Vælg hvilket tiltag du ønsker at gennemføre på arealet:
Græsning er en velegnet naturplejemetode på mange typer arealer og til gavn for en bred vifte af arter. Græsning ændrer på plantesammensætningen og medfører bl.a. en mere artsrig blomstring og dyrenes færden skaber variation i jordbundens næringsindhold og topografi, hvilket er med til at give stor forskellighed i leve- og fødemuligheder og gode vilkår for lys- og varmeelskende arter. Træer og buske udgør desuden en stor del af føden for flere græsningsdyr, og græsning er dermed med til at begrænse tilgroning af arealet.
Ekstensivt dyrkede arealer er her defineret som permanente græsarealer og braklagte arealer. Dvs. det er arealer, som får grundbetaling og derfor skal opfylde betingelserne for grundbetaling.
Ved udvidelse eller sammenbinding af naturområder med græsning, vil det i mange tilfælde være oplagt, at tage udgangspunkt i arealer, som allerede er udlagt med en ekstensiv drift. Disse arealer er i forvejen dyrket mere ekstensivt formentlig fordi jordbunds- og dyrkningsforholdene ikke er helt optimale. Græsning er ofte den mest egnede plejeform, når naturindholdet skal optimeres. Ved samgræsning med eksisterende naturområder, kan der ske en naturlig frøspredning, som kan være med til at fremme indholdet af naturlige planter.
Regler, krav og tilskud
Du kan få direkte støtte i form af grundbetaling til ekstensivt dyrkede arealer under visse betingelser. På landbrugsarealer med græs kan aktivitetskravet opfyldes med enten græsning, slåning eller slæt jf. betingelser i Vejledning om grundbetaling. Braklagte arealer må derimod slet ikke bruges til hverken græsning eller slæt, men har krav om slåning eller såning af en blomsterblanding. Læs mere i Vejledning om direkte arealstøtte i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide. I medfør af den nuværende landbrugsreform for perioden 2023-2027 er der fastsat en række nye basiskrav, kaldet konditionalitet, der skal opfyldes for at få hele sit tilskud udbetalt under de arealbaserede ordninger. I medfør af GLM8-normen skal landbrugerne sikre, at mindst 4 pct. af bedriftens omdriftsareal udgøres af ikke-produktive elementer og arealer med blandt andet brak, småbiotoper, markbræmmer mv. Herudover kan der gennem bioordningen biodiversitet og bæredygtighed opnås ekstra tilskud til braklagte arealer, småbiotoper og markbræmmer under for de elementer der udlægges ud over GLM8-normen.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til græsning af ekstensivt dyrkede arealer:
Relaterede links
Om græsning på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Naturplejeportalen
Høslæt er en alsidig naturplejeform, der gavner naturen, hvis slættet bliver foretaget på rette tid, sted og måde, evt. i kombination med græsning: dyr, planter og insekter knyttet til lysåben natur får forbedrede føde- og leveforhold, der bliver fjernet næringsstoffer fra arealet til gavn for mange sjældnere plantearter og man forhindrer tilgroning af arealet.
Hvis der skal iværksættes tiltag, som skal udvide eller sammenbinde eksisterende naturområder, vil det i mange tilfælde være oplagt, at tage udgangspunkt i arealer, som allerede er udlagt med en ekstensiv drift. Her er jordbunds- og dyrkningsforholdene ofte ikke helt optimale til intensiv drift. Høslæt kan være en effektiv plejeform, når der skal fjernes næringsstoffer fra et areal med henblik på at optimere naturværdierne.
Ekstensivt dyrkede arealer er her defineret som permanente græsarealer og vedvarende græs Dvs. det er arealer, som får grundbetaling og derfor skal opfylde betingelserne for grundbetaling.
