Staldindretning

Indretning og drift

1. I stalden skal stierne indrettes med 25-49 procent fast gulv, og hvor det resterende areal indrettes med spaltegulv og/eller drænet gulv.

2. Ventilationen styres således, at de første 0 - 18m3 pr. gris pr. time bortventileres via punktudsugningen.

3. Punktudsugningens udsugningsåbninger skal placeres under lejearealet, således at det vil medvirke til at luften under spaltegulvet strømmer mod punktudsugningen.

4. Såfremt der er krav om ammoniak- og eller lugtreduktion, skal luften fra punktudsugningen ledes gennem en effektiv luftrenser

5. Der måles tryk i den centrale gulvudsugningskanal, som specificeret af Agrifarm.

6. Gyllen skal udsluses effektivt mindst hver 7. dag.

7. Gyllen må ikke på noget tidspunkt stå højere i gyllekummerne end 10 cm under udsugningsåbningerne

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser (Hvis denne er tilkoblet). Registreringer skal indbefatte målt tryktab i hovedkanalen mindst en gang i hver kalendermåned.

9. Logbogen/elektronisk registrering samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Punktudsugning øger i sig selv ammoniakfordampningen. Miljøeffekten af punktudsugning opnås først ved tilkobling af en luftrenser. Kontrol af punktudsugningssystemet skal derfor primært sikre at betingelserne for korrekt flow gennem systemet er opfyldt ved løbende at kontrollere luftrenserens drift, samt følge de vilkår angivet for den evt. tilkoblede luftrenser.

For at opnå den ønskede effekt af punktudsugning skal de første 0 - 18 m3 pr. gris pr. time bortventileres via punktudsugningen. Ved anvendelse af punktudsugningsanlæg, hvor udsugningskanalerne er placeret ved gyllekummerne, er det vigtigt, at gyllen ikke kommer til at stå højere i gyllekummerne end sugepunkternes placering, idet gylle i punktudsugningsanlægget vil medføre, at effekten forsvinder. Det er vigtigt, at kanalanlægget er etableret med mulighed for fjernelse gyllen. Såfremt uheldet er sket, at der er kommet gylle i punktudsugningsanlægget, bør det efterfølgende kontrolleres, at sugepunkterne er fri for evt. ophobet gylletørstof.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 9), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Ammoniak: 67 % tilsluttet KJ luftrenser med effekt på 91 %. Ved brug af en luftrenser med en anden effekt (E, %) kan denne beregnes som: Samlet effekt = 0,86 × E − 11.

Lugt: 53 % tilsluttet KJ luftrenser med effekt på 83 %. Ved brug af en luftrenser med en anden effekt (E, %) kan denne beregnes som: Samlet effekt = 0,53 × E + 9.

Forudsætninger fremgår endvidere af MELT indstillingen.

MELT indstilling for Intellifarm

Optaget i 2019 på Teknologilisteniveau

Navneskift 11/7 2024

Den tilknyttede luftrenser skal være godkendt og dokumenteret til rensning af punktudsugningsluft.

Indretning og drift

Indretning og drift

1. Gyllekanalerne i staldafsnit __________ - i alt __________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.

2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst _______ W/m2.

3. Varmepumpen skal være forsynet med en timetæller til dokumentation af årlig driftstid.

4. Den årlige driftstid skal være mindst ______ timer.

5. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.

6. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

7. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol 

8. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse, aflæsning og registrering af driftstimer.

9. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

10. Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m2.

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m2.

Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer)

Ansøgeren bedes oplyse:

Varmepumpe unit:

Firma:

Type:

Driftspunkt for kold/varm side af varmepumpen

5 °C / 55 °C. Driftspunkterne er markeret med rød cirkel i tabellen nedenfor.

Eksempel på datablad for varmepumpe

Datablad vedlægges som bilag til ansøgningen.

Til brug for beregningen i husdyrgodkendelse.dk indtastes den gennemsnitlige årlige reduktionsprocent, og antallet af driftstimer beregnes samtidig. Anlæggets reduktionseffekt kontrolleres via timetæller, hvor anlægget skal køre mindst 7.895 timer årligt i ovenstående regneeksempel.

Regneeksempel lugtemission

Ud fra ovenstående eksempel med gennemsnitlige specifikke køleeffekt på 32,4 W/m2, kan lugtreduktionen beregnes til 20 % ved køling 8.760 timer/år.

Lugtreduktion (%) = 0,77*32,4 = 25 % (dog maksimalt højst 20 %)

Ifølge MELT indstillingen for optagelse af gyllekøling på teknologilisten, kan der højst opnås en reduktion på 20 % lugtreduktion i svinestalde med rørudslusning, da der ikke længere er en lugteffekt ved ydelser over 26 kW /m2. Der kan ikke opnås en effekt i stalde med linespil.

Ammoniak: Op til 30 %. Effekten i % beregnes efter formlen: 0,85*x-0,004x2 (x=W/m2)

Lugt: Op til 20 %. Effekten i % beregnes efter formlen 0,77*x

MELT indstilling for gyllekøling - rørudslusning

Endeligt optaget i 2018 på Teknologilisteniveau

Indretning og drift

1. Gyllekanalerne i staldafsnit _____ i alt________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.
2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst_______ W/m2.
3. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den daglige (kun nødvendig ved lugtreduktion), månedlige og årlige køleydelse målt i KWh.
4. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.
5. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.
6. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol

7. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse.
8. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.
9. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen. I relation til vilkår nr. 3 bemærkes det, at der skal stilles vilkår om energimåler. Baggrunden herfor er, at det giver den mest sikre bestemmelse af kølingen og dermed ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Hertil kommer, at vilkår nr. 2 om en årlig køleydelse kan aflæses direkte på måleren, hvilket gør kontrollen enkel på tilsyn.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m2.

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m2. Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Energimåleren: Energimåleren registrerer flow og temperatur på vandet på kølesiden og beregner herudfra energiproduktionen. I IT-ansøgningssystemet (www.husdyrgodkendelse.dk) indtastes anlæggets driftstid og ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Ønsker man i stedet at indtaste varmepumpens faktiske driftstid, skal ammoniakreduktionen korrigeres forholdsmæssigt jf. regneeksemplet nedenfor. Tilsvarende korrektion er ikke mulig for lugt.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer)

En landmand ansøger om at etablere en smågriseproduktion på 1.200 årssøer med et gyllekølingsanlæg, som skal nedbringe ammoniakemissionen med 10 %. Gyllekummernes areal er 3.000 m², og staldene er indrettet med traditionelt gyllesystem med ca. 40 cm dybe gyllekanaler.

