Kort om projektet
Som led i den stigende udbygning af vedvarende energi samt et øget behov for større kapacitet af strømforsyning er Energinet i gang med at opgradere og forny højspændingsnettet i Midt og Vestjylland.
I denne forbindelse står den eksisterende 400 kV luftledningsforbindelse mellem Idomlund højspændingsstation og Tjele højspændingsstation, over for renovering og opgradering. På strækningen udskiftes masterne og konfigureres til fremover at bære to 400 kV luftledningssystemer.
Projektet omfatter endvidere opsætning af 2 nye master nordøst for Idomlund station samt nedtagning af eksisterende luftledninger mellem Loldrup og Kistruphede.
Projektet er beliggende i Holstebro Kommune og Viborg Kommune.
Projektet er karakteriseret ved følgende:
- Renovering af den eksisterende 400 kV-luftledningsforbindelse mellem Idomlund og Tjele, samt opgradering med endnu et 400 kV luftledningssystem.
- Udskiftning af 229 master mellem Idomlund og Tjele station, hvoraf de 200 udskiftes med 8 m højere master.
- Etablering af to nye luftledningsmaster med tilhørende luftledning nordøst for Idomlund station.
- Nedtagning af eksisterende luftledningsanlæg mellem Loldrup og Kistruphede.
Projektet er omfattet af miljøvurderingsloven bilag 1, henholdsvis punkt 21 og punkt 29. Energinet skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan vurdere, om der kan gives tilladelse til projektet i henhold til miljøvurderingslovens § 25.
Miljøkonsekvensrapporten beskriver projektets virkninger på miljøet og de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eventuelle skader.
Du kan læse mere om projektet på Energinets hjemmeside:
Forstærkning af eltransmissionsnettet mellem Holstebro og Viborg.
Proces og status (opdateret den 9. december 2026)
Sagens dokumenter
Idéfasen (fra den 9. december til den 12. januar 2026)