Regler og krav
For arealer der bruges til braklægning under grundbetalingsordningen, til opfyldelse af GLM8-normen under konditionaliteten eller som indgår i bioordningen biodiversitet og bæredygtighed, må det afslåede plantemateriale IKKE fjernes fra arealet. Derimod må det afslåede plantemateriale gerne samles i en bunke på arealet. Det vil ofte være en fordel af få samlet plantematerialet, så der ikke dannes et tykt førnelag på arealet, som bortskygger plantevæksten. Der er ikke krav til plantedække på brakarealer, som modtager grundbetaling, anvendt under GLM8-normen eller under bio-ordningen for biodiversitet & bæredygtighed, hvorfor en brakmark f.eks. kan være sidste års stubmark. Der vil dog i medfør af GLM6-normen være krav om plantedække på bl.a. braklagte arealer i de vinterfølsomme perioder af kalenderåret, dvs. ingen bar jord i efteråret og om vinteren. Tidspunktet for plantedække afhænger dog af jordtype (jordbonitet).
På arealer med status som permanent græs og græs i omdrift kan aktivitetskravet til grundbetaling opfyldes ved at der tages et årligt slæt, eller at arealet græsses. Der er dog her ikke noget krav om at plantematerialet skal fjernes fra arealet. Det vil ofte være en fordel af få samlet plantematerialet, så der ikke dannes et tykt førnelag på arealet, som bortskygger plantevæksten. På arealer med et tilsagn om enten tilskud til Pleje af græs- og naturarealer eller Økologisk Arealtilskud, skal der tages et årligt slæt hvor plantematerialet fjernes. Læs mere i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til høslæt på ekstensivt dyrkede arealer:
Ekstensivt dyrkede arealer er her defineret som permanente græsarealer og braklagte arealer (se græs og braklagte arealer). Dvs. det er arealer, som får grundbetaling og derfor skal opfylde betingelserne for grundbetaling. På de braklagte arealer (brak der indgår i opfyldelsen af GLM8-normen eller modtager ekstra tilskud under bioordningen biodiversitet og bæredygtighed) kan det være oplagt at igangsætte biotop – og vildtplejetiltag, da tiltagene kan give nye levesteder for agerlandets arter. På arealer med permanent græs må der derimod ikke laves biotopforbedrende tiltag. En undtagelse til dette er dog, at der under grundbetalingsordningen og bio-ordning for ”biodiversitet & bæredygtighed” må der gerne etableres småbiotoper op til 1 ha på permanente græsarealer.
Regler og krav
På arealer med grundbetaling er der i medfør af den nuværende landbrugsreform for perioden 2023-2027 mulighed for, at op til 20 pct. af markens areal kan udelades fra landbrugsaktiviteter, hvis de registreres som småbiotoper – dette omfatter også de tidligere markvildtstiltag, der førhen højest måtte udføres på 10 pct. af marken i 10 m brede striber. Småbiotoperne må højest udgøre op til 20 pct. af marken og må højest have et areal på 1 ha. Der er dog ingen procentgrænse på markniveau for småbiotoper under bioordningen biodiversitet og bæredygtighed´. Der må gerne være flere småbiotoper på samme mark, hvis der er mindst 5 m imellem hver af sådanne småbiotoper Dette medfører, at grundbetalingen kan fastholdes på trods at, at der etableres mere permanente biotop- og vildtplejetiltag som f.eks. hegn og remiser, så længe disse tiltag registreres som småbiotoper. Det er ligeledes tilladt at foretage aktiv tilplantning af træer og buske som småbiotoper eller at etablerer et mindre vandhul. Driftsloven er samtidig justeres, således at småbiotoper på op til 1 ha er undtaget rydningspligten. Småbiotoper der bliver udlagt i medfør af GLM8 eller bioordningen biodiversitet og bæredygtighed er pga. helårlige forpligtelser omfattet af §2 i naturtypebekendtgørelsen, hvor der gælder at landbruger har 1 år efter endt forpligtelse til at bringe arealer ind i driften igen, hvis det er det som ønskes. Derudover er der mulighed for at anmode kommunen om permanent genopdyrkningsret, såfremt arealet ikke i forvejen er omfattet af §3 efter naturbeskyttelsesloven.
