Skovrejsning

Vejledning og bekendtgørelse er under udarbejdelse, men vil blive vist her, når de er publiceret. 

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning har været i ekstern høring og kan stadig ses på høringsportalen.

Skovseminar d. 18. juni 2025

Tilskuddet er en fast takst pr. ha. Lodsejere ydes en samlet engangskompensation for etablering, vedligeholdelse og værditab for udtagning af landbrugsjorder.  

Tilskud til skovrejsning søges via styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS, hvor der bruges MitID til login. Her starter du med at indtegne det areal du ønsker at tilplante og få fredskovspligt på. Det er også muligt at oploade shapefiler. 

Det bliver først muligt at tilgå ansøgningssiden, når ordningen åbner.

Her kan du finde spørgsmål og svar om MARS. 

Når du søger om tilsagn til skovrejsning, skal du vedlægge en række bilag:

• VVM-screening: Du skal vedlægge en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) fra kommunen.
• Tilladelse til plantning i skovrejsning uønsket: Hvis dit skovrejsningsprojekt er beliggende i et negativt skovrejsningsområde i den gældende kommuneplan, er det også nødvendigt, at du har indhentet en tilladelse til plantning fra kommunen.
• Øvrige tilladelser/dispensationer: Du skal være opmærksom på, om dit projekt kræver dispensation eller tilladelse fra andre myndigheder. Det kan eksempelvis være hvis der er beskyttelseszoner, (vej)byggelinjer, servitutter, fredninger eller anden regulering på dit skovrejsningsprojekt
• Skovkort: Minimumskrav til skovkort er angivelse af bryn inkl. bredden, løvtræsbevoksninger, nåletræsbevoksninger samt arealer, der ikke tilplantes (f.eks. lysninger, enge, søer). Hvis der ansøges om urørt skov, skal dette areal også fremgå af skovkortet sammen med evt. arealer, der udlægges til naturlig tilgroning. Du kan se et eksempel på et skovkort her.
• Tilplantningsplan: Minimumskrav til tilplantningsplan er plantetal, der angives pr. bevoksningstype, hvis der bruges forskellige plantetal. Fordeling mellem træer, der kan danne højstammet skov*), små træer**) og buske***) pr. bevoksningstype. Det skal også fremgå, om der er tale om en nåletræsbevoksning eller en løvtræsbevoksning samt arealstørrelsen af de forskellige bevoksningstyper. Størrelsen på de arealer, der ikke tilplantes (f.eks. lysninger, enge, søer), skal også fremgå. Hvis der ansøges om urørt skov, skal alle arter, der plantes på arealet til urørt skov, fremgå af tilplantningsplanen og være hjemmehørende. Du kan se et eksempel på en tilplantningsplan her.

*) Med ’træarter, der kan danne højstammet skov’, menes arter som f.eks.:
Bøg (Fagus sylvatica), rødgran (Picae abies), stilkeg (Quercus robur) og alm. ædelgran (Abies alba).

**) Med ’små træer’ menes arter som f.eks.:
Navr (Acer campestre), alm. kristtorn (Ilex aquifolium), skovæble (Malus sylvestris), seljepil (Salix caprea) og alm. røn (Sorbus aucuparia).

***) Med ’buske’ menes arter som f.eks.:
Benved (Euonymus europaeus), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), hassel (Coryllus avellana), alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata), alm. hyld (Sambucus nigra) og alm. hæg (Prunus padus).

Skovrejsningsarealet skal være:

• Minimum 1 hektar bestående af kerneskov og skovbryn i ét areal. 
• Arealet skal være i landbrugsmæssig drift, og fremgå af Internet Markkort (IMK). Der kan godt søges på arealer i landbrugsmæssig drift, der ikke fremgår af IMK, men det kræver en konkret vurdering, som udføres af styrelsen i forbindelse med behandling af den indsendte ansøgning. 

Skovrejsningsarealet må ikke være:

• § 3-beskyttet natur. Du kan se kortlaget i styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS.
• Lavbundsjord (>6% organisk kulstof) - dog undtagelse ved små arealer. Kort over lavbundsjorde (Kulstof 2022) kan ses i MARS.
• Have potentiale for kvælstofvådområder - dog undtagelse ved små arealer. Kort over områder med potentiale for kvælstofvådområde (N-vådområdepotentiale) kan ses i MARS.
• Bevokset med skov eller på fredet areal. 

Her kan du finde Spørgsmål og svar om MARS.

Ved skovrejsning af almindelig skov er det alene Skovlovens rammer, krav og praksis der gælder, både hvad angår plantetal, skovbryn og arter. Du kan læse mere i Skovlovens vejledning om § 4 på styrelsens hjemmeside.  

Ja, der skal benyttes hjemmehørende træ- og buskarter, se listen nedenfor, som er en kopi af bilag 3 i udkast til bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning:

Nej, der kan kun søges på ét projektareal pr. ansøgning om tilsagn og fredskovspligt, og arealet skal være på minimum 1 ha. 

Ja, en person med fuldmagt, kan søge på vegne af andre. Der er indbygget mulighed for valg af digital fuldmagt i ansøgningsprocessen.

Det er stadig hver enkelt lodsejer der får udbetalt tilsagn, og har forpligtigelserne på det areal de ejer.

Ansøgninger om tilsagn til skovrejsning indenfor kystvanddeloplande med et særligt højt kvælstofindsatsbehov får løbende tilsagn. I udkast til bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning kan du i bilag 1, tabel 1 se en oversigt over disse kystvanddeloplande.

Ansøgninger i områder, der ligger udenfor ovenstående områder, forventes at kunne søge om tilsagn om tilskud i op til 2 årlige opsamlingsrunder. Disse prioriteres efter et pointsystem, som du kan se i  bilag 2 i udkast til bekendtgørelsen.