Vildtforvaltningsrådet er etableret for at rådgive ministeren for grøn trepart i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning, som ministeren eller styrelsen forelægger rådet. Rådet kan også af egen drift beslutte at tage en sag op.
Vildtforvaltningsrådet er nedsat i henhold til § 51 i Lov om jagt og vildtforvaltning. Rådsformanden udpeges af miljøministeren. Rådets øvrige ni medlemmer udpeges af ministeren for grøn trepart efter indstilling fra de nærmeste interesserede organisationer.