Såfremt du tilplanter arealer, der ikke anses som småbiotoper, så husk at anmelde dem som skov. Læs mere i afsnittet Anmeldelse af skov.
Hvis vandhuller bliver etableret med tilskud til etablering af mindre vådområder, bliver der stillet en række krav for at sikre de bedste forudsætninger for at skabe et vandhul med høj naturværdi.
Tilskud
Der kan søges tilskud til etablering af mindre vådområder (vandhuller). Der bliver ikke givet tilskud til etablering af vådområder på arealer, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, da disse områder allerede har høj naturværdi (eksempelvis eksisterende søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev). Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 12.000 og 15.000 kr. pr. projekt.
Vandløb rummer levesteder og føde for både dyr, insekter og planter. Af hensyn til afvandingsinteresserne kan der være et ønske om at foretage løbende vandløbsvedligeholdelse, men ved vandløbsvedligeholdelse påvirkes vandløbets dyre- og planteliv på forskellig vis. Hvis man vil genskabe vandløb som levesteder for en varieret og artsrig plantevækst og et rigt dyreliv er det væsentligt at begrænse eller undlade vedligeholdelse så vidt muligt, hvis de fysiske rammer og afvandingsinteresserne tillader det, da intensiv vandløbsvedligeholdelse kan forringe udviklingen af artsrige plante- og dyresamfund.
Forholdene i vandløbet kan forbedres på flere måder: udrettede vandløb kan eksempelvis få en mere naturlig slyngning ved at lægge grus, træstammer og større sten ud, plantning af spredte træer langs vandløbet skaber variation og nedsætter opvarmning af vandet og udlæg af dyrkningsfrie bræmmer samt tæt græs på bredderne kan reducere erosion og mindske tilførsel af næringsstoffer til vandløbet for blot at nævne nogle af mulighederne.
Regler og krav
Vandløbsvedligeholdelse i offentlige vandløb skal følge de vedtagne vandløbsregulativer. Vedligeholdelse i private vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 skal udføres på tilnærmelsesvis samme måde, på samme tid og det samme antal gange i løbet af året, idet man ikke må ændre vandløbets tilstand. Er du i tvivl om et vandløb er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og/eller om det offentligt eller privat, eller hvad du har ret eller pligt til, så kontakt kommunen, som er vandløbsmyndighed. Kommunens medarbejdere kan også udlevere vandløbsregulativer eller fortælle, hvor man kan finde dem på kommunens hjemmeside.
Relaterede links
Læs mere om vandløbspleje i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Naturplejeportal
Små søer og vandhuller skaber variation i landskabet, rummer yngle- og levesteder for en lang række planter og dyr knyttet til vand og leverer samtidig føde, drikkevand og badesteder til mange landlevende dyr. Søer og vandhuller, der er vanddækkede hele året, er en vigtig småbiotop, men også midlertidige vandhuller har stor betydning for bl.a. insekter, padder og andre smådyr, som tåler udtørring fra tid til anden.
Vandhuller kan etableres på ekstensivt dyrkede arealer, så længe de ikke er omfattet af en § 3-beskyttelse. I nyetablerede vandhuller indvandrer hurtigt et naturligt dyre- og planteliv. Ofte fordi især fugle bringer fiskeæg og vandplanter med fra andre vandhuller.
Selv vandhuller i dyrkede områder, kan have et relativt højt og altid markant anderledes naturindhold end de omgivende områder. Et rigt vandhulsliv er betinget af de rette fysiske forhold, samt en fornuftig vandkvalitet. I intensivt dyrkede områder finder man normalt den bedste vandkvalitet i de vandhuller der ligger højt i terrænet.
