Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer (§§ 16-19) er udtryk for en generel beskyttelse af en række markante landskabselementer. Bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre søer og åer, skove, fortidsminder og kirker som værdifulde landskabselementer og for sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Fortidsmindelinjen skal samtidig sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne.
De forskellige bygge- eller beskyttelseslinjer
Sø- og åbeskyttelseslinjen
Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen. Her fastsættes en 150 m beskyttelseslinje om søer over 3 ha og vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje efter tidligere lovgivning.
Der må ikke placeres bebyggelse og lignende, etableres beplantning og foretages terrænændringer inden for linjen.
Læs mere om Sø- og åbeskyttelseslinjen
Skovbyggelinjen
Naturbeskyttelseslovens § 17 omhandler skovbyggelinjen. Her fastsættes en 300 m byggelinje omkring offentlige skove og om private skove på samlet over 20 ha.
Der ikke må placeres ny bebyggelse, campingvogne og lignende inden for linjen.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen
Naturbeskyttelseslovens § 18 omhandler fortidsmindebeskyttelseslinjen. Her fastsættes en 100 m beskyttelseslinje omkring fortidsminder.
Der må ikke foretages tilstandsændringer f.eks. terrænændringer, tilplantning, bebyggelse, herunder om- og tilbygning, hegning samt opsætning af skilte mv inden for linjen.
Læs mere om fortidsmindebeskyttelseslinjen
Kirkebyggelinjen
Naturbeskyttelseslovens § 19 omhandler kirkebyggelinjen. Her fastsættes en 300 m byggelinje om kirkerbortset fra kirker, der er omgivet af bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Der må ikke placeres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for linjen.
Vejledning om bygge- og beskyttelseslinjer, naturbeskyttelseslovens § 16-19
Hvis du vil vide mere om bygge- og beskyttelseslinjerne, kan du finde flere oplysninger i Vejledning om bygge- og beskyttelseslinjer, naturbeskyttelseslovens §§ 16-19
Dispensation og planlovens bestemmelser om undtagelser
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om dispensation inden for bygge- og beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 2. Det er kommunen, der påser, at reglerne overholdes.
Med virkning fra den 1. januar 2024 kom der en ændring til planloven (§ 15, stk. 5). Ændringen i planloven betyder, at en lokalplan kan indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.
Indholdet af reglen i planlovens § 15, stk. 5 betyder:
- Reglen i planloven har ikke ændret på, at en bestemmelse om undtagelse fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, er en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2. Reglen ændrer ikke de gældende betingelser for, i hvilke tilfælde der kan meddeles dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2. Det betyder, at der som hidtil vil kunne gøres undtagelse fra lovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 19, og kun i særlige tilfælde fra lovens § 18, stk. 1.
- Reglen muliggør, at en lokalplan vil kunne indeholde én eller flere dispensation(er) fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, når lokalplanenes bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrundelse, der ville gælde for undtagelser fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 uden for en lokalplan
- Reglen giver ikke kommunalbestyrelsen mulighed for at ophæve en bygge- eller beskyttelseslinje, idet kompetencen hertil fortsat er hos miljøministeren (Miljøstyrelsen), jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.
- For lokalplaner uden den fornødne detaljeringsgrad vil virkeliggørelsen fortsat kræve enkeltvise dispensationer - eller en ansøgning til miljøministeren (Miljøstyrelsen) om hel eller delvis ophævelse af den pågældende bygge- eller beskyttelseslinje.
- Underretningsreglerne i § 5 i bekendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen) gælder også for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, der er indeholdt i en lokalplan.
- Lokalplanens dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og vil kunne prøves fuldt ud således, at både retlige og skønsmæssige spørgsmål vil kunne afprøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Reglen i planlovens § 15, stk. 5 ændrer ikke i de gældende regler for opsættende virkning eller klagefrister ved klager over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven. Klager over afgørelser efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, vil derfor som hidtil have opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7.
- Dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 bortfalder efter 3 år jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2, uanset om dispensationen meddeles i en lokalplan eller særskilt.
- Husk klagevejledning til såvel lokalplanen og dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjerne.
Du kan læse lovbemærkningerne her:
https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L62/index.htm
For yderligere oplysninger om bestemmelsen i planloven henvises til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer
Miljøstyrelsen træffer afgørelse om reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer med undtagelse af kirkebyggelinjen, der ikke kan reduceres. En reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer inden for et konkret lokalplanområde kan kun ske, når reduktion ikke vil være i strid med de landskabelige interesser eller andre naturbeskyttelsesinteresser, som den eller de pågældende linjer har til formål at beskytte, og når der med afgørelsen vil være tale om en administrativ lettelse, dvs. at en række dispensationssager afløses af én afgørelse, en reduktion. Miljøstyrelsens afgørelser om reduktion af bygge- og beskyttelseslinjer kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.