DSB ønsker at etablere nye værksteder til vedligeholdelse af de fremtidige el-tog, som skal erstatte de dieseldrevne IC3- og IC4-tog. De nye tog vil blive leveret i perioden 2023-2029 og de første togsæt indsættes i drift i 2024.
På arealet, hvor det nye værkstedsområde skal placeres, er der en betydelig højdeforskel fra nord mod syd. Derfor forventes det at gennemføre jordarbejder, så der etableres et mindre skrånende plan, som falder jævnt fra nord mod syd. Dette vil indebære flytning/afgravning af en større jordmængde fra den nordvestlige del af området.
Der forventes opført bygninger, som understøtter vedligeholdelsesprocesser for el-tog. Herunder værkstedsbygning, kontorfaciliteter, lager, hjulafdrejning og evt. vask af eltog. Selve værkstedsbygningen indrettes med værkstedsgrav.
Myndighedskompetencen for miljøvurderingen er delt mellem Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen, hvor Miljøstyrelsen er myndighed for bygninger, værksted, evt. vaskehal mm. Trafikstyrelsen er myndighed for spor, køreledninger, broer og andre konstruktioner i tilknytning til banen.
På denne side kan man følge miljøvurderingsprocessen for projektet og finde relevant materiale.
Aktuel status for miljøvurderingen (opdateret 25. marts 2022)
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.
Afgørelsen er annonceret den 25. marts 2022 på Miljøstyrelsens hjemmeside
Klagefristen herfor er den 22. april 2022.
Afgørelse
- § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven
- Bilag 1 Bygherres miljøkonsekvensrapport
- Bilag 2 Høringsnotat
- Bilag 3 Supplerende oplysninger til bygherres miljøkonsekvensrapport
- Aarhus Kommunes udledningstilladelser til projektet
Aarhus Kommunes plangrundlag for projektet kan tilgås her: Lokalplan nr. 1142 og kommuneplantillæg nr. 88
Sagens tidligere dokumenter
2. offentlighedsfase (17. december 2021 - 18. februar 2022):
- - Udkast til § 25 tilladelse efter miljøvurderingsloven
- - Bygherres miljøkonsekvensrapport
- - Aarhus Kommunes udkast til udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 28, spildevandsbekendtgørelsen kap. 8.
Aarhus Kommunes plangrundlag for projektet kan tilgås her:
Udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten er afgivet til bygherre
Idéfase (13. november - 4. december 2019)
Annonceringer i forbindelse med miljøvurderingen