Kvaliteten af vandhullet som levested for en række arter bliver forbedret, hvis der er mulighed for at oversvømme nærliggende arealer. I disse lavvandede arealer bliver vandet lunt om foråret og det er hovedparten af insekterne og padderne afhængige af. Når der anlægges vandhuller i dyrkede marker, er det en god ide, også at afsætte dyrkningsjord til en bufferzone omkring vandhullet, så forstyrrelsen fra de omkringliggende marker minimeres mest muligt. Mange af de jagtbare arter, herunder bekkasiner og ænder findes også i større antal i disse områder da fødeudbuddet er stort.
Søer op til 2.000 m2 er pålagt et fastholdelses- og vedligeholdelseskrav gennem GLM8-normen.
Regler og krav
Vandhuller over 100 m2 bliver normalt omfattet af en § 3-beskyttelse i løbet af få år.
Etablering af vandhuller kræver en forudgående landzonetilladelse.
Hvis vandhuller bliver etableret med tilskud til etablering af mindre vådområder, bliver der stillet en række krav for at sikre de bedste forudsætninger for at skabe et vandhul med høj naturværdi.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vandhuller:
Tilskud
Der kan søges tilskud til etablering af mindre vådområder (vandhuller). Der bliver ikke givet tilskud til etablering af vådområder på arealer, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, da disse områder allerede har høj naturværdi (eksempelvis eksisterende søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev). Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 12.000 og 15.000 kr. pr. projekt. Læs mere her på Naturstyrelsens hjemmeside.
Relaterede links
En række dyre- og plantearter skaber problemer og bør bekæmpes: problemarter, f.eks. lysesiv, gyvel og ørnebregne, er almindelige hjemmehørende arter, der under visse forhold optræder så massivt at det reducerer både natur- og foderværdi på græs- og naturarealer, invasive arter, f.eks. kæmpe-bjørneklo, rynket rose og glansbladet hæg, udkonkurrerer naturligt hjemmehørende arter og optræder af og til så massivt, at naturtyperne nærmest forsvinder.
For at sikre en effektiv indsats mod kæmpe-bjørneklo, kan kommuner lave bekæmpelsesplaner, der kan påbyde lodsejere at sikre en effektiv bekæmpelse.
En del af de uønskede arter er allerede så udbredte og veletablerede, at blot det at holde bestanden nede er omfattende. Det er derfor vigtigt at være hurtigt ude og iværksætte bekæmpelsestiltag, så snart nye arter dukker op.
Regler og krav
Bekæmpelse af invasive arter og problemarter er gavnligt på ekstensive arealer. Bekæmpelse af invasive arter og problemarter på ekstensivt dyrkede arealer er ikke begrænset af særlige hensyn, medmindre arealet er omfattet af en § 3-beskyttelse, eller der er fredede arter eller bilag IV-arter på arealet. Man skal dog som lodsejer være klar over at ekstensivt dyrkede arealer kan være vigtige levesteder for plante- og dyrelivet, og kan udgøre noget af den vigtigste natur på en ejendom. Valg af bekæmpelsesmetode kan være meget afgørende for hvilket naturindhold, der er tilbage, når arbejdet er udført.
Husk kun at bruge sprøjtemidler godkendt til formålet og arealet eksempelvis specifikt til brug mod kæmpe-bjørneklo. De godkendte anvendelsesområder fremgår af etiketten til midlerne.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til ekstensivt dyrkede arealer:
Relaterede links
Læs også afsnittet om Bekæmpelse af invasive arter og problemarter.
Vand og våde områder skaber variation i landskabet og rummer levesteder og føde for både dyr, insekter og planter. Adskillige arter er knyttet til overgangen fra vådt til tørt, og ved at (gen-) etablere moser, vådområder og fugtige enge kan man dermed tiltrække mere liv til et område, hvilket på sigt kan føre til en forbedring af naturkvaliteten.
