Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har truffet afgørelse om at etablering af vejbro over vandløbet Killeruprenden ved Syddansk Universitet (SDU) ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.
Afgørelse om at Vejdirektoratet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for etablering af vejbro over Killeruprenden er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Projektet er beliggende i Odense Kommune.
Projektet omfatter etablering af en mindre vejbro over vandløbet Killeruprenden ved Syddansk Universitet (SDU) i den sydøstlige del af Odense på matr. nr. 4a, Killerup Odense Jorder.
Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Al relevant sagsmateriale kan tilgås nedenfor:
- Afgørelse
- Bilag 1 - Ansøgning og projektbeskrivlese
- Bilag 2 - Kortmateriale
- Bilag 3 - Supplerende oplysninger
Journalnr. 2023-37360
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget seneste fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 23.12.2024