Den nye nationale tilskudsordning til skovrejsning skal støtte rejsning af 250.000 ha skov inden 2045, som nævnt i Aftale om et Grønt Danmark i 2024.
Formålet med ordningen er at tage landbrugsarealer ud af drift og tilplante med skov, for at bidrage til et bedre klima og understøtte natur- og miljøhensyn.
Denne skovrejsningsordning erstatter ordningen Privat Skovrejsning, som er EU-medfinansieret.
Ansøgningsrunden er åben
Du kan nu søge den nye skovrejsningsordning via styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS.
Hvem kan søge?
Alle private og offentlige lodsejere kan søge denne ordning. Det omfatter også kommuner, landbrugere, foreninger, menighedsråd, vandværker, fængsler, fonde, forsyningsselskaber og virksomheder.
Naturstyrelsen kan dog ikke søge denne ordning.
Hvad er den forventede tilskudssats?
75.500 kr. pr. ha for skovrejsning
90.500 kr. pr. ha for skovrejsning, der udlægges til urørt skov
Det er et krav at arealet pålægges fredskovspligt.
Den nye tilskudsordning, inkl. tilskudssatser, er godkendt af EU-Kommissionen.
Bekendtgørelse, vejledninger, faktaark og oplæg
FAQ
Tilskuddet er en fast takst pr. ha. Lodsejere ydes en samlet engangskompensation for etablering, vedligeholdelse og værditab for udtagning af landbrugsjorder.
Tilskud til skovrejsning søges via styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS, hvor der bruges MitID til login. Her starter du med at indtegne det areal du ønsker at tilplante og få fredskovspligt på. Det er også muligt at oploade shapefiler.
Det bliver først muligt at tilgå ansøgningssiden, når ordningen åbner.
Her kan du finde spørgsmål og svar om MARS.
Ja, en person med fuldmagt, kan søge på vegne af andre. Det er et krav at der benyttes digital fuldmagt, som du kan læse mere om i FAQ om digital fuldmagt.
Det er stadig hver enkelt lodsejer der får udbetalt tilsagn, og har forpligtigelserne på det areal de ejer.
Hvis du som borger ønsker at anmode om eller give fuldmagt i forbindelse med en ansøgning om skovrejsning, skal du bruge statens Digital Fuldmagt-selvbetjening. Du skal logge ind med MitID, og have oplysninger om den person du ønsker at give eller anmode om digital fuldmagt af, se vejledningen på siden.
Virksomheder der skal agere på vegne af borgere skal også benytte ovennævnte selvbetjeningsløsning.
For at give fuldmagt til skovrejsning, skal du under "Teknik, miljø og køretøjer" vælge "Skovrejsning. handlefuldmagt".
Med hensyn til valg af udløbsdato for din fuldmagt: Hvis du har forventning om at fuldmagtshaver skal agere på dine vegne i projektperioden skal du sætte den til 3 år. Du kan til hver tid trække din fuldmagt tilbage.
Hvis en virksomhed ønsker at give fuldmagt til en anden virksomhed skal der benyttes erhvervsfuldmagt via MitID Erhverv.
Hvis du fritaget for digital post, eller du agerer på vegne af en borger, der er fritaget for digital post, kan du læse mere på borger.dk under fanerne "Hvis en anden skal hjælpe dig" og "Hvis du skal hjælpe en anden".
Når du søger om tilsagn til skovrejsning, skal du vedlægge en række bilag:
- VVM-screening: Du skal vedlægge en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) fra kommunen.
- Tilladelse til plantning i skovrejsning uønsket: Hvis dit skovrejsningsprojekt er beliggende i et negativt skovrejsningsområde i den gældende kommuneplan, er det også nødvendigt, at du har indhentet en tilladelse til plantning fra kommunen.
