Grænseoverskridende miljøpåvirkninger - Espoo-konventionen og SEA-protokollen

Formålet med Espoo-konventionen (vedrørende projekter) og SEA-protokollen (vedrørende planer/programmer) er at mindske påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger på miljøet. Konventionen og protokollen indeholder derfor bestemmelser om miljøvurdering af de grænseoverskridende miljøpåvirkninger, høring af offentligheden, berørte myndigheder og interesseorganisationer og gennemførelse af samråd mellem de implicerede lande for at forhindre, mindske og overvåge mærkbare skadevirkninger på miljøet på tværs af landegrænser.

I EU er Espoo-konventionen (Konvention af 25. februar 1991 om vur­dering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne) og SEA-protokollen indarbejdet i VVM- og Miljøvurderingsdirektivet, og dernæst i den danske miljøvurderingslov kapitel 15. Konventionen og protokollen forpligter parterne til at underrette og høre berørte lande og gennemføre miljøvurderinger på tværs af landegrænserne.

Se genveje til lovtekster, vejledninger mv. nederst på siden.

Point of Contact (PoC)

Der er én national kontaktperson per land (Point of Contact, PoC), som i Espoo-regi er ansvarlig for samarbejdet og koordineringen med de øvrige lande. I Danmark er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ansvarlig myndighed for Espoo-konventionen og den danske PoC er derfor tilknyttet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og VandmiljøStyrelsen for Grøn Arealomlægning og vandmiljø. Al kommunikation og koordinering foregår mellem de nationale PoC, som videreformidler oplysninger og materiale til relevante parter i de respektive lande.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Espoo-team og PoC kontaktes på espoo@sgav.dk.

’Oprindelsesland’ og ’Berørt land’

Ved en Espoo-høring får offentligheden samt berørte myndigheder og interesseorganisationer i alle de lande, der må antages at blive berørt af en påtænkt plan, program eller projekt, mulighed for at deltage i processen om vurdering af planen, programmet og/eller projektets miljøpåvirkninger.

Når Danmark er oprindelsesland, vil det sige at projektet/planen er dansk – med andre ord er det en dansk myndighed, der skal give tilladelse til et projekt, vedtage en plan eller lignende.

Det er den ansvarlige miljøvurderingsmyndighed som fagligt vurderer hvilke lande der potentielt kan blive berørt af projektet/planen og dermed skal høres. Den faglige argumentation for udvælgelse af berørte lande sendes til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Espoo-team via espoo@sgav.dk, inden Espoo-høringen igangsættes.

Når Danmark er oprindelsesland skal den ansvarlige miljøvurderingsmyndighed kontakte den danske PoC i god tid inden miljøvurderingen igangsættes, således at myndigheden kan få et overblik over diverse procestrin og afsætter tilstrækkelig tid til Espoo-processen (se figur med oversigt over Espoo-proces).

Når Danmark er berørt land vil det sige at et andet land har identificeret nogle potentielle grænseoverskridende påvirkninger ind i Danmark. Ved Danmark som berørt land vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø modtage informationer om projektet/planen og efterfølgende sende materialet i høring til relevante myndigheder og organisationer samt offentliggøre det på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside under ’annonceringer’.

Parterne i et berørt land har de samme rettigheder som offentligheden i oprindelseslandet, rettighederne er fastsat efter den nationale lovgivning i oprindelseslandet. Af denne årsag kan der være andre rammer om høringen, når Danmark er berørt land, sammenlignet med en dansk høring.

