Digitalt Skovkort

Digitalt Skovkort er et kort over de danske skove som er skabt vha. af maskinlæring og satellitdata.

Formålet med Digitalt Skovkort er at danne grundlag for opgørelsen af Danmarks officielle skovareal og skovbiomasse samt at være rammen for statistisk og geografisk overvågning af de danske skove. På den måde er det også tiltænkt at understøtte det politiske beslutningsgrundlag, når det gælder forvaltning af skovene og skovrejsning. 

Digitalt Skovkort understøtter primært Skovovervågningen og Den Grønne Trepart.

Første udgivelse i Digitalt Skovkort er arealkortet for 2022.

Arealkort

Digitalt Skovkort – Arealkort er et kort over, hvor der er skov i Danmark. Det er tiltænkt som fundamentet for Digitalt Skovkort og dermed også nål/løv, biomasse og senere udvikling.

Kortet udvikles over flere etaper; Afskæringslag -> Prædiktion af trædække -> Efterbehandling. 

Afskæringslag: Først fravælges de steder i Danmark, hvor der med sikkerhed ikke er skov. Dvs. vi udtager de fleste marker og bebyggede områder, da de ikke er defineret som skov. Kortlaget med fravalgte arealer kaldes ’afskæringslaget’.

Prædiktion: Uden for afskæringslaget sker derefter en prædiktion (’forudsigelse’) af trædække: Maskinlæringsmodellen genkender steder med trædække ud fra satellitdata.

Modellen er trænet ud fra et sæt af såkaldte træningsdata, som styrelsens skovfaglige medarbejdere har indtegnet på grundlag af ortofotos.

Efterbehandling: Til sidst rettes kortet til, så det bl.a. lever op til skovdefinitionens størrelseskrav. Det betyder, at områder med skov skal være mindst 20 m brede og 0,5 ha store. 

Udviklingen af arealkortet er baseret på den internationale definition af skov (FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation, FAO) og Københavns Universitets anbefalinger i rapporten Skov eller ej.

FAO’s skovdefinition

FAO’s skovdefinition lyder i en dansk sammenhæng: Skov: Et areal større end 0,5 hektar med en minimumsbredde på 20 meter, bevokset med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer nødvendige for skovdriften, men ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder

Kortet

Du kan Digitalt Skovkort under denne profil på Miljøgis: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=nsv-skov

 

Dokumentation og øvrige dokumenter

For en dybere forståelse af hvordan kortet er udviklet, kan du læse mere i vores dokumentation her:

Dokumentation

Skov eller ej

Afskæringslag 

Til kortet er metoden Gradient Boosting blevet brugt, baseret på LightGBM frameworket.

 

 

 

Udviklingsplan for Digitalt Skovkort

Udviklingen af Digitalt Skovkort foregår i tre etaper: Arealkort -> Nål/løv -> Biomasse.

Digital Skovkorts første leverance er arealkortet, som kortlægger skovene i Danmark. Andet trin er at identificere, hvad der er løv og nål i den kortlagte skov, mens tredje trin er udviklingen af et biomassekort, der viser hvor meget biomasse der er for de kortlagte skove.

Den første udgave af Digitalt Skovkort er udarbejdet på grundlag af data fra 2022. Herefter vil SGAV udarbejde kort for hvert af årene 2018, 20219, 2020 og 2021. Det gør vi for at få undersøgt den statistiske varians på tidsserien 2018-2022. Herefter vil vi udarbejde kort for 2023 og 2024. Planen er, at der fremover vil udkomme et nyt skovkort hvert år.

 

Historisk arealkort

Næste skridt i udviklingen af Digitalt Skovkort er at lave arealkort for hvert af årene 2018-2021 for at kunne sammenligne med Skovstatistikkens arealopgørelser for de samme år. Dette gøres for at sikre en glidende overgang mellem Skovstatistikkens arealopgørelser og Digitalt Skovkort.

Nål/løv

Nål/løv kortet bliver lagt som lag oven på de skovarealer, vi har fundet, så der kan ses hvilke dele af skoven der er nål og hvilke dele der er løv. Dette skal bl.a. bruges til at skabe et bedre fundament for vores biomasse-kort.

Biomasse-kort

Biomasse-kortet vil med flere former for data finde ud af hvor meget biomasse der er på de skovarealer vi har genkendt.

Videre udvikling af Digitalt Skovkort

Med erfaringerne fra den første iteration af Digitalt Skovkort, vil vi i SGAV undersøge, hvad der er af muligheder for videre digital udvikling ift. skov. Det er bl.a.  mulighederne for at udvide arealkortet til en national model, der omfatter dødt ved, ung skov/skovrejsning og måske genkendelse af enkelttræarter. Hvis du har idéer til, hvad der kunne være relevant kan du skrive ind til landskabogskov@sgav.dk

Ofte Stillede Spørgsmål om Digitalt Skovkort

Generelle spørgsmål

Spørgsmål af relevans for skovejere

Spørgsmål af teknisk karakter