Reduktion (10 %) = 1,66x-0,02x² (x = den gennemsnitlige specifikke køleeffekt (W/m²))

For at opnå en reduktion af ammoniakfordampningen på 10 %, skal den gennemsnitlige specifikke køleeffekt være 6,5 W/m². Den køleeffekt, som pumpen skulle have, hvis den kørte kontinuerligt, beregnes til 6,5 W/m² x 3.000 m² = 19.500Watt = 19,5 kW. Den årlige køleydelse er således: 19,5 kW x 8.760 timer/år =170.820 kWh.

I eksemplet installeres en varmepumpe med en køleeffekt på 50 kW. Idet varmepumpen har en overkapacitet, skal den ikke køre konstant for at opnå den påkrævede ammoniakreduktionsprocent. 

Leveres der 50KW på de 3000 m² gyllekummeareal bliver den specifikke køleeffekt 50.000 KWh/ 3000 m²= 16,7 W/m². Hvis den større pumpe kører kontinuerligt vil den kunne reducere ammoniakemissionen med 1,66x16,7 – (0,02x(16,7)²) = 22,1 %.

Den større pumpe skal derfor køre kortere tid for at opnå den samme årlige ammoniakreduktionsprocent 10 %/22,1 % * 8760 t =3960 timer. Når pumpen kører, reducerer den med 22,1%. Det gør den i 3960 timer, mens den i de resterende 4800 timer ikke reducere ammoniakreduktionen. Den gennemsnitlige årlige ammoniakreduktion bliver dermed: (3960 timer * 22,1 % + 4800 timer *0 %)/ 8760t= 10 %.

Hvis den faktiske driftstid (3960 timer) indtastes i husdyrgodkendelse.dk, skal ammoniakreduktionen korrigeres således: 10 % x (8.760 timer/3960 timer) = 22,1 %.

Indretning og drift

1. Gyllekanalerne i staldafsnit __________ - i alt __________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.

2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst _______ W/m2.

3. Varmepumpen skal være forsynet med en timetæller til dokumentation af årlig driftstid.

4. Den årlige driftstid skal være mindst ______ timer.

5. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.

6. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

7. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol 

8. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse, aflæsning og registrering af driftstimer.

9. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

10. Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m2.

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m2.

Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer)

Ansøgeren bedes oplyse:

Varmepumpe unit:

Firma:

Type:

Driftspunkt for kold/varm side af varmepumpen

5 °C / 55 °C. Driftspunkterne er markeret med rød cirkel i tabellen nedenfor.

Eksempel på datablad for varmepumpe

Datablad vedlægges som bilag til ansøgningen

Beregningsformel linespil:                       NH3-reduktion (%) = 1,66x-0,02x², hvor x = køleeffekt i W/m2

Faktisk reduktionsprocent i driftstiden:  1,66 * 32,4 W/m² - (0,02*(32,4 W/m²)² = 32,8 %

Reduktionsprocent fastlagt i ansøgningen (årsreduktionsprocent) er 21 % i gennemsnit ved 8760 timer i husdyrgodkendelse.dk

Beregning af antal driftstimer:

Til brug for beregningen i husdyrgodkendelse.dk indtastes den gennemsnitlige årlige reduktionsprocent, og antallet af driftstimer beregnes samtidig. Anlæggets reduktionseffekt kontrolleres via timetæller, hvor anlægget skal køre mindst 21 % /32,8 % * 8760 timer = 5.608 timer årligt i ovenstående regneeksempel.

Når pumpen kører, reducerer den med 32,8 %. Det gør den i 5.608 timer, mens den i de resterende 3.152 timer ikke reducere ammoniakreduktionen. Den gennemsnitlige årlige ammoniakreduktion bliver dermed: (5.603 timer * 32,8 % + 3.162 timer *0 %)/ 8760 t = 21 %

Eksempel til brug ved tilsyn om der har været tilstrækkelig gyllekøling:

Ammoniak: Op til 34 %. Effekten i % beregnes efter formlen: 1,66*x-0,02*x2

(x=W/m2)

Lugt: Ingen lugteffekt

MELT indstilling for gyllekøling - rørudslusning

Endeligt optaget i 2018 på Teknologilisteniveau

Der er bekendtgørelsesfastsatte krav til driften af svovlsyrebehandling af gylle i svinestalde.

Kravene fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.

Kommunen skal kun fastsætte vilkår om etablering af selve den teknologi, der skal anvendes. Det følger af bilag 4, hvad der skal overholdes for, at teknologien har den forudsatte effekt. Afgørelsen må derfor ikke

1.  indeholde nærmere vilkår om driften af teknologien, 
2. fastsætte flere eller andre krav til indretning og drift af den pågældende teknologi,
3. konkret fravige kravene i bilag 4.

Kommunen skal som tilsynsmyndighed føre kontrol med, at kravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 overholdes. Denne fremgangsmåde er også fremhævet i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse 19/02604 af 31. januar 2022.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Formålet med krav nr. 1 er at forebygge lækage af svovlsyretanken og uheld. F.eks. kan der placeres en barrierer foran svovlsyretanken for at sikre mod påkørsel.

Gyllens pH-værdi er bestemmende for ammoniakfordampningen fra gyllen. Der er ikke direkte sammenhæng mellem syreforbrug og pH-værdi, da syreforbruget blandt andet afhænger af ammoniakindholdet samt tørstofindholdet i gyllen.

Under normale lagringsforhold stiger gyllens pH-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens pH-værdi under lagring. Det forudsættes dog, at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle.

Kravet om, at der ikke må ske sammenblanding af svovlsyrebehandlet og ubehandlet gylle, sikrer endvidere, at den forventede ammoniakreduktion fra lager og udbringning opnås. Hvis der sker sammenblanding af ubehandlet gylle og svovlsyrebehandlet gylle, vil pH-værdien i gyllen stige igen, hvormed reduktionen i ammoniakfordampningen vil gå tabt.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det nødvendigt at indgå aftale med producenten om service for at sikre en hensigtsmæssig drift af svovlsyrebehandlingsanlægget, som det fremgår af krav nr. 9. – Anlægget skal kontrolleres af producenten mindst hver fjerde måned,Krav og serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget. Der er ikke behov for, at landbrugeren fører en manuel logbog over eventuelle driftsstop med angivelse af tidspunkt og årsag, hvis svovlsyrebehandlingsanlægget selv kan registrere dette.

Situationerne omtalt i krav nr. 10 indikerer, at der kan være problemer med svovlsyrebehandlingsanlægget, at der er mangel på svovlsyre, eller at landbrugeren ikke anvender svovlsyrebehandlingsanlægget. Det er derfor relevant for kommunen som tilsynsmyndighed at få underretning fra landmanden i de nævnte situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis.

