Sagsbehandlingstid på udbetalingssager
De første udbetalingssager har taget længere tid end forventet, da der er behov for interne afklaringer og eksterne høringer ifm. sagsbehandlingen af de indsendte udbetalingsanmodninger. Derfor må der indtil udgangen af oktober forventes forlænget sagsbehandlingstid på udbetalingssager. Herefter forventes sagsbehandlingstiden at være 3-4 måneder.
Den nationale tilskudsordning til skovrejsning skal støtte rejsning af 250.000 ha skov inden 2045, som nævnt i Aftale om et Grønt Danmark i 2024.
Formålet med ordningen er at tage landbrugsarealer ud af drift og tilplante med skov, for at bidrage til et bedre klima og understøtte natur- og miljøhensyn.
Denne skovrejsningsordning erstatter ordningen Privat Skovrejsning, som er EU-medfinansieret.
Ansøgningsrunden er åben
Ordningen er åben hele året og du kan søge tilskud til skovrejsning via styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS.
Hvem kan søge?
Alle private og offentlige lodsejere kan søge denne ordning. Det omfatter også kommuner, landbrugere, foreninger, menighedsråd, vandværker, fængsler, fonde, forsyningsselskaber og virksomheder.
Naturstyrelsen kan dog ikke søge denne ordning.
Hvad er den forventede tilskudssats?
75.500 kr. pr. ha for skovrejsning
90.500 kr. pr. ha for skovrejsning, der udlægges til urørt skov
Det er et krav at arealet pålægges fredskovspligt.
Tilskudsordningen, inkl. tilskudssatser, er godkendt af EU-Kommissionen.
Bekendtgørelse, vejledninger, skabeloner, oplæg mv.
FAQ
Den forventede sagsbehandlingstid for tilsagnssager er omkring 3-4 mdr. Sagsbehandlingen kan være længere i enkelte sager, afhængigt af sagens konkrete forhold.
Den forventede sagsbehandlingstid for udbetalingssager er også omkring 3-4 mdr. Dog har de første udbetalingssager under den nye nationale skovrejsningsordning taget længere tid end forventet, da der er mange interne afklaringer og høringer ifm. sagsbehandlingen af det indsendte materiale. Derfor må der indtil udgangen af oktober forventes forlænget sagsbehandlingstid på udbetalingssager.
Hvis du har indsendt en ansøgning, kan du gå i gang med projektet for egen regning og risiko. Hvis du ikke får tilsagn om tilskud vil du selv skulle betale eventuelle afholdte projektudgifter.
Tilskuddet er en fast takst pr. ha. Lodsejere ydes en samlet engangskompensation for etablering, vedligeholdelse og tabt landbrugsindkomst.
Tilskud til skovrejsning søges via styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS, hvor der bruges MitID til login. Her starter du med at indtegne det areal du ønsker at tilplante og få fredskovspligt på. Det er også muligt at oploade shapefiler.
Her kan du finde spørgsmål og svar om MARS.
Ja, en person med fuldmagt, kan søge på vegne af andre. Det er et krav at der benyttes digital fuldmagt, som du kan læse mere om i FAQ om digital fuldmagt.
Det er stadig hver enkelt lodsejer der får udbetalt tilsagn, og har forpligtigelserne på det areal de ejer.
Hvis du som ejer eller medansøger ønsker at anmode om eller give fuldmagt i forbindelse med en ansøgning om skovrejsning, skal du bruge statens Digital Fuldmagt-selvbetjening. Du skal logge ind med MitID, og have oplysninger om den person du ønsker at give eller anmode om digital fuldmagt af, se vejledningen på siden.
Virksomheder der skal agere på vegne af borgere skal også benytte ovennævnte selvbetjeningsløsning.
For at give fuldmagt til skovrejsning, skal du under "Teknik, miljø og køretøjer" vælge "Skovrejsning. handlefuldmagt".
Det er vigtigt at du ændrer udløbsdato fra to måneder til minimum et halvt år og gerne længere, da der ellers skal indhentes en ny gyldig fuldmagt inden udbetaling. Hvis du har forventning om at fuldmagtshaver skal agere på dine vegne i hele projektperioden, kan du sætte den til 3 år. Du kan til hver tid trække din fuldmagt tilbage.
