Afgørelse om, at Vådområdeprojekt Gjerlev enge ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har afgjort at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for vådområdeprojekt Gjerlev enge. Projektet er beliggende i Randers Kommune.

Formålet med projektet er at tilbageholde CO2, reducerer udledningen af kvælstof fra området og genskabe den naturlige hydrologi i området.

Afgørelsen om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

Journal nr.: 2020 - 70691

Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen.

En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 13-09-2022.