Det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016, at det er regeringens ambition på frivillig basis at søge at genoprette Ekkodalens Moser til glæde og gavn for plante- og dyrelivet samt borgernes rekreative muligheder. Naturstyrelsen har i 2017 fået opgaven med naturgenopretning af Miljø- og Fødevareministeren og er således bygherre på projektet, mens Miljøstyrelsen er myndighed i forbindelse med miljøvurderingen og Bornholms Regionskommune er myndighed på en lang række tilladelser, der kræves for projektets gennemførsel.
Projektet berører ca. 180 ha og føre til delvis genopretning af det der var Bornholms største indlandssø for ca. 12.000 år siden. Projektområdet er beliggende syd for Almindingen i umiddelbart forlængelse af Bornholms mest markante sprækkedal- Ekkodalen. Moseområderne Vallensgårdsmose og Kærgårdmosen samt lavbundsarealerne mellem Tilløb til Læsåen og Vestermarievej er i dag påvirket af dræning af de tilstødende landbrugsarealer og pumpning. Projektets formål er at udvide de nuværende naturområder samt forbedre hydrologien i de eksisterende naturområder.
Naturstyrelsens egen hjemmeside for projektet kan findes her
Naturstyrelsen har den 8. maj 2018 oplyst Miljøstyrelsen, at styrelsen ønsker at projektet skal miljøvurderes. Det betyder, at anlægsarbejdet ikke kan påbegyndes, før Miljøstyrelsen har meddelt VVM-tilladelse til projektet. Denne tilladelse gives på baggrund af den miljøkonsekvensrapport, som Naturstyrelsen skal aflevere til Miljøstyrelsen. Afgrænsningen af miljøkonsekvensrapporten, det vil sige omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, beskrivelser og vurderinger, som Naturstyrelsen skal fremlægge i rapporten, fastlægges af Miljøstyrelsen i et afgrænsningsnotat, som fremsendes til Naturstyrelsen, når idéfasen er afsluttet, og Miljøstyrelsen har behandlet alle høringssvar.
Aktuel status for sagen (opdateret d. 31. januar 2020)
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25. Klagefristen herfor er den 28. februar 2020.
Sagens dokumenter
- Annonce om offentliggørelse af tilladelse
- Annonce samt indkaldelse til 2. offentlighedsfases borgermøde
Tilladelse
Dokumenter fra 2. offentlighedsfase
- Udkast til tilladelse
- Ansøgning
- Miljøkonsekvensrapport
- Miljøstyrelsens afgrænsningsudtalelse
- Bilag A Ekko Nu
- Bilag B Ekko Forslag A
- Bilag C Ekko Forslag B
- COWI 2019a_Mulig regulering af tilløb til Læsåen
- COWI 2019b_Genskabelse af Thorevandet_projektforslag
- COWI 2019c_Ekkodalens Moser fosfor kvælstof og drivhusgasser
- COWI 2019d_Hydrologisk model_Ekkodalen Bornholm