Espoo-sager, hvor Danmark høres som berørt land: Annoncering af Espoo-sager

Kort om Espoo-høring, Danmark som oprindelsesland

Et berørt land skal ligestilles med den danske offentlighed og myndigheder, hvad angår muligheden for at blive hørt, derfor spejler Espoo-høringen den danske høringsproces og pågår parallelt med den danske høring. Fordi Espoo-høringen involverer andre lande er der imidlertid en række procestrin i tillæg til de danske procestrin. Her indgår eventuelt en forudgående koordinering med de øvrige lande vedr. den forestående høring, oversættelse af høringsmateriale, potentielt samråd i forlængelse af den 2. offentlighedsfase og afslutningsvist et samtykke. Samtykket har form af et såkaldt samtykkebrev som udstedes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indeholder en bekræftelse på, at Espoo-processen er forløbet i overensstemmelse med konventionen og/eller protokollen. I henhold til miljøvurderingslovens § 38 må den danske myndighed ikke godkende eller vedtage en plan eller et program endeligt eller træffe afgørelse om tilladelse før samtykkebrevet foreligger.  Espoo-processen afsluttes når tilladelsen eller planen fremsendes til de lande som har deltaget i Espoo-høringen.

Espoo-processen beskrives i større detalje længere nede på siden, men generelt skal der afsættes yderligere tid til de ekstra Espoo-procestrin. Fordi disse procestrin kan forlænge forløbet, anbefales det at håndtere Espoo-høringssvar fra berørte lande hurtigst muligt. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Espoo-team bistår gerne med vejledning.  

Der skal der afsættes hhv. én uge før og efter selve høringsperioden, til PoC koordineringsarbejde. Høringsmaterialet skal med andre ord være Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i hænde én uge inden høringen starter, således at PoC kan nå at videresende materialet og PoC i de berørte lande har tid til at videresende og lægge på hjemmeside m.m. Espoo-høringsperioden vil i udgangspunktet være den samme som den danske.

Oversættelse

I tidsplanerne skal der være særlig opmærksomhed på at medregne ekstra tid til oversættelse af høringsmaterialet og af de eventuelle bemærkninger myndigheden måtte have til de høringssvar, som modtages fra de berørte lande ifm. 2. offentligheds fase. Ligesom konsultationsrapporten skal den endelige tilladelse/vedtagelse også skal oversættes.

Sproget i henvendelser direkte til de øvrige nationale PoC er engelsk. Informations-, notifikations- og konsultationsbrev kan således skrives på engelsk, læs mere om disse breve længere nede på siden. Det øvrige høringsmateriale sendes som udgangspunkt på det berørte lands sprog for at sikre offentlighedens mulighed for deltagelse. Det er en fordel at aftale behov og omfang af oversættelser tidligt i processen, dog foreligger der en fast oversættelsespraksis for visse lande. Materiale til Sverige og Norge fremsendes på dansk på baggrund af den Nordiske sprogkonvention, mens materiale til Polen, Finland og Tyskland skal udfærdiges på de respektive landes sprog.

Hvis høringsmaterialet skal oversættes, er det som udgangspunkt den ansvarlige miljøvurderingsmyndighed, der har ansvar for oversættelsen.

Borgermøder kan afholdes på dansk, men hvis parter fra berørte lande tilmelder sig mødet, skal der være oversættelse af den del af oplægget, der omhandler de grænseoverskridende påvirkninger.

Espoo-processen

Grundlæggende ligner Espoo-processen den miljøvurderingsproces vi kender fra Danmark, dog med visse undtagelser.

Orienteringsbrev

En Espoo-proces kan f.eks. starte med et orienteringsbrev. orienteringsbrevet er valgfrit, men det sikrer det gode samarbejde med berørte lande, således at de er opmærksomme på en kommende sag og de kan nå at forberede sig inden projektet/planen officielt kommer i høring. Derudover giver orienteringsbrevet de potentielt berørte lande mulighed for at tilkendegive hvorvidt man ønsker at deltage i den videre Espoo-proces.

Notifikation

Notifikation af berørte stater svarer til 1. offentlighedsfase i Danmark og vil i reglen pågå parallelt med den danske høring. Denne del af processen er obligatorisk såfremt miljøvurderingsmyndigheden har identificeret en grænseoverskridende påvirkning. Det er op til myndigheden at vurdere, om der er en grænseoverskridende påvirkning og på baggrund af en faglig vurdering udpege hvilke lande der skal høres. Espoo-teamet kan bistå med vejledning. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anbefaler at man hører så bredt som muligt, således at et berørt land ikke først sent i processen tilkendegiver at de ønsker at deltage.

