Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) følger udviklingen i de danske skove gennem den nationale skovovervågning (NFI). Skovovervågningen følger af § 35 i skovloven, hvor styrelsen har ansvar for at overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner. Styrelsen skal også drage omsorg for, at der løbende indsamles landsdækkende statistiske data og udarbejdes rapporter om de danske skoves tilstand og udvikling.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager den generelle skovovervågning (NFI) mens den intensive skovovervågning efter aftale varetages af Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN).
Den generelle skovovervågning
Den generelle skovovervågning er en stikprøvebaseret national overvågning af skovene. På baggrund af årlige målinger i alle skovtyper i hele landet opnås dokumentation for skovenes status og udvikling.
Overvågningen gennemføres af styrelsens overvågningsenheder. Erfarne feltmedarbejdere fra enheder rundt i landet gennemfører målinger i skovene efter fastlagte tekniske anvisninger.
Planlægning og koordinering af feltarbejdet sker fra styrelsens enhed i Odense, som også beregner og sammenstiller den årlige skovstatistik.
Ved at foretage målinger i skovene kan styrelsen levere viden om skovenes udvikling og sammensætning samt om, hvordan nationale tiltag for at udvide og udvikle skovene virker, og om målene bliver opfyldt. Skovovervågningen bidrager til, at politikere kan træffe beslutning om fremtidig skovpolitik på et oplyst grundlag.
Skovovervågningens resultater offentliggøres i en national skovstatistik. Læs mere om arbejdet med skovstatistikken her.
Hvor overvåger vi skovene?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overvåger skovene i hele landet i både offentlige og private skove.
Et areal defineres som skov når det er større end 0,5 hektar og mindst 20 meter bredt og bevokset med træer som er, eller kan blive, mere end 5 meter høje og hvis kroner dækker mere end 10 pct. af det samlede areal. Skovdefinitionen omfatter også landbrugsjord med produktion af juletræer elle pyntegrønt. Til skovarealet medregnes også midlertidigt ubevoksede arealer, der skal gentilplantes efter at træerne fx er blevet fældet eller er væltet i storm. Til skovarealet henregnes yderligere ubevoksede hjælpearealer, der er nødvendige for skovdriften som skovveje, oplagspladser eller brandbælter.
Hvordan udlægges arealer til feltmåling?
I et landsdækkende netværk af celler på 2 x 2 km udlægges fire cirkulære prøveflader med en radius på 15 m i hver celle. De fire prøveflader er placeret i et kvadrat med en cirkel i hvert hjørne.
I hver tredje 2 x 2 km celle er der placeret permanente prøveflader. Disse prøveflader har altid samme placering og måles hvert 5. år.
Prøvefladerne i de øvrige 2 x 2 km celler er temporære prøveflader, som kun måles én gang. Disse placeres tilfældigt inden for hver 2 x 2 km celle.
Det er kun prøveflader, der lander på træbevoksede arealer, som feltpersonalet tager ud og laver målinger på. Det vurderes på baggrund af satellit- og luftfotos, om der er træbevoksning på en prøveflade.
Over en periode på 5 år, er hele det landsdækkende netværk af 2 x 2 km celler blevet målt og der startes forfra i den første femtedel af cellerne.
Figuren nedenfor viser princippet for udlægning af prøveflader til måling til skovstatistikken. Sorte linjer viser 2x2 km net, som landet inddeles i. De blå cirkler markerer de udlagte prøveflader, inden for hver 2x2 km kvadrat. Kun de prøvefelter, der indeholder skov, eller anden træbevoksning, (mørk blå) måles.
Skovarealet omfatter ikke frugtplantager, parker, haver eller planteskoler. Den beskrevne definition svarer til den internationale definition af skov, som besluttet (anvendes) af FNs Fødevareorganisation, FAO.
Når vi udvælger de skove, hvor der måles, sker det efter ensartede statistiske metoder, som sikrer, at hele landets skovareal er repræsenteret.
Hvor tit måler vi i skovene?
Styrelsens feltpersonale indsamler data i skovene hvert år, for løbende at kunne opdatere opgørelser om de danske skove. Dataindsamlingen er struktureret i en række 2 km brede bånd, som løber tværs af landet. Over en periode på 5 år, har feltpersonalet indsamlet data fra alle båndende. De årlige tal, som er hjørnestenen i den landsdækkende skovstatistik, er derfor baseret på et gennemsnit af de seneste fem års målinger, som sikrer at hele landet er repræsenteret i beregningerne til skovstatistikken.
Sådan gør vi
I hver prøveflade registrerer vi blandt andet træarter og måler træernes diameter og højde. Vi måler dødt ved, som bl.a. er en del af skovens kulstofpulje og er levested for mange svampe og insekter. Der registres også oplysninger om skovens struktur og forvaltning mv. I den tekniske anvisning, kan du se præcis hvilke data vi indsamler og hvordan vi gør.
De registrerede oplysninger kan fremsøges på Danmarks Miljøportal.
Den intensive skovovervågning
Den intensive overvågning har fokus på skovøkosystemet. Der er særligt fokus på skovsundhed, stoftransport, vandbalance og fænologi. Dette kræver meget specialiserede målinger, og som bl.a. indbefatter laboratorieundersøgelser mv. Overvågningen sker i nogle få faste prøveflader, som er en del af det europæiske ICP Forests netværk.
Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning varetager den intensive skovovervågning efter aftale med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Se mere om den intensive skovovervågning på universitets hjemmeside.
FAQ på siden bibeholdes