Hvis en virksomhed ønsker at give fuldmagt til en anden virksomhed skal der benyttes erhvervsfuldmagt via MitID Erhverv.
Hvis du fritaget for digital post, eller du agerer på vegne af en borger, der er fritaget for digital post, kan du kontakte tilskud-natur@sgav.dk og bede om en fuldmagtsskabelon. Du kan læse mere på borger.dk under fanerne "Hvis en anden skal hjælpe dig" og "Hvis du skal hjælpe en anden".
Når du søger om tilsagn til skovrejsning, skal du vedlægge en række bilag:
Fuldmagt fra ejer, medejer og medansøgere, se FAQ om digital fuldmagt.
VVM-screening: Du skal vedlægge en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) fra kommunen.
Tilladelse til plantning i skovrejsning uønsket: Hvis dit skovrejsningsprojekt er beliggende i et negativt skovrejsningsområde i den gældende kommuneplan, er det også nødvendigt, at du har indhentet en tilladelse til plantning fra kommunen.
Øvrige tilladelser/dispensationer: Dit projekt kan kræve dispensation eller tilladelse fra andre myndigheder. Det kan eksempelvis være hvis der er strandbeskyttelseslinje, vejbyggelinje, indflyvningszone til en lufthavn, servitutter, fredninger eller anden regulering på det areal du ønsker at bruge i dit skovrejsningsprojekt.
Skovkort: Minimumskrav til skovkort er angivelse af bryn inkl. bredden, løvtræsbevoksninger, nåletræsbevoksninger samt arealer, der ikke tilplantes (f.eks. lysninger, enge, søer). Hvis der ansøges om urørt skov, skal dette areal også fremgå af skovkortet sammen med evt. arealer, der udlægges til naturlig tilgroning. Du kan se et eksempel på et skovkort her.
Tilplantningsplan: Minimumskrav til tilplantningsplan er plantetal, der angives pr. bevoksningstype, hvis der bruges forskellige plantetal. Fordeling mellem træer, der kan danne højstammet skov*), små træer**) og buske***) pr. bevoksningstype. Det skal også fremgå, om der er tale om en nåletræsbevoksning eller en løvtræsbevoksning samt arealstørrelsen af de forskellige bevoksningstyper. Størrelsen på de arealer, der ikke tilplantes (f.eks. lysninger, enge, søer), skal også fremgå. Hvis der ansøges om urørt skov, skal alle arter, der plantes på arealet til urørt skov, fremgå af tilplantningsplanen og være hjemmehørende. Du kan se et eksempel på en tilplantningsplan her.
*) Med ’træarter, der kan danne højstammet skov’, menes arter som f.eks.:
Bøg (Fagus sylvatica), rødgran (Picae abies), stilkeg (Quercus robur) og alm. ædelgran (Abies alba).
**) Med ’små træer’ menes arter som f.eks.:
Navr (Acer campestre), alm. kristtorn (Ilex aquifolium), skovæble (Malus sylvestris), seljepil (Salix caprea) og alm. røn (Sorbus aucuparia).
***) Med ’buske’ menes arter som f.eks.:
Benved (Euonymus europaeus), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), hassel (Coryllus avellana), alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata), alm. hyld (Sambucus nigra) og alm. hæg (Prunus padus).
Skovrejsningsarealet skal være:
- Minimum 1 hektar bestående af kerneskov og skovbryn i ét areal.
- Arealet skal være i landbrugsmæssig drift, og fremgå af Internet Markkort (IMK). Der kan godt søges på arealer i landbrugsmæssig drift, der ikke fremgår af IMK, men det kræver en konkret vurdering, som udføres af styrelsen i forbindelse med behandling af den indsendte ansøgning.
Skovrejsningsarealet må ikke være:
- § 3-beskyttet natur. Du kan se kortlaget i styrelsens digitale arealregistreringssystem MARS.
- Lavbundsjord (>6% organisk kulstof) - dog undtagelse ved små arealer. Kort over lavbundsjorde (Kulstof 2022) kan ses i MARS.
- Have potentiale for kvælstofvådområder - dog undtagelse ved små arealer. Kort over områder med potentiale for kvælstofvådområde (N-vådområdepotentiale) kan ses i MARS.
