Ministeriet for Grøn Trepart har offentliggjort en ulvehandlingsplan den 28 april 2025, der blandt andet ændrer definitionen af problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven både i byerne og ved angreb bag ulvesikrede hegn. Der nedsættes også lokale ulveværnsgrupper, der skal være med til at bortskræmme ulven. Samtidig med, at der arbejdes med at sikre husdyr bedre og nemmere for husdyrholdere.
Ulvebestanden har nået sit højeste niveau i nyere tid – både i Europa og i Danmark – og ulve er flere gange blevet set i byområder, hvor de skaber utryghed. Samtidig giver den voksende bestand udfordringer for husdyrholdere, der oplever flere ulveangreb. Derfor har Ministeriet for Grøn Trepart offentliggjort en ulvehandlingsplan, som blandt andet ændrer definitionen af problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven både i byerne og ved angreb på husdyr bag ulvesikrede hegn. Samtidig skal lokale ulveværnsgrupper være med til at skræmme ulven bort.
Med handlingsplanen får fåreavlere og andre med husdyr også bedre muligheder for at beskytte deres dyr. Der nedsættes en hurtigarbejdende mini-trepart, hvor repræsentanter for myndighederne, fåreavlerne, lammeproducenterne og Vildtforvaltningsrådet skal komme med anbefalinger inden sommer.
Seks indsatsområder i ulvehandlingsplanen
- Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
- Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
- Styrket information til borgere i områder med ulve
- Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikrede hegn
- Mini-trepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb
- Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden
Bemærk at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i øjeblikket opdaterer sin side om ulveforvaltning med de nye retningslinjer. på siderne om ulv kan derfor være forældede.