- Øvrige tilladelser/dispensationer: Du skal være opmærksom på, om dit projekt kræver dispensation eller tilladelse fra andre myndigheder. Det kan eksempelvis være hvis der er beskyttelseszoner, (vej)byggelinjer, servitutter, fredninger eller anden regulering på dit skovrejsningsprojekt
- Skovkort: Minimumskrav til skovkort er angivelse af bryn inkl. bredden, løvtræsbevoksninger, nåletræsbevoksninger samt arealer, der ikke tilplantes (f.eks. lysninger, enge, søer). Hvis der ansøges om urørt skov, skal dette areal også fremgå af skovkortet sammen med evt. arealer, der udlægges til naturlig tilgroning. Du kan se et eksempel på et skovkort her.
- Tilplantningsplan: Minimumskrav til tilplantningsplan er plantetal, der angives pr. bevoksningstype, hvis der bruges forskellige plantetal. Fordeling mellem træer, der kan danne højstammet skov*), små træer**) og buske***) pr. bevoksningstype. Det skal også fremgå, om der er tale om en nåletræsbevoksning eller en løvtræsbevoksning samt arealstørrelsen af de forskellige bevoksningstyper. Størrelsen på de arealer, der ikke tilplantes (f.eks. lysninger, enge, søer), skal også fremgå. Hvis der ansøges om urørt skov, skal alle arter, der plantes på arealet til urørt skov, fremgå af tilplantningsplanen og være hjemmehørende. Du kan se et eksempel på en tilplantningsplan her.
*) Med ’træarter, der kan danne højstammet skov’, menes arter som f.eks.:
Bøg (Fagus sylvatica), rødgran (Picae abies), stilkeg (Quercus robur) og alm. ædelgran (Abies alba).
**) Med ’små træer’ menes arter som f.eks.:
Navr (Acer campestre), alm. kristtorn (Ilex aquifolium), skovæble (Malus sylvestris), seljepil (Salix caprea) og alm. røn (Sorbus aucuparia).
***) Med ’buske’ menes arter som f.eks.:
Benved (Euonymus europaeus), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), hassel (Coryllus avellana), alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata), alm. hyld (Sambucus nigra) og alm. hæg (Prunus padus).
Skovrejsningsarealet skal være:
- Minimum 1 hektar bestående af kerneskov og skovbryn i ét areal.
- Arealet skal være i landbrugsmæssig drift, og fremgå af Internet Markkort (IMK). Der kan godt søges på arealer i landbrugsmæssig drift, der ikke fremgår af IMK, men det kræver en konkret vurdering, som udføres af styrelsen i forbindelse med behandling af den indsendte ansøgning.
Skovrejsningsarealet må ikke være:
- § 3-beskyttet natur. Du kan se kortlaget i styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS.
- Lavbundsjord (>6% organisk kulstof) - dog undtagelse ved små arealer. Kort over lavbundsjorde (Kulstof 2022) kan ses i MARS.
- Have potentiale for kvælstofvådområder - dog undtagelse ved små arealer. Kort over områder med potentiale for kvælstofvådområde (N-vådområdepotentiale) kan ses i MARS.
- Bevokset med skov eller på fredet areal.
For at få tilsagn om tilskud til skovrejsning, skal arealet pålægges fredskovspligt efter skovloven. Ved skovrejsning af almindelig skov er det Skovlovens rammer, krav og praksis der gælder, både hvad angår plantetal, artsvalg og skovbryn.
Hvad angår træartsvalg og skovbryn i almindelig skov gælder følgende:
- Der skal benyttes planter og frø, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og planter jf. bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale.
- Skove mellem 1-2 ha skal som udgangspunkt udelukkende bestå af løvtræsbevoksninger (dvs. minimum 75 pct. af planterne skal udgøres af løvtræer - fraregnet buske, små træer og ammetræer).
- Skove mellem 2-5 ha skal som udgangspunkt bestå af minimum 51 pct. løvtræsbevoksninger. Skovbryn indgår som løvtræsbevoksning.