- Bevokset med skov eller på fredet areal.
For at få tilsagn om tilskud til skovrejsning, skal arealet pålægges fredskovspligt efter skovloven. Ved skovrejsning af almindelig skov er det Skovlovens rammer, krav og praksis der gælder, både hvad angår plantetal, artsvalg og skovbryn.
Hvad angår træartsvalg og skovbryn i almindelig skov gælder følgende:
- Der skal benyttes planter og frø, som opfylder herkomstbestemmelserne vedrørende skovfrø og planter jf. bekendtgørelse om forstligt formeringsmateriale.
- Skove mellem 1-2 ha skal som udgangspunkt udelukkende bestå af løvtræsbevoksninger (dvs. minimum 75 pct. af planterne skal udgøres af løvtræer - fraregnet buske, små træer og ammetræer).
- Skove mellem 2-5 ha skal som udgangspunkt bestå af minimum 51 pct. løvtræsbevoksninger. Skovbryn indgår som løvtræsbevoksning.
- For skove som er over 5 ha stilles der ikke særlige krav til træartsvalg i bevoksningerne. Se også nedenfor vedr. skovbryn.
- Skoven skal etableres med løvskovbryn som mod nord og vest er mindst 20 meter brede, mens de mod øst og syd skal være mindst 10 meter brede. Skovbryn skal bestå af 100 pct. hjemmehørende træ- og buskarter.
Du kan læse mere om plantetal, træartsvalg og skovbryn i Skovlovens vejledning om § 4 på styrelsens hjemmeside.
Der er ingen krav om hegning i ordningen, men hvis skovrejsningsprojektet er beliggende i et område med højt dyretryk, kan det være en fordel at skovrejsningen hegnes.
Ja det kan du godt. Det kan eksempelvis være læhegn, remiser og små hjørner af selvgroede træer, men du kan også medtage mindre eller større skove. Disse arealer kan du ikke modtage tilskud til, men de kan pålægges fredskovspligt og dermed indgå i projektet.
Hvis du medtager mindre bevoksninger, læhegn osv., skal de være fysisk sammenhængende eller integrerede med de tilplantede arealer, for at blive anset som en del af projektet, og dermed kunne blive pålagt fredskovspligt. Hvis de ikke er fysisk sammenhængende med arealet der tilplantes, skal de som minimum være 1 ha, og være bevokset med træer som udgør højstammet skov eller inden for et rimeligt tidsrum kan udgøre højstammet skov. Er der tale om et areal bevokset med buske, det kunne fx være gråpil, anses det for et lysåbent naturareal, og vil blive behandlet efter praksis for lysåbne naturarealer ved vurdering af pålæggelse af fredskovspligt.
Hvis du medtager eksisterende skov eller natur i dit projekt, skal kommunen have forholdt sig til dette. Det kan ske i en udtalelse eller i kommunens screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt. Derfor et det vigtigt, at du indsender hele projektarealet til kommunen.
Det er en fordel, at det tydeligt fremgår af jeres fremsendte skovkort eller tilplantningsplan, hvis der søges om pålæggelse af fredskovspligt på projektarealer med eksisterende bevoksning, det vil sige:
- arealer, som tilplantes
- arealer, som fremadrettet skal være lysåbne
- arealer, der udgøres af eksisterende bevoksning
Dette vil medvirke til en hurtigere sagsbehandling. Hvis kommunen ikke bliver gjort opmærksom på medtagning af eksisterende skov eller natur, skal SGAV efterfølgende foretage en høring af kommunen og dette forlænger sagsbehandlingstiden.
Ja, der skal benyttes hjemmehørende træ- og buskarter, se listen nedenfor, som er en kopi af bilag 3 i bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning:
Listen indeholder hjemmehørende træ- og buskarter i Danmark, men forholder sig ikke til hvor de trives, eller om de egner sig til at bruge i konkrete skovrejsningsprojekter. Småbuske som gråris, tornblad, hedelyng, mv. og lianer som almindelig gedeblad og vedbend er udeladt. Ditto er meget lokale arter som klippe-røn og dværgmispel der kun vokser naturligt på Bornholm.
