Kystvandråd 2023

I projektet Lokalt funderede analyser har 4 kystvandråd undersøgt alternative veje til målopfyldelse for udvalgte kystvande.

Med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug ”Landbrugsaftalen” af 4. oktober 2021, besluttede regeringen og aftaleparterne, at der skulle gennemføres lokalt funderede analyser til at belyse alternative veje til målopfyldelse ved at nedsætte Kystvandråd i udvalgte kystvande.

Arbejdet blev organiseret med en taskforce ved Finansministeriet (formand), Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Taskforcen refererede til forligskredsen bag Landbrugsaftalen.

Kommunale myndigheder fik mulighed for at ansøge om at nedsætte et kystvandråd på opfordring af en eller flere interessenter. Læs mere om ansøgningsrunden i boks nedenfor.

Kystvandrådene bestod af et partnerskab med op til 20 medlemmer fra interesseorganisationer og -foreninger, som har lokal tilknytning til kystvandet og derfor kan sikre inddragelse af lokal viden og forankring.

Kystvandrådene skulle bidrage med lokal viden og havde til opgave sammen med anerkendte eksperter at klarlægge kystvandets væsentligste udfordringer for at opnå målopfyldelse, samt udarbejde kvalificerede forslag til et indsatsprogram, der sikrer målopfyldelse i kystvandet jf. EU’s vandrammedirektiv. I forbindelse med Landbrugsaftalen, blev det besluttet at gennemføre en Second Opinion, som bl.a. består af en revurdering af kvælstofindsatsbehov og håndtering af resterende indsatsbehov for fjernelse af kvælstof i et genbesøg af vandområdeplanerne i 2023/24. Resultaterne fra kystvandrådets arbejde vil ligeledes indgå i vandområdeplanernes genbesøg.

Afrapportering af modtaget materiale fra kystvandsråd og sekretariatskommuner

Miljøstyrelsen modtog december 2023 leverancer fra kommuner og de fire kystvandråd i forbindelse med projektets afslutning. Materialet er blevet fremsendt af kystvandrådenes sekretariatskommuner.

Miljøstyrelsen har gennemgået modtaget materiale og vurderet forslåede indsatsprogrammer i en samlet afrapportering så det i relevant omfang kan inddrages i videre proces af genbesøget af Vandområdeplanerne 2021-2027 og Second Opinion jf. Landbrugsaftalen 4. oktober 2021.

Læs Miljøstyrelsens afrapportering af Lokalt funderede analyser med sammenfatning her  Lokalt funderede analyser afrapportering

De fire sekretariatskommuner har offentliggjort kystvandrådenes afrapporteringer på egne hjemmesider. Link til offentliggørelserne findes på nedenstående links.

Kystvandråd Den centrale del af Limfjorden – Viborg Kommune

Kystvandråd Rinkøbing Fjord – Ringkøbing-Skjern Kommune

Kystvandråd Vadehavet – Varde Kommune

Kystvandråd Odense Fjord – Odense Kommune og Odense Fjord samarbejdet

 

Ansøgning (lukket)

På baggrund af ansøgninger fra kommunale myndigheder er der blevet udvalgt 4 ud af 8 ansøgere til at nedsætte kystvandråd.  

Ansøgningsrunden var fra 22. august til 7. oktober 2022. 

Find ansøgningsskema til nedsættelse som kystvandråd her

Deltagerne i projektet Lokalt funderede analyser, blev udvalgt efter tre udvælgelsesparametre. 

Find guide til ansøgning om nedsættelse af kystvandråd her

Taskforcen udvalgte primo januar 2023 projektets deltagere. 

Mere information kan findes i nyheden 'Udvalgte kommuner skal finde nye veje til et rent vandmiljø' fra den 03.02.2023.

Bekendtgørelse og vejledning til opgaven

Bekendtgørelse om Kystvandråd var i offentlig høring på høringsportalen med høringsfrist den 7. oktober 2022. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 2023 og er tilgængelig på retsinformation.dk, se Bekendtgørelse om kystvandråd her.  Med ikrafttrædelse af bekendtgørelsen blev de enkelte Kystvandråd nedsat på baggrund af ansøgningsproceduren.

De udvalgte kommuner og Kystvandråd skulle senest den 31. december 2023 sende en samlet analyse af kystvandets væsentligste udfordringer, forslag til indsatsprogrammer, der sikrer målopfyldelse, som defineret i EU’s Vandrammedirektiv samt en evaluering af arbejdet og organiseringen.

Find link til høringsportalen her

 

 

Kontakt

Ved spørgsmål til det afsluttede projekt Lokalt funderede analyser kan Miljøstyrelsen kontaktes ved kontaktoplysningerne

Mail. Kystvandraad@sgav.dk 

Tlf.  72 54 44 66