Data fra pH-måleren i form af registreringer af pH-værdien før og efter de enkelte behandlinger samt statistikrapporter kan opbevares elektronisk hos landmanden på en lokal database. Det vil være muligt for kommunen at se disse data elektronisk hos landmanden. Endvidere vil der være mulighed for, at landmanden kan sende elektroniske filer med data eller udtræk heraf til kommunen, hvis der opstår behov herfor.

Data fra pH-målere vil kunne bruges til at kontrollere, at krav nr. 4 og 5 efterleves i praksis.

64% ammoniakreduktion

Ingen lugtreduktion

MELT indstilling JH forsuring

MELT indstilling for Infarm forsuring NH4+

VERA Erklæring for JH forsuring NH4+

Kan erstatte flydelag på gylletank (husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21 stk. 1)

Optaget på teknologilisten i 2012. Revideret i 2014.

Revideret i 2020 vedr. optagelse af Infarm.

Indretning og drift

1. JH Smellfighter skal installeres sammen med et JH forsuringsanlæg eller tilsluttes et eksisterende anlæg.

2. Containeren som JH Smellfighter leveres i, skal stå på betonfundament.

3. Ved hver behandling af gyllen som JH forsuringsanlægget foretager, skal JH Smellfighter være i samtidig drift. Der udløses en alarm, hvis JH Smellfighter ikke er i samtidig drift.

4. Væskefraktionen fra JH smellfighter skal føres tilbage til procestanken. Fiberfraktionen føres til (vælg) [opbevaring i container] eller [blandetank sammen med overskydende væskefraktion og pumpes herefter til lagertank].

5. Containeren skal placeres og overdækkes i overensstemmelse med den til enhver til gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. (Udelukkes hvis fiberfraktionen pumpes tilbage til lagertank).

6. Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

7. For hver behandling med JH Smellfighter skal start- og sluttidspunkt, samt driftstimer registreres med elektronisk logning i styringen.

8. Den ansvarlige for driften skal sikre at JH Smellfighter dagligt kontrolleres for alarmer.

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af JH Smellfighter. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

11. Registreringen fra den elektroniske logning, logbog over driftstop, den skriftlige serviceaftale, producentens vedligeholdelsesvejledning samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

51 % lugtreduktion

64 % ammoniakreduktion

MELT indstilling for JH Smellfighter

Optaget på Teknologilisten i 2018 på Teknologilisteniveau

Indretning og drift

1. Der skal etableres et anlæg til forsuring af gylle fra staldafsnit _____________.

2. Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel.

3. Der må kun anvendes svovlsyre.

4. Før forsuring må den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0.

5. Styringen af anlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

6. Forsuret gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle.

7. Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

8. Gyllens pH-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik/logbog, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige pH-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling.

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af forsuringsanlægget, herunder kalibrering af pH-målere. Forsuringsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer: - Når den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling - Når forsuringsanlægget er ude af drift i en periode på mere end_____ dage/uger. 

11. Data for pH-målinger, dokumentation for kalibrering af pH-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Formålet med vilkår nr. 2 er at forebygge lækage af svovlsyretanken og uheld. Sikring mod påkørsel kunne være placering af barrierer foran svovlsyretanken. Det bemærkes, at disse forslag til vilkår er en skærpelse af de generelle krav til opbevaring af svovlsyre, jf. § 39 i bekendtgørelse nr. 329 af 16/05/2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som blandt andet foreskriver, at svovlsyre skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer.

Der skal ikke stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal være i drift hele året svarende til 8.760 timer, da hyppigheden af behandlinger afhænger af gyllens pH-værdi. Svovlsyrebehandlingsanlægget er således kun i drift, når gyllens pH-værdi tilsiger en behandling.

Gyllens pH-værdi er bestemmende for ammoniakfordampningen fra gyllen. Der er ikke direkte sammenhæng mellem syreforbrug og pH-værdi, da syreforbruget blandt andet afhænger af ammoniakindholdet samt tørstofindholdet i gyllen. Der skal derfor stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

Under normale lagringsforhold stiger gyllens pH-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens pH-værdi under lagring. Det forudsættes dog, at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle.

Vilkåret om, at der ikke må ske sammenblanding af svovlsyrebehandlet og ubehandlet gylle, sikrer endvidere, at den forventede ammoniakreduktion fra lager og udbringning opnås. Hvis der sker sammenblanding af ubehandlet gylle og svovlsyrebehandlet gylle, vil pH-værdien i gyllen stige igen, hvormed reduktionen i ammoniakfordampningen vil gå tabt.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten om udvidet service for at sikre en hensigtsmæssig drift af svovlsyrebehandlingsanlægget – det såkaldte superserviceaftale med tre årlige besøg. Der er ikke behov for, at landmanden fører en manuel logbog over eventuelle driftsstop med angivelse af tidspunkt og årsag, hvis svovlsyrebehandlingsanlægget selv kan registrere dette.

Situationerne omtalt i vilkår nr. 10 indikerer, at der for eksempel kan være problemer med svovlsyrebehandlingsanlægget, at der er mangel på svovlsyre, eller at landmanden ikke anvender svovlsyrebehandlingsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i de nævnte situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis.

Data fra pH-måleren i form af registreringer af pH-værdien før og efter de enkelte behandlinger samt statistikrapporter kan opbevares elektronisk hos landmanden på lokal database. Det vil være muligt for tilsynsmyndigheden at se disse data elektronisk hos landmanden. Endvidere vil der være mulighed for, at landmanden kan sende elektroniske filer med data eller udtræk heraf til tilsynsmyndigheden, såfremt der skulle opstå behov herfor. Der vil dermed som udgangspunkt ikke være behov for egentlige udskrifter af pH-målinger. Det bemærkes, at registreringer af eventuelle pH-værdier over 6,5 fremgår af data for de enkelte behandlinger og ikke af statistikrapporterne.

Data fra pH-målere vil kunne bruges til at kontrollere, at vilkår nr. 4 og 5 efterleves i praksis.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

33 % ammoniakreduktion

Ingen lugtreduktion

MELT indstilling JH forsuring kvæg

Rapport svovlsyreforsuring i kvægstalde 14032022

Kan erstatte flydelag på gylletank (husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21 stk. 1)

Optaget endeligt på Teknologilisten i 2022 på Teknologilisteniveau med ændret effekt til 33 %.

Før da midlertidigt optaget efter særlig aftale med Miljøstyrelsen*, hvor effekten var 50 %.

Miljøstyrelsens teknologiblad  - grundlag for midlertidige optagelse

Svovlsyrebehandling af kvæggylle

Indretning og drift

1. Gyllerender skal tømmes mindst hver dag enten manuelt eller ved anvendelse af et automatisk tømningssystem.

2. Tømning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Dog kan der være særlige omstændigheder, hvor der kan ske afvigelser fra dette tidsrum.