Etablering af vådområder og lavbundsprojekter kan omfatte både intensivt og ekstensivt drevne landbrugsarealer. Alt efter projekttype er især områder, der tidligere har været våde områder eller lavbundsarealer, velegnede, men også andre typer af arealer, f.eks. fugtige lavninger i marker, vil kunne opnå stor naturmæssig værdi ved at blive (gen-) oprettet som våde områder.
Udover at gavne forholdene for biodiversiteten er målet med vådområdeprojekterne at fjerne kvælstof og/eller fosfor fra vandmiljøet, mens det primære mål med lavbundsprojekterne er at nedsætte udledningen af drivhusgasser og samtidig nedsætte udledningen af kvælstof til søer og vandløb. Begge typer projekter skal ligge i områder, der enten er udpeget til at have enten kvælstof- eller fosforreduktionsbehov, eller som ligger på kulstofrige lavbundsjorde (tørvejorder). Har man arealer, der vurderes at være velegnede til at indgå i et vådområde- eller lavbundsprojekt, kan man henvende sig til kommunen eller Naturstyrelsen for at høre om, hvilke muligheder der helt konkret kunne være for de pågældende arealer.
Regler og krav
Ved gennemførelse af et vådområdeprojekt tinglyses det, at arealerne permanent skal henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. For lavbundsprojekter gælder, at arealerne permanent skal henligge som lavbundsområde med ændret afvanding. Derfor vil der med tiden indfinde sig vilde dyr og planter, der må forventes at føre til, at området bliver helt eller delvist omfattet af en beskyttelse som § 3-beskyttet mose, sø og/eller eng.
Ekstensivt drevne arealer kan i visse tilfælde være § 3-beskyttede, f.eks. som § 3-eng, -strandeng eller -overdrev. På § 3-beskyttede arealer, må du ikke ændre tilstanden uden forudgående dispensation. Normalt gives dispensation til indgreb, der har et naturforbedrende formål og genopretter, fastholder eller forbedrer naturtypens kvalitet.
Vådområde- og lavbundsprojekter kræver en forudgående landzonetilladelse.
Under visse forudsætninger kan du også modtage grundbetaling til arealer omfattet af projektet eller tilskud til naturpleje af arealerne. Læs mere i Vejledning om hhv. direkte arealstøtte og plejegræs i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Deltager man i et vådområde- eller lavbundsprojekt er det vigtigt at overveje kompensationsmulighederne. Det er bl.a. muligt at indgå i en jordfordeling og sælge sin projektjord. Det er altid muligt at få tilbudt erstatningsjord, som evt. kan medfinansieres af salget af projektjorden. Husk helt generelt at vurdere fordele og ulemper.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vådområde- og lavbundsprojekter:
Tilskud
Der findes pt. følgende muligheder for tilsagn til etablering eller genoprettelse af våde områder eller lavbundsarealer: Projektstøtteordningen for N-vådområder, projektstøtteordningen for P-vådområder, lavbundsprojektordningen og Klima-Lavbundsordningen.
Det er kun kommunerne, der kan søge tilskud til fosforvådområder. Både kommuner og Naturstyrelsen kan søge tilskud til lavbundsprojekter eller til etablering af vådområdeprojekter, hvor formålet er fjernelse af kvælstof. Både kommuner, private lodsejer og naturfonde kan søge tilskud til Klima-Lavbundsprojekter. Læs mere om tilskudsordningerne for lavbundsprojekter og kvælstof- og fosforvådområder i SGAVs tilskudsguide og på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Oplysninger om Klima-Lavbundsordningen findes også på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside.
Under visse forudsætninger kan du også modtage grundbetaling til arealer omfattet af projektet eller tilskud til naturpleje af arealerne. Læs mere i Vejledning om hhv. grundbetaling og plejegræs i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Relaterede links
Læs mere om økonomien i vådområdeprojekter i dette faktaark.
Læs mere om statslige tilskud til vådområdeprojekter på www.vandprojekter.dk