige for den samlede biodiversitet i Danmark. 


Klima: Skovene er vigtige for klimaet, idet træerne har evnen til at suge CO2 ud af atmosfæren. Nå skovene vokser lagrer de CO2. Derfor er det vigtigt at kende skovenes udvikling både udbredelsen af skovenes areal, og hvor meget vedmasse der er i skovene samt hvor meget skovene vokser. For at bidrage positivt til det danske klimaregnskab udvides skovarealet, og der er fokus på bæredygtig udnyttelse af skovene.


Vand: Skove anlagt på tidligere landbrugsjord beskytter vores fælles grundvand mod udledninger fra pesticider og næringsstoffer. Desuden tilbageholder skovene næringsstoffer som dermed ikke ender i vores vandmiljø.

Med de mange forskellige oplysninger der samles i skovstatistikken, er publikationen en vigtig kilde til et samlet overblik over forholdene i de danske skove og i hvilken retning udviklingen går. Derfor arbejder SGAV sammen med et aftagerpanel bestående af interessenter og brugere af skovstatistikken, for bedst muligt at sikre, at skovstatistikken bevarer sin relevans.