Egenkontrol

3. Både manuel og automatisk tømning skal registreres i logbogen. Det skal fremgå, hvornår renden er tømt.

4. Alternativt kan drift at gyllepumperne registreres vha. elektronisk log, således at man sikrer sig, at renderne er tømt på de angivne tidspunkter.5. Ved brug af et automatisk tømningssystem kan udfyldelsen af logbøger erstattes af en automatisk registrering af wiretrækkets drift.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Udmugningshyppigheden vil kunne kontrolleres i forbindelse med tilsynsbesøg på husdyrbruget. Kontrol af tømning af gyllerenderne kan foretages ved eftersyn af logbogen. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i 5 år og skal kunne fremvises til kontrolmyndigheden på forlangende.

27 % ammoniakreduktion i forhold til udmugning én gang ugentligt

Ingen lugtreduktion

MELT indstilling - hyppig udmugning i minkstalde

VERA Erklæring for udmugning i minkstalde dagligt

Optaget på Teknologilisten 2013.

Indretning og drift

1. Gyllerender skal tømmes mindst hver 3./4. dag (totalt to gange ugentligt) enten manuelt eller ved anvendelse af et automatisk tømningssystem.

2. Tømning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Dog kan der være særlige omstændigheder, hvor der kan ske afvigelser fra dette tidsrum.

Egenkontrol

3. Både manuel og automatisk tømning skal registreres i logbogen. Det skal fremgå, hvornår renden er tømt.

4. Alternativt kan drift at gyllepumperne registreres vha. elektronisk log, således at man sikrer sig, at renderne er tømt på de angivne tidspunkter.

5. Ved brug af et automatisk tømningssystem kan udfyldelsen af logbøger erstattes af en automatisk registrering af wiretrækkets drift.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Udmugningshyppigheden vil kunne kontrolleres i forbindelse med tilsynsbesøg på husdyrbruget. Kontrol af tømning af gyllerenderne kan foretages ved eftersyn af logbogen. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i 5 år og skal kunne fremvises til kontrolmyndigheden på forlangende.

27 % ammoniakreduktion i forhold til udmugning én gang ugentligt

Ingen lugtreduktion

MELT Indstilling - hyppig udmugning i minkstalde

VERA Erklæring for udmugning i minkstalde 2 gange ugentligt

Optaget på Teknologilisten i 2013.

Indretning og drift

1. Gyllen i gyllekanalerne skal udsluses mindst hver 7. dag.

2. Udslusning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage.

Egenkontrol

[Nedenstående vilkår anvendes såfremt gylleudslusningssystemet er fuldautomatisk og har indbygget en timerfunktion, hvor der er mulighed for at indstille udslusningen til at finde sted ugentligt. Med fuldautomatisk menes at gyllekanaler er udstyret med f.eks. mekanisk spjæld, mekaniske gyllepropper eller lign.]

3a. Gyllesystemet skal være udstyret med automatisk åbning af spjæld, gyllepropper eller lignende, der sikrer at udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Den automatiske styring af udslusningen skal tilsluttes en datalogger eller lignende. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

[Et eller flere af nedenstående vilkår anvendes såfremt gylleudslusningen iværksættes manuelt uden anvendelse af automatisk styring. Med manuelt menes at gyllepropper, spjæld eller lign. manuelt skal åbnes såvel som at pumpen startes manuelt]

3b. Pumpen for rørudslusningssystemet skal være tilsluttet en datalogger eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i 3 overensstemmelse med vilkår 1. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende

3c. Gyllekummerne skal være udstyret med fastmonterede følere, højdemålere eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Højden af gylle i gyllekanalerne må på intet tidspunkt overskride en mængde der svarer til en uges gylleproduktion. Registreringen fra niveaufølere eller højdemålere skal enten registreres via datalogger eller ved førelse af logbog. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

3d. Der skal føres logbog over at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til konceptet for hyppig gylleudslusning. Vejledningen findes her.

Ingen ammoniakreduktion

20 % lugtreduktion i forhold til tømning hhv. 6 uger efter indsættelse af smågrise samt ved tømning af stalden efter 12 uger

MELT indstilling for hyppig udslusning af gylle i slagtesvinestalde

Optaget på Teknologilisten i 2015.

Gælder for fulddrænede gulve med rørudslusning.

Vejledning om anvendelse af hyppig udslusning af gylle

Se teknologiblad

Der kan opnås en ammoniakreduktion på 30 og 36 % ved henholdsvis to og tre ugentlige
udmugninger sammenlignet med én ugentlig udmugning

Ingen lugtreduktion

Miljøstyrelsens Teknologiblad:

Gødningsbånd og hyppig udmugning - ikke i bur

Midlertidigt optaget på Teknologilisten efter særlig aftale med Miljøstyrelsen.*

Se teknologiblad

Der kan opnås en ammoniakreduktion på 54 og 66 % ved henholdsvis to og tre ugentlige
udmugninger sammenlignet med én ugentlig udmugning

Ingen lugtreduktion

Miljøstyrelsens Teknologiblad:

Gødningsbånd og hyppig udmugning - i bur

Midlertidigt optaget på Teknologilisten efter særlig aftale med Miljøstyrelsen.*

Indretning og drift

1. I staldafsnit _________ skal stierne indrettes med a. _____ procent drænet gulv + spaltegulv (33/67) eller b. ______ procent (25-49 procent) fast gulv, og hvor det resterende areal indrettes med spaltegulv

2. Ventilationen styres således, at de første 10 m3 pr gris pr time bortventileres via punktudsugningen.

3. Punktudsugningens udsugningsåbninger skal placeres under lejearealet, således at det vil medvirke til at luften under spaltegulvet strømmer mod punktudsugningen.

4. Luften fra punktudsugningskanalerne skal ledes gennem en luftrenser.

5. En lugtreducerende effekt kan kun opnås såfremt der benyttes en luftrenser med en lugtreducerende effekt.

6. Tryktabet over luftrenseren må ikke overstige _____pascal (Pa), som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser.

Egenkontrol

7. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser. Registreringer skal indbefatte månedlige målinger af tryktabet over luftrenseren.

8. Logbogen/elektronisk registrering samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Punktudsugning giver i sig selv ingen miljøeffekt, hvorfor miljøeffekten af punktudsugning først opnås ved tilkobling af en luftrenser. Kontrol af punktudsugningssystemet skal derfor primært sikre at betingelserne for korrekt flow gennem systemet er opfyldt ved løbende at kontrollere luftrenserens drift, samt følge de vilkår angivet for den tilkoblede luftrenser.

