Digitalt Skovkort

Med Digitalt Skovkort kan du se, hvor der er skov. Fx kan du se, hvor meget skov der er i din kommune, eller inden for et bestemt areal, du selv zoomer ind på. Du kan bare kigge rundt på kortet for at se, hvor modellen har identificeret skov.

Det Digitale Skovkort ændrer ikke på skovenes beskyttelsesstatus. Skovkortet dækker alle typer skove, uanset om det er fredskov, ikke-fredskov eller omfattet af en anden type af beskyttelse.

Det Digitale Skovkort skelner ikke mellem offentligt eller privat ejet skov. Du kan åbne et kortlag over Naturstyrelsen arealer, hvis du vil se, hvor størstedelen af de statslige skove er. [Link til NST-skove]

Vi kan ikke svare på, hvad der er af specifikke årsager til, at modellen helt lokalt vurderer, at der er skov eller ej. Du kan læse vores overordnede evaluering af arealkortet i vores dokumentation. Her sammenligner vi med andre kort og laver en evaluering af udvalgte områder for at forklare, hvilke karakteristika vores maskinlæringsmodel lægger vægt på. 

Da formålet for Digitalt Skovkort er grundlag for statistik og rapportering, retter vi ikke fejl, der er inden for usikkerheden ved kortets metodiske grundlag. Hvis du oplever mere systematiske fejl i kortet, er du velkommen til at sende en beskrivende mail til landskabogskov@sgav.dk

Skovkortet viser skovene på nationalt niveau. Kortet har ikke betydning for den lovgivning, som gælder for dig som skovejer. Det er fortsat fredskovsnoteringen i matrikelkortet, som er grundlag for skovloven.

Du har som skovejer ingen forpligtelser som følge af det nye Digitale Skovkort. Du skal altså ikke gøre noget.

Det har som ikke betydning for dig som lodsejer, hvis der er fejl i kortet. Fejl kan se mystiske ud på ejendomsniveau, men på landsdækkende niveau vurderes det ikke at have betydning for det samlede skovareal, da det er inden for usikkerheden ved kortets metodiske grundlag.

Digitalt Skovkort og Skovstatistikken regner ud, hvor meget skov der er på to forskellige måder. Digitalt Skovkort bruger satellitdata og maskinlæring til at kortlægge alt skov. Skovstatistikken benytter konventionel statistik baseret på data indsamlet i skoven i stokastisk udvalgte stikprøver. Det må forventes at de to forskellige metoder kommer frem til to forskellige resultater. Der udarbejdes også Digitalt Skovkort for 2018-2021 for, at lave en overlaps-analyse af de to metoder.

Juletræer er omfattet af den internationale skovdefinition. Det er de, fordi træerne er eller potentielt kan blive mere end 5 meter høje og dermed blive til skov.

Trægenkendelsesmodellen fungerer ved hjælp af satellitfotos, som på baggrund af forskellige features kan identificere træer. Disse features er baseret på Sentinel 2 satellittens data og lysrefleksion fra vegetationen. Derfor har det betydning, hvor meget kronedække træerne har (blad-/nåledække). Meget små og spredtstående træer er derfor vanskelige at kortlægge. Det betyder, at skoven skal være veletableret og i god vækst, før vi med sikkerhed kan sige, at det er skov. Det vil typisk være efter 3-10 år.