Tilmelding til falkonerprøve

Dato, tid og sted

Dato og tid: 7. maj 2026 - kl. 11:00

Sted: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Henvend dig i receptionen ved ankomst.

Mød op i god tid inden prøvens start.

Sådan tilmelder du dig

Tilmelding via Mit Jagttegn

For at tilmelde dig falkonerprøven skal du bruge Mit Jagttegn.

  1. Log ind på Mit Jagttegn.
  2. Vælg fanen ”Prøver”.
  3. Under ”Landsdel” skal du vælge Fyn, da prøven afholdes på Fyn.
  4. Under ”Prøvetype” vælger du ”Falkonerprøve”. Den næste tilgængelige prøve vil herefter blive vist.
  5. Klik på ”Tilmeld og betal” og betal prøvegebyret på 500 kr.

Tilmeldingen skal være modtaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø senest den 4. maj 2026 kl. 12.00.

Afmeldingsfristen er den 3. maj 2026 kl. 23.59.

Er du under 18?

Er du under 18 år, skal du sammen med tilmeldingen vedhæfte en fuldmagt på din deltagelse fra en forældre eller værge.

Betaling af prøvegebyr

Det koster 500 kr. at deltage i falkonerprøven

Betaling af prøvegebyr sker ved tilmelding af falkonerprøven via Mit Jagttegn

Medbring til prøven

Du skal medbringe billedlegitimation med personnummer (fx pas, kørekort eller legitimationskort udstedt af Borgerservice).

Efter prøven - påtegning

Du kan få påtegning på dit jagttegn om ret til at drive jagt og regulering med rovfugl, når:

  • du har bestået falkonerprøven, og

  • du er i besiddelse af et lovligt rovfuglehold, og

  • du har jagttegn, der giver dig ret til at gå på jagt

Hvis du opfylder ovenstående på dagen efter prøven, vil du få udleveret et stykke papir, om at du har bestået prøven, som sammen med dit jagttegn vil give dig lov til at gå på jagt/regulering med rovfugl. Dette stykke papir skal du altid have i din besiddelse sammen med dit jagttegn, når du er på jagt/regulering med din rovfugl. Næste gang du får tilsendt et jagttegn, vil påtegningen fremgå af dit jagttegn.

Brug af personoplysninger

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anvender personoplysninger om dig i forbindelse med tilmelding og deltagelse i falkonerprøven.

Læs mere her.