For at opnå den ønskede effekt af punktudsugning skal de første 10 m3 pr gris pr time bortventileres via punktudsugningen. Ved tilslutning af luftrenser kan tilkitning af luftrenserens filtre og/eller dråbefang medføre et reduceret flow gennem systemet. Egenkontrol bør sikre at en sådan tilkitning ikke har fundet sted. Dette kan gøres ved at måle tryktabet over luftrenseren, hvor en manuel tryktabsmåling er det letteste og mest valide måling. For så vidt angår tryktabet, skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ved en given luftydelse påvirkes af driftsmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og biomasse på filterelementerne og dråbefang. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten. Et tryktab, der overskrider det tilladte maksimum, kan afhjælpes på flere måder, men vil primært bestå i rengøring og skiftning af filtrene eller dråbefang. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle typer af luftrensningsanlæg har en automatisk filtervasker. Dermed er det ikke hensigtsmæssigt med bestemte tidsintervaller for rengøring af filtrene, da det normale tryktab kan reetableres på mange måder. Generelt fordrer det at producenten giver en udførlig beskrivelse af, hvordan landmanden foretager en måling af tryktabet, samt hvad han skal gøre, når tryktabet overstiger det niveau, som indikerer, at en rengøring af filtrene og eller dråbefang er nødvendig.

Ved anvendelse af punktudsugningsanlæg, hvor udsugningskanalerne er placeret i gyllekummerne, er det vigtigt, at gyllen ikke kommer til at stå højere i gyllekummerne end sugepunkternes placering, idet gylle i punktudsugningsanlægget vil medføre, at effekten forsvinder. Det er vigtigt, at kanalanlægget er etableret med afløb til forbeholder, hvor evt. gylle kan udsluses til. Såfremt uheldet er sket, at der er kommet gylle i punktudsugningsanlægget, bør det efterfølgende kontrolleres, at sugepunkterne er fri for evt. ophobet gylletørstof, for at effekten i punktudsugningsanlægget kan forventes.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Ammoniakreduktionen afhænger af effekten af den tilsluttede luftrenser. Beregnes efter formlen: Samlet effekt = 0,7 × E − 12

Lugtreduktionen afhænger af effekten af den tilsluttede luftrenser. Beregnes efter formlen: Samlet effekt = 0,39 × E + 9

MELT indstilling om optagelse på teknologilisten for punktudsugning i slagtesvinestalde

Optaget på Teknologilisten i 2014

Den tilknyttede luftrenser skal være godkendt og dokumenteret til rensning af punktudsugningsluft.

Forslag til vilkår for installation og drift af Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200, anvendt til reduktion af ammoniakfordampningen fra traditionelle slagtekyllingestalde og til stalde til skrabeslagtekyllingeproduktion.

Formålet med vilkårene er at understøtte kommunernes arbejde med udarbejdelse af miljøgodkendelse for slagtekyllingeproducenter, som ønsker at udvide eller ændre produktionen og i den forbindelse gør brug af Rokkedahls varmeveksler til reduktion af ammoniakfordampningen.

 1. Installation af varmeveksler

• Der skal installeres mindst ___antal Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200 i stald _XX__, til reduktion af ammoniakfordampning.
• Der skal inde i hver stald, hvor der er indsat varmeveksler, installeres ventilatorer til recirkulering af luften, og de skal have en samlet kapacitet som angivet under punkt 2.
• Vaskevand fra varmeveksleren skal ledes til opsamlingsbeholder.

2.  Kapacitetskrav

• Varmeveksleren skal kunne levere mindst 0,6 m3 luft pr. time pr. kylling i stalden og mindst 0,3 m3 luft pr. time pr. kg kylling ved maksimal belægning i stalden. Dette svarer til ___XX.
• Ventilatorerne til recirkulering af luften inde i stalden skal levere en samlet kapacitet på mindst 1,3 m3 luft pr. time pr. kylling og mindst 0,65 m3 luft pr. time pr. kg kylling ved maksimal belægning i stalden. 

3. Driftstid

• Varmeveksleren skal levere al ventilation i stalden frem til ventilationsbehovet overstiger varmevekslerens kapacitet. Ved højere ventilationsbehov skal varmeveksleren levere den luftmængde der svarer til kapacitetskravene der er nævnt under punkt 2.
• Når ventilationsbehovet overstiger 4 m3 luft pr. time pr. kylling må varmeveksleren slukkes.
• Recirkuleringsventilatorerne skal levere den luftmængde, der svarer til kapacitetskravene nævnt under punkt 2.

4. Vedligeholdelse og service

• Efter hver produktionscyklus skal varmeveksleren rengøres og dens filter udskiftes i henhold til vaskevejledning fra leverandøren. Denne vejledning skal opbevares på husdyrbruget.
• Hvis der opstår driftsstop eller fejl på varmeveksleren skal dette afhjælpes hurtigst muligt.
• Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end to uger.
• Der skal foretages årligt eftersyn efter leverandørens anvisning.  

5. Dokumentation for drift

• Der skal føres en logbog for varmeveksleren, indeholdende registreringer om
        a) Varmevekslerens driftstid evt. ved montering af timetæller på varmeveksleren.
        b) Tidspunkter for rengøring herunder udskiftning af filtre samt vedligehold
        c) Eventuelle fejl/driftsstop og varighed heraf.
•  Logbog og rapporter fra servicebesøg skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Forslag til vilkår for installation og drift af Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200, anvendt til reduktion af ammoniakfordampningen fra traditionelle slagtekyllingestalde.

Formålet med vilkårene er at understøtte kommunernes arbejde med udarbejdelse af miljøgodkendelse for slagtekyllingeproducenter, som ønsker at udvide eller ændre produktionen, og som i den forbindelse gør brug af Rokkedahls varmeveksler til reduktion af ammoniakfordampningen.

1. Installation af en eller flere varmeveksler

• Der skal installeres mindst ___antal Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200 i stald _XX__, til reduktion af ammoniakfordampning.
• Der skal inde i hver stald, hvor der er indsat en eller flere varmeveksler, installeres ventilatorer til recirkulering af luften, og de skal have en samlet kapacitet, som angivet under punkt 2.
• Vaskevand fra varmeveksleren skal ledes til opsamlingsbeholder.

2. Kapacitetskrav

• Varmeveksleren/-erne skal kunne levere mindst 12 m³ luft pr. time pr. m² produktionsareal i stalden. Dette svarer til ___XX.
• Ventilatorerne til recirkulering af luften inde i stalden skal levere en samlet kapacitet på mindst 26 m³ luft pr. time pr. m² produktionsareal.  

