Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) følger udviklingen i de danske skove gennem den nationale skovovervågning. Skovovervågningen følger af § 35 i skovloven, hvor styrelsen har ansvar for at overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner. Styrelsen skal også drage omsorg for, at der løbende indsamles landsdækkende statistiske data og udarbejdes rapporter om de danske skoves tilstand og udvikling. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø varetager den generelle skovovervågning mens den intensive skovovervågning efter aftale varetages af Københavns Universitet – Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) som en del af arbejdsprogrammet under Ydelsesaftale Skov & Landskab.
Skovene i Danmark er en blanding af store og små skove og er fordelt i hele landet. Der er både løvskove som for eksempel bøgeskovene, nåletræsplantager, blandede skove, nyplantede skove meget gamle skove og juletræsplantninger. Skovene dækker ca. 15% af det danske areal og bidrager med en række goder til skovejere og til samfundet. Styrelsen overvåger skovene for at følge deres udvikling og grundlaget for de økosystemtjenester, som de bidrager med.
Skovens økosystemtjenester
Produktion: Skovene er grundlag for produktion af træ til fx byggeri, møbler og bioenergi, men også juletræer og pyntegrønt.
Velfærd: De fleste kender skoven fra skovture og skovene bidrager derigennem til vores mentale og fysiske sundhed.
Natur: Skovene indeholder både almindelige og sjældne eller truede dyr, planter, svampe, mosser og laver og er derfor vigtige for den samlede biodiversitet i Danmark.
Klima: Skovene er vigtige for klimaet, idet træerne har evnen til at suge CO2 ud af atmosfæren. Nå skovene vokser lagrer de CO2. Derfor er det vigtigt at kende skovenes udvikling både udbredelsen af skovenes areal, og hvor meget vedmasse der er i skovene samt hvor meget skovene vokser. For at bidrage positivt til det danske klimaregnskab udvides skovarealet, og der er fokus på bæredygtig udnyttelse af skovene.
Vand: Skovene beskytter vores fælles grundvand mod udledninger fra pesticider og næringsstoffer, som især udledes på landbrugsjord. Desuden tilbageholder skovene næringsstoffer som dermed ikke ender i vores vandmiljø.
Ved at foretage målinger i skovene kan styrelsen levere viden om skovenes udvikling og sammensætning samt om, hvordan nationale tiltag for at udvide og udvikle skovene virker, og om målene bliver opfyldt. Skovovervågningen bidrager til, at politikere kan træffe beslutning om fremtidig skovpolitik på et oplyst grundlag.
Skovovervågningens resultater offentliggøres hvert år i en national skovstatistik.
Hvor overvåger vi skovene?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overvåger skovene i hele landet, både offentlige skov og private skove.
En skov defineres som et areal større end 0,5 hektar og mindst 20 meter bredt og bevokset med træer som er eller kan blive mere end 5 meter høje og hvis kroner dækker mere end 10 pct. af det samlede areal. Skovdefinitionen omfatter også landbrugsjord med produktion af juletræer elle pyntegrønt. Til skovarealet medregnes også midlertidigt ubevoksede arealer, der skal gentilplantes efter at træerne fx er blevet fældet eller er væltet i storm. Til skovarealet henregnes yderligere ubevoksede hjælpearealer, der er nødvendige for skovdriften som skovveje, oplagspladser eller brandbælter. Skovarealet omfatter ikke frugtplantager, parker, haver eller planteskoler. Denne definition svarer til den internationale definition af skov, som besluttet (anvendes) af FNs Fødevareorganisation, FAO.
Når vi udvælger de skove, hvor der måles, sker det efter ensartede statistiske metoder, som sikrer, at hele landets skovareal er repræsenteret.
Udvælgelse af prøveflader
I et landsdækkende netværk på 2 x 2 km udlægges fire cirkulære prøveflade med en radius på 15 m. De fire cirkler er placeret i et 200 x 200 meter kvadrat med en cirkel i hvert hjørne. De prøveflader (cirkler), som indeholder skov, måles. Det landsdækkende netværk måles over fem år. Inden feltmedarbejderne går i skoven, vurderer de om der er skov i prøvefladerne. Det sker på baggrund af satellit- og luftfotos.
Figuren nedenfor viser princippet for udlægning af prøveflader til måling til skovstatistikken. Sorte linjer viser 2x2 km net, som landet inddeles i. De blå cirkler markerer de tilfældigt udlagte prøvefelter, inden for hver 2x2 km kvadrat. Kun de prøvefelter, der indeholder skov, eller anden træbevoksning, (mørk blå) måles.
Hvor tit måler vi i skovene?
Styrelsen sender feltmedarbejdere i skoven hvert år, for løbende at kunne opdatere opgørelser om de danske skove. De årlige tal, som er hjørnestenen i den landsdækkende skovstatistik, er baseret på de seneste fem års målinger.
Sådan gør vi
I hver prøveflade registrerer vi blandt andet træarter og måler træernes diameter og højde. Vi måler dødt ved, som bl.a. er en del af skovens kulstofpulje og er levested for mange svampe og insekter. Der registres også oplysninger om skovens struktur og forvaltning mv.