- For skove som er over 5 ha stilles der ikke særlige krav til træartsvalg i bevoksningerne. Se også nedenfor vedr. skovbryn.
- Skoven skal etableres med løvskovbryn som mod nord og vest er mindst 20 meter brede, mens de mod øst og syd skal være mindst 10 meter brede. Skovbryn skal bestå af 100 pct. hjemmehørende træ- og buskarter.
Du kan læse mere om plantetal, træartsvalg og skovbryn i Skovlovens vejledning om § 4 på styrelsens hjemmeside.
Der er ingen krav om hegning i ordningen, men hvis skovrejsningsprojektet er beliggende i et område med højt dyretryk, kan det være en fordel at skovrejsningen hegnes.
Ja, der skal benyttes hjemmehørende træ- og buskarter, se listen nedenfor, som er en kopi af bilag 3 i bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning:
Listen indeholder hjemmehørende træ- og buskarter i Danmark, men forholder sig ikke til hvor de trives, eller om de egner sig til at bruge i konkrete skovrejsningsprojekter. Småbuske som gråris, tornblad, hedelyng, mv. og lianer som almindelig gedeblad og vedbend er udeladt. Ditto er meget lokale arter som klippe-røn og dværgmispel der kun vokser naturligt på Bornholm.
Ansøgningerne sagsbehandles i to forskellige puljer afhængigt af, hvor skovrejsningsprojektet er placeret:
- Skovrejsning i områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov
Hvis dit skovrejsningsareal ligger i et område med et særligt behov for at reducere kvælstofudledning (som angivet i bekendtgørelse om tilskud til skovrejsnings bilag 1, tabel 1), behandles ansøgningen efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at ansøgninger, der opfylder kravene til ordningen, får løbende tilsagn i den rækkefølge, de er modtaget. - Øvrige skovrejsningsområder
Hvis dit skovrejsningsareal ligger uden for områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov, vil du indgå i denne pulje, hvor der lægges vægt på en række kriterier, som har betydning for skovrejsningens miljømæssige og naturmæssige værdi. Ansøgninger i denne kategori bliver ikke behandlet løbende, men vurderes og prioriteres flere gange årligt i opsamlingsrunder. Første opsamlingsrunde lukker 31. oktober 2025. Ansøgninger der modtages efter denne dato kommer med i næste opsamlingsrunde i 2026.
Der kan som udgangspunkt kun søges på ét projektareal pr. ansøgning. Arealet skal være på minimum 1 ha sammenhængende areal. Projektarealet er det areal, du ansøger om pålæggelse af fredskovspligt på. I projektarealet kan der også indgå eksisterende bevoksninger, beskyttede naturtyper og lignende, som ligger i sammenhæng med de arealer, du søger tilskud til skovrejsning på. Dit skovrejsningsprojekt kan derfor godt indeholde flere mindre delarealer, hvor der søges om tilskud til skovrejsning (tilskudsberettigede arealer), som ikke er sammenhængende.
Det er muligt at indsende flere projektarealer, som ikke er sammenhængende i én ansøgning. Det gør du ved at samle dem i et multipolygon, som du har oprettet i din lokale GIS-platform og som du derefter uploader som shapefil i MARS. Hvis du benytter dig af denne multipolygon-metode, vil der under sagsbehandlingen blive foretaget en vurdering af om projektarealerne ligger tæt nok på hinanden og derved kan behandles som en samlet ansøgning, eksempelvis hvis de ligger på samme ejendom. Hvis det vurderes at projektarealerne i multipolygonet ikke kan behandles samlet, vil du få mulighed for at indsende dem enkeltvis.
Ja, du kan tilføje forskellige arealtyper indenfor dit skovrejsningsprojekt. I MARS er de angivet som "supplerende geometrier", og de skal ligge indenfor det indtegnede projektareal. Det er som udgangspunkt frivilligt at indtegne, men giver et bedre overblik til brug i sagsbehandlingen, hvis du ønsker flere elementer i din skov. Du kan indtegne 4 forskellige arealtyper:
- Urørt skov: Indtegnes hvis hele eller dele af skovrejsningsarealet skal henlægges som urørt, og der ønskes tillægssats på 15.000 kr/ha.
