EU´s natur­genopretnings­forordning

Ifølge forordningen skal alle medlemslande udarbejde en national naturgenopretningsplan (Artikel 14-16). Kommissionen har i dialog med medlemslandene udarbejdet et format for planerne, som sikrer, at alle artikler i forordningen bliver håndteret ensartet.

Find formatet her

Medlemsstaterne udarbejder deres egne udkast til national naturgenopretningsplan og skal aflevere dem til EU-Kommissionen senest d. 1. september 2026. Kommissionen har derefter seks måneder til at komme med bemærkninger til udkastet.

Udkastet til den danske plan forventes at være klar primo 2026. En endelig dansk plan, der tager højde for Kommissionens eventuelle kommentarer, skal offentliggøres senest seks måneder efter, at disse kommentarer er modtaget. Planen skal blandt andet indeholde nationale mål for genopretning af de økosystemer, der er omfattet af artikel 4 og 5, og som ikke er i god tilstand.

Forordningen omfatter følgende områder:

1. Land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer 
2. Marine økosystemer
3. Byøkosystemer
4. Vandløb
5. Bestøverbestande
6. Landbrugsøkosystemer samt
7. Skovøkosystemer og træplantning

Der er en sammenhæng mellem forordningen og habitatdirektivets naturtyper på land og med havstrategidirektivets marine naturtyper. Desuden er der en sammenhæng med vandrammedirektivet, som også kræver vurdering af tilstanden af vegetation og fauna, og desuden omfatter vandløbsspærringer. 

Der bliver opstillet delmål for initiativer, som skal sættes i gang inden 2030, 2040 samt i 2050.

Forordningen har en række krav til genopretning af økosystemer på land og ved kysten og også krav om genopretning af økosystemer i de ferske vande og i havet. Alle de naturtyper, som er omfattet af forordningen, skal leve op til nedenstående krav. Det gælder både indenfor og udenfor Natura 2000-områderne (artikel 4).

1a. Forbedring af eksisterende natur

Eksisterende naturtyper i dårlig tilstand skal gradvist forbedres: I 2030 skal der være aktiviteter i gang, der, kan forbedre naturen på 30 pct. af det eksisterende areal, som ikke er i god tilstand. I 2040 er målet 60 pct. af arealet, og i 2050 skal genopretningen være i gang på 90 pct. af arealet.

1b. Genetablering af natur

Der skal sættes aktiviteter i gang, som kan genetablere areal med de naturtyper, der er omfattet af forordningen, og hvor arealet ikke er tilstrækkeligt. Målet er at sikre den enkelte naturtypes levedygtighed, dens arter og variationer. Genetableringen skal være sat i gang på 30 pct. af det nødvendige areal i 2030, på 60 pct. i 2040, og på hele arealet i 2050. Hvis det ikke er muligt at nå 100 pct., kan målet sættes ned til 90 pct.

1c. Levesteder for arter og fugle 

Levestederne for vilde fugle og andre beskyttede arter skal gøres bedre, og der skal skabes flere levesteder. Indsatserne for det skal fortsætte, indtil arealerne er store nok og i tilstrækkelig god stand til at understøtte arterne.  

1d. Forebyggelse af yderligere forringelse 

Medlemslandene skal så vidt muligt forhindre, at naturtyperne, der er omfattet af forordningen bliver væsentligt forringet. Det gælder både for arealer, som er i god tilstand, og for arealer, som skal genoprettes (artikel 4, 11-16). Målet er, at 90 pct. af arealet for hver naturtype og levestederne for de arter, som er omfattet af forordningen, skal have tilstrækkelig god kvalitet (artikel 4, 17).

De marine økosystemer hører under Miljø- og Ligestillingsministeriet og Miljøstyrelsen. Der er en række forpligtelser vedrørende de marine økosystemer og de naturtyper, som er omfattet af forordningen. Det gælder både indenfor Natura 2000 og udenfor (artikel 5 og 18).