Den ansvarlige miljøvurderingsmyndighed udfylder skabelonen til notifikationsbrev, der ligger på denne side og sender til espoo@sgav.dk. Espoo-teamet hos MST videreformidler herefter til de aftalte lande. Det er vigtigt at notifikationsbrevet indeholder oplysninger eller bilag, der beskriver et projekt eller en plan på et niveau, der gør det muligt for berørte lande at komme med bemærkninger til projektet og vurdere om de ønsker at deltage i processen.

Notifikationen varer mellem 2 – 6 uger, men notifikationsbrevet og tilhørende materiale sendes til espoo@sgav.dk én uge før høringen igangsættes, så Espoo-kontorene i de berørte lande har én uge til at klargøre høringen. I tillæg påregnes én uge efter høringen til at samle høringssvarene.

Konsultation

Konsultation af berørte lande svarer til 2. offentlighedsfase i Danmark. Denne del af processen er obligatorisk såfremt en eller flere berørte lande ved notifikationen har ytret ønske om at deltage i processen.

Den ansvarlige miljøvurderingsmyndighed udfylder skabelonen til konsultationsbrev, der ligger her på siden og sendes til espoo@sgav.dk, sammen med øvrigt relevant høringsmateriale. Ved konsultation skal relevant materiale oversættes og sendes til de berørte lande, med relevant materiale forstås at det materiale som omhandler vurderinger af grænseoverskridende påvirkninger. Dette materiale kan med fordel samles i en såkaldt Espoo-rapport, som er målrettet berørte lande. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anbefaler at oversætte så meget materiale som muligt, da berørte staters eksperter skal have det samme grundlag for at vurdere påvirkningerne som i Danmark. Dette betyder også oversættelse af relevante baggrundsrapporter og bilag.

Konsultationen varer minimum 8 uger, men konsultationsbrevet og tilhørende materiale sendes til espoo@sgav.dk én uge før høringen igangsættes, så Espoo-kontorene i de berørte lande har ca. én uge til at klargøre høringen. I tillæg påregnes en uge efter høringen til at samle høringssvarene.

Hvis der under konsultationen opstår behov for yderligere dialog mellem Danmark og et andet land, kaldes dette for samråd. Et samråd kan både bestå af skriftlig dialog, udveksling af yderligere materiale eller møder mellem landene, men formålet er at sikre en tilfredsstillende beskyttelse af miljøet. En samråds-proces vil typisk opstå som følge af de høringssvar som er indgivet ifm. selve konsultationen og ligger dermed i forlængelse af konsultationens høringsperiode. Det anbefales at afsætte ekstra tid efter høringen til denne proces, samt at prioritere en hurtig besvarelse af Espoo-høringssvarene. Består samrådet af skriftlig dialog, skal der ligeledes afsættes tid til oversættelser og kortere høringsperioder ifm. fremsendelse af supplerende besvarelser og materiale. Bemærk at der kan være flere runder med dialog. Samrådet afsluttes når alle berørte lande vurderer at der et taget behørigt hensyn til deres bemærkninger.

Den ansvarlige myndighed sammenfatter alle indgivne Espoo-høringssvar og tilhørende besvarelser i en såkaldt konsultationsrapport. Konsultationsrapporten afslutter 2. offentlighedsfase dvs. konsultationen og et evt. samråd. Konsultationsrapporten oversættes til de relevante sprog og sendes til de berørte lande som har deltaget i konsultationen, med en frist på 14 dage for yderligere kommentarer. Konsultationsrapporten fremsendes til espoo@sgav.dk 3 uger før fristen, så Espoo-kontorene i de berørte lande har én uge til at klargøre høringen.

Samtykke

Det er vigtigt at de danske myndigheder tager hensyn til berørte landes ytringer til projektet/planen og derfor vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke kunne samtykke førend Espoo-myndighederne i de berørte lande vurderer at Espoo-processen kan afsluttes.