Alle ansøgninger og udbetalingsanmodninger sagsbehandles løbende, dog sådan at skovrejsningsprojekter, der er beliggende indenfor områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov, prioriteres først.
Ordningens opsamlingsrunder er midlertidigt ophævet for alle skovrejsningsprojekter. Det betyder, at skovrejsningsprojekter der ikke er beliggende indenfor områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov også sagsbehandles løbende, når sagerne med et særligt høj kvælstofindsatsbehov er behandlet.
Der kan som udgangspunkt kun søges på ét projektareal pr. ansøgning. Arealet skal være på minimum 1 ha sammenhængende areal. Projektarealet er det areal, du ansøger om pålæggelse af fredskovspligt på. I projektarealet kan der også indgå eksisterende bevoksninger, beskyttede naturtyper og lignende, som ligger i sammenhæng med de arealer, du søger tilskud til skovrejsning på. Dit skovrejsningsprojekt kan derfor godt indeholde flere mindre delarealer, hvor der søges om tilskud til skovrejsning (tilskudsberettigede arealer), som ikke er sammenhængende.
Det er muligt at indsende flere projektarealer, som ikke er sammenhængende i én ansøgning. Det gør du ved at samle dem i et multipolygon, som du har oprettet i din lokale GIS-platform og som du derefter uploader som shapefil i MARS. Hvis du benytter dig af denne multipolygon-metode, vil der under sagsbehandlingen blive foretaget en vurdering af om projektarealerne ligger tæt nok på hinanden og derved kan behandles som en samlet ansøgning, eksempelvis hvis de ligger på samme ejendom. Hvis det vurderes at projektarealerne i multipolygonet ikke kan behandles samlet, vil du få mulighed for at indsende dem enkeltvis.
Ja, du kan tilføje forskellige arealtyper indenfor dit skovrejsningsprojekt. I MARS er de angivet som "supplerende geometrier", og de skal ligge indenfor det indtegnede projektareal. Det er som udgangspunkt frivilligt at indtegne, men giver et bedre overblik til brug i sagsbehandlingen, hvis du ønsker flere elementer i din skov. Du kan indtegne 4 forskellige arealtyper:
- Urørt skov: Indtegnes hvis hele eller dele af skovrejsningsarealet skal henlægges som urørt, og der ønskes tillægssats på 15.000 kr/ha.
- Lysåbne arealer: Indtegnes, hvis skoven skal indeholde lysåbne områder.
- Naturlig tilgroning: Indtegnes, hvis skoven skal indeholde områder, der udlægges til naturlig tilgroning. Vær opmærksom på at der er krav om at der indgår minimum 20% natulig tilgroning hvis der indgår urørt skov på 20 ha eller mere i dit skovrejsningsprojekt.
- Ekstra tilskudsareal: MARS autogenererer det tilskudsberettigede areal på baggrund af arealer registreret som værende i omdrift. Hvis du er uenig i det autogenerede tilskudsareal og mener, at andre arealer i projektområdet også har været i omdrift det seneste år, skal du indtegne disse ekstra arealer. Du skal i den efterfølgende ansøgning vedlægge dokumentation for, at arealerne har været i omdrift.
Andre arealer som automatisk dannes i MARS:
- Tilskudsberettigede areal: Dette areal dannes automatisk i MARS og kan ikke redigeres. Det bliver dannet på baggrund af et overlap mellem dit indtegnede projektareal og arealer i omdrift. Arealet er vejledende, og bruges af sagsbehandleren, når der skal tages konkret stilling til din sag.
- Tilskudsberettigede areal for urørt skov: Hvis du har indtegnet en supplerende geometri af typen "urørt skov", vil MARS automatisk danne en geometri over det tilskudsberettigede areal for denne type af skov. Den bliver dannet på baggrund af et overlap mellem det indtegnede areal til "Urørt skov" og arealer i omdrift.
Hvis du ønsker at søge om grundbetaling til dit skovrejsningsprojekt, er det vigtigt, at du anvender de ovenstående arealtyper. De indtegnede arealer danner grundlag for din ansøgning om grundbetaling og hvilken afgrødekode, du skal anvende til arealerne.
