Afgørelse om at etablering af adgangsvej fra Houstrup Strand til Baltic Pipe projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har afgjort at Energinet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for adgangsvejen til Baltic Pipe projektet ved Houstrup Strand. Denne vej vil i praksis være en udvidelse af stien fra parkeringspladsen på Houstrup Strandvej 31, og 250 meter mod vest. Den øvrige del af adgangsvejen til parkeringspladsen er dækket af selve Baltic Pipe miljøvurderingen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 4. marts 2020. J.nr.: 2020-3566

Afgørelsen om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

 

- Afgørelse

- Ansøgning

- Projektbeskrivelse

- Væsentlighedsvurdering

- Oversigtskort

 

Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen.