Afgørelse om, at demontering af eksisterende 150 kV luftledningsanlæg og etablering af et nyt 150 kV kabelanlæg mellem Estrupvej og Lykkegård ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort at Energinet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for demontering af eksisterende 150 kV luftledningsanlæg og etablering af et nyt 150 kV kabelanlæg mellem Estrupvej og Lykkegård. Projektet er beliggende i Esbjerg Kommune.

Projektet omfatter demontering af ca. 3,1 km eksisterende luftledningsanlæg mellem højspændings-stationerne Estrupvej på Esbjerg Havn og Lykkegård på Lykkegårdsvej samt etablering af et ca. 3,5 km langt 150 kV kabelanlæg. Der udføres ændringer på begge højspændingsstationer, så det nye kabelanlæg kan tilsluttes elnettet.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

Journal nr.: 2023-20370

Offentliggørelse

Afgørelser fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i SGAV’s sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 13. marts 2025.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.