3. Driftstid

• Varmeveksleren/-erne skal levere al ventilation i stalden frem til ventilationsbehovet overstiger varmevekslerens/-ernes kapacitet. Ved højere ventilationsbehov skal varmeveksleren/-erne levere den luftmængde, der svarer til kapacitetskravene, der er nævnt under punkt 2.
• Når ventilationsbehovet overstiger 80 m³ luft pr. time pr. m² produktionsareal, må varmeveksleren/-erne slukkes.
• Recirkuleringsventilatorerne skal levere den luftmængde, der svarer til kapacitetskravene nævnt under punkt2.

4. Vedligeholdelse og service

• Efter hver produktionscyklus skal varmeveksleren/-erne rengøres.
• Hvis der opstår driftsstop eller fejl på varmeveksleren/-erne, skal dette afhjælpes hurtigst muligt.
• Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end to uger.
• Der skal foretages eftersyn efter leverandørens anvisning.

5. Dokumentation for drift

• Der skal føres en logbog for varmeveksleren/-erne, indeholdende registreringer om:
        a) Varmevekslerens/-ernes driftstid evt. ved montering af timetæller på varmeveksleren/-erne.
        b) Tidspunkter for rengøring samt vedligehold.
        c) Eventuelle fejl/driftsstop og varighed heraf.
•  Logbog og rapporter fra servicebesøg skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Ammoniak: 28 % ammoniakreduktion i forhold til stalde uden varmeveksler

Lugt: Ingen lugtreduktion

MELT indstilling Rokkedahl

MELT svar vedr. effekt og anvendelse af varmeveksler

MELT indstilling Rokkedahl udtrykt i ventilation pr. m² produktionsareal

Bemærk, at dokumenterne skal læses i sammenhæng. I ”MELT indstilling” står, at teknologien har en ammoniakreducerende effekt på 30 %. Dette er ikke længere gældende, idet teknologien nu er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste med 28 %.

Optaget på Teknologilisten i 2016

Teknologien er i 2023 ændret, så den kan anvendes til ammoniakreduktion både i traditionelle slagtekyllingestaldeog i stalde til skrabeslagtekyllinger.

I 2023 er ammoniakreduktionseffekten ændret fra at være 30 % til at være 28 %.

Vær opmærksom på, at der i den oprindelige original indstilling fortsat står 30 %, selvom effekten nu er rettet til 28 %. Den oprindelige indstilling indeholder vigtig information om begrundelse for optag og forudsætninger for, at teknologien virker.

1. SmartScrape skal være installeret til automatisk skrabning af gyllerenderne afhængig af fodertildelingen i minkhal xx.
2. Den elektroniske styring (PLC-en) skal være indstillet, så den følger ligningen, men der minimum skrabes én gang om dagen. Den skal videre være indstillet, så det beregnede antal skrab pr. døgn, rundes op.
3. Der skal ske daglig manuel tilsyn med, om alle render skrabes som planlagt.
4. Konstateres der mere gylle i en eller flere render i forhold til de andre, skal fejlen straks udbedres. 
5. Gyllerender og skrabere skal tilses og justeres/vedligeholdes en gang per måned.
6. Gyllereder og skrabere skal nedvaskes med højtryksrenser efter behov, men minimum en gang årligt.
   
   Egenkontrol:
7. Skrabehyppighed skal registreres med elektronisk logning i styringen (PLC-en).
8. Dato for den månedlige justering og vedligehold af gyllerender og skrabere noteres i logbogen
9. Dato for højtryksrensning af gyllerender og skrabere noteres i logbogen.
10. Årsag og varighed af driftsstop skal noteres i logbogen. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.
11. Registreringen fra den elektroniske logning og logbog over driftstop skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år. Det skal videre vises til kommunen, når de beder om det

De forslåede vejledende vilkår sikrer, at systemet kører efter hensigten. Hvis udsugningssystemet ikke kører, vil der efter bare 12 timers stop ved hyppig skrabefrekvens ske en tydelig ophobning af gylle i renderne. Da minkavleren tilser minkene hver dag, vil en sådan tydelig ophobning hurtig konstateres. Nedbrud kan dermed konstateres visuelt.  Systemet har desuden en niveaumåleralarm, der effektiv slukker for skrabning, hvis gylleafløbsrørene er fulde.

Trækstationer til skrabere i renderne trækker to render ad gangen. Ved nedbrud vil kun den defekte trækstation stå stille. Det betyder, at alle andre stationer fortsat kører.

Gyllereder og skrabere skal nedvaskes med højtryksrenser efter behov. Det skal dog minimum ske en gang årligt.

Skrabefrekvensen logges elektronisk i en central PLC. PLC er en forkortelse for ”programmable logic controller”. Dette er en lille computer, som bruges til processtyring af maskiner og anlæg. Til SmartScrape er der tilknyttet en PLC, der sikrer, at skrabefrekvensen varierer som funktion af fodertildelingen.

Fodertildelingen bestemmer skrabefrekvensen hen over året, jf. ligningen:

y = (0,0143x5 - 0,4712x4 + 5,2004x3 - 22,138x2 + 36,326x)/78*6

 Hvis: 3 < x < 12

 x = måned + ((1/10) * måned)

 eksempelvis: x = 5 + ((1/10) * 5) = 5,5

Ellers er skrabefrekvensen 1 gang dagligt.

Beregnede antal skrab skal rundes op. (1,6 = 2) pr. døgn

Skrabealgoritmen ligger programmeret i en central PLC, som også funger som logger.

Ammoniak: 37 % ammoniakreduktion

Lugt: Ingen lugtreduktion

MELT indstilling

ETV Erklæring

Optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste i 2023 på teknologilisteniveau.

Forslag til vilkår for installation og drift af Munters roterende varmeveksler, Heat-X Rotate til fjerkræstalde, anvendt til reduktion af ammoniakfordampningen fra traditionelle slagtekyllingestalde.

Formålet med vilkårene er at understøtte kommunernes arbejde med udarbejdelse af miljøgodkendelse for slagtekyllingeproducenter, som ønsker at udvide eller ændre produktionen, og som i den forbindelse gør brug af Munters varmeveksler til reduktion af ammoniakfordampningen.

1. Installation af en eller flere varmeveksler

• Der skal installeres mindst ___antal Munters varmeveksler(e), Heat-X Rotate i stald _XX__, til reduktion af ammoniakfordampning.
• Der skal inde i hver stald, hvor der er indsat en eller flere varmeveksler, installeres ventilatorer til recirkulering af luften, og de skal have en samlet kapacitet, som angivet under punkt 2.

2. Kapacitetskrav

• Varmeveksleren/-erne skal kunne levere mindst 12 m³ luft pr. m² produktionsareal i stalden. Dette svarer til ___XX.
• Ventilatorerne til recirkulering af luften inde i stalden skal levere en samlet kapacitet på mindst 26 m³ luft pr. time pr. m² produktionsareal.  

