Iltsvind

Iltsvind opstår i en vandmasse, når iltforbruget i bundvand og havbund overtiger tilførslen af ilt. Fundamentet til iltsvind lægges ved at næringsstofferne kvælstof og fosfor via nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden; der tilføres også betydelige mængder kvælstof fra atmosfæren til det åbne hav. Jo mere nedbør, jo større udvaskning af kvælstof og fosfor. I vandet giver disse stoffer næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes, og i denne proces forbruger algerne ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt. Opstår der samtidig et såkaldt springlag (en lagdeling af vandsøjlen, hvor det lette varme vand med lav saltholdighed ved overfladen virker som et låg for det tunge kolde bundvand med høj saltholdighed), vanskeliggøres tilførslen af frisk ilt til bundvandet. Mere kystnært kan ansamlinger af drivende makroalger, fx fedtemøg, give anledning til lokale iltsvindshændelser på meget lave vanddybder. Iltsvind forstærkes af stigende havtemperatur, idet ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand.

Når iltsvindet først er begyndt, er det ofte kun en periode med kraftig vind, der kan forbedre situationen. Den kraftige vind blander ilt ned i havvandet og svækker lagdelingen, hvorved tilførslen af frisk ilt til bundvandet øges. Hvor meget vind der skal til afhænger af områdets karakteristika, fx dybdeforhold, samt vindretning og –styrke. Kraftig og længerevarende vind fra en vestlig retning kan forbedre situationen i de dybere områder, idet det medfører, at der strømmer nyt iltholdigt vand fra Kattegat og Skagerrak ind i de indre danske farvande og fortrænger det iltfattige vand ved bunden.

Siden 1990’erne er der, gennem forbedret spildevandsrensning i byerne og tiltag i landbruget, sket en markant reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor, som følge af vandmiljøplaner og vandområdeplaner. Selvom disse reduktioner har fundet sted, og der er vedtaget yderlige indsatser for næringsstofbelastningen, så kan iltsvind ikke helt undgås. Iltsvind vil i begrænset omfang kunne forekomme naturligt, fx i meget dybe områder med stillestående vand, men forstærkes af påvirkningen fra mennesker. Når vandmiljøindsatser ifm. EU's vandrammedirektiv er fuldt udmøntet herhjemme, er risikoen for iltsvind yderligere mindsket.

Iltsvindet er typisk på sit højeste niveau i september, men viser sig tidligere afhængig af forholdene det enkelte år. Har det sene forår eller forsommeren fx været særligt varm og stille, og/eller udvaskningen af næringssalte har været særligt stor i løbet af vinteren, kan iltsvindet indtræffe tidligt. I forbindelse med længerevarende isvintre kan der også lokalt opstå iltsvind, da isen mindsker iltudvekslingen med luften og omrøringen af vandsøjlen.

Det forventes, at iltindholdet vil være lavere i et varmere hav. Rent fysisk kan vandet ikke rumme så meget ilt, og hastigheden af iltforbruget ved nedbrydning af alger øges, når vandets temperatur stiger. Tilpasningen til klimaforandringer er en langsigtet proces, og der er stadig usikkerhed om, hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få for havmiljøet.

Fedtemøg eller fedtmøg er en fællesbetegnelse for enårige trådformede brunalger – for eksempel almindelig vatalge og almindelig dunalge. Fedtemøg og andre typisk étårige makroalger, fx søsalat, betegnes under ét som opportunistiske makroalger. Opportunistiske makroalger trives i områder med høje næringsstofkoncentrationer, hvor de på kort tid kan opnå meget høje biomasser, og er derfor et tegn på eutrofiering.

 Opportunistiske makroalger kan have forskellige konsekvenser for et område. De kan skabe lokale iltsvindhændelser på helt lavt vand langs kyster, og kan endvidere forværre allerede eksisterende iltsvind. Når algerne dør og bliver nedbrudt, opbruges ilten, og der vil opstå iltsvind, hvilket har konsekvenser for det lokale dyre og planteliv.

Opportunistiske alger kan både være drivende og fastsiddende. Fastsiddende arter vil påvirke deres nærområde i forhold til iltforbrug når de nedbrydes, mens drivende arter kan transporteres af vind og strøm til andre områder, hvor de vil kunne forårsage iltsvind eller skygge for fx ålegræsbede.

