Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs udkast til afgørelse vedrører Hanehøj skovrejsningsprojekt beliggende i Rebild Kommune.
Udkast til afgørelse, om at Naturstyrelsens projekt ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, træffes på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Om projektet
Projektet omhandler skovrejsning på 33 ha fordelt på 1 matrikel (8b Fræer By, Fræer) erhvervet af Naturstyrelsen. Skovrejsningen ved Hanehøj Skov gennemføres etapevist over en længere årrække i takt med, at der erhverves jord gennem frivillige aftaler. På sigt forventes Hanehøj Skov at kunne udvides til et samlet areal på ca. 250 ha. Projektet har til formål at etablere en skov, som skal beskytte og forbedre drikkevandskvaliteten og skabe mere sammenhængende natur.
Her finder du materialet
- Udkast til § 21-afgørelse
- Bilag 1 – ansøgning
- Bilag 2 – projektbeskrivelse
- Bilag 3 – kortmateriale
- Bilag 4 – ansøgningens bilag
Journal nr.: 2025 - 28614
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i sagsbehandlingen, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.