3. Driftstid

• Varmeveksleren/-erne skal levere al ventilation i stalden frem til ventilationsbehovet overstiger varmevekslerens/-ernes kapacitet. Ved højere ventilationsbehov skal varmeveksleren/-erne levere den luftmængde, der svarer til kapacitetskravene, der er nævnt under punkt 2.
• Når ventilationsbehovet overstiger 80 m³ luft pr. time pr. m² produktionsareal, må varmeveksleren/-erne slukkes.
• Recirkuleringsventilatorerne skal levere den luftmængde, der svarer til kapacitetskravene nævnt under punkt 2.

4. Vedligeholdelse og service

• Efter hver produktionscyklus skal varmeveksleren/-erne rengøres.
• Hvis der opstår driftsstop eller fejl på varmeveksleren/-erne, skal dette afhjælpes hurtigst muligt.
• Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end to uger.
• Der skal foretages eftersyn efter leverandørens anvisning.  

5. Dokumentation for drift

• Der skal føres en logbog for varmeveksleren/-erne, indeholdende registreringer om:
        a) Varmevekslerens/-ernes driftstid evt. ved montering af timetæller på varmeveksleren/-erne.
        b) Tidspunkter for rengøring samt vedligehold.
        c) Eventuelle fejl/driftsstop og varighed heraf.
•  Logbog og rapporter fra servicebesøg skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Ammoniakreducerende effekt: 28 %

MELT indstilling

Optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste 2023.

Indretning og drift

Teknologien kan anvendes i nye og eksisterende kvægstalde indrettet med sengebåse og spaltegulv i gangarealerne. Den opgivne effekt opnås kun, når anlæg til gulvudsugning og luftrensning (Lely N-Capture, herefter benævnt ”luftrensningsanlæg”) anvendes i kombination med gødningsrobot (Lely Collector) og separationsstrimler.

Separationsstrimler

1. Alle spalteåbninger skal være monteret med separationsstrimler med drænhuller, der kontinuerligt separerer urin til den underliggende gyllekanal. Drænhullerne skal være mellem 6-10 mm i diameter, og der skal være 30-40 drænhuller pr. m2 spaltegulvsareal. Der skal foretages månedlig egenkontrol af, at alle gødningsstrimler er intakte.

Gødningsrobotter

2. Der skal installeres og anvendes et tilstrækkeligt antal gødningsrobotter, så mindst 95 % af spaltegulvsarealet rengøres gennemsnitligt hver anden time og mindst hver tredje time.

3. De dele af spaltegulvsarealet, der ikke kan rengøres af gødningsrobotter, skal rengøres manuelt. Dette skal ske ved at fjerne den faste gødning med jævne mellemrum og mindst to gange i døgnet. 

4. Gødningsrobotter skal kunne aflæsse den opsamlede gødning et eller flere steder i staldanlægget.

5. Gødningsrobotter skal være monteret med vandspray-funktion og sensor til registrering af vandforbruget. De skal sprede vand både forud og bagud og anvende mindst 3 liter vand pr. minut ligeligt fordelt forud- og bagudrettet. Vandspray kan undlades ved temperaturer under ca. 3 grader.

6. Ultralydssensor og ladepunkt skal rengøres mindst en gang ugentligt, men oftere, hvis det er beskidt, eller hvis der opstår problemer med ladning.

7. Gødningsrobotter skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på ejendommen.

Luftrensningsanlæg

8. Luftrensningsanlæg skal suge luft ud under spaltegulvet svarende til mindst 30 m3 pr. time pr. m2 spaltegulvsareal. Der skal altid være mindst 30 cm frirum mellem undersiden af spaltegulvet og overfladen på husdyrgødningen. Lufttrykket under spaltegulvet skal være 5 Pa lavere end over gulvet målt længst væk fra luftrensningsanlæg.

9. Luftrensere skal være forsynet med sensor til måling af ledningsevne og densitet i syrevæsken.

10. Hvert filter i den enkelte luftrenser skal overrisles med 4 m3 vandopblandet svovlsyre pr. time, og pH i den benyttede syreblanding må ikke overstige 2,5. Overskydende syrevæske skal ledes til tæt opsamlingsbeholder og herefter bortskaffes miljømæssigt forsvarligt.

11. Luftrensningsanlæg skal være i drift minimum 95 % af tiden. Driftstiden skal registreres digitalt. Anlæg må dog være sat på pause ved udendørstemperaturer under ca. -10 grader og ved service og vedligehold.

12. Luftrensningsanlæg skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning, som skal opbevares på ejendommen.

Egenkontrol

13. Kapacitetsberegningen for antal nødvendige gødningsrobotter og luftrensningsanlæg skal opbevares på ejendommen og kunne fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende.

14. Den driftsansvarlige skal mindst en gang om ugen kontrollere,

• om gødningsrobotter kører normalt på den relevante del af spaltegulvet, opsamler og deponerer fast gødning og udspreder vand efter hensigten, og
• om luftrensningsanlæg er i drift og om ventilatorer lyder som sædvanligt.

15. Der skal minimum foretages 2 årlige serviceeftersyn af gødningsrobotter og luftrensningsanlæg. Disse skal gennemføres i overensstemmelse med producentens vejledning.

16. Særligt for serviceeftersyn af luftrensningsanlæg skal der desuden være dokumentation for

• at anlægget suger mindst 30 m3 luft pr. m2 pr. time ud under spaltegulvet,
• at der er et undertryk på mindst 5 Pa målt længst væk fra udsugningsenhed/er,
• at pH i syrevæsken er maksimalt 2,5 og
• anlæggets vandforbrug.

Denne dokumentation skal noteres i logbogen.

17. Der skal på ejendommen opbevares en logbog, der dokumenterer følgende:

• Driftsstop med angivelse af årsag og varighed for både gødningsrobotter og luftrensningsanlæg.
• Mængde af indkøbt svovlsyre, fx i form af fakturaer.
• Minimum 2 gennemførte årlige serviceeftersyn af gødningsrobotter og luftrensningsanlæg, jf. punkt 15 og 16.
• Den driftsansvarliges gennemførte månedlige kontrol af, at alle separationsstrimler er intakte, jf. punkt 1.
• Den driftsansvarliges gennemførte ugentlige kontrol af gødningsrobotter og luftrensningsanlæg, jf. punkt 14.

18. Der skal som minimum ske digital logning hver time af følgende:

• Driftstid for gødningsrobotter.
• Vandforbrug for gødningsrobotter.
• Driftstid for luftrensningsanlæg.
• Ledningsevne og densitet for syreopløsningen i luftrensningsanlæg.

19. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, hvis luftrensningsanlæg er ude af drift i en sammenhængende periode på mere end [____] uger.

