Råvildt og råvildtsygen

I 2004 så man et egentligt sammenbrud i den fynske råvildtbestand, og vildtudbyttet blev halveret over tre år fra ca. 16.000 dyr om året til omkring 8.000. Samtidig blev der fundet markant mere faldvildt med kronisk diarré og ekstrem afmagring, uden at der tilsyneladende var noget særligt mønster i fundende. De var fordelt over hele året, og både råer og bukke, lam og gamle dyr blev ramt.

Sidenhen har fænomenet bredt sig til resten af landet, og vildtudbyttet er faldet fra sit absolutte højdepunkt på godt 132.000 i 2009 til knap 77.000 i 2020, hvilket er samme niveau som i 1992.

En af forklaringerne på råvildtsygen kan muligvis være den meget store vækst i bestandene, som netop satte ind sidst i 1980´erne og i begyndelsen af 1990´erne og strakte sig over en årrække. Væksten forklares ofte med en stor vækst i fødeudbuddet som følge af et større areal med vintergrønne marker. Tilvæksten i bestanden kan have øget smittepresset markant. Råvildt bliver dog naturligt udsat for mange parasitter og mikroorganismer, som i reglen ikke fører til alvorlig sygdom.

I dag ses rådyr med symptomer på råvildtsygen både på Fyn og andre steder i landet. 

Du behøver ikke foretage dig noget, hvis du ser et sygt rådyr i naturen, i haven eller ved sommerhuset. I mange tilfælde bliver dyret raskt igen. Hvis det ikke kommer over lidelsen, bliver det enten så svækket, at det bliver føde for rovdyr, eller det dør af sig selv og indgår på den måde i naturens store kredsløb. 

Syge rådyr er kendetegnet ved dårligt hårlag, tydelig afmagring og afføring på bagparten og bagbenene. Syge dyr kan have en afvigende adfærd med meget lav flugtafstand. De kan virke tamme og konfuse.

Døde, syge dyr, som du finder i naturen, skal du som hovedregel lade ligge. De rådner naturligt eller bliver ædt af ræve, rovfugle og krager og indgår på den måde i naturens kredsløb.

Det er dog ikke altid den bedste løsning at lade døde dyr ligge, hvis de er døde af sygdom, fordi de eventuelt kan sprede smitte. Finder du et dødt rådyr med sygdomstegn på din egen grund eller nedlægger et på jagt, bør du indberette det og eventuelt indsende dyret til obduktion. Oplysninger om dødfundne, vilde dyr - faldvildt - er vigtige, fordi de kan være med til at skabe overblik over forekomsten af sygdom.

Normalt finder man kun en lille andel af det vildt, som dør af sygdom. Det meste forsvinder på naturlig vis. 

Du har derfor to alternative muligheder: Du kan enten bortskaffe kadaveret eller sende det til obduktion og nærmere undersøgelse.

1. Bortskaffelse af kadaveret

Det kan være en god ide at bortskaffe kadaveret for at undgå smittespredning. En enkel måde er at grave det ned på findestedet. Dyret skal graves mindst 80 cm ned i jorden, for at ræve eller hunde ikke graver det op.

En anden mulighed er at anmelde dyret til afhentning af en destruktionsanstalt. Daka Denmark modtager således jagtbart vildt og dele heraf. Destruktionen er forbundet med udgifter, og du skal betale for at få dyret afhentet.

De døde dyr kan også sendes til forbrænding på et forbrændingsanlæg. Det kræver dog en aftale med forbrændingsanlægget og den pågældende kommune.

2. Indsendelse af kadaver til undersøgelse

Er der tale om døde rådyr med sygdomstegn, som stadig er friske, kan man indsende kadaveret til undersøgelse ved Aalborg Universitet eller Københavns Universitet. De to universiteter udfører opgaven for Miljøstyrelsen som led i overvågningen af sygdomme hos vilde dyr i Danmark.  

Dyret må ikke være gået i forrådnelse, når man sender det. Forrådnelsen er temperaturafhængig. Om sommeren sker den inden for ét døgn, forår og efterår inden for cirka to døgn og om vinteren inden for 3-5 døgn.

Når du skal vurdere, hvor langt det døde dyr er i forrådnelsesprocessen, skal du se efter fluer og maddiker i kadaveret og grøn farvning af bugen.

Rådyr er ikke sociale flokdyr som kronvildt og dåvildt, og råvildtet søger normalt føden inden for et relativt lille område. Kun i vintermånederne samles de i små spring (flokke) fordelt over terrænet.

Dyrenes immunforsvar er tilpasset denne sociale adfærd, og derfor er råvildt mere følsomt over stress, sygdom og parasitter, når bestandene og dermed dyretætheden vokser. 

Udbrud af sygdomme er normalt naturens egen metode til regulering af store bestande, men jægere kan også bidrage til at holde bestandene i god sundhedstilstand gennem god og opmærksom vildtpleje.

Jagtprincipper, der understøtter afbalancerede, sunde bestande 

• Sørg for en afbalanceret afskydning med en ligelig fordeling mellem handyr og hundyr.
• Skyd altid en fornuftig blanding af både lam og råer. Det sikrer en sund population, som passer til fødegrundlaget og terrænets naturlige bæreevne.
• Koncentrer afskydning om unge dyr og gamle dyr, da disse to grupper som hovedregel har det svageste immunforsvar.
• Aftal med dine naboer, hvordan I vil forvalte råvildtet, så I sammen får en rød tråd i forvaltningen i jeres lokalområde.

Sygdomsforebyggende vildtpleje

• Skyd dyr, som er meget små
• Skyd dyr med tydelige symptomer på sygdom, f.eks. afføring på spejlet og ned af bagløbene
• Skyd dyr med afvigende adfærd f.eks. dyr, der mangler den naturlige skyhed over for mennesker
• Skyd dyr, som ser ud til at mistrives

Hvis du vil fodre råvildtet, så gør det altid med omtanke. 

Pludselig adgang til foder med højt indhold af protein eller letfordøjelige kulhydrater kan få alvorlige konsekvenser for råvildtet, som kan udvikle grutforgiftning (sur vom). Foderpladser kan desuden være kilde til smittespredning. 

• Spred fodringen
• Udnyt de naturlige fødekilder ved f.eks. at fælde i ege- og askebevoksninger, så råvildtet har adgang til knopper i vinterhalvåret. Knopper er et attraktivt fødeemne om vinteren. 
• Skrab sneen af græs- og vinterafgrøder langs hegn eller skovkanter, hvis der ligger skorpesne. Det letter dyrenes adgang til vinterafgrøderne.
• Skrab grønne spor i skoven, når der ligger sne. 
• Sæt vildthegn omkring foderpladser til fuglevildt, så råvildtet ikke kan æde fuglevildtets foder.