2a Forbedring af eksisterende natur i marine økosystemer

I 2030 skal der være sat aktiviteter i gang til forbedring af visse specifikke typer eksisterende havnatur - for eksempel ålegræs og stenrev - på 30 pct. af det areal med havnaturtyperne, som ikke er i god tilstand. I 2040 er målet 60 pct. og i 2050 er det 90 pct. af hver gruppe af naturtyper. I 2040 og 2050 er der ligeledes mål for en række overordnede naturtyper, som tilsammen udgør stort set hele den danske havbund. Målet for de overordnede naturtyper fastsættes, så det ikke står i vejen for at opnå god miljøtilstand i havet som krævet i EU´s havstrategidirektiv. 

2b. Genetablering af natur i marine økosystemer

De marine økosystemer skal genetableres ved hjælp af initiativer, som kan genoprette de naturtyper, som er omfattet af forordningen. Formålet er at sikre, at naturtyperne er levedygtige og rummer de arter og variationer, som hører til. Genetableringen skal være i gang på 30 pct. af de nødvendige areal i 2030, på 60 pct. i 2040 og på hele det nødvendige areal i 2050. Målet gælder for visse specifikke naturtyper som for eksempel ålegræs og stenrev. Hvis det ikke er muligt at nå 100 pct., kan målet sænkes til 90 pct. 

2c. Levesteder for marine arter og fugle 

På levesteder for marine arter og vilde fugle skal der sættes indsatser i gang, som forbedrer både kvaliteten og mængden af levestederne. Indsatsen skal fortsætte, til områderne har tilstrækkelig kvalitet og størrelse.

2d. Mål om at undgå forringelse

Medlemslandene skal forhindre, at naturen forringes yderligere. Det gælder både de arealer, som er i god tilstand, og de områder, der skal genoprettes. Målet er, at 90 pct.  af arealet af hver naturtype og af levestederne for de arter, som er omfattet af forordningen, skal have tilstrækkeligt god kvalitet (artikel 5).

2d. Mål om at undgå forringelse

Medlemslandene skal tage initiativ til at forhindre, at naturen forringes yderligere. Det gælder både de arealer, som er i god tilstand, og de områder, der skal genoprettes. Målet er, at der opnås god tilstand på 90 pct.  af arealet af hver af de specifikke naturtyper og et areal af de overordnede naturtyper, som svarer til opnåelse af god miljøtilstand for de overordnede naturtyper samt at levestederne for de arter, som er omfattet af forordningen, skal have tilstrækkeligt god kvalitet og kvantitet (artikel 5).

Medlemslandene skal bidrage til det fælles EU-mål om at genoprette 25.000 km fritflydende vandløb senest i 2030 og genskabe floddeltaer produktion af vedvarende energi, sejlads ad indre vandveje, vandforsyning, beskyttelse mod oversvømmelser eller andre anvendelser (artikel 9).

Denne del af forordningen hører til undeer By-, Land- og Kirkeministeriet.

Målsætning: I 2030 må der ikke være færre grønne byområder på nationalt plan, end der var i 2024. Derefter skal de grønne områder i byerne vokse, indtil de har et tilfredsstillende niveau. Dette opgøres hvert sjette år (artikel 8).

Medlemslandene skal vælge seks ud af syv indikatorer for biodiversitet i skove. Kvaliteten af disse biodiversitetsindikatorer skal stige, indtil niveauet er tilfredsstillende. Kravene til disse niveauer fastsættes nationalt inden 2030.

De syv mulige indikatorer for skove:

1. Stående dødt ved
2. Liggende dødt ved
3. Skove med uens alderssammensætning
4. Skovkontinuitet
5. Kulstoflager
6. Skove domineret af hjemmehørende arter
7. Træarters forskellighed 

Derudover skal der være flere skovfugle, indtil bestandene har nået et tilfredsstillende niveau. 

Medlemsstaterne skal også bidrage til EU´s fælles mål om at plante tre milliarder træer senest i 2030. Træplantningen kan bidrage til at genoprette økosystemerne på land, ved kyster og i de ferske vande og desuden forbedre økosystemerne i byer og skove.   

Medlemsstaterne skal vælge to ud af tre indikatorer, der skal vise forbedring i biodiversiteten i landbrugets økosystemer frem til 2030 og derefter efter stigning indtil tilfredsstillende niveauer er nået. Dette måles hvert sjette år.