Ja, du kan godt søge om tilskud til skovrejsning på allerede fredskovspligtige arealer, hvis det af afgørelsen efter skovlovens § 4 om pålæggelse af fredskovspligt fremgår, at der ikke er tale om erstatningsskov eller puljeskov.
Der må ikke være skov på arealerne, og arealerne skal have været anvendt til landbrugsdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret.
Du kan også søge om tilskud til skovrejsning på allerede fredskovspligtige arealer, hvis der er tale om en unøjagtighed eller fejl i registreringen af fredskovspligten. Det vil typisk være en forskydning af det digitale kortlag med fredskovspligten, så hele skoven ikke er omfattet og markarealer i stedet indgår i fredskovspligten.
Hvis der er sket ulovlig fældning af skov og inddragelse af fredskovspligtigt areal til markarealer, kan det være i strid med skovloven. Det kan medføre, at sagen behandles hos styrelsen med henblik på en vurdering af, om forholdet kan fysisk eller retlig lovliggøres. Før du søger, kan du med fordel gennemgå ældre luftfotos for at se, om skovens afgrænsning altid har været, som den fremstår i dag.
Ja, det er ikke en hindring, at der har været juletræer på arealet, hvis det ved ansøgningstidspunktet opfylder kravet om at være landbrugsjord.
Ifølge bekendtgørelsen om tilskud til skovrejsning § 9, stk. 1, nr. 4, skal projektarealet have været anvendt til landbrugsdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret.
Juletræer og pyntegrønt betragtes som en flerårig landbrugsafgrøde, så længe de er i kort omdrift, typisk 8 – 12 år.
Det betyder i praksis:
- Hvis projektarealet er plantet med juletræer i kort omdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret, opfylder det kravet om landbrugsdrift.
- Hvis der derimod står ældre juletræer, hvor dyrkningen ikke længere er kort omdrift, kan arealet ikke regnes som landbrugsjord. Her skal juletræerne fjernes og arealet skal tilbage i landbrugsdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret.
Bemærk, at ordningen ikke yder tilskud til rydning af eksisterende beplantning. Udgiften til at fjerne juletræer skal derfor afholdes af ansøger.
Styrelsen indberetter automatisk tilskudsbeløbet til SKAT på udbetalingstidspunktet, dvs. når skovrejsningsprojektet er afsluttet, og tilsagnshaver har anmodet om udbetaling af tilskuddet. Dette vil også fremgå af udbetalingsbrevet.
Styrelsen kan ikke vejlede om skattemæssige forhold, men du kan anmode SKAT om at afgive et bindende svar, hvis du som ansøger ønsker afklaring om din beskatning af tilskuddet inden det udbetales. Det koster et mindre gebyr at få et bindende svar. Du kan læse mere på www.SKAT.dk.
Fradragsregler følger de til enhver tid gældende regler i skatteloven.
Skatterådet har givet et bindende svar om beskatning af tilskud til skovrejsning den 5. maj 2026.
Hvis du modtager tilskud, kan du overføre tilskuddet - eller dele af det - til en anden modtager, f.eks. en konsulent. Det kaldes også transport.
En transport anvendes typisk, når en tilskudsmodtager (transportgiver) overfører sit tilskud, eller dele af det, til en anden modtager (transporthaver), f.eks. en konsulent. Ved udbetalingstidspunktet vil tilskuddet, eller dele af det, udbetales direkte til transporthavers NemKonto fremfor til tilskudsmodtagerens.
Såfremt du ønsker transport af dit tilskud, skal du eller din indberetter udfylde transport-oplysninger og vedlægge styrelsens transporterklæring i forbindelse med anmodning om udbetaling af dit tilskud. Det er ikke muligt at få registreret transport efter udbetalingsanmodningen er indsendt, så det er vigtigt at din indberetter har transport-oplysningerne inden der anmodes om udbetaling.
Transporterklæringen skal udfyldes og underskrives af transportgiver og transporthaver, og skal indeholde oplysninger om transportgiver og transporthaver, projekttitel og beløbet der ønskes overført i transport.
Transporten er gældende, når den er kommet frem til styrelsen rettidigt, dvs. inden der er anmodet om udbetaling.
Det angivne beløb vil efterfølgende blive udbetalt til transporthavers NemKonto. Det er alene transporthaver, der kan frigive transporten.
