Penge på vej til skydebanerne

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har uddelt knap 1,7 millioner kroner fra Skydebanepuljen til 13 haglskydebaner rundt om i landet.

Der er kontante julegaver på vej til tretten haglskydebaner over hele landet. De har det til fælles, at de har søgt Skydebanepuljen om tilskud til at renovere eller udvide deres anlæg, investere i nye kastemaskiner eller støjdæmpende foranstaltninger. Til sammen modtager de tretten skydebaner 1.678.511 kr.

Ansøgerne skal kunne godtgøre, at de kan sikre driften af et skydeanlæg, og det er derfor først og fremmest jagtforeninger og andre foreninger eller grupper af jægere, der søger puljen. Denne gang får alle, der har søgt, et tilskud til deres investeringer.

 

Uddeles hvert andet år

Skydebanepuljen bliver uddelt hvert andet år, og er derfor først åben for ansøgninger igen i 2026. Puljen bliver finansieret af jagttegnsmidler med det formål at sikre, at der er gode og tidssvarende anlæg til rådighed for jægernes skydetræning med haglgevær.

Der kan søges tilskud til etablering af nye skydebaner eller til at udvide kapaciteten på eksisterende flugtskydebaner. Anlæggene skal være åbne for alle jægere, skydeinstruktører og jagttegnsaspiranter.

Ved tildelingen af midler bliver der lagt vægt på, at tilskuddet fra puljen øger skydebanernes kapacitet og sikrer deres fremtidige eksistens. 

Læs mere om Skydebanepuljen her 

 

Skydebanens ejer 

 

   Tilsagn                        

 

 

Brønderslev Jagtforening

117.188

Hedehusene / Fløng Jagtforening

197.750

Guldborgsund Jagtforening

100.000

Hjallerup Jagtforening

200.000

Holeby Jagtforening

28.884

Nordvestjysk Jagt og Skydecenter

285.188

Oksbøl og Omegns Jagtforening

65.000

Ribe Jagtforening

159.000

Sdr Omme Jagtforening

219.916

Timring - Vildbjerg Jagtforening

129.710

Ølstrup Jagtforening

96.500

Østfalster Jagtforening

20.875

Krogager Jagtforening

58.500

 

 

Tilskud i alt

1.678.511