De tre biodiversitets-indikatorer:

1. Sommerfugle på græsland
2. Højdiversitets-landskabstræk
3. Lager af organisk kulstof i dyrkede mineraljorder

Medlemsstaterne skal også arbejde for, at bestanden af almindelige fugle i agerlandet vokser med 10 pct.  i 2030, 20 pct. i 2040 og med 30 pct. i 2050 i forhold til niveauet den 1. september 2025. Forordningens bilag V angiver, hvilke fugle, det drejer sig om i de enkelte lande.

Almindelige fugle, som skal fremmes i Danmark:

Agerhøne, lærke, bynkefugl, dobbeltbekkasin, engpiber, gul vipstjert, gulspurv, gærdesanger, hvid vipstjert, landsvale, rødrygget tornskade, råge, sanglærke, sjagger, skovspurv, stenpikker, stillits, sortkrage, tornirisk, tornsanger, tårnfalk, vibe. 

Derudover skal medlemslandene genoprette kulstofrige lavbundsjorder.

Målet for genopretning af kulstofrige lavbundsjorde: 

• 30 pct. af arealet i 2023 (heraf skal 25 pct. vådlægges)
• 40 pct. i 2040, hvoraf 33 pct. skal vådlægges
• 50 pct. i 2050, hvoraf 33 pct. vådlægges (artikel 11)

Mangfoldigheden af bestøvere som bier og sommerfugle skal forbedres, og tilbagegangen skal vendes i 2030. Derefter skal bestøverne stige i antal, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer. Dette måles hvert sjette år (artikel 10).

EU-Kommissionen fremsætter i 2025 forslag til bindende regler for overvågningen, som kan sikre, at den bliver gennemført ens i alle medlemslande fra og med 2027.

9a. Kortlægning

Medlemslandene skal vide, hvordan det står til med de naturtyper, som er omfattet af bekendtgørelsen – både på land, ved kyster, i ferskvand og i havet, og skal derfor sørge for kortlægning og overvågning. 

På land skal man i 2030 kende tilstanden for mindst 90 pct. af arealet af de terrestriske naturtyper, som er omfattet af forordningen, og 100 pct. i 2040. Det gælder både indenfor Natura 2000-områder og udenfor.

I havet skal man i 2030 kende tilstanden for min 50 pct.  af naturtyperne (undtagen blød havbund) og 100 pct. i 2040. På blød havbund skal tilstanden være kendt for 50 pct. af arealet i 2040 og 100 pct.  i 2050. Dette gælder også for arealer udenfor Natura 2000- og havstrategiområder, og for de nye typer af havnatur.

9b. Overvågning

1. Løbende overvågning af arealers tilstand og tendens i tilstand.
2. Løbende overvågning af levesteders kvalitet og tendens i kvalitet for arter i de områder, der er omfattet af genopretningstiltag.

Byernes økosystemer: løbende overvågning af arealet af grønne byområder og trækronedækning.

Bestøvere: løbende overvågning af mængden og mangfoldigheden af bestøver-bestande.

Landbrugets økosystemer: Løbende overvågning af valgte biodiversitetsindikatorer og bestandene af almindelige agerlandsfugle.

Skovenes økosystemer: løbende overvågning af valgte biodiversitetsindikatorer og tendensen på nationalt plan i indekset for skovfugle.

Afrapporteringen skal overholde følgende tidsfrister

Senest 30. juni 2028 - derefter mindst hvert tredje år: 

• Afrapportering om områder omfattet af genopretningstiltag
• Afrapportering om omfanget af områder, hvor naturtyper og levesteder er væsentligt forringet 
• Afrapportering om fjernelse af spærringer for vandløb samt bidrag til det fælles EU-mål for genopretning af vandløb
• Afrapportering om tilsagn om plantning af træer

Senest 30. juni 2031 og derefter mindst hvert 6. år:

• Afrapportering om fremskridt med gennemførelse af den nationale genopretningsplan, indførelse af genopretningstiltag og opfyldelsen af genopretningsmålene og -forpligtelserne 
• Afrapportering om beliggenhed af områder, hvor naturtyper og levesteder er væsentligt forringet 
• Afrapportering om resultaterne af overvågningen
• Opgørelse af spærringer
• Oplysninger om fremskridt vedrørende finansieringsbehov (artikel 21)