- Lysåbne arealer: Indtegnes, hvis skoven skal indeholde lysåbne områder.
- Naturlig tilgroning: Indtegnes, hvis skoven skal indeholde områder, der udlægges til naturlig tilgroning. Vær opmærksom på at der er krav om at der indgår minimum 20% natulig tilgroning hvis der indgår urørt skov på 20 ha eller mere i dit skovrejsningsprojekt.
- Ekstra tilskudsareal: MARS autogenererer det tilskudsberettigede areal på baggrund af arealer registreret som værende i omdrift. Hvis du er uenig i det autogenerede tilskudsareal og mener, at andre arealer i projektområdet også har været i omdrift det seneste år, kan du indtegne disse ekstra arealer. Du skal i den efterfølgende ansøgning vedlægge dokumentation for, at arealerne har været i omdrift.
Andre arealer som automatisk dannes i MARS:
- Tilskudsberettigede areal: Dette areal dannes automatisk i MARS og kan ikke redigeres. Det bliver dannet på baggrund af et overlap mellem dit indtegnede projektareal og arealer i omdrift. Arealet er vejledende, og bruges af sagsbehandleren, når der skal tages tages konkret stilling til din sag.
- Tilskudsberettigede areal for urørt skov: Hvis du har indtegnet en supplerende geometri af typen "urørt skov", vil MARS automatisk danne en geometri over det tilskudsberettigede areal for denne type af skov. Den bliver dannet på baggrund af et overlap mellem det indtegnede areal til "Urørt skov" og arealer i omdrift.
Hvis du ønsker at søge om grundbetaling til dit skovrejsningsprojekt, er det vigtigt, at du anvender de ovenstående arealtyper. De indtegnede arealer danner grundlag for din ansøgning om grundbetaling og hvilken afgrødekode, du skal anvende til arealerne.
Ja, du kan godt søge om tilskud til skovrejsning på allerede fredskovspligtige arealer, hvis det af afgørelsen efter skovlovens § 4 om pålæggelse af fredskovspligt fremgår, at der ikke er tale om erstatningsskov eller puljeskov.
Der må ikke være skov på arealerne, og arealerne skal have været anvendt til landbrugsdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret.
Du kan også søge om tilskud til skovrejsning på allerede fredskovspligtige arealer, hvis der er tale om en unøjagtighed eller fejl i registreringen af fredskovspligten. Det vil typisk være en forskydning af det digitale kortlag med fredskovspligten, så hele skoven ikke er omfattet og markarealer i stedet indgår i fredskovspligten.
Hvis der er sket ulovlig fældning af skov og inddragelse af fredskovspligtigt areal til markarealer, kan det være i strid med skovloven. Det kan medføre, at sagen behandles hos styrelsen med henblik på en vurdering af, om forholdet kan fysisk eller retlig lovliggøres. Før du søger, kan du med fordel gennemgå ældre luftfotos for at se, om skovens afgrænsning altid har været, som den fremstår i dag.
Styrelsen indberetter automatisk tilskudsbeløbet til SKAT på udbetalingstidspunktet, dvs. når skovrejsningsprojektet er afsluttet, og tilsagnshaver har anmodet om udbetaling af tilskuddet. Dette vil også fremgå af udbetalingsbrevet.
Styrelsen kan ikke vejlede om skattemæssige forhold, men du kan anmode SKAT om at afgive et bindende svar, hvis du som ansøger ønsker afklaring om din beskatning af tilskuddet inden det udbetales.
Det koster et mindre gebyr at få et bindende svar. Du kan læse mere på www.SKAT.dk.
Fradagsregler følger de til enhver tid gældende regler i skatteloven.