Hovedansøger (Ansøger)
- Er den ejer (lodsejer), der står som ansøger og modtager tilsagnet.
Hvis der er flere ejendomme i projektet, er hovedansøger den ejer (lodsejer), der er udpeget som hovedansvarlig for ansøgningen.
Medansøger
- Bruges, når flere ejendomme/lodsejere indgår i det samme projekt (fx naboer, der søger sammen).
- Medansøger er ejer af en anden ejendom, der også indgår i projektet.
- Medansøger modtager også tilsagnet.
Medejer
- Bruges, når samme matrikel/ejendom ejes af flere personer/virksomheder (fx ægtefæller eller flere adkomsthavere i Tingbogen).
- Medejer er altså med-ejer af samme ejendom som ansøger (eller medansøger), ikke ejer af en anden ejendom.
- Medejer modtager ikke tilsagnet, men skal give fuldmagt på lige fod med ansøger.
Indberetter
- Kan være ansøger selv eller en konsulent, der har fået fuldmagt til at søge på lodsejers vegne.
Du kan anmode om udbetaling af dit skovrejsningstilsagn gennem MARS eller via den digitale selvbetjeningsløsning, når du har afsluttet skovrejsningsprojektet. Du kan anmode om udbetaling MED og UDEN ændringer – læs mere nedenfor. Vær også opmærksom på om der er sket ændring af dén kontaktperson, som blev brugt på tilsagnstidspunktet. Det kan f.eks. være hvis du selv anmoder om udbetaling, men brugte en skovkonsulent som indberetter på tilsagnstidspunket.
Du finder direkte link til dit projekt i mailen om udbetalingsanmodning, som du modtog fra tilskud-natur@sgav.dk samme dag, som du fik tilsagnsbrevet. I brevet er der to links: Et direkte link til den digitale selvbetjeningsløsning, som du kan bruge, hvis dine ændringer ikke medfører ændringer i afgrænsningen af projektområdet, og et link til at åbne dit projekt i MARS, hvis dine ændringer medfører ændringer i afgrænsningen af projektområdet. Du kan også fremsøge dit projekt i MARS efter login med MitID. Læs mere om brug af MARS.
Anmodning UDEN projektændringer
Hvis dit projekt er gennemført uden ændringer, trykker du blot ”Anmod om udbetaling” i den digitale selvbetjening, og du vil herefter blive ledt videre til udfyldelse af de nødvendige oplysninger om dit projekt.
Det er vigtigt at du vedhæfter dokumentation for, at skovrejsningsprojektet er gennemført som aftalt i fredskovstilladelsen og tilsagnsafgørelsen. Det gør du ved at medsende følgende:
2-5 daterede fotos af den plantede skov. De indsendte fotos skal være taget fra projektets udkant, og give et overblik over beplantningen, herunder planterækker, skovbryn og kerneskov. Der skal så vidt muligt indgå genkendelige landskabselementer og/eller bygninger i baggrunden, så fotostedet kan identificeres. For hvert fotos skal der desuden oplyses, hvor det er taget. Du kan evt. vedlægge et kort med markering af fotopunkter og retninger.
Anmodning MED projektændringer
Hvis der er sket ændringer i dit projektareal, skal du altid tilrette projektet i MARS, før du søger om udbetaling. Bagefter kan du åbne den digitale selvbetjening ved at trykke ”Anmod om udbetaling”, og indsende din anmodning. Dette gælder også selvom det kun er små ændringer og justeringer i fredskovs- og/eller tilsagnspolygonerne. På den måde undgår du en ekstra høring, og sagen kan behandles hurtigere.
Du kan læse mere om hvordan du justere dit projekt i MARS under ”Hvordan justerer jeg mit projekt i MARS”.
Hvis der er sket ændringer i dit skovrejsningsprojekt, så det ikke er gennemført som aftalt i fredskovstilladelsen og tilsagnsafgørelsen, skal du indsende følgende:
2-5 daterede fotos af den plantede skov. De indsendte fotos skal være taget fra projektets udkant og give et overblik over beplantningen, herunder planterækker, skovbryn og kerneskov. Der skal så vidt muligt indgå genkendelige landskabselementer og/eller bygninger i baggrunden, så fotostedet kan identificeres. For hvert fotos skal der desuden oplyses hvor det er taget, evt. vedlagt kort med markering af fotopunkter og retninger.
