Lovgivning
EU’s vandrammedirektiv forpligter medlemsstaterne til at forebygge forringelse af målsatte vandforekomsters tilstand og forbedre vandforekomsternes tilstand med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder samt god kemisk og god kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster.
Lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, og bekendtgørelser efter loven gennemfører væsentlige dele af vandrammedirektivet i dansk ret. Det bindende indhold i implementeringen af vandrammedirektivet er således udmøntet i bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer og en række andre bekendtgørelser.
Vandområdeplanerne og det tilhørende MiljøGIS-kort er et informationsredskab, der beskriver, hvordan Danmark implementerer EU's vandrammedirektiv og er ikke direkte bindende.
Miljøministeren har fastlagt den bindende vandplanlægning for tredje vandplanperiode (2021-2027) i bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2023 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster (miljømålsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (bekendtgørelse om indsatsprogrammer).
Væsentlige dele af vandrammedirektivet, herunder krav til fastsættelse af miljømål for vandforekomster og indsatsprogrammer og krav til, hvorledes er det fagligt-administrative grundland tilvejebringes, er gennemført med lov om vandplanlægning og bekendtgørelser efter loven. Bestemmelser om indhold og gennemførelse af supplerende og konkrete indsatser i indsatsprogrammerne er dog i høj grad gennemført i anden miljø- og naturlovgivning, herunder miljøbeskyttelses-, vandløbs- og vandforsyningsloven.
- EU's Vandrammedirektiv
- Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster
- Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
- Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder
- Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand
- Bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande
- Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder
________________________________________________________________________________________________
Vandområdeplanerne
EU’s vandrammedirektiv fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevandområder (vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og territorialfarvande) samt grundvandsforekomster i alle EU-medlemsstater. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning gennem lov om vandplanlægning og en række afledte bekendtgørelser, bl.a. bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Vandområdeplanerne er et informationsdokument, som tjener til at informere myndigheder og offentligheden om miljøministerens planer for forbedring af miljøtilstanden i de konkrete vandforekomster, og som ikke er direkte bindende. Den bindende vandplanlægning er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (se nærmere under afsnit om lovgivning).
I forbindelse med miljøvurdering af projekter og planer er det nødvendigt at redegøre for den potentielle påvirkning af berørte målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster i tilstrækkelig grad til, at miljømyndigheden kan vurdere, om en miljøtilladelse vil være i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
- Vandområdeplanerne - Miljø- og ligestillingsministeriet
- Høringsversionen af genbesøget af vandområdeplanerne 2021-2027
________________________________________________________________________________________________
Vejledninger
Her finder du blandt andet officielle vejledninger til bekendtgørelser på vandmiljøområdet samt vejledning til brug af relevante ressourcer for vanddata.
- Vejledning til vandplandata.dk
- Vejledning om vandløbsindsatser i MiljøGIS
- Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar
- Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter
- Water Framework Directive Updated JASPERS Checklist tool
________________________________________________________________________________________________
Domme
De danske regler skal fortolkes i overensstemmelse med domme fra EU-domstolen. SGAV kan bl.a. henvise til:
- Association France Nature Environment dommen
Weser-dommen 1. juli 2015 i sagen ECJ 461/13
Detmold-dommen 28. maj 2020 i sagen ECJ 535/18
________________________________________________________________________________________________
Kataloger over virkemidler til gennemførelse af vandområdeplan-indsatser
Som en del af det faglige grundlag for vandområdeplanerne er der blevet gennemført en række projekter med det formål at undersøge og kortlægge potentialet for effekten af de pågældende virkemidler. Eksempelvis foreligger der en analyse af virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet fra den landbaserede afstrømning. Effekten af en række marine virkemidler er ligeledes undersøgt. Links til rapporterne er samlet på nedenstående link sammen med rapporter om flere andre virkemidler.
Link til kataloger over virkemidler
________________________________________________________________________________________________
Øvrigt materiale
- Sammenfattende redegørelse for vandområdeplanerne 2021-2027
- Kvalitetskriterier for miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet
- Kvalitetskriterier for miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet
- Miljøfarlige forurenende stoffer - FAQ
- Fokus på særlige kemiske stoffer
- Overfladevandsdatabasen OdaForAlle
- Jupiterdatabasen
- Den Fælles Offentlige Hydrostratigrafiske Model (FOHM)
- Vandplandata.dk