Klima-lavbundsprojekt ved Ellinge Enghave i Holbæk Kommune

Her finder du udkast til § 21-afgørelse om, at klima-lavbundsprojekt ved Ellinge Enghave i Holbæk Kommune ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet udkast til afgørelse om, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for et klima-lavbundsprojekt ved Ellinge Enghave i Holbæk Kommune.

Udkast til afgørelse, om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Om projektet

Naturstyrelsen har ansøgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, om afgørelse efter miljøvurderingsloven, for et hydrologiprojekt på 48,1 ha ved Ellinge Enghave i oplandet til Tuse Å i Holbæk Kommune. Formålet er at reducere landbrugets udledning af CO2, fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed, samt at skabe naturlig hydrologi og forbedre vandmiljøet.

Her finder du materialet

Al relevant materiale vedrørende sagen kan findes her:

Journal nr.: 2025-15285

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.