Siden 1990 er kvælstof- og fosforbelastningen til kystvandene cirka halveret. Dette er sket ved forbedringer af spildevandsrensningen i byerne og gennemførelse af foranstaltninger i landbruget i Vandmiljøplan I, II og III, sammen med vandområdeplanerne (Vandplaner 2009-2015, Vandområdeplaner 2015-2021 og Vandområdeplaner 2021-2027) i regi af EU’s vandrammedirektiv. Det fortsatte arbejde med at opfylde miljømålene i vandrammedirektivet sker gennem tredje generation af vandområdeplanerne, vandområdeplaner 2021-2027, som blev vedtaget i 2023. I forbindelse med Landbrugsaftalen i 2021 blev det besluttet at gennemføre en Second Opinion, som bl.a. består af en revurdering af kvælstofindsatsbehov og håndtering af resterende indsatsbehov for fjernelse af kvælstof i et genbesøg af vandområdeplanerne i 2024.

Bliver det samme vandområde ramt af gentagne iltsvind, vil især de fastboende bundlevende dyr, som fx muslinger, snegle og søstjerner, have vanskeligt ved at etablere et naturligt og varieret dyresamfund. Tendensen vil gå fra mange arter med få individer til få særlig forureningstolerante arter med mange individer og ultimativt til få individer af få arter. Det har stor betydning for fødekæden, da mange af de arter, som indgår i føden hos bl.a. fisk og havfugle, forsvinder fra det pågældende vandområde. Desuden vil en forarmet bundfauna øge risikoen for iltsvind. Det skyldes, at bunddyr normalt har en positiv effekt på iltindholdet i havbunden, idet de graver gange i havbunden og pumper iltholdigt vand derned, hvorved der opbygges en tolerance over for iltsvind. Færre bunddyr vil derfor betyde, at denne tolerance svækkes.

Udbredelsen af iltsvind i 2023 var det største side 2002 og dækkede midt september et areal på næsten 7.500 km2, dvs. et areal større end Sjælland.

Selve iltsvindsforløbet i 2023 var lidt usædvanligt på grund af vejrforholdene. Vejret i juni var generelt solrigt, stille og varmt, mens juli var køligt, regnfuldt og blæsende. August startede med vind op til stormstyrke, men mod slutningen af august var vindforholdene rolige og temperaturen i luften var høj. Disse vejrforhold var med til at give iltsvindsæsonen en speciel start. I juni så vi en opbygning af iltsvindet, som blev reduceret af blæsten i starten af juli. Efterfølgende blussede iltsvindet op igen, men blev stoppet af sommerstormen i starten af august. Udbredelsen af iltsvindet i juli og august var mindre end 2022. Disse vejrforhold med kraftige vindhændelser var derved med til at give iltsvindet en stor variation. Vejret i slut-august og september var primært karakteriseret ved høje temperature og rolige vindforhold, hvilket gav iltsvindet mulighed for at brede sig, og i midt september opnåede iltsvindet det største areal siden 2002. De hårdest ramte områder i de indre danske farvande var Limfjorden, Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt, de sydøstjyske fjorde, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt, men det sydlige og centrale Kattegat var også ramt af iltsvind for første gang siden 2008. Miljøstyrelsen, som varetog overvågningen i 2023, blev informeret om en fiskedød i Lovns Bredning, men i medierne kunne rapporteringer af forholdene i forskellige områder blandt andet fra Vejle Fjord. Nederst på denne siden kan du finde iltsvindsrapporterne fra 2023.

Meteorologisk var 2018 karakteriseret ved høje luft- og vandtemperaturer, og et usædvanligt langt stræk (maj-juli) nærmest uden nedbør, efterfulgt af en særdeles våd periode (august-september). Vindhastighederne var overvejende under middel i 2018. Iltsvindet kulminerede i august-september, og de hårdest ramte iltsvindsområder var Mariager Fjord, sønderjyske fjorde, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde samt Det Sydfynske Øhav. I farvandene rundt om Fyn var udbredelsen af iltsvind i september den største i omtrent 15 år. I mange områder blev der registreret helt iltfrie forhold ved bunden, flere steder blev konstateret frigivelse af svovlbrinte og enkelte steder blev der observeret døde fisk (fx Skive fjord og Halkjær Bredning i Limfjorden). En længerevarende blæseperiode i slutningen af september forbedrede iltforholdene væsentligt, og iltsvindet udviklede sig derfor ikke så omfattende, som det en overgang så ud til. Det meget varme vejr i maj-juli forårsagede flere steder lokale iltsvind m.v. grundet fx sammenskyllede alger og dødt ålegræs på lavere vand og i vandkant.  Miljøstyrelsen, som varetog overvågningen i 2018, fik i samme år flere borgerhenvendelser end normalt om sådanne lokale observationer. Iltsvindsrapporter fra 2018 kan findes nederst på denne side.

I starten af september, oktober, november og december offentliggør DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø rapporter om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er målt iltsvind, og hvad det kan føre med sig.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs lokale enheder følger løbende udviklingen i de danske haves og fjordes iltindhold. Du kan finde de seneste iltsvindsrapporter og se kort over udbredelsen af iltsvind nederst på denne side.

På DCE – Aarhus Universitets hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger om iltsvind.