20. Dokumenter og oplysninger i henhold til vilkår 7, 12, 13, 17 og 18 skal opbevares på ejendommen og gemmes i mindst 5 år. De skal kunne fremvises på tilsynsmyndighedens forlangende, fx i forbindelse med miljøtilsyn.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Forud for installation af Lely Sphere laver producenten en kapacitetsberegning på behovet for både antal gødningsrobotter og antal luftrensningsanlæg. Denne beregning skal kunne fremvises i forbindelse med miljøtilsyn. Som standard kan en gødningsrobot betjene maksimalt 600 m2 spaltegulvsareal, mens et luftrensningsanlæg kan betjene maksimalt 400 m2 spaltegulvsareal. 

I dag er det ikke teknisk muligt at måle før- og efterværdier for ammoniak i et staldsystem. Renseeffekten dokumenteres i stedet ved, at miljøteknologien reelt har været i drift efter hensigten og dermed opnået den ammoniakreducerende effekt i praksis. Dette afgøres ved en række parametre for hhv. separationsstrimler, gødningsrobotter og luftrensningsanlæg, som er beskrevet nedenfor.

Separationsstrimler

Separationsstrimlerne skal effektivt udfylde spalterne, og hullerne skal være gennemtrængelige, så ajlen frit kan passere til gyllekanalerne, mens den faste gødning bliver liggende på gulvet. 

Spaltegulv med separationsspalter og gødningsrobot

Tilstoppede drænhuller rengøres løbende efter behov. Der fremgår ikke et specifikt vilkår herom, da tilstopning i mindre omfang ikke vil reducere miljøeffekten. I stedet vil det skabe en højere trykforskel og dermed omkostning til at drive luftrensningsanlægget. 

Gødningsrobotter

Gødningsrobotter er maksimalt i drift 60 % af tiden, mens de resterende 40 % bruges til opladning.

Til kontrol af, om spaltegulvsarealet rengøres gennemsnitligt hver anden time og mindst hver tredje time (vilkår nr. 2) benytter producenten følgende formel:

Dette tal giver rensefrekvensen. Rensefrekvensen skal være mindst 0,5, som svarer til, at hele gulvet i gennemsnit renses mindst hver anden time.

Luftrensningsanlæg

Luftrensningsanlæg suger luft ud under spaltegulvet, som ledes gennem et syreskrubbemodul med svovlsyre. Herved frarenses ammoniak og bindes som ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) i syrevæsken. Overskydende syrevæske skal opbevares i tæt opsamlingsbeholder og/eller ledes til gyllebeholder. 

Skrubbemodulets filter overrisles med ca. 4 m3 syreopløsning pr. time. Syreopløsningen har en pH på ca. 2 og maksimalt 2,5 (vilkår nr. 10).

Systemet måler ikke syrevæskens pH direkte. Værdien estimeres i stedet på baggrund af målinger af syrevæskens ledningsevne og densitet. Systemet tilfører automatisk svovlsyre til syrevæsken fra syrebeholderen. Den driftsansvarlige tilfører selv svovlsyre til syrebeholderen efter behov.

Ved service måles syrevæskens faktiske pH, og syretilførslen reguleres, hvis syrevæsken ikke har den korrekte pH.   

Der er monteret vandur på luftrensningsanlæg, som måler, hvor meget vand, der tilføres syrevæsken. Vanduret aflæses ved service.

Det indikerer, at luftrensningsanlægget fungerer efter hensigten, hvis

• filtrene er rene,
• filtrene overrisles med den korrekte mængde syrevæske,
• syrevæsken fordeles ligeligt over filtrene,
• syrevæskens ledningsevne og densitet er på normalt niveau og
• systemet forbruger et normalt niveau af svovlsyre (dvs. der er hverken behov for hyppigere eller sjældnere påfyldning af svovlsyre til syrebeholderen end normalt).

Serviceeftersyn og driftsstop

Det er nødvendigt for kontinuerlig drift, at hele anlægget serviceres i henhold til producentens vejledning og mindst 2 gange om året. 

Den forventede miljøeffekt forudsætter, at anlægget er i drift 95 % af tiden. Der vil kunne forventes mindre driftstop i forbindelse med rengøring, vedligeholdelse og serviceeftersyn samt ved meget lave staldtemperaturer. Sådanne mindre driftsstop har under normale omstændigheder ingen praktisk betydning for den ammoniakreducerende effekt. Effekten af teknikken er beregnet ud fra en driftstid på 95 %.

Som kommunal sagsbehandler skal du være opmærksom på at luftrensningsanlæg skal køre i døgndrift, også i perioder, hvor dyrene er ude på f.eks. græs. Så længe der er dyr og/eller husdyrgødning i staldanlægget, skal anlægget være i drift (95 % af tiden). 

Længerevarende driftsstop kan indikere, at der er problemer med anlæggene, og at der er risiko for, at den ammoniakreducerende effekt ikke opnås. Det er derfor relevant for kommunen – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes – at få underretning fra landmanden i en sådan situation (vilkår nr. 19). 

Egenkontrol

I relation til vilkår om logbog (vilkår nr. 17) bør kommunen ved fastsættelse af vilkår tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle teknologier på husdyrbruget, hvis det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at der ved tilsyn er en nem adgang til alle relevante oplysninger for myndigheden.

Forbrug og opbevaring af svovlsyre

Til vurdering af syreforbruget kan en rettesnor være, at luftrenseanlægget anvender ca. 1,2 m3 koncentreret svovlsyre (96 %) pr. 100 køer om året. Dette kan sammenlignes med indkøbte syremængder, dokumenteret via fx fakturaer.

Svovlsyre skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende, jf. giftbekendtgørelsens § 18 (bkg nr. 1565 af 19. december 2022).

Hvis kommunen konkret vurderer, at det er nødvendigt, kan disse generelle regler skærpes/præciseres med vilkår om en støbt bund under svovlsyretanken, særlige foranstaltninger til sikring mod påkørsel af svovlsyretanken eller lignende med henblik på at forebygge uheld og lækage.

Overskydende syrevæske kan ledes til og opbevares i gyllesystemet.

Øvrigt ressourceforbrug

I den kommunale vurdering skal der tages højde for vandforbruget i forhold til opbevaringskapacitet på ejendommen. Der anvendes ca. 10 m3 vand pr. udsugningsenhed pr. år, og ca. 4 liter vand pr. m2 spaltegulv pr. dag som renses af gødningsrobot.

Strømforbruget er ca. 28 kWh/dag pr. udsugningsenhed og ca. 3 kWh/dag pr. gødningsrobot.

66 % ammoniakreduktion (af staldens samlede ammoniakemission).

Ingen lugtreduktion.

MELT indstilling om optagelse af Lely Sphere på teknologilisten

Optaget i 2024 på teknologilisteniveau.