Revideret skovkort.
Revideret tilplantningsplan.
Vær opmærksom på, at ændringerne kan medføre, at du skal indhente nye tilladelser fra relevante myndigheder, og at ændringerne ligeledes kan medføre, at der skal træffes en ny afgørelse om pålæggelse af fredskovspligt. Hvis der skal træffes en ny afgørelse om pålæggelse af fredskovspligt, skal der betales et gebyr. Hvis SGAV vurderer, at der er behov for en ny afgørelse, bliver du kontaktet.
Hvis en konsulent søger om udbetaling på dine vegne, skal der foreligge en digital fuldmagt. Fuldmagten skal være gældende indtil tilskuddet er udbetalt. Læs mere om brug af fuldmagter i SKR i anden FAQ.
Hvis der indgår transport af udbetalingen, skal transporterklæring vedlægges. Læs mere om brug af transport i SKR i anden FAQ.
Du har som udgangspunkt 3 år til at gennemføre dit projekt, regnet fra den dato, styrelsen har sendt tilsagnet til dig. Du skal senest 3 måneder efter tilsagnsperiodens udløb anmode om udbetaling, men du må gerne søge før. Det er ikke muligt at få tilsagn udbetalt i rater.
Styrelsen forventer at have færdigbehandlet fuldt belyste udbetalingssager indenfor 3-4 måneder.
Tilskuddet udbetales som et samlet beløb til din NemKonto (CPR eller CVR), med mindre der også er medansøger(e), eller hvis du har indgået aftale om at tilskuddet skal udbetales til en anden modtager, f.eks. et skovkonsulentfirma (transport). Styrelsen indberetter udbetalt tilskud til SKAT.
Ja, selvom arealerne i skovrejsningen ikke opfylder de almindelige tilskudsbetingelser for grundbetaling, kan du i visse tilfælde alligevel søge og modtage grundbetaling.
Du kan læse mere om grundbetaling, herunder hvordan du søger grundbetaling i ’Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2026’ eller ’Brugerguide om grundbetaling til projektarealer 2026’, som du vil kunne finde på styrelsens hjemmeside.
Hvis du har ændringer til dit projekt, efter du fik tilsagn, kan du anmode om ændring af dit projekt gennem MARS eller via den digitale selvbetjeningsløsning. Du kan anmode om ændring via en ændringsanmodning eller en udbetalingsanmodning – se nedenfor for at finde ud af, hvilken du skal bruge, baseret på din plantestatus.
Du finder det direkte link til dit projekt i mailen om udbetalingsanmodning, som du modtog fra tilskud-natur@sgav.dk samme dag, som du fik tilsagnsbrevet. I brevet er der to links: Et direkte link til den digitale selvbetjeningsløsning, som du kan bruge, hvis dine ændringer ikke medfører ændringer i afgrænsningen af projektområdet, og et link til at åbne dit projekt i MARS, hvis dine ændringer medfører ændringer i afgrænsningen af projektområdet. Du kan også fremsøge dit projekt i MARS efter login med MitID. Læs mere om brug af MARS og se FAQ om "Hvordan justerer jeg mit projekt i MARS?"
Jeg har ikke plantet
Hvis du endnu ikke har plantet, og har væsentlige ændringer til dit projekt, anbefaler styrelsen, at du sender en ændringsanmodning, så du sikrer dig, at dine ændringer lever op til kriterierne for pålæggelse af fredskovspligt og tilsagn.
Væsentlige ændringer er eksempelvis ændringer i projektarealet, som kan påvirke afgørelsen om pålæggelse af fredskovspligt og gyldigheden af de indhentede tilladelser/udtalelser.
Væsentlige ændringer kan være:
Ændringer i projektareal, herunder inddragelse af et større areal eller nye matrikler.
Ændringer i skovens udformning i forhold til andelen af ubevoksede arealer, anden udformning af ubevoksede arealer, minimering af skovbryn eksempelvis ved etablering af ubevoksede arealer.
