Formålet med Biodiversitetskonventionen er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer.
Sammen med to andre miljøkonventioner, Klimakonventionen og Konventionen om ørkenspredning, satte Biodiversitetskonventionen for første gang naturen og dens mangfoldighed af arter øverst på den globale dagsorden. Forløberen var FN’s rapport om bæredygtig udvikling – den såkaldte Brundtland-rapport fra 1987.
Konventionen er en overordnet rammekonvention, der udstikker forpligtende retningslinjer for medlemslandene.
Under Biodiversitetskonventionen hører to protokoller: Nagoyaprotokollen om ligelig og retfærdig deling af udbyttet ved udnyttelse af genetiske ressourcer og Cartagenaprotokollen om biosikkerhed.
Der er syv tematiske arbejdsprogrammer, som dækker større biologiske enheder såsom skovens eller agerlandets biodiversitet. Hertil kommer 19 tværgående arbejdsprogrammer, der dækker emner som for eksempel beskyttede områder eller bæredygtig udnyttelse af biodiversiteten.
To protokoller under Biodiversitetskonventionen
Under Biodiversitetskonventionen hører to protokoller: Nagoyaprotokollen om ligelig og retfærdig deling af udbyttet ved udnyttelse af genetiske ressourcer og Cartagenaprotokollen om biosikkerhed:
Nagoyaprotokollen
De lande, som har tilsluttet sig Biodiversitetskonventionen, har vedtaget den såkaldte Nagoyaprotokol. Den udmønter konventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet ved anvendelse af klodens genetiske ressourcer. Nagoyaprotokollen trådte i kraft 12. oktober 2014. Danmark er part i protokollen og vedtog national lovgivning i 2012. Grønland og Færøerne har ikke tiltrådt protokollen, men har egne regler for adgang til genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet hertil.
I EU er Nagoyaprotokollen blevet implementeret med ABS-forordningerne, som sikrer ensartede regler for overholdelse i EU, og trådte i kraft i henholdsvis 2014 og 2015. ABS står for Access and Benefit Sharing, og ABS-princippet skal sikre, at udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer og traditionel viden knyttet til udnyttelsen bliver delt rimeligt og retfærdigt. Udnyttelsen skal ske på grundlag af en forudgående samtykkeaftale (PIC) og en privatretlig udbytteaftale (MAT) mellem modtageren og leverandøren af de genetiske ressourcer. I EU skal der bl.a. udvises rettidig omhu i forbindelse erhvervelse af genetiske resourcer der viser at erhvervelse bygger på PIC og MAT.
Hver part har i henhold til konventionen og Nagoya Protokollen mulighed for at fastsætte adgangsregler for at erhverve genetiske ressourcer indenfor den nationale jurisdiktion. Dansk lovgivning indeholder ikke ABS-adgangsregler for indsamling og udnyttelse af genetiske ressourcer i Danmark.
Cartagenaprotokollen
I tillæg til Biodiversitetskonventionen er der vedtaget en protokol (tillægsaftale) om genetisk modificerede organismer (GMO'er). Ved GMO forstås en levende organisme, som besidder en ny kombination af genetisk materiale, som er skabt ved hjælp af moderne bioteknologi.
Formålet med Cartagena-protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau ved grænseoverskridende handel, håndtering og brug af levende genetisk modificerede organismer, der kan have negative virkninger for bevaring og bæredygtig udnyttelse af den biologiske mangfoldighed. Det er centralt for protokollen, at importlande skal have mulighed for at kræve en risikovurdering og dermed træffe beslutning om import af GMO’er på et veloplyst grundlag.
Protokollen kaldes Cartagena-protokollen efter den by i Colombia, hvor nogle af de sidste forhandlinger om protokollen fandt sted. Danmark og de øvrige EU-lande har tilsluttet sig protokollen.
Biodiversitetskonventionens officielle hjemmeside om Cartagenaprotokollen