Når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs Espoo-team vurderer at Espoo-processen er foregået efter reglerne, skal der udstedes et såkaldt samtykke, som har form af et samtykkebrev. Et samtykke er en tilkendegivelse af at Espoo-processen kan godkendes og at den ansvarlige myndighed efterfølgende kan udstede tilladelsen eller vedtage planen. Førend der foreligger et samtykke, vil det ikke være muligt at træffe afgørelse jf. § 38 Miljøvurderingsloven, når samtykket er udstedt kan der træffes afgørelse.

Det er vigtigt at information om afgørelse fremsendes til de lande, der har været involveret i konsultationen. Den ansvarlige myndighed udfærdiger et kort følgebrev, der som minimum orienterer om forløbets afslutning og endelige udfald samt en klagevejledning. De berørte lande har de samme rettigheder og den samme klageadgang som den danske offentlighed, derfor skal følgebrev og endelig tilladelse/vedtagelse fremsendes samtidigt med dansk offentliggørelse. Vær opmærksom på at kravene til oversættelse også gør sig gældende her.

Espoo-teamet hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bistår den ansvarlige myndighed med vejledning gennem hele forløbet og tager ansvar for det processuelle, men forholder sig ikke fagligt til høringsmaterialet eller modtagne høringssvar. Den ansvarlige myndighed udfærdiger notifikationsbrev og konsultationsbrev, men Espoo-teamet laver justeringer hvis nødvendigt. Derfor opfordres den ansvarlige myndighed til at fremsende brevudkast til Espoo-teamet, så der er tid til eventuelle justeringer, før høringsmaterialet sendes til de berørte lande.

Hvad hvis det berørte land ikke er enig i den danske myndigheds vurdering?

En Espoo-proces ender ikke altid med at alle parter er enige om den endelige beslutning, omend dette er det mest hensigtsmæssige udfald. I tilfælde hvor der ikke kan opnås enighed mellem den ansvarlige myndighed og de berørte parter, skal de bemærkninger, som den eller de berørte lande har rejst under samrådet adresseres i afgørelsen. Ligeledes skal muligheden for klageadgang beskrives når afgørelsen deles med de berørte lande.

Hvis parterne efter samrådsprocessen ikke kan blive enige om håndtering af de væsentlige indvirkninger på miljøet, eller at det berørte land anser håndteringen af processen for uacceptabel, er der tre klagespor, som kan tages i brug.

Espoo-konventionens tvistløsningsmuligheder

En sag kan indbringes for en undersøgelseskommission, hvis parterne ikke kan blive enige om, hvorvidt projektet kan have en væsentlig grænseoverskridende indvirkning på miljøet. Sagen kan ligeledes indbringes for UNECE implementeringskommite, som kontrollerer parternes overholdelse af deres forpligtelser efter Espoo-konventionen, kommiteen kan dog ikke træffe afgørelse/fælde dom. Sager, der er indbragt for en undersøgelseskommission, kan ikke indbringes for implementeringskommiteen.

EU-rettens tvistløsningsspor

EU-Kommissionen som EU-Domstolen vil være kompetent til behandle en klage fra en berørt part, forudsat at begge parter er med i EU.

National tvistløsningsspor

En berørt stat, eller dennes offentlighed vil have samme mulighed som projektlandets offentlighed, for at klage over afgørelsen ved et klagenævn eller rejse et søgsmål ved de danske domstole, når den ansvarlige myndighed har meddelt tilladelse til projektet.

Lovgivning

I EU er Espoo-konventionen (Konvention af 25. februar 1991 om vur­dering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne) og SEA-protokollen indarbejdet i VVM- og Miljøvurderingsdirektivet, og dernæst i miljøvurderingslovens kapitel 15. Konventionen og protokollen forpligter parterne til at underrette og høre berørte lande og gennemføre miljøvurderinger på tværs af landegrænserne.