Ændringer i tilplantningsplanen, hvis plantetallet ændres til mindre end minimumskravet for kerneskov og skovbryn jf. vejledningen til skovlovens § 4.
Ændringer i træartssammensætningen, hvis skoven er under 5 ha, og der ændres fra løvtræsbevoksninger til nåletræsbevoksninger.
Ovenstående liste er ikke udtømmende, og hvorvidt der er tale om væsentlige ændringer vil bero på en konkret vurdering. Hvis du er i tvivl om hvorvidt eventuelle ændringer i projektet er væsentlige, så er du velkommen til at kontakte styrelsen.
Hvis der er sket ændringer i projektareal, skal du altid tilrette projektet i MARS, før du anmoder om ændring. Se FAQ om "Hvordan justerer jeg mit projekt i MARS?" Bagefter kan du åbne den digitale selvbetjening ved at trykke ”Anmod om ændring”, og indsende din anmodning. Dette gælder også selvom det kun er små ændringer og justeringer i fredskovs- og/eller tilsagnspolygonerne. På den måde undgår du en ekstra høring, og sagen kan behandles hurtigere.
Hvis der er sket ændringer i dit skovrejsningsprojekt, så det ikke længere planlægges som aftalt i fredskovstilladelsen og tilsagnsafgørelsen, skal du indsende følgende:
Revideret skovkort
Revideret tilplantningsplan
Vær opmærksom på, at ændringerne kan medføre, at du skal indhente nye tilladelser fra relevante myndigheder, og at ændringerne ligeledes kan medføre, at der skal træffes en ny afgørelse om pålæggelse af fredskovspligt. Hvis der skal træffes en ny afgørelse om pålæggelse af fredskovspligt, skal der betales et gebyr. Hvis SGAV vurderer, at der er behov for en ny afgørelse, bliver du kontaktet.
Hvis en konsulent anmoder om ændring på dine vegne, skal der foreligge en digital fuldmagt. Fuldmagten skal være gældende indtil ændringsanmodningen er færdigbehandlet. Læs mere om brug af fuldmagter i SKR i FAQ om "Hvordan opretter jeg en digital fuldmagt".
Jeg har plantet
Hvis du har plantet, men har ændret dit projekt, behandler styrelsen ændringen i forbindelse med din anmodning om udbetaling. Dette gælder væsentlige, såvel som ikke-væsentlige ændringer.
Du kan læse mere i FAQ om ”Hvordan søger jeg om udbetaling”.
Når du åbner MARS kan du se et polygon der viser ”projektområdet”. Dette polygon svarer til det areal, der fremgår af afgørelsen om pålæggelse af fredskovspligt. Området dækker dermed også over arealer der ikke tilplantes, men som er medtaget i det fredskovspligtige areal af andre årsager, fx lysåbne arealer, smalle bræmmer langs skel, eksisterende læhegn og skov.
Når du anmoder om ændring skal du derfor ikke uploade filer over din tilplantning, men i stedet vurdere, om dine ændringer har betydning for afgrænsningen af det fredskovspligtige areal (projektområdet).
Hvis du har ændringer, som har betydning for afgrænsningen af fredskovspligten og dermed for projektområdet i MARS, skal du åbne det pågældende projekt i MARS og justere polygonen, hvorefter du kan anmode om ændring – dette gøres bedst ved at følge nedenstående proces:
Download projektområdet fra MARS
Justér polygonen i eget GIS-program
Upload det justerede projektområde til MARS
Tryk ”Anmod om ændring” og du vil nu blive ledt videre til selvbetjeningsløsningen, hvor du skal udfylde relevante spørgsmål, og vedhæfte nødvendige dokumenter og filer.
Du kan læse mere om brug af MARS og finde vejledninger på styrelsens side om MARS. Hvis du er i tvivl, eller ikke selv har mulighed for at foretage justeringen i MARS, har du mulighed for at trykke ”Anmod om udbetaling”, uden at foretage justeringerne i MARS. I dette tilfælde skal du via selvbetjeningen angive at der er ændringer, samt vedhæfte shapefiler over din tilplantning. I forbindelse med behandlingen af anmodningen, vil styrelsen foretage justeringen i MARS, såfremt ændringerne vurderes at have betydning for afgrænsningen af det fredskovspligtige areal.