Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overvåger grundvandet for at vurdere, om vandet lever op til de nationale og internationale målsætninger om, at der skal være nok af det, og at den kemiske sammensætning skal være god. Kvaliteten og mængden af grundvand har betydning for natur, vandmiljø og drikkevand.
Miljøfarlige forurenende stoffer og næringsstoffer kan sive ned til grundvandet. Kvaliteten af grundvandet kan også blive påvirket af ændringer i regnmængderne og af stigende havspejl. Mængden af grundvand kan falde og den kemiske sammensætning blive ændret, hvis der pumpes mere op, end der dannes.
Alle vandværker skal kontrollere det vand, de pumper op, for et antal stoffer. Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der beslutter, hvilke stoffer vandværkerne som minimum skal kontrollere for, - den såkaldte boringskontrol. Hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø finder nye, uønskede stoffer, kan disse stoffer blive føjet til boringskontrollen.
Ved at overvåge grundvandet kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tegne et samlet billede af tilstanden og af, hvordan den har udviklet sig. Dermed kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø levere viden om, hvordan nationale miljøtiltag virker. Styrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.
Hvor overvåger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøgrundvand?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø pejler og tager prøver i omkring 1200 indtag fordelt i alle grundvandsforekomster eller grupper af forekomster i hele landet. Der kan blive taget prøver flere forskellige steder i den enkelte forekomst.
Prøverne bliver taget i mellem 5 og mere end 100 meters dybde alt efter, hvor dybt grundvandsforekomsterne ligger.
Hvor tit overvåger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø grundvand?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har automatiske loggere i en række boringer, som uden afbrydelse måler, hvor dybt vandspejlet ligger. Manuelle pejlinger foretager Miljøstyrelsen en gang om året i alle overvågningsboringer.
I nogle boringer bliver der taget kemiske prøver hvert år. I andre boringer bliver der taget prøver med op til fem års mellemrum. Hvis en analyse viser, at grundvandet indeholder for store mængder af et miljøfarligt forurenende stof, bliver prøven gentaget oftere.
Grundvandets alder bliver analyseret en enkelt gang i alle boringer.
Mål, vi skal opnå
Kravet til grundvand i Danmark er, at det har god kemisk tilstand, og at der er nok af det. Det er både af hensyn til drikkevandet og af hensyn til vandløb, søer og fjorde, som grundvandet indgår i forbindelse med.
God kemisk kvalitet er som regel opnået, når grundvandet ikke indeholder andre stoffer end dem, der naturligt findes i jorden. Det er et grundlæggende princip i Danmark, at grundvandet skal kunne drikkes efter blot at være iltet og filtreret. Det er kun muligt, hvis grundvandets kemiske kvalitet er god.
God kemisk kvalitet betyder også, at grundvandet ikke kan forurene overfladevand, som det er i kontakt med. Vandløb eller naturområder kan være præget af udstrømmende grundvand, og tilførsel af tilstrækkelige mængder af grundvand kan have betydning for miljøtilstanden.
Sådan overvåger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø grundvand
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø måler mængden og kvaliteten af grundvand ved at pejle og tage vandprøver.
Nyttige links
Læs delprogrambeskrivelsen til grundvand
Stoffer, der indgår i grundvandsovervågningen – opdaterede bilag
Oversigt over overvågningsstationer
Fagdatacenter for Grundvand inkl. tekniske anvisninger
Seneste rapport med resultater fra overvågningen af grundvand
og bilag til ovenstående rapport